H og F ern 4 Flashcards
Angiv genstandsgrænserne for henholdsvis mænd og kvinder. (lavrisiko og højrisiko)
Genstandsgrænsen for mænd er højst 21 genstande pr. uge i højrisiko. (lavrisiko er 14)
Genstandsgrænsen for kvinder er højst 14 genstande pr. uge i højrisiko (lavrisiko er 7).
Kun fem på en aften. Ellers er det bingedruk.
Redegør for de helbredsmæssige risici, der er forbundet med et kronisk overforbrug af alkohol.
De helbredsmæssige risici, der er forbundet med kronisk overforbrug af alkohol er øget sygelighed og dødelighed. Det er associeret med øget risiko for udvikling af:
o Alkoholisk fedtlever -> leverbetændelse -> skrumpelever
o Visse kræftformer
Mundhule, svælg, strube, spiserør, tyktarm, endetarm, lever
Brystkræft (ved lav indtagelse er der allerede øget risiko)
o Abdominal fedtofordeling
o Vold, trafikulykker, psykosociale traumer
o Føtalt alkoholsyndrom
Redegør for årsager, til et kronisk, længerevarende overforbrug af alkohol oftest medfører fejlernæring, og angiv hvilke vitaminer alkoholikere først og fremmest er i risiko for at mangle.
Et kronisk, længerevarende overforbrug af alkohol medfører oftest fejlernæring pga.
o Organskader (pankreas, lever, tarm) som medfører nedsat appetit, malabsorption, nedsat omsætning af næringsstoffer.
o Vitamin- og mineralmangel
De vitaminer alkoholikere først og fremmest er i risiko for at mangle er folsyre (vit. B9), thiamin (vit. B1) og A-vitamin.
Redegør for de mulige årsager til, at en mindre daglig indtagelse af alkohol reducerer risikoen for hjertekarsygdom.
Mulige årsager er at der sker en stigning i HDL og en sækning i LDL. Dette nedsætter risiko for arteriosterose. En anden er at alkohol har en gunstig effekt på blodets hæmostase, dvs. der er reduceret trombocytaggregation, reduceret firbrinogen, og øget fibrinolyse.
Hvorfor mon man har genstandsgrænser for indtagelsen af alkohol, når nu alkohol synes at forebygge udviklingen af hjertekarsygdom og type 2 diabetes?
Der er genstandsgrænser for indtagelse af alkohol fordi det er kun ca. 1-2 genstande om dagen som kan virke forebyggende for udvikling af hjertekarsygdom og type 2 diabetes. Mere end dette vil føre til skade på kroppen og øget risiko for sygdomme. Risiko for overforbrug.
Redegør for, hvorledes man klinisk kan vurdere ernæringstilstanden hos patienter. Nævn også objektive tegn.
Objektive tegn: o Atrofiske muskler o Prominerende knogler o Tynd hud o Perifere ødemer o slimhindeforandringer Man kan klinisk vurdere ernæringstilstanden hos patienter ved at måle: o Kropsvægt, som BMI o Hudfoldsmålinger o Armmuskelomkreds
Beskriv, hvorledes man på simpel vis i daglig praksis kan identificere patienter i ernæringsmæssig risiko (bestemmelse af ernæringsstatus).
På daglig praksis kan man identificere patienter i ernæringsmæssig risiko via primær screening som er hvis man kan svare ja på et eller flere af de 4 spørgsmål så skal de til sekundær screening.
o Er BMI < 20,5 kg/m^2
o Har patienten haft et vægttab inden for de sidste 3 mdr.?
o Har patienten haft en nedsat kostindtagelse i den sidste uge?
o Er patienten svært syg (udløst stressmetabolsk tilstand)?
Sekundær screening er via et screeningskema, hvor man giver patienten en score.
Hvilke patienter er i særlig ernæringsmæssig risiko?
De patienter der er særligt udsatte er:
o Kirurgiske patienter
o Patienter med f.eks. cancer, hjertesygdom, AIDS; mbCorhn, infektioner, gigt
Alle, som ikke er i terminalt forløb, bør screenes for mulige ernæringsproblemer ved indlæggelsen.
Diskuter den kliniske betydning af, at patienten underernæres
Når en patient er underernæret, kan det medføre:
o Nedsat lungefunktion -> lungeinfektioner
o Nedsat hjertefunktion
o Nedsat leverfunktion
o Svækket sårheling
o Svækket immunforsvar
o Koncentrationsbesvær, apati og øget søvnbehov.
Angiv de to sværeste tilstande af akut underernæring blandt børn i udviklingslande og beskriv forskellen i kropsudseende hos børn med hver af disse sygdomme.
De to sværeste tilstande af akut underernæring er Marasmus, hvor man er meget afmagret og uhyggelig tynd, fordi man er underernæret over en længere periode. Gammel mands udseende i ansigt, prominerende ribben og led.
Kwashiokor er den anden og her ser man børn med udspilede maver, fordi de har akut mangel på protein. Man har måneansigter. Hududslæt, ødem. Typisk børn i alderen 1 til 2 år. Løst, falmet hår.
Underernæring ledsages ofte af mangel på flere mikronæringsstoffer, angiv tre og de symptomer, der optræder med mangel på disse
Jern
Anæmi
Generel træthed, svaghed, hovedpine og apati
Jod
Struma (forstørret gl. Thyroidea) (også pga. øget indtagelse af goitrogener i fødevarer)
Hos nyfødte -> nedsat hjerneudvikling og efterfølgende nedsat indlæringsevne (kretinisme)
Vitamin A
Natteblindhed
Øget risiko for at dø af infektioner
Zinc
Nedsat vækst
Øget risiko for infektioner
Redegør for de såkaldte indikatorer, der benyttes til at klassificere vækst og ernæringsstatus blandt børn i forhold til alder og køn.
Væksthæmning (stunting)
o Højde-for-alder < 2 SD under gennemsnittet for referencegruppe
o Kronisk underernæring
Udtæring (wasting)
o Vægt-for-højde < 2 SD under gennemsnittet for referencegruppe
o Akut underernæring
Undervægt (underweight)
o Vægt-for-alder < 2 SD under gennemsnittet af referencegruppe
o Afspejler både stunting og wasting
Beskriv, hvad der skal forstås ved udviklingslandenes ´dobbelt byrde´.
Dobbelt byrde betyder at fejlernæring kan føre til både underernæring (stunting) og så overvægt. Dette giver en dobbelt byrde af problemer og følgesygdomme.
Redegør for faktorer af betydning for udvikling af fedme
Faktorer der har betydning for udvikling af fedme er virus, kost, motion, for lidt søvn, psykologisk, peer pressure, mikroberne i maven, pollution, teknologiske fremskridt, appetit regulering, food abundance, social status. Så der er rigtig mange faktorer.
Angiv hvorledes body mass index (BMI) beregnes og angiv hvilke grænser, der er for henholdsvis normal-, overvægt og fedme.
BMI beregnes med kropsvægt/højde^2 (kg/m^2) Undervægt: < 18,5 kg/m^2 Normalvægt: 18,5-24,9 kg/m^2 Overvægt: 25 – 29,9 kg/m^2 Fedme/svær overvægt: > 30 kg/m^2
Redegør for fordele og ulemper ved anvendelsen af BMI som et mål for fedtmassen. Angiv andre målemetoder, der anvendes klinisk til vurdering af fedtmassen
Fordele ved BMI
o Det giver et godt bud på om du er sund eller ej i forhold til din højde end din vægt alene gør.
o Kan bruges i alle lande og sammenligne på tværs af sprog og kultur
o Godt værktøj til læger og sunhedsprofessionelle til at sammenligne, samt til forskning og statistik.
o Hurtigt og let. gratis
Ulemper ved BMI
o BMi tager ikke højde for din krops sammensætning. BMI ser ikke en forskel på muskler og fedt, så du kan godt veje meget, men det er pga. dine muskler.
o Viser ikke din fedtfordeling på kroppen som er vigtig. Hvis det sidder rundt om din mave er det ikke godt. Kvinder harogså højere fedtprocent end mænd.
o Gravide
Andre målemetoder, der anvendes klinisk til vurdering af fedtmassen:
o Taljemål
o DEXA-scanning
o bioimpedansmåling
Hvilke komplikationer kan hr. Hansen risikere ifm. Sin kropsvægt (svær overvægt)?
Nogle komplikation som hr. Hansen risikerer er sygdomme som: o Metaboliske syndrom o Type-2 diabetes o Hypertension o Urinsyregigt o søvnapnø o slidgigt o CVD (kardio vaskulære sygdomme) o Cancer
Diskuter, hvorledes i vil rådgive ham(en fed patient) ifm. Vægttab. Skal han f.eks. på ´diæt´, og hvis ja, hvilken og hvor længe? Vil ifølge ham – har det mon betydning? Argumenter for jeres svar.
Jeg vil ikke anbefale at han skal på diæt idet det skal holdes igennem hele livet. Ofte tager patienterne bare vægten på igen efter diæten. Man skal ændre sine vaner og livstil, for at tabe. Et mindre vægttab (f.eks. 5%) kan forbedre kropssammensætning og kardiometaboliske risikofaktorer. Dyrk mere motion og ændre din kost til mere fuldkorrn, frugt og grønt. Mindre sukker og fedt.
- Energirestriktion
- Kostomlægning, der vil passe hans smag og præferencer
- Vigtigt at følge ham i klinikken, bl.a. for at hjælpe med motivation
- Gavn af øget fysisk aktivitet
- Diæt/slankekur til det initielle vægttab, dererter de 10 kostård og bibevare energirestriktioner for fortsat vægttab.
Redegør for betydningen af kost og såkaldte livsstilfaktorers indflydelse på blodtrykket, inddrag herunder også alkohol, salt, overvægt og fysisk aktivitet
Livsstilsfaktorer der er relateret til forhøjet blodtryk er:
o Fedme øger
o Alkohol øger
o Salt øger
o Kostvaner kan øge alt efter hvad de er
o Fysisk aktivitet sænker
o Koffein øger kortvarigt (over 2 timer)
o Cigaretter øger kortvarigt (over 2 timer)
Dvs. drikke mindre alkohol, spise mindre salt, ændre sin kost til sundere. Dyrk mere fysisk aktivitet.
Angiv danskernes gennemsnitlige indtagelse af salt, og kostens forskellige bidrag hertil. Hvor mon det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind overfor den høje indtagelse, hvis anbefalingen skal nås?
Danskerne indtager i gennemsnit 9,5 gram salt per dag. 70% kommer fra de industrielt forarbejdede fødevarer f.eks. pålæg. 15% er naturligt indhold. 15% tilsætter vi selv (bord- og køkkensalt). NNR anbefaler 6 g/dag.
Det vil være mest hensigtsmæssigt at vi stopper med at tilføje salt til vores mad ved bordet eller i køkkenet. Det er dog svært at ændre folks vaner, så måske nedsætte mængden af salt industrielt tilføjet.
Redegør for betydningen af kost og fysisk aktivitets indflydelse på udviklingen af type-2 diabetes, inddrag herunder betydningen af kropsvægt.
Kost of fysisk aktivitet har stor betydning på udvikling af type 2 diabetes. Jo højere dit BMi er jo større risiko har du for at udvikle type 2 diabetes. 23 kg/m^2 og over øger din risiko. Type 2 diabetes kan forebygges ved at man undgår overvægt og fedme. Man skal have mindst 30 min. Motion om dage. Man skal følge de 10 kostråd.
Beskriv danskernes kostvaner i store træk
Danskerne spiser for meget salt, for meget rødt kødt, for meget sukker, for meget mættet fedt. De spiser for lidt fisk, grøntsager, fuldkorn og frugt. For meget alkohol.
Diskuter den mulige betydning danskernes kostvaner kan have for udvikling af:
Kræft, herunder det mønster vi ser i forekomst af forskellige kræftsygdomme i DK
Disse kostvaner øger risikoen for kræft. Alkohol, kød, og fedt fremmer bestemte kræftformer. Frugt, grønt, og fuldkorn beskytter kroppen mod kræft. Tyktarm kræft ligger som nr. 3 på de hyppigste kræftformer. Vær obs. på fødevareemballage og eller tilberedelse, da det kan indeholde carcinogener
Diskuter den mulige betydning danskernes kostvaner kan have for udvikling af: Hjertekarsygdom
Disse kostvaner vil øge risikoen for hjertesygdommen (fedt fremmer åreforkalkning). Dette er fordi fisk, frugt, grønt og fuldkorn sænker risikoen for hjertesygdom.
