Ana 4 histologi Flashcards

1
Q

Angiv hvilken kirteltype pancreas er.

A

Pancreas er en lobulær, forgrenet, tubulo-acinøs, serøs kirtel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv om pancreas har en kapsel.

A

Pancreas har ingen egentlig kapsel, men omgives af et tyndt lag bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn den secernerende celletype der findes i den exokrine del af pancreas.

A

Pancreas’ exokrine del består af serøse celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv hvorledes acini i pancreas kan adskilles fra de serøse endestykker i gl. parotidea.

A

I pancreas findes centroacinære kerner og ingen myoepitheliale celler, i gl.parotidea findes der fedtceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv hvor i pancreas de centroacinære celler findes.

A

De centroacinære celler findes i endestykkernes lysning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv om der findes spytrør i pancreas.

A

Nej, der findes ikke spytrør i pancreas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv hvor meget pancreassaft der dannes per døgn og hvor denne udtømmes

A

Der dannes ca. 1500 ml pancreassaft per døgn, som udtømmes via udførselsgangssystemet der munder på papilla duodeni major og minor i duodenalvæggen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Benævn de hormoner den endokrine pancreas producerer og angiv hvor disse udtømmes. (pancreas)

A

Den endokrine pancreas producerer hormonerne Insulin, glukagon, somatostatin og pancreatisk polypeptid. Hormonerne afgives til kredsløbet (endokrint)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv hvorledes de Langerhanske celle-øer viser sig i de HE-farvede præparater. (pancreas)

A

I HE farvede præparater er ø-cellerne lyst eosinofile med ret ensartet udseende og er mindre end de acinære celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvilke celletyper der danner hormoner i de Langerhanske celleøer. (pancreas)

A

De hormondannende celletyper benævnes: A-, B-, D- og F-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv hvilken celletype der findes i størst antal i de Langerhanske celleøer, og hvilket hormon denne celletype danner. (pancreas)

A

B-cellerne udgør ca 70% af ø-cellerne. De producerer Insulin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv kort ultrastrukturen af en exocrin celle i pancreas.
13. Beskriv de cellulære processer og den ultrastrukturelle opbygning af de organeller -uden for kernen- som er involveret i syntese, transport, modificering og sekretion af fordøjelsesenzymer i en exokrin kirtelcelle i pancreas.

A

reguleret sekretion, merokrin sekretion (exocytose)
alle 3 typer af RNA er involveret i proteinsyntese, d.v.s. mRNA, tRNA og rRNA, alle 3 syntetiseres i cellekernen ved transcription af DNA, hvorefter de eksporteres til cytoplasmaet.
mRNA indeholder produktionsplanen for et bestemt polypeptid, tRNA indgår ved at finde de pågældende aminosyrer,
enzymerne (proteiner) syntetiseres på membranbundne ribosomer (RER), transporteres til Golgiapparatet for yderligere behandling, Cis-delen modtager transportvesicler fra RER, på transsiden af Golgiapparatet ses sekretvesicler (secret granula).
frigivelse af sekret sker ved exocytose, hvorved der sker en sammensmeltning af sekretvesiklens membran med cellemembranen og indholdet frigives.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Benævn leverens celler.

A

Leverens celler benævnes Hepatocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv hvilken form de enkelte lobuli har i et histologisk snitpræparat. (lever)

A

Formen af en lever-lobulus er et seks-sidet prisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv størrelsen på en leverlobulus

A

En leverlobulus har en ca. diameter på 1 mm og en længde på 2 mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv hvordan levercellerne er ordnet inde i lobuli.

A

Levercellerne er arrangeret i strenge, der grener sig og anastomoserer

17
Q

Angiv hvilke strukturer der findes i den Glisson’ske triade og beskriv hvordan de kan skelnes fra hinanden.
(lever)

A

I en Glissonsk triade findes en forgrening fra a. hepatica, v. portae og galdegangsystemet. De kan skelnes da arterien har tyk væg, lille lumen, enlaget epithel (endothel);
Venen har tynd væg og større lumen, enlaget epithel (endothel) - og Galdegang har enlaget kubisk epithel, man kan også finde lymfekar.

18
Q

Definér en sinusoide og angiv hvor den ligger. (lever)

A

En sinusoide er større og mere uregelmæssige end andre kapillærtyper. Sinusoiderne ligger imellem levercellepladerne

19
Q

Benævn den celletype der beklæder sinusoiderne. (lever)

A

Sinusoidevæggen består af endothelceller, som er diskontinuerlige (dvs. der er huller i den).

20
Q

Angiv om leverceller og sinusoider grænser direkte op til hinanden. (lever)

A

Levercellerne og sinusoiderne er adskilte af det perisinusoidale rum

21
Q

Angiv hvilken funktion de Kupffer’ske stjerneceller har og hvor de findes. (lever)

A

De Kupfferske stjerneceller er fagocyterende. De findes i sinusoiderne

22
Q

Beskriv hvorfor der ved en PAS-farvning fremkommer en positiv reaktion i levercellerne.
(lever)

A

Der forekommer positiv PAS-reaktion i levercellerne pga deres indhold af Glykogen

23
Q

Benævn leverens sekret og angiv om det udskilles endokrint eller exokrint.

A

Leveres sekret hedder Galde. Det udskilles exokrint.

24
Q

Beskriv blodets passage gennem leveren.

A

Leveren har rigelig blodforsyning.
Venøst blod – 75% (nærings-rigt og ilt-fattigt)
v. porta → interlobulær vene → terminale grene → indløbsvenoler gennem grænseplade → sinusoider → v. centralis → indskudsvene → v. hepatica → v. cava inferior
Arterielt blod – 25% (ilt-rigt)
hepatica → interlobulær arterie → kapillærplekser omkring galdegange → indløbsvenoler → sinusoiderne → v. centralis → indskudsvene → v. hepatica → v. cava inferior

25
Q

Beskriv galdens vej fra hepatocytten til duodenum.

A

Galde fra hepatocyt → galdekapillær mellem leverceller → Hering kanaler gennem grænseplade → terminale ductuli langs siden af lobuli → interlobulære galdegange → ductus hepaticus → ductus hepaticus communis

26
Q

Redegør kort for de strukturer der afgrænser Disses rum (lever).

A

Disses rum kaldes også det perisinusoidale rum. Rummet adskiller endotelcellerne fra leverellernes overflade. På levercellens overflade er der uregelmæssige mikrovilli som endotelcellerne hviler på. Rummet indeholder kun det retikulære net, Ito-celler eller stellate celler indeholder fedtdråber, som igen indeholder vitamin A. Stellate celler kan transformeres til myofibroblaster, som er I stand til at secernere ekstracellulær matrix, herunder kollagen, ud I Disses rum. Plasma der siver ud gennem sinusoidevæggen kan frit gennemstrømme rummet. Herved kommer plasma direkte i kontakt med levercellernes overflade hvilket fremmer udvekslingen af substanser mellem leveren og portablodet.

27
Q

Benævn lagene i galdeblærens væg.

A

Tunica mucosa (lamina epithelialis, lamina propria), tunica muscularis, tunica serosa eller adventiti. VIGTIGT! Der er ingen muscularis mucosae og tela submucosa i galdeblærens væg.

28
Q

Benævn den type epithel der findes i galdeblæren

A

Enlaget cylinderepithel

29
Q

Angiv om galdeblærens slimhinde er glat eller foldet.

A

Galdeblærens slimhinde danner høje, forgrenede folder.

30
Q

Angiv om tunica muscularis i galdeblæren er opbygget som i tarmen.

A

Nej, tunica muscularis er meget tynd og ordnet i bundter med varierende retning.

31
Q

Beskriv hvorfor galdeblæren behøver en stor indre overflade.

A

Der foregår absorption af vand fra galden i galdeblæren, hvorved galden opkoncentreres

32
Q

Beskriv kort galdeblærevæggens lysmikroskopiske opbygning.

A

Tunica mucosa: Lamina epithelialis (enlaget cylinderepithel), Lamina propria (løst bindevæv med små blodkar, lymfefollikler og mukøse kirtler) - bemærk, galdeblæren har ikke lamina muscularis mucosae og tela submucosa. Tunica muscularis (tynd, bundter af glatte muskelceller). Tunica serosa (subserøst bindevæv, tykt, mesothel)