Kardiologi Flashcards
Hvordan udføres en hyperoksitest og hvordan tolkes svaret?
barnet gives 100% ilt i 10 min (på CPAP eller næsekateter) og PaO2 måles
> 20 kPa PaO2: Barnet har ikke cyanotisk hjertesygdom, men anden årsag.
< 15 kPa PaO2: nær-diagnostisk for cyanotisk hjertesygdom. Bekræftes ved EKKO.
Hvilke årsager er der til, at et neonatalt barn kan have central cyanose?
Medfødt hjertesygdom (hyppigst)
Andre årsager:
- Persisterende pulm. hypertension –> højre-venstre-shunt gennem foramen ovale og ductus
- Mekoniumaspiration, lungehypoplasi eller RDS
- Sepsis (hyppigst gr. GBS)
- Arvelige stofskifte sygdomme
- Cerebral depression (perinatal asfyksi)
- Polycytæmi (f.eks. pga. maternel DM-1)
Angiv hvilke årsager, der ligger bag hhv. hjerteinsufficiens udviklet i det første levedøgn og hjerteinsufficiens udviklet i de første uger/mdr.
I første levedøgn:
- Coactatio aorta. Ductus-afhængigt!
I første uger/mdr:
- Stor VSD. Initielt er det høje pulmonære tryk med til, at ve-hø-shunten er lille.
Senere recirkuleres blodet fra ve. ventrikel tilbage til lungerne –> fald i MV –> aktivering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet.
Angiv symptomer på hjerteinsufficiens hos spædbørn, opstået efter uger/mdr (dvs. ikke coactatio)
- Takypnø
- Spiseproblemer (slipper brystet gr. dyspnø)
- dårlig trivsel
- Svedtendens - specielt ved måltider
- Takykardi
- Hepatomegali
- Bleghed - kolde ekstremiteter
Angiv de tre fysiologiske hjertemislyde og karakteristikken af dem.
Den vibratoriske mislyd (Stills mislyd)
- Vibrerende, systolisk mislyd. Ændrer sig/evt. forsvinder når barnet står op
- Højeste intensitet nedre sternalrand/apex
- Aldrig frémissement
Den pulmonale uddrivningsmislyd
- Uddrivningsmislyd, “svag og blød”.
- Lokalisation: øvre ve. sternalrand
Den venøse halskarmislyd
- Kontinuerlig lavfrekvent rumlen (vandfald)
- Lokaliserert over klaviklerne med halsudstråling
- Forsvinder, når barnet lægger sig ned eller ved kompression af venen over stetoskopet.
Angiv hvornår henvisning til EKKO er indiceret
- Alder < 1 år
- Patologisk mislyd
- Symptomer (dårlig trivsel, synkope etc.)
- Objektive fund: cyanose, takypnø, hepatomegali, mgl. femoralpulse
- Børn med syndromer associeret til hjertesygdom
Hvilke karakteristika (st.c) er typisk patologiske?
Øger risikoen for, at mislyden er patologisk:
- Intensitet: Jo højere –> jo større risiko
- Fréssiment (palpabel, vibrerende mislyd)
- Lokalisation: over hele prækordiet
- Hjertecyklus: diastoliske og kontinuerlige mislyde
- Ingen ændring af mislyd ved stillingsændring
- Alder < 1 år.
Hvornår lukker ductus arteriosus normalt?
Få dage efter fødslen.
Angiv symptomer og kliniske fund ved ductus arteriosus persistens, samt behandling heraf.
Symptomer:
- Kan være asymptomatisk.
- Stor shunt: svedtendens, takykardi og spiseproblemer.
Kliniske fund:
- Kontinuerlig mislyd under ve. klavikel (maskinhalslyd).
- Kraftige perifere pulse
Behandling: Væskerestriktion og ibuprofen (prostaglandinsyntesehæmmere). Alt. kirurgisk lukning
Angiv forskellen på små VSD’er og store VSD’er ifht:
- størrelse
- symptomer
- mislyd
- rtg t
- behandling
Små:
- < 3 mm
- asympotmatisk
- højfrekvent holosystolisk mislyd. Ofte frésimment
- rtg t: normal
- behandling sjældent indiceret.
Store:
- > 3 mm.
- svedtenens, takypnø, spiseproblemer, lungeinf, hepatomegali
- rumlende holosystolisk mislyd/ingen mislyd
- rtg t: kardiomegali, stor ve. pulmonalarterie, lungekartegning
- EKG: belastning
- Beh: diuretika og evt. ACE-hæmmer. Evt. kirurgi i 3-6 mdr. alderen ved stor VSD (stoppe progression og bedre trivsel).
Angiv symptomer på ASD samt hjertestetoskopiske fund.
Symptomer:
- Ingen (hyppigst)
- recidiverende pneumonier eller hvæsende respiration
- arytmier fra 40-års alderen.
St.c:
- Fikseret, spaltet 2. hjertelyd over pulmonalstedet (modsat normalt, hvor det kun er under inspiration gr. samme SV under in-, og ekspiration.)
- Systolisk uddrivningsmislyd (øget flow fra HV)
- Holosystolisk mislyd apikalt ved partiel AVSD (mitralklapinsufficient).
Hvilke EKG-forandringer bestyrker mistanken om ASD? (usikker på om dette er pensum)
- Inkomplet højresidigt grenblok.
- Superior ORS-skase ved partiel AVSD
Angiv behandlingen af ASD
Små defekter: ingen
Større: kirurgisk lukning/hjertekateterisation i 3-5 års alderen. (forebygger hø. sidigt hjertesvigt og arytmier)
Angiv hvilke fire anatomiske misdannelser, der ses ved Steno-Fallots tetralogi
- Stor VSD
- Overridende aorta
- Pulmonalstenose
- Hø. sidig ventrikelhypertrofi.
Angiv symptomer og kliniske fund på Steno-Fallots tetralogi
- Neonatal cyanose (ved svær pulmonalstenose)
- Langvarig, systolisk uddrivningsmislyd (gr. pulmonalstenose)
- Hjerteinsufficiens (takypnø, spiseproblemer, dårlig trivsel, sved)
- Fallot-anfald: cyanose, dyspnø, gråd, irritabilitet og påvirket bevidsthed. Skyldes spasmer i pulmonalstenose.
- Trommestiksfinre og urglasnegle (kronisk hypoksi)
Angiv hvordan rtg thorax og EKG ser ud ved Steno-fallots sygdom.
Hvordan bekræftes diagnosen?
rtg t: Støvleformet hjerte (eleveret apex). Kan være normal
EKG: Tegn på højresidig ventrikelhypertrofi (pos. T-tak i V1)
EKKO: bekræfter diagnosen.
Angiv behandlingen ved steno-fallots sygdom
Ved hjerteinsufficiens og recidiverende fallot anfald: betablokker fast
Kirurgisk rekonstruktion i 6-mdr alderen.
Fallot-anfald: er ofte selvlimiterende. Hvis de persisterer instrueres forældrene i “knæ-brystmanøvre” –> øger den perifere modstand –> øget lungeperfusion.
- Ved ingen bedring efter 15 min gives morfin (beroligende), propanolol (perifer vasokonstriktion) og i.v. væske.
Hvad er Transpositio vasorum og hvordan stilles diagnosen?
Transposition af de store kar, så aorta er forbundet med hø. ventrikel og pulmonal med venstre. Dette fører til to parallelle kredsløb med oxygeneret blod i lungekredsløbet og deoxygeneret i det systemiske.
Diagnosen stilles typisk prænatalt ved UL
Angiv symptom og kliniske fund (st.c.) på transposition af de store kar.
Hvordan ser rtg thorax ud?
Symptomer:
- Cyanose. Forværres kraftigt, når ductus lukker.
- Ofte normal st.c.
Rtg t: med “skråtstillet æg” pga. hypertrofisk hø. ventrikel.
Angiv den akutte behandling hos et cyanotisk barn med transposition af de store kar, samt “senere” behandling.
Akut behandling:
- Prostaglandininfusion. Er dette ikke nok –>
- Hjertekateterisation med “ballonatrieseptostomi” (laver atriumseptum defekt)
Senere behandling (efter få dage)
- “Arteriel switch”-operation. Aorta og pulmonalarterien byttes om og koronararterier tilhæftes den “nye” aorta.
Angiv symptomer og kliniske fund på paroksystisk supraventrikulær takykardi ved et barn.
Hvilke komplikationer ses, hvis et barn får SVT intrauterint?
- HR 180-300 (ofte > 220 hos børn < 1 år)
- Takypnø, bleghed.
- Kan forveksles med sepsis, men her er HR < 220
- Vedvarende takykardi kan medføre hjerteinsufficiens og dilateret kardiomyopati.
Intrauterint: hjerteinsufficiens, hydrops føtalis og fosterdød.
Hvordan diagnosticeres SVT?
EKG: smalle komplekser med frekvens > 180.
- 1/3 har WPW (deltatak)
EKKO bør udføres, selvom der sjældent findes strukturel hjertesygdom.
Angiv behandlingen af SVT (akut og profylaktisk)
Akut:
- Respiratorisk og cirkulatorisk støtte
- Vagusstimulaiton (carotismassage, valsalvas)
- Adenosin i.v. –> AV-blok
-
Ved bevidsthedspåvirkning eller hypotension:
DC-konventering med det samme.
Profylaktisk:
- Betablokker. De fleste får ikke anfald efter det første leveår og behandling kan seponeres her.
Hvilken tilstand skal mistænkes ved et tidligere rask barn, der pludselig udvikler hjerteinsufficiens og forstørret hjerte?
Hvordan stilles diagnosen og hvad er behandlingen?
Dialteret kardiomyopati pga.
- Myokarditis (viral infektion af myokardiet)
- Langvarig takykardi
- Sekundært til metabolisk sygdom
- (Kan være medfødt, men ville da være diagnosticeret tidligere)
Diagnosen: EKG og EKKO
Behandling: Diuretika, ACE-hæmmer, betablokkere
Myokarditis bedres ofte spontant.
