KBF 2 Flashcards
En time efter et kulhydrat -og lipidrigt måltid indtræffer en række metaboliske ændringer.
Redegør for disse ændringer i de angivne væv
A) Pancreas
Dette kan opdeles I endokrint og exokrint:
Endokrin:
Der sker øget sekretion af insulin fra betacellerne, hvilket øger sekretion af glukagon fra alfacellerne.
Beta cellerne (er i Langerhanske øer): Glukose kommer ind i cellerne via en transporter (GLUT2). I beta-cellerne produceres ATP ud fra glukosen. ATP hæmmer kalium-kanalerne, så kalium ikke længere kan strømme ud af cellen og cellen depolariseres (mindre membranpotentiale). (Der er et negativt indre i cellemembranen normalt og så får de et AP, som fører til calcium influx). Dette medfører at spændingsafhængige calciumkanaler åbnes, så calcium ioner strømmer ind i cellen. Insulin vesiklerne bevæger sig til membranen og frigiver insulin (via exocytose).
Vise aminosyrer, tarmhormoner (GLP1) og neural input kan stimulere Insulin udskillelse.
Alfa-cellerne, der frigiver glukagon, hæmmes af insulin og glukose, når de er i høj koncentration.
Exokrin: Der sker en øget sekretion af en lang række enzymer, der skal være med til at nedbryde næringsstofferne i den chymus, der snart skal til at passere gennem tyndtarmen. HCO3-, bikarbonat, udskilles i ventriklen, som neutraliserer mavesyren. Frigivelse af lipaser (spalter TG fx pankreatisk lipase), amylaser (spalter kulhydrat fx a-amylase), proteaser (spalter protein fx trypsin).
En time efter et kulhydrat -og lipidrigt måltid indtræffer en række metaboliske ændringer.
Redegør for disse ændringer i de angivne væv
B) Lever
Leverens hovedfunktion i forhold til glukose er at fungere som homeostase organ for blodsukker. Dette gør den ved at lagre glukose som glykogen via glykoneogenesen. GLUT2 receptoren på leveren er ikke afhængig af insulin, så når der er glukose optager leveren så meget som muligt. I leveren omdannes glukose -> glukose-6-phosphat.
Glukose-6-phosphat kan omdannes til glykogen via glykogen synthasen (dette reguleres af insulin, som binder til en receptor på celle overfladen og dermed kan stimulere glykogen synthasen)
Glukose-6-phosphat kan også omdannes til pyruvat. Pyruvat kan gå ind i mitochondrierne, hvor det omdannes til Acetyl CoA. Acetyl CoA + OAA omdannes til citrat. Citrat transporteres ud af mitokondrierne og omdannes igen til OAA + acetyl CoA. Acetyl CoA carboxylase kan omdanne Acetyl CoA til malonyl COA, der kan indgå i Fatty acid synthase (FAS), hvor der dannes palmitat. Palmitat kan hjælpe til at danne TG. Det andet molekyle der hjælper til dette er glycerol-3-phosphat som dannes fra DHAP. TG sendes ud i blodet sammen med lipoproteinpartikler, og apoproteiner. Den sendes ud i VLDL, så den kan transporteres rundt i blodet.
En time efter et kulhydrat -og lipidrigt måltid indtræffer en række metaboliske ændringer.
Redegør for disse ændringer i de angivne væv
C) Fedtvæv
Insulin aktiverer og fremmer dannelsen af lipoprotein lipase (LPL) i fedtvævvet. LPL omsætter TG til FA og glycerol. FA optages i fedtvævet, hvor det her vil aktiveres til FA-CoA. FA-CoA kan gå sammen med glycerol-3-phosphat og danne TG, som lagres i fedtvævet og fungerer som energidepot.
Glukose optages i fedtvævet via GLUT4, hvilket stimuleres af insulin. Glukose kan via glykolyse frigive Glycerol-3-phosphat, der indgår i syntesen af TG ud fra FA i fedtvævet. Insulin inaktiverer Hormon sensistiv lipase (HSL) som ellers spalterTG til FA+2MG. HSL aktiveres ved høje glukagonniveauer.
En time efter et kulhydrat -og lipidrigt måltid indtræffer en række metaboliske ændringer.
Redegør for disse ændringer i de angivne væv
D) Muskelvæv
Glukose optages i cellen via GLUT4 og omdannes til glukose-6-phosphat, som så omdannes til glykogen. Optagelsen af glukose er insulin medieret. Glykogen er musklens reserve af glukose.
Glukose-6-phosphat kan også omdannes til aminosyrer og videre til protein. Proteinsyntesen stimuleres af insulin.
Muskelvævet kan også forsyne sig med CM fra tarmen og VLDL fra leveren, som spaltes af LPL i mudkelvævet (TG til FA, som så kan komme ind i muskelvævet og danne ATP via beta oxidation)
Angiv med et kurveforløb hvordan blodkoncentrationer af henholdsvis
glukose, frie fedtsyrer, beta-hydroxybutyrat og acetoacetat har ændret sig
i den overlevende mand siden hans sidste måltid (8 uger forinden).
Glukose: falder først (5-4) men kan ellers holde sig konstant længe. Dette
Er fordi væv der egentlig er afhængige af glucose vil begynde at bruge ketonstoffer. Glukose er pink linje.
FA: stiger (0,8-1,5) eftersom det dannes ud fra nedbrydningen af TG. FA er grøn linje.
Ketonstoffer (beta-hydroxybutyrat og acetoacetat): stiger men flader ud (0-7.0) efter ca. 4 ugers faste.
Dannes i leveren som respons på manglende næringsindtag (specielt mangel på kulhydrat). Dannes fra fedt. Keton er Blå linje
Redegør for hvilken betydning mandens fedtvæv har haft for hans overlevelse, herunder fedtvævets størrelse.
Først vil musklernes og leverens glykogenlager blive brugt. Herefter vil nedbrydning af proteiner til aminosyrer følge. Alanin kan f.eks. optages i leveren og vha. glykoneogenesen kan der dannes glukose herudfra. Dette kan dog ikke fortsætte, så derfor begynder leveren at producere ketonstoffer ud fra fedtvævet. Jo større fedtvæv man har, desto længere tid kan man opretholde produktionen af ketonstoffer og dermed kan ens overlevelseforlænges. Svenskeren må derfor have haft et BMI over normalen, da han har overlevet så længe.
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
A. Angiv blodets pH-værdi?
LAV er pH under 7,3. Fordi der er manglende insulin produktion, der gør at cellerne ikke kan optage glukose og derfor må bruge ketonstoffer til energi. Dette giver høj produktion af disse stoffer, der er organiske syrer og dermed sænker PH’en. Ketoacidose
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
B. Angiv koncentrationen af beta-hydroxybutyrat i plasma?
Høj fordi der optages ikke særlig meget glukose i cellerne, hvilket gør at ketonstofproduktionen stiger. Beta-hydroxybutyrat er et ketonstof og vil derfor stige
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
C. Angiv den intracellulære glucosekoncentration i patientens muskler?
LAV fordi glukose ikke kan komme ind i muskelcellerne på grund af den manglende stimulation på GLUT4 fra insulin
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
D. Angiv glycogenkoncentrationen i patientens muskler
LAV fordi Insulin fremmer normalt opbygningen af glykogen i musklerne og aktiverer muskelcellernes glukosetransporter (GLUT4). Nu er der nedbrydning af glykogen og inaktivering af GLUT4 ved manglende insulin.
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
E. Angiv koncentrationen af fede syrer i blodet?
HØJ fordi Insulin hæmmer normalt frisætningen af FA til blodet, men her vil LPs aktivitet i stedet blive stimuleret af glukagon.
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
F. Angiv koncentrationen af C-peptid i blodet?
LAV fordi C-peptid dannes sammen med insulin i forholdet 1:1 af betacellerne i pankreas. C-peptid er derfor et mål for insulin. Disse celler bliver i type 1 diabetes nedbrudt, hvilket betyder at insulin og dermed c-peptid ikke produceres.
En ung mand på 17 år har gennem længere tid følt voldsom tørst, tiltagende træthed og vægttab. Han bliver en morgen fundet af en kammerat, som har svært ved at vække ham. På skadestuen konstaterer man at plasma-glukose er 26,5 mmol/l, hvilket er meget højt og svarer til at patienten har nykonstateret diabetes.
G. Angiv leverens produktion af glucose (gluconeogenesen)?
HØJ fordi cellerne optager ikke glukose og tror derfor at kroppen er i faste. Derfor prøver leveren at kompensere for dette ved at danne mere glukose via glukoneogenesen, i håb om at cellerne så optager glukose.
En patient med behandlet diabetes føler henover eftermiddagen svimmelhed, sult, hovedpine og lettere kramper.
1. Angiv den mest sandsynlige glykæmiske tilstand patienten befinder sig i.
Hypoglykæmi fordi personen har enten ikke spist noget eller har taget for meget insulin til sidste måltid, så hans blodsukker er blevet for lavt.
En patient med behandlet diabetes føler henover eftermiddagen svimmelhed, sult, hovedpine og lettere kramper.
2. Angiv hvilken type diabetes patienten sandsynligvis lider af og begrund svaret
Patienten har insulinkrævende diabetes, nok type 1.
