Kræft Flashcards
Angiv 3 hovedgrupper af cytotoksiske lægemidler (d.v.s., ikke radioisotoper,
proteinkinase-hæmmere, hormoner eller antistoffer), der anvendes til
kræftbehandling.
1- Alkylerende midler
2- Antimetabolitter
3- Antimitotiske/mitosehæmmere
4- Topoisomerase hæmmere/cytotoksiske antibiotika.
Angiv tre forskellige mekanismer for udvikling af resistens mod lægemidler
anvendt i behandlingen af kræft.
- Utilstrækkelig aktivering af lægemiddelstof
- Øget inaktivering af lægemiddelstof
- Ændret aktivitet af target–proteiner
- Mutationer i forskellige gener
- Øget koncentration af target-enzym
Angiv to eksempler på tumor-suppressor gener (bremser).
Rb-proteiner og P53
Gør kort rede for rationalet for anvendelsen af protein kinase-hæmmere i behandlingen af kræft, d.v.s. mekanismen bag stoffernes gavnlige effekt på kræften.
Receptorer, der varetager vigtige processer for celledeling og dermed cellens overlevelse er
ofte overudtrykt og/eller mere aktivt signalerende i kræft-celler end i raske celler. Signaleringen
gennem disse receptorer er meget ofte afhængig af eller direkte medieret af protein-kinaser. Hæmmere af protein-kinase vil derfor hæmme denne øgede signalering i kræftcellen og derved hæmme cellens deling og skubbe den mod celledød.
Angiv to forskellige typer af mål-proteiner for monoklonale antistoffer (hæmmer) anvendes i
behandlingen af kræft.
- HER2: Kræftceller har ofte flere receptorer end alm. celler og hæmmes disse receptorer, så vil det lede cellen mod celledød.
- VEGF: Brug af antistof på VEGF mindsker væksten af celler, da blodforsyningen til tumoren nedsættes, hvilket også fører til celledød.
Angiv to forslag til hvordan genterapi med fordel vil kunne anvendes i kræftbehandlingen. For hvert forslag skal der redegøres kort for rationalet for genterapien
og dens gavnlige effekt på kræften.
- Genterapi, der får kræftceller til at gå til grunde (cellerne undergår apoptose), herunder at introducere ”selvmordsgener” (såsom nogle af de proapoptotiske Bcl gener)
- Genterapi, der gør det lettere for kroppens eget immunforsvar at tilintetgøre kræftceller, (f.eks. ved at udtrykke antigener eller cytokiner).
- Genterapi der erstatter ødelagte gener med gener, der fungerer, som de skal. Det vil sige at indsætte tumor suppressor-gener, (såsom p53 genet eller gener, som koder for proapoptotiske faktorer).
- Genterapi, der inaktiverer onkogener, (f.eks. ved at slå gener ud, der koder for vækstfaktorreceptorer eller kinaser)
Rb og P53 er begge tumorsuppressorer, hvorfor?
Både Rb og P53 fungerer som en bremse, når det kommer til celledeling.
- Rb tilbageholder cellen i G1-fasen, ved at binde sig til E2F. E2F er med til at starte DNA-kopieringen, og hvis Rb ikke binder til E2F, så vil cellen ukontrolleret kunne starte DNA-kopieringen og derved celledelingen.
- P53 kan startet apoptose, hvis cellen fx har muteret DNA. I mange tilfælde af kræft, ses der mutationer i P53, hvilket gør at P53 ikke er i stand til at styre apoptose og derved cellevæksten.
CyklinD og c-Myc er begge proto-onkogener, hvorfor?
Både cyklinD og c-Myc fungerer som en speeder, når det kommer til celledeling.
- CyklinD phosphorylere Rb, og når Rb er phosphoryleret, kan det ikke længere binde sig til E2F. Hvis der sker en mutation, kan cyklinD over-phosphorylere Rb, og dette vil lede til hurtigere celledeling.
- c-Myc er en transkriptionsfaktor, der fremmer aktiviteten af proteiner, som er vigtige for celledeling. En ændring i c-Myc kan føre til en overproduktion af protiner og derved øget celledeling.
Hvad karakteriser kræftceller?
- Invasivitet
- Når den kan gå andre steder hen end der hvor den hører til
- Metastase
- De går fra primær område og hen til et andet sted via fx blodbanen og lymfesystemet.
- De-differentering
- Går fra at være at være en specialiseret celle til en ikke-specialiseret
- Ukontrolleret celledeling
- Kan undgå apoptose
