ana 3a histologi Flashcards
Angiv hvilken form lysningen har på et tværsnit af oesophagus.
Lysningen er stjerneformet
Benævn den/de epithel type/-r der findes i oesophagus.
Oesophagus er beklædt med et flerlaget, uforhornet pladeepithel
Benævn de enkelte lag i væggen i oesophagus.
Tunica mucosa (lamina epithelialis, lamina propria, lamina muscularis mucosae), tela submucosa, tunica muscularis, tunica adventitia
Benævn den/de type/-r muskulatur der findes i
lamina muscularis mucosae af oesophagus.
Lamina muscularis mucosae består af glat muskulatur
Benævn lagene i tunica muscularis og angiv hvilke strukturer der findes imellem lagene. (oesophagus)
Str. circulare (cirkulært) og str. longitudinale (longitudinelt). Mellem muskellagene findes autonome ganglieceller tilhørende plexus myentericus
Angiv retningen af de enkelte muskellag i oesophagus.
Retningen af muskellagene i oesophagus er for lamina muscularis mucosae - longitudinelt. For tunica muscularis, stratum circulare - circulært og stratum longitudinale - longitudinelt
Benævn den/de type/-r muskulatur der findes i tunica muscularis i oesophagus.
Tunica muscularis består i øverste 1/3 af oesophagus af tværstribet skeletmuskulatur - i den midterste 1/3 findes både tværstribet skeletmuskulatur og glat muskulatur. I nederste 1/3 findes glat muskulatur.
Angiv i hvilke lag der findes kirtler i oesophagus.
I tela submucosa findes submucosakirtlerne (tubulo-acinære, mukøse); I lamina propria, i den allernederste del af oesophagus, findes cardiakirtler (tubulære, forgrenede, mukøse).
Redegør for opbygningen af oesophagus, sådan som den præsenterer sig på et tværsnit gennem den midterste 1/3.
Det specielle ved et tværsnit gennem den midterste 1/3 er, at tunica muscularis her består af både tværstribet skelet muskulatur og glat muskulatur. Ellers er opbygningen generel for oesophagus. Inderst tunica mucosa bestående af lamina epithelialis (flerlaget, uforhornet pladeepithel); lamina propria (løst bindevæv); lamina muscularis mucosae (longitudinel, glat muskulatur). Tela submucosa (moderat, tæt bindevæv); tunica muscularis (tværstribet skelet og glat muskulatur) - Indre cirkulært og ydre longitudinelt lag - mellem lagene findes autonome ganglieceller tilhørende plexus myentericus. Yderst Tunica adventitia bestående af løst bindevæv.
Benævn lagene i ventriklens væg.
Tunica mucosa (lamina epithelialis, lamina propria, lamina muscularis mucosae), tela submucosa, tunica muscularis, tunica serosa
Beskriv lamina muscularis mucosa i ventriklen.
Lamina muscularis mucosa er delt i et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller. Fra det indre lag strækker strøg af glatte muskelceller sig op mellem kirtlerne.
Benævn den/de epitheltype/-r der findes i ventriklen.
Et slimsecernerende højt, enlaget cylinderepithel
Angiv i hvilket lag kirtlerne i ventriklen findes og benævn dem.
Kirtlerne findes i hele lamina propria (ned til lamina muscularis mucosae), hvor rummet mellem kirtlerne udfyldes af cellerigt bindevæv. Kirtlerne benævnes: Cardiakirtler, corpus-funduskirtler og pyloruskirtler
Angiv hvor ventriklens kirtler munder.
Kirtlerne munder i bunden af foveolae gastricae
Beskriv foveola gastricae i ventriklen.
Foveolae gstrica er indfoldninger af overfladen og glandulae gastricae er kirtlerne i lamina propria
Benævn celletyperne i corpus-fundus-kirtlerne i ventriklen.
Mukøse halsceller, parietalceller, hovedceller, endokrine celler, stamceller
Beskriv funktionen af cellerne i corpus-fundus-kirtlerne i ventriklen.
Mukøse halsceller: producerer mucin, der medvirker til beskyttelse af slimhinden
Parietalceller: producerer og udskiller saltsyre og Intrinsic factor
Hovedceller: secernerer pepsinogen (forstadie til pepsin)
Endokrine celler: Producerer hormoner: ECL-celler - histamin; G-celler - gastrin; D-celler – somatostatin
stamceller: differentierer til alle øvrige cellertyper i ventrikel-slimhinden
Angiv hvilke celler pyloruskirtlerne indeholder (ventriklen).
Pyloruskirtler indeholder: Entero-endokrine celler samt en mukøs celletype med lyst cytoplasma og en affladet eller tværoval, basalt stillet kerne.
Beskriv hvordan man lysmikroskopisk kan skelne mellem parietalceller og hovedceller i en HE-farvning. (ventriklen)
Parietalcellerne farves acidofilt (eosin), medens hovedcellerne farves basofilt (hæmatoxylin). Desuden er parietalcellerne runde, med runde centrale kerner. Hovedcellerne er cylindriske med basale kerner.
Angiv om der ved PAS-farvning af et ventrikelpræparat fremkommer positiv reaktion og i så fald i hvilke celler.
Ja, der forekommer positiv PAS-reaktion i det slimsecernerende enlagede cylinderepithel og i de mukøse halsceller.
Angiv hvilke celler der findes i lamina propria i spalterne mellem kirtlerne. (ventriklen)
Imellem kirtlerne findes løst bindevæv med de almindelige bindevævsceller. Specielt kan der forekommer mange lymfocytter og plasmaceller.
