Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Kriseledelse > Krisekommunikation > Flashcards

Krisekommunikation Flashcards

1
Q

Krisekommunikationsrute

A

Central
Pærifær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Central rute

A

Direkte fra myndigheden selv, hvorfra borgerne godtager argumenterne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Pærifær rute

A

Budskab kommer andenvejsfra:
- Afsender
- Budskaber
- Kanaler
- Kontekst

Forurenet vand

s. 31-32, KK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Krisefaser

A

Præ,
Krisefasen,
Post

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Image-repair strategi

A

Typer:
- Benægtelse
- Afvige fra ansvaret
- Reduktion af krisens skadevirkning
etc.
- Korrigerende handling
- Ønske om tilgivelse

(Benoit, s. 41, KK)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Krisekommunikationsmål

A

Instruerende
Tilpassende
Internaliserende

(Sturges, s. 43, KK)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Instruerende kommunikation

A

Fortælle folk hvordan de fysisk skal forholde sig til krisen.

  • Sturges
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Tilpassende kommunikation

A

Fortælle folk hvordan de mentalt skal forholde sig til krisen.

“Bare rolig, vi har styr på sagen”

-Sturges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Internaliserende kommunikation

A

Opbygger den kommunikerendes virksomheds image.
“Vi har 10 mand på stedet.” “Vi var fremme efter 4 min.”

  • Sturges

(KK, s. 44)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

SCCT

A

Situational crisis communication Theory.

Kriseresponsstrategi.

Fokus på hvordan modtagerne tillægger virksomheden skyld.

To trin for vurdering udarbejde den korrekte responsstrategi:

  1. Hvordan interessenterne vurderer organisationens rolle i krisen. (offer, uheldsramt, bevidst skyldig)
  2. Organisationens intensiverende faktor.
    - Hvad øger eller reducerer myndighedens image.

(KK, Coombs, s. 47)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Omdømme aspekter

A

Affirmation
Reaffirmation
Purifikation
Subversion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Affirmation

A

Oprette omdømme x

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Reaffirmation

A

Genoprette sit omdømme x

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Purifikation

A

x

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Subversion

A

Angribe sit omdømme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Stealing thunder

A

Være på forkant med sandheden, så andre ikke sætter ‘historien’.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Self efficiacy

A

Egen overbevisning om personlig kapacitet for at håndtere specifikke handlinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Elementær tillid

A

Grundlæggende tillid, den der ubevidst er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Intentionel tillid

A

Øjeblikket i den skarpe ende, hvor tilliden kan påvirkes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Krisekommunikation fra myndigheder

A

Det er en samfundsopgave at redde folk i nød

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Krisekommunikations formål

A
  1. Standse krise
  2. Fortælle hvad der er sket, hvor det er sket, og om det er farligt.
  3. Give handlingsansvisninger til folk
  4. Skabe tryghed, ved at fortælle hvad der gøres
  5. Sikre korrekt information
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

DCOK

A

Det centrale operative kommunikationsberedskab.

Understøtter NOST kommunikativt, ved at koordinere kommunikationen på tværs af stabene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kommunikation på to ben

A
24
Q

Forskellen på krisekommunikation ift. forretningsverden og myndighederne

A

Forretningsverden: Image
Myndigheder: Efterlevelse af handlingsanvisninger

25
Q

Dobbeltkrise

A

Hvis myndigheder ikke formår at kommunikere under den reele krise.

26
Q

Præ-krisefasen

A

Risikokommunikation til borgerne om risikoen for pludseligt opstående kriser.

Etablering af beredskab, procedurer og træning.

27
Q

Krisefasen

A

Kommunikation fokuserer på selve hændelsen.

Præget af forvirring og informationsmangel.

28
Q

Post krise-fasen

A

Kommunikation om lettelse,
betydning af sammenholdet,
Sorgen

Evalueringsfasen af kommunikationen

Uddannelsesfase, erfaringer danner nye procedurer for næste krise.

29
Q

Relationsopbygning før krisen

A

Etabler en relation inden krisen rammer, for at udstråle mere troværdighed og en centrale rute har større tendens til at blive opnået.

Corona vacciner testede tilltiden til myndighederne. 2022 januar 90% Danmark (18+).

30
Q

Praktisk tillidsskabelse

A

Kommunikation om egne indsatser og de resultater man opnår.

31
Q

Prioriter intern kommunikation

A

For at danne:

Overblik
Viden
Opbakning

32
Q

Borgernes efterlevelse af myndighedernes budskab afhænger af

A
  1. Opmærksomhed
  2. Forståelse af alvor
  3. Troværdighed
  4. Personlig relevans
  5. Bekræftelse
  6. Beslutning om handling
  7. Handling i tråd med anbefalinger
33
Q

Panik er en sjældenhed

A

Foregår typisk ved ulykker, hvor en flugtvej er svær at finde.

34
Q

Gør budskabet relevant for borgerne

A

Forstå borgernes handlingsmønstre.

Eksempel, forældre hente børn i skolen, visualiser og approach situationen, så dette kan løses.

35
Q

Uformelle frivillige

A

Positivt: Under stormen Bodul, var folk villlige til at give andre husly

Negativt: Forsvundne børn, for megen forvirring om indsatsen. Holger?

36
Q

Tænk i målgrupper

A

Tænk sårbarhedsgrupper, minoritetsgrupper

37
Q

Forklar hændelsen

A

Appeller med logos, fakta. Undgå kompleksitet.

38
Q

Undgå fagsprog

A

Undgå fagsprog, tal til borgeren på deres niveau

39
Q

Vær tydelig om sandsynlighed

A

Der er tale om en foreløbig vurdering og der er ikke 100% sikkerhed.

40
Q

Opnå effekt

A

Appeller med patos.

Stemnigns- og følelsesappel.

Fortælling om en konkret enkeltperson eller udsat målgruppe.

“Pas på din mormor.”

41
Q

Visuelle virkemidler

A

Des flere modaliteter, des bredere og klarer kan man nå ud.

42
Q

Google Crisis Response

A
43
Q

Possibilistiske

A

Værstefaldhændelsen

44
Q

Probabilistiske

A

Det mest sandsynlige udfald af hændelsen.

Myndighedsanvisning om at “man kan blive overrasket over flodbølger”.
- appellerer til det possibilistiske, trods for at det var en probalistisk informationsvarlsing, da der meldes:
“Ekstremt farligt vejr i gældende område.”

45
Q

Gode grunde til ikke at kommunikere

A

Kort skal holde tæt på kroppen
- hvor ens styrker er indsat
- Strategi for at bringe uroligheder til ophær

Tavshedspligt
- Hensyn til efterforskning, hensyn til berørte borger

Eksempel: Når politiet skyder

Mangel på kommunikation: Rygter kører

46
Q

Affirmation

A

At skabe et image

47
Q

Reaffirmation

A

At genskabe et image

48
Q

Purifikation

A

At reformere et image

49
Q

Stealing thunder

A

Den første der sætter sagsorden. Læg al information ud, også den der kan skade ens image.

  • Minksagen
50
Q

Etos

A

Afsenders troværdighed
- Erfaring
- Velformuleret og rolig
- Rang i organisationen

51
Q

Vælg de rigtige kanaler

A

Overvej målgruppe

52
Q

Beredskabsmeddelelser

A

Myndigheder kan beordre medierne til at bringe et bestemt budskab uredigeret ud.

Krav: Akut situation der medfører livsfare for et større antal mennesker.

53
Q

Synkron og asynkron varsling

A

Sirene varsling = synkront, da borgeren hører det i det øjeblik den bliver aktiveret

Asynkron = Sociale medier etc.

54
Q

Sproglige og kulturelle hensyn

A

Hvordan når man bredest ud til den reele målgruppe, der er påvirket.

Badeturister i Vestjylland, tysk er et must.

55
Q

Fake News

A

Falske oplysninger, bragt med forsæt i et format, der ligner rigtigt journalistik.

56
Q

Disinformation

A

Forkert fakta og postulater afsendes i ond tro.

Eksempel: Undervisning med Nina, asylansøgere, børn taget fra deres forældre, sagt at de er kidnappet af myndighederne.

Kriseledelse (19 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions