K6.1 Neoplasmer Flashcards
- Redegøre for begreberne neoplasi (”nydannelse”), tumor og cancer.
Neoplasi: ”ny vækst”, normale celler får irreversible genetiske forandringer, gør at de ikke respondere på normale kontrolmekanismer.
Tumor: betyder hævelse (bruges ofte makroskopisk til at beskrive en voksende masse, som ikke nødvendigvis er neoplasi). De fleste tumorer består af en enkelt celletyper (mesenchymal el. epithelial), hvilket afgøre hvordan de navngives.
Cancer: beskriver infiltratorer af unormale celler, altid ondartet vækst
Onkologi (oncology): det at studere neoplasi (onco=tumor på græsk)
- Redegøre for begreberne hyperplasi, hypertrofi, metaplasi, dysplasi og anaplasi.
Pre-noplastiske forandringer: 1) Indikere en øget risiko for udvikling af neoplasi 2) Pre-neoplastiske forandringer er reversible. Pre-neoplastiske forandringer kan være:
Hyperplasi – proliferation (sårheling).
Hypertrofi – forstørrelse af celler pga. øget cytoplasma (træning)
Metaplasi– transformation fra en celletype til en anden
Dysplasi - unormal vækst af væv
Anaplasi – tab af cellulær differentiering - ofte associeret til neoplasi.
- Redegøre for forskellen mellem benigne og maligne neoplasmer (tabel 6.2, P291).
Benign: Godartet, invadere ikke omgivende væv eller spredes til nye anatomiske lokalisationer. Benigne har generelt 1) ekspansiv vækst, 2) velafgrænsede skarpe demarkation til omgivelserne og 3) aldrig metastasering.
Benigne eksprandere via kompresion af omgivende væv.
Malign: Ondartet, invadere omgivende væv og spredning. Maligne tumorere har generelt 1) Ulcerende evt. blødende, 2) invasiv vækst - assymetriske, 3) uskarpt afgrænsede, 4) nekroser, 5) evt. metastaser.
Ofte ses ændret celleadhæsion, bevægelighed og enzymproduktion, så tumorceller kan penetrere omgivende væv. Komplet uafhængigt af lokale kontrolmekanisme og uafhængig blodforsyning. Maligne tumorere er ofte mindre differentierede og mister cilier, eller funktion som dannelse af kollagentråde.
Der er flere morfologiske og adfærdsmæssige karakterisitka som forudsiger malign vækst hvilket bruge til at aldersbestemme tumorere og kan fortælle omg den maligne progression.
Forskellen ses histologisk ved evaluering af invaskiv vækst og malignitetskrititerer på cellemorfologien.
OBS. tumorceller dør hvis angiogenesen ikke følger med øget vækst.
Benign
Veldifferentieret morfologiske karakteristika og funktion
Struktur lign. tissue of origin
Lille el. ingen anaplasia
Langsom, progressiv expansion
sjældne mitotiske figure
Normale mitotiske figure
Lille nekrose
Ingen invasion
Cohesive og ekspansiv vækst
Kapsel er til stede
Aldrig metastase
_________________
Melign
Dårligt differentierede strukturere og funktion
Tissue of origin er uklare
Variable stadier af anaplasi
Kraftiv vækst
Ofte mitotiske figure
Abnorme mitotiske figure
Nekrose hvis dårlig blodforsyning
Lokal invasion
Infiltrativ growth
Capsel er fraværrende eller ukomplet
Metastase kan forekomme
- Angive de måder/ruter hvorpå maligne neoplasmer spredes.
Spredning af maligne tumorer sker via:
1) invasiv vækst: ekspanderer i vævet omkring.
2) implantation/ carcinomatose: spredes over en hinde som peritoneum og derefter kan metastase ske.
3) metastaser (emboli) i lymfe- el. blodkar. Metastaser er små emboli af tumorerne som frigives og føres med lymfe og blodkar til organismen til nærmest liggende lymfeknuder og eller spredes til filtreringorganer som lungerne og nyrene. Mange tumorere har ofte et specificitet for hvilket organ de spredes til.
Ofte er det ikke primærtumoren som slår dyret ihjel men:
Metastaser til andre organer kan give påvirkning af kritiske organfunktioner, Fx: Lungemetastaser fører ofte til aflivning pga. vejrtrækningsproblemer
Ikke en effektiv proces: Kun få tumorceller kan metastasere, af dem kan kun få overleve det nye sted. Mange går til grunde undervejs.
Metastaserede tumorceller kan ligge i dvale (op til flere år): Medfører tilbagefald og mekanismer bag dvaletilstand og reaktivering er ukendte
Metastasering sker ved:
Manglende adhæsion, migration, stromal invasion, intravasion, tumor emboli, extravasion.
Manglende adhæsion = frigørelse i tumormasse ved 1) ødelæggelse af desmosomer og intracellulæe junctions el. 2) binding til ECM strukture som fibronectin/laminin/collagen.
Migration og stromal invasion: Epitelceller sidder på basalmembran. Maligne tumorer nedbryder basalmembran via proteaser og der sker invasion af omgivense væv.
Intravasion: invasion af blod og lymfekar. Tiltræknign af tumorceller til kar via kemotaksi og migration gennem ECM via proteiaser. Penetration af endotelcellernes basalmembran.
Tumor emboli: tumorceller i blod og lymfekar klsitre sammen til emboli.
Ekstravasion: Fra kar til væv. Lokalisation bestemmes af tumrocellernes mulighed for at binde til bestemte adhæsioner på endotelcellerne; prostata carcinom-spredning ses ofte til knogler, uterus karcinomer-spredning er ofte til lunger. Tumor Emboli penetrerer basalmembran af blodkarrene og føres ud i ECM, hvilket er metastase processen.
Metastasering sker på tre spredningsveje:
1) Metastasering via lymfogen spredning er hyppigst for karcinomer. Lymfen fra et tumorområde føres primært til enkelte/få lymfeknuder. Hivs ikke neoplastiske celler findes her, er der meget lille risiko for spredning til andre lymfeknuder.
Lymfeknude-metastaser forringer processen. Da der ingen lymfekar er i hjernen, ses ingen lymfogen spredning.
,.
2) Metastasering via hæmatogen spredning skyldes at tumorceller spredes via kappilærer og vener (der har tynd væg). De fanges ofte i lungekappilæerr og den hæmatogene spredning bruges hyppigere af sarcomere end af karcinomer.
.
3) Metastasering - implantation:
Carcinomatosis er det ord man bruger når der er: Spredning over hinder med mesothel (pleura/peritoneum). Spredes til ovarier og pankreastumorer.
Redegøre for de generelle regler vedrørende navngivningen af tumorer, herunder nævne eksempler
(se læringsmål 5)
Tumor: betyder hævelse (bruges ofte makroskopisk til at beskrive en voksende masse, som ikke nødvendigvis er neoplasi). De fleste tumore består af en enkelt celletyper (mesenchymal el. epithelial) hvilket afgører hvordan de navngives.
Tumortyper: Embryonal oprindelse: Når man navngiver, afhænger det af om cellen er kommer af det epitheliale eller mesenchymale kimlag: Ektoderm og endoderm samlest til epitheliale tumorer/neoplasi (lever, tarm, hud, nervevæv). ALt der kommer i mesoderm kaldes mesenkymal tumorer/neoplasi.
1) Mesenkymale tumorer har ofte oprindelse i mesodermen.
Benigne tumorer (-om), eks. Fibrom. mens maligne tumorer for (-sarkom), eks. hæmangiosarkom eller fibrosarkom. Hæmatopoietiske celler er også mesodermale, og tumorer af maligne lymfocytter kaldes derfor Lymphosarcoma. OBS: er det i stedet cirkulerende maligne hæmatopoietiske celler = leukæmi.
2) Epiteliale tumorer kan forekomme i enten endo- eller ectoderm (mesoderm). Godartede kaldes enten Polyp, papillom eller adenom, som er betegnelsen for benigne epiteliale tumorer.
Adenom: Benign Tumor af kirtelepitel, eks. mammae eller tumor af ikke kirtelepitel med kirtel struktur. Kirtelepitel i uterus el. tarmen.
Polyp: Benign tumor voksende udfra mucosa overflade. Eks. tarmmukosa.
Papillom: Benign tumor voksende udfra kutan eller mukokutan overflade.
Karcinom: malign invasiv tumor med potientale for metastasering. Karcinomer: cellestruktur der ligner epitelceller, strenge, øer, net. Karcinomer ofte invasive og metastasere. Har cellestrenge/øer/net struktur der er uklar.
Adenokarcinom: Malign cellestruktur der ligner epitelceller med kirtelstruktur.
3) Udifferentierede tumorer: Maligne tumorer med så ‘rodet’ mikroskopisk struktur at det er umuligt at bestemme oprindelse. Cellerne har differnteret så meget at de ikke kan genkendes. De kaldes derfor udifferentierede eller anaplastiske neoplasmer.
4) Blandede tumorer: Udgår fra pluripotente eller totipotente stamceller der kan differentieres til mange forskellige celletyper. Eksempelvis Tertomer og teratocarcinomere (fra germinalceller) som indeholder væv af alle tre embryonale kimlag hvilket givet bizart udseende. Eks. mixed mammary gland tumor dog.
Redegøre for anvendelse af immunhistokemiske metoder til identifikation af det cellulære udgangspunkt (oprindelsescelle) for en tumor.
Karakteristik af tumorerne sker via: differentiering - morfologi:
Maligne tumorer er mindre differentierede end benigne tumorer og de fleste morfologiske forandringer er relateret til hyppig celledeling og kromosomabnormiteter.
antistoffer til at identificere proteiner i vævsprøver. For at bestemme det cellulære udgangspunkt for en tumor, vælges antistoffer, der binder sig til proteiner specifikke for de mistænkte celler. Vævssektionerne behandles, farves, og resultatet analyseres under mikroskop. Immunhistokemi hjælper med at differentiere tumorer og bestemme deres oprindelsesceller, hvilket er kritisk for præcis diagnose.
Redegøre for makroskopiske forskelle mellem benigne og maligne neoplasmer.
Man evaluerer malignitetskriterioer på cellemorflologi:
Benign
Veldifferentieret morfologiske karakteristika og funktion
Struktur lign. tissue of origin
Lille el. ingen anaplasia
Langsom, progressiv expansion
sjældne mitotiske figure
Normale mitotiske figure
Lille nekrose
Ingen invasion
Cohesive og ekspansiv vækst
Kapsel er til stede
Aldrig metastase
___
Melign
Dårligt differnetierede strukturere og funjktion
Tissue of origin er uklare
Variable stadier af anaplasi
Kraftiv vækst
Ofte mitotiske figure
Abnorme mitotiske figure
Nekrose hvis dårlig blodforsyning
Lokal invasion
Infiltrativ growth!!!
Capsel er fraværrende eller ukomplet
Metastase kan forekomme
Redegøre for de forskellige cellulære malignitetskriterier.
Malignitetskriterier: Ofte ses hsitologibilleder hvor man skal pege på følgende:
1) Anisocytose – varierende cellestørrelse da nogle vokser hurtigt.
2) Pleomorphisme – varierende form
3) Karyomegali – store kerner
4) Anisokaryose – varierende kernestørrelse eller form
5) Multiple kerner
6) Hyperkromati – mørkfarvning (HE), pga øget DNA indhold
7) Øget kerne cytoplasma ratio
8) Mange mitoser.
Proliferation: mitose indeks, det gennemsnitlige antal tumorceller pr. 400xHPH som indeholder kondenserede kromosomer og mangler kernemembran indikerer aktiv deling, indikerer det maligne potentiale men kan være misvisende.
Overordnet kan forklare hvad der forstås ved grading (og staging).
Grading i tumorvurdering refererer til evalueringen af tumorens differentiering eller malignitet på mikroskopisk niveau, mens staging handler om at vurdere tumorens udstrækning i kroppen. Grading klassificerer tumorer baseret på hvor godt de ligner normale celler og indikerer, hvor aggressiv de er. Staging vurderer tumorens størrelse, lymfeknudesstatus og tilstedeværelse af metastaser for at bestemme sværhedsgraden og guide behandlingsstrategier. Begge koncepter er afgørende for forståelse af tumorers karakteristika og planlægning af passende behandling.
Forklar proliferation for tumorceller
Proliferation
* Tumorceller vokser uafhængig af eksterne vækstsignaler (stimulation/
* Normal celledeling kontrolleres af signaler fra det omgivende miljø
* Cellecyklus – 4 faser (De fleste celler er i fase G0 og går kun i gang med fase G1 hvis de stimuleres til det)
Pre-syntese G1
DNA syntese S
Pre-mitose G2
Mitose M
Checkpoints: ved DNA skade stopper celledeling som standses af tumor supressor gener som P53. Dette giver cellen tid til at reperater skaden el. undergå apoptose.
OBS: ved neoplasi sker cellecyklus nonston go der er ingen respons på P53. Progressiv akkumulering af mutationer.
Hvordan hindres tumorceller at undergå normal celledød?
3 mekanismer; senescence, apoptose, autofagi
1) Scenescence (aldring) normalt vil aldrende celler rammes af DNAskade, telomerasenedbrydning, oxidativ stress og fastholdes i G1 af P53. Neoplastiske tumorceller hæmmer P53!
2) Apoptose: i mange proliferende væv undergår terminalt differntierede celler programmeret celledød; DNAskade/dødssignaler/iltmangel/næringsmangel/cytotoxiske immunceller / aktivering af caspase. Neoplastiske tumorceller er resistente overfor apoptosesignaler
3) Autofagi: cellen nedbryder egne brugte organeller = nye byggesten = apoptose. Neoplastiske tumorceller udviser IKKE autofagi.
