F og H ern 2

Question 1

Beskrive danskernes kostvaner i hovedtræk

Answer 1

For lidt fisk
For lidt kostfibre
For lidt frugt og grønt
For meget mættede fedt
For meget sukker
For meget rødt kød

Question 2

Hvordan har man undersøgt kostindtagelsen i kostundersøgelsen ?

Answer 2

Deltagerne skulle ud fra billeder og beskrivelser vælge det der passede bedst til den mad de fik at spise ved hvert måltid over de 7 dage. Portionsstørrelse blev bestemt ud fra billederne. Der skulle være et lige antal billeder, så man ikke kunne vælge det midterste.

Question 3

Beskriv om dansker følger de officielle kostråd.

Answer 3

De voksne følger generelt ikke de officielle kostråd:
Kvinder er bedre til at spise frugt og grønt end mænd. Generelt spiser mænd og kvinder for lidt frugt og grøntsager
Både mænd og kvinder spiser mere kød end anbefalet. Mænd spiser mere kød end kvinderne.
Både mænd og kvinder spiser for lidt fisk.
Danskerne spiser meget fedt, ofte mættet fedt (ost, smør og mælkeprodukter). De spiser også fiberfattigt.

Question 4

Beskriv danske børns fejl i forhold til sukker.

Answer 4

Børn i alderen 4 til 14 år spiser for meget sukker. Hvert andet barn indtager mere sukker end anbefalet.

Question 5

Angiv det primære formål med næringsstofanbefalingerne.

Answer 5

Næringsstofsanbefalinger har til formål ”At sikre en kost, der giver energi og næringsstoffer til optimal vækst, udvikling, funktion og sundhed gennem hele livet.”

Question 6

Nævn første trin af fastlæggelse af næringsstofanbefalinger for vitaminer og mineraler.

Answer 6

Første trin: fastlæggelse af fysiologiske behov bedømt på kriterier specifikke for det enkelte mikronæringsstof

Question 7

Nævn de forskellige studier der kan bruges til første trin.

Answer 7

• In vitro studier
• Dyreeksperimentelle studier
• Eksperimentelle studier
  - Balancestudier (bruges i dag)
  
  • Vævssaturationsstudier
    
    • Depletion-repletionsstudier (ikke rigtig tilladt i dag fordi man tager vitaminer fra en gruppe)
    • Randomiserede kontrollerede studier (bruges i dag, ofte til mikronæringsstoffer)
• Epidemiologiske studier (bruges mest ofte i dag især til makronæringsstoffer men også mikronæringsstoffer)
  - Prospektive
  - Case-control
  - Cross-sectional

Question 8

Nævn andet trin af fastlæggelse af næringsstofanbefalinger for vitaminer og mineraler.

Answer 8

Andet trin: inkluderer en sikkerhedsmargin i fastlæggelse af anbefalingen for det enkelte mikronæringsstof.

Question 9

Ved hvilke faktorer vil anbefalingerne skifte med hensyn til kost, dvs. være anderledes.

Answer 9

Alder, køn og størrelse på folk. Også gravide og ammende.

Question 10

Nævn de 10 oficielle kostråd

Answer 10

1. spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
2. Spis frugt og mange grøntsager
3. spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
5. Vælg magert kød og kødpålæg
6. Vælg magre mejeriprodukter
7. Spis mindre mættet fedt
8. Spis mad med mindre salt
9. Spis minde sukker
10. drik vand

Question 11

Angiv økonomiske faktorer der har betydning for kostvalg.

Answer 11

Forbrugeren er rationel og har konsistente præferencer.
Forbrugeren optimerer sine køb.
Tilgængeligheden af varer indgår i et samspil mellem præferencer, priser og indkomst, når der købes fødevarer.

Question 12

Angiv sociologiske faktorer der har betydning for kostvalg.

Answer 12

Samfundsmæssige strukturer har betydning for vores handlinger.
Kulturelle normer bestemmer, hvad der er mad.
Måltidet er et samlignspunkt for familien.
Køn, socialstatus og identitiet har stor indflydelse på kostvalg.

Question 13

Angiv psykologiske faktorer der har betydning for kostvalg.

Answer 13

Vi har nogle mål for kostvalg men de er foranderlige og sommetider modstridende. Den social-kognitive tilgang: man tænker over hvilke konsekvenser handlingen forventes at have? Hvilke reaktioner forventer jeg fokl hvis mening er vigtig for mig, vil have? Så er der også en tiltro til sine egne evner om at kunne gennemføre en adfærd. Der er også ubevidst påvirkning dvs. en automatisk reaktion på signaler fra omgivelserne.

Question 14

Nævn tallene for anbefaling for makronæringsstoffer.

Answer 14

Fedt: 25-40 E%
  Mættet fedt + transfedt < 10 E%
  Enkeltumættet fedt 10-20 E%
  Flerumættet fedt 5-10 E%
Kulhydrat 45-60 E%
   raffineret sukker <10 E%
   Fibre 25-35 gram/d
Protein 10-20 E%

Question 15

Hvad er sulthormonet?

Answer 15

Ghrelin som registrerer en tom mave.

Question 16

Hvad er mæthedshormonet?

Answer 16

Leptin som udskilles fra fedtvævet og signalerer til hjernen om størrelsen på ens fedtvæv, dvs. giver følelsen af mæthed.

Question 17

Hvordan er leptin og overvægtige?

Answer 17

Der findes en høj koncentration af leptin i blodet hos overvægtige og fede mennesker sammenlignet med normalvægtige mennesker - tyder på at leptin ikke virker for dem. Flere overvægtige har leptin resistens, dvs. de mærker ikke mæthed.

Question 18

Angiv andre områder(steder, grupper, ting), hvortil kost anbefalingerne anvendes.

Answer 18

• Guidelines for planlægning af kost til populationsgrupper (plejehjem, børnehave, vuggestuer, hospitaler)
• Basis for udvikling af kostråd
• Basis for generel ernæringsoplysning
• Vurdering af næringsstofindtagelse blandt raske
• Basis for fødevare- og kostpolitik

Question 19

Beskriv hvad der gøres i andet trin af fastlæggelse af anbefalinger for mikronæringsstoffet:

Answer 19

Der bruges en normalfordelingskurve med spredning af mikronæringsstoffet. Anbefalingen sættes med en sikkerhedsmargen. Man har det gennemsnitslige behov og ligger 2 standard værdier på. Dette er for at ramme så mange af befolkningen som muligt. (97% af befolkningen). Man tager ikke 100% fordi så vil nogle kunne risikere at blive forgiftet idet de har lavere behov.

Question 20

Redegør for forskellen mellem behov og anbefaling, samt hvorledes behov kan fastsættes for mikronæringsstoffer

Answer 20

Behov er det individuelle behov en person har brug for. Anbefaling er for hele befolkning ud fra et gennemsnit.

Question 21

Hvorledes er deltagerne i den store undersøgelse af danskernes kostvaner fundet?

Answer 21

Deltagerne er fundet ud fra deres CPR numre. De skal være danskere (tale og forstå godt dansk) og have overblik over deres madindtag (så ingen plejehjems beboer). Deltagerne var 4-75 år.

Question 22

Beskriv, hvorvidt danskernes kostvaner giver anledning til risiko for mangel på mikronæringsstoffer.

Answer 22

Danskernes kostvaner giver ikke anledning til risiko for mangel på mikronæringsstoffer. De fleste mikronæringsstoffer indtages der rigelig eller acceptable mængder af. Vitamin D og jern (især hos kvinder) er dog lave.

Question 23

Er der undergrupper, for hvilke der er grund til særlig bekymring med hensyn til uhensigtsmæssige eller mangelfulde indtag af vitamin D og jern?

Answer 23

Grupper i forhold til vitamin D: ældre mennesker, tildækkede mennesker, alle danskere i vinterhalvåret, veganere og børn.
Grupper i forhold til jern: kvinder i den fertile alder ( de taber blod ved menstruation) og gravide (blodforsyning til dem og fosteret).

Question 24

Diskuter om deltagerne i kostundersøgelsen er repræsentative for danskerne – hvad tror I typisk karakteriserer personer, der siger ja tak til at deltage i kostundersøgelser?

Answer 24

De personer der typisk siger ja til at deltage i kostundersøgelser er ikke skamfulde ver deres kost. De har mere overskud i hverdagen. De spiser bedre og sundere end den gennemsnitslige dansker.

Question 25

Diskuter med baggrund i denne viden om omkring kost studier, hvem der typisk vil deltage i sådanne undersøgelser den mulige betydning heraf for validiteten af undersøgelsen.

Answer 25

Undersøgelsen viser kun en del af DKs befolkning. Den viser ikke dem der spiser for lidt eller for meget eller usundt.

Question 26

Diskuter om I mener, der er faktorer, ’samfundet’ kan påvirke/ændre med det formål at fremme mere hensigtsmæssige kostvaner.

Answer 26

Ja hvis de ændrer prisen på en madvare, f.eks. ved at skatte den, så vil færre købe den. De kan komme med information om at en madvare er usund og måske endda skadelig, så vil folk undgå den. Vejledninger for forbrugeren så det er nemmere at spise sundt. Lave reklamer for sunde kostvaner. Have undervisning i folkeskoler.

Question 27

Redegør for hvorledes kostens makronæringsstoffer kan påvirke appetitten – og dermed energibalancen

Answer 27

Kost med lav energitæthed som øger mæthedsfølelse og reducerer energiindtaget, er kostfibre på 8 KJ/g. Kost med høj energitæthed giver en langsommere mæthedsfølelse og en øget energiindtagelse. Indtagelse af meget kulhydrat i forhold til protein giver langsommere mæthedsfølelse.