H fys 4

Question 1

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se ascites (øget dannelse af interstitialvæske i kapillærerne i mave-tarm kanal gebetet)?

Answer 1

Nej fordi der er anastomoser, hvor blodet kan løbe igennem istedet for a. hepatica.

Question 2

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se hepatomegali (forstørret lever)?

Answer 2

Nej fordi blodet løber uden om leveren pga. aflukning af a. hepatica. SÅ der sker ikke opstasning af blod i leveren.

Question 3

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se splenomegali (forstørret milt)?

Answer 3

Nej fordi der sker autoregulering i arterierne sp selvom der er lukket vil de andre organer ikke stresses. Der kommer blod til milten men ikke nok til den bliver forstørret.

Question 4

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se intestinal stase (ophobning af blod i mave-tarm gebetet)?

Answer 4

Nej fordi arterierne kompenserer med autoregulering. Der vil stadig komme blod til mave-tarm gebet men ikke mere selvom a. hepatica er lukket.

Question 5

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se ascites (øget dannelse af interstitialvæske i kapillærerne i mave-tarm kanal gebetet)?

Answer 5

Ja fordi v. portae skal drænere hele GI gebetet. Så der vil ske væskedannelse da blodet ikke kan løbe andre veje.

Question 6

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se hepatomegali (forstørret lever)?

Answer 6

Nej fordi blodet er stoppet før v. portae. V. portae går til leveren og er aflukket så leveren forstørres ikke.

Question 7

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se splenomegali (forstørret milt)?

Answer 7

Ja fordi milten er før v. portae, dvs. før aflukning. Blodet ophobes i milten og de andre organer før leveren.

Question 8

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se Intestinal stase (ophobning af blod i mave –tarm gebetet)?

Answer 8

Ja fordi v. portae er lukket så blodet går ikke videre til leveren, det ophobes i organerne før. Dette er mave-tarm gebetet

Question 9

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se ascites (øget dannelse af interstitialvæske i kapillærerne i mave-tarm kanal gebetet)?

Answer 9

Ja fordi der er et stase problem i hjertet så der er øget tryk i blodkarrene. Problemer ved v. cava inferior og derved ascites.

Question 10

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se hepatomegali (forstørret lever)?

Answer 10

Ja fordi der er et stase problem i hjertet så der er øget tryk i blodkarrene. Leveren er upstrøms og vil derfor blive forstørret.

Question 11

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se splenomegali (forstørret milt)?

Answer 11

Ja fordi det er upstrøms for problemet. Dvs. der er et tryk problem i v. portae og derfor et tryk problem i milten.

Question 12

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se Intestinal stase (ophobning af blod i mave –tarm gebetet)?

Answer 12

ja fordi det er upstrøms for problemet. Øget tryk i blodkarren og derved i v. portae så et tryk problem i tarmene.

Question 13

A. Efter et fedtrigt måltid vil man se den højeste koncentration af chylomikroner i

1. Ductus thoracicus
2. V portae
3. A. hepatica
4. Ductus choledochus
5. Aorta abdominalis

Answer 13

1. Ductus thoracicus fordi chylomikronerne går til lymfen. Ductus thoracicus er den eneste lymfekar her.

Question 14

B. Den laveste ilttension vil de leverceller udsættes for, som findes

1. -tættest på portale triade
2. -i begyndelsen af sinusoiderne længst fra centralvenen
3. -midt imellem centralvene og portale triade
4. -imellem galdegangene
5. -tættest på centralvenen

Answer 14

5. -tættest på centralvenen fordi zone 3 er mindst oxygeneret, dvs. har laveste ilttension.

Question 15

C. Angiv det korrekte udsagn vedr. flow i vv. hepaticae

1. Udgør ca 15 % af hjertets minutvolumen i hvile
2. Er summen af flow i a. mesentarica superior og -inferior
3. Er lig med flow i truncus coeliacus
4. Er større end flow i v. Portae
5. Er lig med flow i v. portae

Answer 15

4. Er større end flow i v. Portae fordi der er mange vv. hepaticae, der tømmer. A. hepaticae og v. portae tømmes ind til leveren hvor vv. hepaticae kommer ud fra leveren. Blodet fra begge a. hepatica og v. portae skal over i de små vv. hepaticae.

Question 16

D. Hos en rask yngre person falder tyndtarms-perfusionen fra 40 til 10 ml/100 g væv efter personen har udført en handling. Personen har højst sandsynligt:

1. injiceret sig med insulin
2. Spist et stort fedtrigt måltid
3. Løbet 8 km i Svanninge bakker
4. Drukket 4 liter fadøl på relativt kort tid
5. Aktiveret afføringsrefleksen

Answer 16

3. Løbet 8 km i Svanninge bakker fordi der er mindre blod til vævet, pga. sympaticus fight og flight.

Question 17

E. Arteria hepatica har et middeltryk på 90 mmHg. I leverens sinusoider hersker et tryk på 8-9 mmHg. Det betyder, at

1. Den vaskulære modstand i sinusoiderne er stor
2. Den vaskulære modstand i arteriolerne i de portale triader er stor
3. Den vaskulære modstand i vv. hepaticae er stor
4. Trykfaldet mellem a. hepatica og sinusoider er lille
5. Trykfaldet mellem sinusoiderne og vv. hepaticae er stort

Answer 17

Svar: 2. Den vaskulære modstand i arteriolerne i de portale triader er stor

1. Den vaskulære modstand i sinusoiderne er stor nej fordi så vil trykket også være rigtig højt. Dette gør at blodet i v. Portae ikke kan komme ind i leveren fordi trykket her er lavt. Det kan ikke komme forbi det høje tryk.
2. Den vaskulære modstand i vv. hepaticae er stor Nej fordi dette er efter leveren, så lille tryk og derfor lille modstand.
3. Trykfaldet mellem a. hepatica og sinusoider er lille Trykfaldet skal være stor hvis det skal passe med påstanden.
4. Trykfaldet mellem sinusoiderne og vv. hepaticae er stort Trykfaldet her er lille fordi vv. Hepaticae er efter leveren (sinusoiderne)

V. cava inferior vil have et mindre tryk end i sinusoider og leveren fordi det er efter leveren så blodet skal kunne komme derhen.

Question 18

F. Angiv det korrekte udsagn vedrørende det særlige vaskulære gebet, der omfatter leveren.

1. Største del af blod-flow gennem leveren finder sted ved lavt tryk og høj modstand
2. Nedsat pumpefunktion af højre hjerteventrikel kan medføre ascites (væske i bughulen), forstørret lever og milt
3. Fjernelse af milten (splenektomi) kan medføre forstørret lever
4. Flow gennem v. portae er lig med flow gennem i vv hepaticae
5. Leverens normale dannelse af lymfe er lav og svarende per gram til lymfeproduktion i skeletmuskler

Answer 18

2. Nedsat pumpefunktion af højre hjerteventrikel kan medføre ascites (væske i bughulen), forstørret lever og milt

Question 19

Forklar hvor primære galdesalte og sekundære galde salte dannelse foregår.

Answer 19

Cholesterol omdannes til primære bile syre (cholic acid and chenodeoxycholic acid) i hepatocytterne i leveren. Omdannelse til sekundære bile syrer (litocholic acid og deoxycholic acid) foregår i colons lumen katalyseret af bakterielle enzymer.
Ikke alle omdannes til sekundære galdesalte fordi de ukonjugerede galdesalte reabsorberes i den terminale ileum.

Question 20

Ved stimulering af galdeblæretømning under et fedtrigt måltid udskilles der galdesyre/salte til tarmens lumen. Redegør kort for effekten af galdesyrer på galdesekretion fra leveren

Answer 20

Galdesyre sekretion stimularer deres egen passage gennem tarmen igen, så det kan genbruges, dvs. jo mere galdesyre, der sekreteres, jo mere stimuleret bliver galdesyresekretionen.
Når galdesyre kommer tilbage til leveren stimuleres mere galdesyre sekretion.
Fyldt galdeblære -> fedtrigt måltid -> masse galde ud i tarmen -> fedt nedbrydes -> galde genoptages > Galdesalte tilbage til leveren -> øger leverens sekretion af galde. (nysyntesen hæmmes fordi galdesalte genbruges)

Question 21

I tyndtarmen forløber processen nedenfor såvel fuldstændigt i den ene retning såvel som den anden retning. Beskriv kort 1) hvor de 2 modsatrettede processer foregår, og 2) betydningen af galdesyrer for processen

Answer 21

1) Processen (Tg -> 2 MG + FA) foregår i lumen under indvirkning af galdesalte og pankreatisk lipase. Gendannelsen af TG (2 MG+FA > TG) sker i tarmvæggen i epithelet (enterocytten).
2) Galdesyren emulgerer fedtet, så det bliver mere tilgængeligt for pankreatisk lipase.

Question 22

Angiv hvilket sted følgende ses: Oxygentension ca 95 mmHg, [glukose]=5 mmol/L og [Na+]=140 mmol/L

Answer 22

Aorta fordi der er høj ilttension så en arterie. Aorta er den eneste arterie.

Question 23

Angiv hvilket sted følgende ses: Partikler > 15 mm i diameter; amylose og maltotriose

Answer 23

ventriklen fordi partiklerne er så store. Skal være under 20 mm før det sendes videre til duodenum.

Question 24

Angiv hvilket sted følgende ses: Konjugeret bilirubin, blandede miceller

Answer 24

duodenum fordi konjugeret bilirubin kommer fra ductus choledochus. Blandede miceller er simple miceller med optaget nedbrydningsprodukter fra chymus.

Question 25

Angiv hvilket sted følgende ses Pepsin, intrinsic factor og pH 4

Answer 25

ventriklen fordi parietal celle har intrinsic factor som er dannet i ventriklen. Pepsin er også i mavesækken. Lav pH så ventrikel.

Question 26

Angiv hvilket sted følgende ses pCO2 ca 46 mmHg, [glukose] 7 mmol/L, flow=1,2 l/min

Answer 26

V. portae fordi ilttensionen er lav. Højt flow fordi det går til leveren.

Question 27

Angiv hvilket sted følgende ses Konjugeret bilirubin, simple miceller

Answer 27

galdeblæren og ductus choledochus fordi det er simple miceller.

Question 28

Angiv hvilket sted følgende ses [Ikke-konjugeret bilirubin]=15 mikromol/L, chylomikroner, [K+]=4,5mmol/L, LDL, pCO2 ca 40mmHg

Answer 28

aorta fordi chylomikroner laves i tarmepithelet og løber i blodet. Ukonjugeret så er ikke nået hen til leveren endnu.

Question 29

Det enterohepatiske galdesyrekredsløb er drevet af 2 ”mekaniske pumper” og 2 ”kemiske pumper”. Beskriv kort de 4 ”pumper”, der driver galdesyrekredsløbet

Answer 29

De 2 mekaniske pumper: 1. motoraktivitet i galdeblæren 2. tarmens peristaltik De to kemiske pumper: 1. BSEP (bile salt export pump) sidder apikalt på hepatocytten i leveren. Den pumper galdesalte ud aktivt, mod et koncentrations gradient. 2. ASBT (apikal sodium bile transporter) som sidder i enterocytten i den terminale ileum. Den presser galde ind i enterocytterne.

Question 30

En patient har tidligere fået fjernet ca 50 cm af proximale tyndtarm. Beskriv mulig effekt på udskillelse af galdesyre med fæces

Answer 30

Der vil ikke være nogen effekt på galdesyre i fæces fordi det er den distale del af ileum, hvor reabsorbering af galdesyre sker. Galde optages ikke i proximale tyndtarm > derfor bliver størstedelen af galden optaget og findes i pt.

Question 31

En patient lider af Mb. Crohn, en svær betændelsestilstand i tarmen, medførende svært nedsat funktion af ileum. Diskuter hvor stor en del af den mærkede galdesyre der genfindes i patienten efter 1 døgn.

Answer 31

Der vil være mindre mærket galdesyre efter 1 døgn fordi ileum er nedsat funktionsmæssigt og derfor vil der ikke ske så meget reabsorption af galdesyre. Dvs. mere galdesyre vil udskilles i fæces.

Question 32

En patient har fået fjernet dele af pankreas, ventrikel og duodenum (Whipples operation) og galdeafløbet er sikret til tarmen. Beskriv om det påvirker mængden af mærket galdesyre i fæces.

Answer 32

Terminale Ileum er ikke påvirket så reabsorbering kan ske. Der er stadig galdeafløb til tarmen så der er ikke påvirkning af mængden af mærket galdesyre i fæces.

Question 33

En patient har galdesten med total aflukning af ductus choledochus. Diskuter hvor stor en del mærket galdesyre der detekteres i patienten efter 3 døgn

Answer 33

Alt mærket galdesyre kan detekteres i pankreas i patienten fordi der er en aflukning af ductus choledochus

Question 34

Beskriv kort princippet Leverens ekskretion i de cellulære processer under ”Phase 1” og ”Phase 2”

Answer 34

De cellulære processer under fase 1 hvor fedtopløselige og toksiske stoffer transporteres til leveren. Her vil de undergå oxidation, reduktion, hydrolyse, hydration eller dehalogenation. Dette er ofte tilføjelse af -OH gruppe eller -COOH gruppe. De cellulære processer under fase 2 er sulfation, glucoronidation, glutathion konjugering, acetylation. Amino syre konjugering og metylering. Stoffet ligeres så det kan transporteres i blodet, dvs. bliver mere vandopløselig.

Question 35

B Om Fase I og II reaktioner i leveren gælder, at 1. de er fordelt ens langs sinusoider i en lobulus 2. de indgår i deaminering og urinstofcyklus 3. de omfatter forbrug af ilt og syntesereaktioner 4. de omfatter ekskretion over den apikale membran 5. de helt overvejende kun inddrager exogene toxiner

Answer 35

3. de omfatter forbrug af ilt og syntesereaktioner

Question 36

C. Et nyfødt velskabt barn udvikler gulsot (ikterus). En måling viser, at det er konjugeret bilirubin, der cirkulerer i øget koncentration i plasma. Hvad er den mest sandsynlige blandt de anførte årsager: 1. Det må dreje sig om enten levercelleskade eller obstruktion 2. Bakteriel overvækst i tarmen, så bilirubin ikke dekonjugeres 3. Mangel på funktionelt UGT-enzym, der katalyserer dannelse af 2 glukoronsyre-bindinger til bilirubin 4. Øget tilbud af hæmgrupper til makrofag-systemet 5. Der er ophævet enterohepatisk recirkulation af bilirubin

Answer 36

1. Det må dreje sig om enten levercelleskade eller obstruktion