Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B6 David > H Fys 1 > Flashcards

H Fys 1 Flashcards

1
Q

Beskriv tyndtarm hos rask person og hos syg person.

A

Rask person har villi der går ud i lumen, vili er være 2-3 gange længere end krypterne. Villi er altid til stede hos en rask.
Den syge mangler villi. Krypt området er meget stort og ingen villi der går ud i lumen, dvs. ikke så meget absorption, hvilket fører til afmagring og diarré. Der mangler enterocytten (superficiel epithel celle) som absorberer. Patienten vil ikke absorbere elektrolytter og salte. Han vil have mere sekretion fordi der er hypertrofi af cellerne i krypterne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken del af GI-kanalen og hvilket lag er Gastrin syntetiseret? Hvilken celle danner det?

A

Gastrin syntetiseres i antrum af ventriklen og starten af duodenum. Det syntetiseres i lamina epithelialis af tunica mucosa.
G celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken del af GI-kanalen og hvilket lag er Cholecycstokinin (CCK) syntetiseret? Hvilken celle danner det?

A

CCK syntetiseres i lamina epithelialis af tunica mucosa I duodenum og jejenum. Det er I celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken del af GI-kanalen og hvilket lag er Sekretin syntetiseret? Hvilken celle danner det?

A

Sekretin syntetiseres i lamina epithelialis af tunica mucosa i duodenum. S celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken del af GI-kanalen og hvilket lag er GLP-1 (glukaogon-lignende peptid) syntetiseret? Hvilken celle danner det?

A

GLP-1 syntetiseres primært i den distale del af ileum og så colon. Den syntetiseres i lamina epithelialis af tunica mucosa. K celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn 3 hæmmere af syresekretion.

A

GLP-1, sekretin og CCK (Cholecystokinin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv CCK (cholecystokiin) funktion.

A

Efter indtag af fedt vil CCK hormonet frigives og gøre at galdeblæren kontraheres og tømmes., så galden kan nedbryde fedt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv sekretins funktion.

A

Hvis der er lav pH af chymus i duodenum vil Sekretin hormonet stimulerer pancreas til at frigive bikarbonat, så pH kan neutraliseres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv somatostatins funktion.

A

Ved lav pH (under 4,5) vil D- celler frigive somatostatin som hæmmer gastrin frigivelsen ved at binde en SSTR2 på g-celler, således de frigiver mindre gastrin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv hvad vagus stimulation gør ved gastrin koncentration.

A

Vagus stimulation vil gøre at GRP (gastrin releasing peptide) frigiver gastrin fra G-celler, så gastrinkoncentrationen stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv hvad acetylcholine (parasympaticus) gør ved gastrointestinale glatte muskelceller og mekanisk aktivitet.

A

Acetylcholine (parasympaticus) giver flere aktionspotentialer (mere depolarisering) og derved sker der kontraktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv hvad norepinephrine (sympaticus) gør ved gastrointestinale glatte muskelceller og mekanisk aktivitet.

A

Norepinephrine (sympaticus) sænker mængden af aktionspotentialer og derved sker der mindre kontraktion, dvs. relaksation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv forskellen mellem den interne og externe anal sfinkter.

A

Den interne anal sfinkter har glatte muskelceller og den externe har skelet muskulatur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv hvordan ventriklen opdeles og de forskellige deles funktion.

A

Ventrikel har fordøjelse via enzymer og kværnebevægelser.
Cardia -> mad ind, forhindre reflux ud af ventriklen, styrer bøvs.
Fundus -> Lagring af mad der skal fordøjes mere
Corpus-> dannelse af pepsin og lipas, sekretion.
Antrum -> regulering af hvornår og hvor meget chymos føres til duodenum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn de 6 funktioner af ventriklen

A
  1. være reservoir for føden
  2. transportere bolus/chymus fra oesophagus til duodenum
  3. Desinficere mavesaften for at forhindre infektioneri maven og tarmene
  4. Initiere fordøjelsen
  5. Syntetiserer intrinsic factor
  6. Syntetisere hormoner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv hvordan ventriklen er compliant.

A

Ventriklen er compliant fordi den kan optage en meget stor volumen uden at trykket i væggen stiger, fordi muskelcellerne får den til at udvide sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv hvad der sker i ventriklen hvis man skærer n. vagus over.

A

Overskåret n. vagus gør at ventriklens motorik ikke virker og derved kan den indeholde mindre end før fordi der skal et trykændring til at den udvider sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv processen i ventriklen efter fødeindtag.

A

Efter fødeindtag vil det at mad er i maven stimulere n- vagus som gør at gastrin skaber regelmæssige kontraktioner fra antrum/corpus overgangen mod pylorus. Så presses chymus igennem pylorus, hvorefter den lukker igen. Det chymus der er for stort (det der kommer igennem er <1-3 mm) vil føres retur mod corpus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvis en person fx en med psykisk sygdom sluger større ting, hvad sker der så?

A

Det vil ophobes i ventriklen og til sidst skal det opereres ud.

20
Q

Nævn 3 hormoner som ventriklen producerer.

A

Gastrin, somatostatin og Ghrelin.

21
Q

Beskriv funktion af parietal celle.

A

Den danner og frigiver saltsyre.

22
Q

Beskriv hvordan syresekretion af parietal cellen stimuleres.

A
  1. Acetylcholine binder til receptor på parietal celler (M3 receptor) som stimulerer saltsyre dannelse og sekretion. Acetylcholine kan også binde til receptorer på ECL cellen og øge dens dannelse af hiastamin.
  2. ECL cellen danner og frigiver histamin som binder til en receptor på parietal cellen (H2 receptor) som stimulerer saltsyre dannelse og sekretion.
  3. Gastrin binder til receptor på parietal cellen (CCKb receptor) som stimulerer saltsyre dannelse og sekretion. Gastrin binder også til receptor på ECL cellen som stimulerer dens histamin dannelse.
23
Q

Beskriv hovrdan ventirklen beskytter sig selv.

A

Den laver en mukøs gel som dækker overfladen. Dette gør at pH på cellerne er neutral men ude ved lumen er det meget lavt. =en barriere mod den lave pH (pga. saltsyre)

24
Q

Nævn de 3 stoffer der virker beskyttende af ventrikelslimhindens barriere.

A

bismuth, sukralfat og misoprostol.

25
Q

Beskriv syre-pumpe hæmmer.

A

De virker direkte på proton ATPase i parietal celler som hjælper til saltsyre dannelsen. Dette gør at der ikke sker syresekretion. Bruges primært til mavesår behandling.

26
Q

Beskriv hvad der giver mavesår.

A

Bakteriet Helicobacter pylori er årsag til mavesår og ikke stress, alkohol eller andet som folk troede.

27
Q

Beskriv hvad der foregår (motorik, sekretion, absorption og fordøjelse) i cavum oris.

A

Der sker sekretion (via spytkirtler), motorik, og fordøjelse via enzymer (fx amylase. INGEN absorption.

28
Q

Beskriv hvad der sker (motorik, sekretion, absorption og fordøjelse) i oesophagus.

A

Maden bliver til en bolus via peristaltisk bølge. Der er motorik, sekretion og lidt fordøjelse (lidt fedtnedbrydning og stivelsesnedbrydning).

29
Q

Beskriv hvad der sker (motorik, sekretion, absorption og fordøjelse) i ventriklen.

A

Der sker motorik, fordøjelse og sekretion. Ingen absorption. Ventriklen ælter maden og nedbryder det lidt så det sendes videre..

30
Q

Beskriv hvilke dele af GI-kanalen man kan leve uden og hvilke man ikke kan.

A

Man kan ikke leve uden tyndtarmen og det er svært at leve uden oesophagus. Man kan godt leve uden en ventrikel og tyktarmen (man kan have en stomi)

31
Q

Beskriv hvad der sker (motorik, sekretion, absorption og fordøjelse) i tyndtarmen.

A

Tyndtarmen har motorik, sekretion, fordøjelse og meget absorption. (ALLE 4)

32
Q

Beskriv hvad der sker (motorik, sekretion, absorption og fordøjelse) i tyktarmen.

A

Tyktarmen har motorik, sekretion (har mange kirtler der laver mukus og lidt tarmsaft) og absorption (af vand og salte). Ikke så meget fordøjelse, kun mikroflora (bakterier). (ALLE 4). Den laver chymus til fæces ved at tømme for vand og salte.

33
Q

Beskriv hvad der sker (motorik, sekretion, absorption og fordøjelse) i tilførende kirtler (bugspytkirtel, mundspytkirtler, lever).

A

Ingen motorik, absorption eller fordøjelse.

Laver sekretion.

34
Q

Hvilken del af GI-kanalen abosrberer det største volumen på daglig basis? Hvor meget?

A

Tyndtarm ca 8L (5,5L fra jejunum og 2L fra ileum)

35
Q

Beskriv ca hvor meget indtages, hvor meget optages og hvor meget udskilles.

A

Ca 9L indtages (ca 2L vand og 7L endogen sekretion fx spyt, mavesaft).
Ca. 8,8L reabsorberes via tyndtarm og tyktarm.
Ca 200ml er i fæces.

36
Q

Hvordan regulerer GI-kanalen sig når patienten faster?

A

Når patienten faster så vil den skrue ned for aktivitet og arbejde ved minimum.

37
Q

Nævn de 2 ting der regulerer når man indtager føde.

A
  1. autonome nerve system. Der sker stræk af væggen (sensorisk) -> reflekser i tarmvæggen -> motor neuroner -> 2 effektor celler (glatte muskelceller=motorik) og epithelceller=sekretion) -> gut response (motilitet, sekretion, cirkulation).
  2. hormoner (gastrin, somatostatin, Cholecystokinin)
38
Q

Beskriv hvad der sker med blodtilførslen til GI-kanalen når man løber?

A

Der vil være mindre blod til GI-kanalen og mere til hjerte og hjerne.

39
Q

Beskriv hvordan den hormonale regulation virker.

A

Hormoner så som gastrin, cholecystokinin (CCK) og somatostatin vil reagerer på forskellige stimuli f.eks. luminal pH, stræk af væggen. Hormonet frisættes til plasma. Hormonet vil regulerer motorik og sekretion i GI kanalen. Det vil også påvirke parametre udenfor GI kanalen f.eks. insulinsekretion og følelse af mæthed.

40
Q

Angiv de bevægelser i GI-kanalen som har viljen indblandet.

A

synkning og defækation.

41
Q

Beskriv bevægelser efter man har spist.

A

Efter man har spist er der peristaltik (2-3cm i tyndtarm og længere i tyktarm).

42
Q

Nævn de tre forskellige bevægelser i GI-kanalen.

A
  1. peristaltik
  2. rytmiske segmentation
  3. tonisk kontraktion (aflukning af et sted)
43
Q

Nævn 2 funktioner af rytmisk segmentering.

A
  1. sikrer blanding af indholdet i tarmen

2. Luminale indhold spredes så det kan absorberes af overfladeepithelet.

44
Q

Beskriv de glatte muskelceller i tarmens cirkulære lags regulering.

A

De er autonome. Ligesom i hjertet ved SA og NA knuden. Dog vil aktionspotentiale altid føre til kontraktion i hjertet men ikke i tarmen.

45
Q

Hvad gør at glatte muskelceller i tarmens cirkulære lag ikke har konstant kontraktion?

A

Dette er pacemaker celler, ICC (interstitiel celler af Cajal). De dæmper rytmen så der ikke sker kontraktion hele tiden.

B6 David (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions