K6.1 Neoplasmer Flashcards
- Redegøre for begreberne neoplasi (”nydannelse”), tumor og cancer.
Neoplasi: ”ny vækst”, normale celler får irreversible genetiske forandringer, gør at de ikke respondere på normale kontrolmekanismer.
Tumor: betyder hævelse (bruges ofte makroskopisk til at beskrive en voksende masse, som ikke nødvendigvis er neoplasi). De fleste tumorer består af en enkelt celletyper (mesenchymal el. epithelial), hvilket afgøre hvordan de navngives.
Cancer: beskriver infiltratorer af unormale celler, altid ondartet vækst
Onkologi (oncology): det at studere neoplasi (onco=tumor på græsk)
- Redegøre for begreberne hyperplasi, hypertrofi, metaplasi, dysplasi og anaplasi.
Pre-noplastiske forandringer: 1) Indikere en øget risiko for udvikling af neoplasi 2) Pre-neoplastiske forandringer er reversible. Pre-neoplastiske forandringer kan være:
Hyperplasi – proliferation (sårheling).
Hypertrofi – forstørrelse af celler pga. øget cytoplasma (træning)
Metaplasi– transformation fra en celletype til en anden
Dysplasi - unormal vækst af væv
Anaplasi – tab af cellulær differentiering - ofte associeret til neoplasi.
- Redegøre for forskellen mellem benigne og maligne neoplasmer (tabel 6.2, P291).
Benign: Godartet, invadere ikke omgivende væv eller spredes til nye anatomiske lokalisationer. Benigne har generelt 1) ekspansiv vækst, 2) velafgrænsede skarpe demarkation til omgivelserne og 3) aldrig metastasering.
Benigne eksprandere via kompresion af omgivende væv.
Malign: Ondartet, invadere omgivende væv og spredning. Maligne tumorere har generelt 1) Ulcerende evt. blødende, 2) invasiv vækst - assymetriske, 3) uskarpt afgrænsede, 4) nekroser, 5) evt. metastaser.
Ofte ses ændret celleadhæsion, bevægelighed og enzymproduktion, så tumorceller kan penetrere omgivende væv. Komplet uafhængigt af lokale kontrolmekanisme og uafhængig blodforsyning. Maligne tumorere er ofte mindre differentierede og mister cilier, eller funktion som dannelse af kollagentråde.
Der er flere morfologiske og adfærdsmæssige karakterisitka som forudsiger malign vækst hvilket bruge til at aldersbestemme tumorere og kan fortælle omg den maligne progression.
Forskellen ses histologisk ved evaluering af invaskiv vækst og malignitetskrititerer på cellemorfologien.
OBS. tumorceller dør hvis angiogenesen ikke følger med øget vækst.
Benign
Veldifferentieret morfologiske karakteristika og funktion
Struktur lign. tissue of origin
Lille el. ingen anaplasia
Langsom, progressiv expansion
sjældne mitotiske figure
Normale mitotiske figure
Lille nekrose
Ingen invasion
Cohesive og ekspansiv vækst
Kapsel er til stede
Aldrig metastase
_________________
Melign
Dårligt differentierede strukturere og funktion
Tissue of origin er uklare
Variable stadier af anaplasi
Kraftiv vækst
Ofte mitotiske figure
Abnorme mitotiske figure
Nekrose hvis dårlig blodforsyning
Lokal invasion
Infiltrativ growth
Capsel er fraværrende eller ukomplet
Metastase kan forekomme
- Angive de måder/ruter hvorpå maligne neoplasmer spredes.
Spredning af maligne tumorer sker via:
1) invasiv vækst: ekspanderer i vævet omkring.
2) implantation/ carcinomatose: spredes over en hinde som peritoneum og derefter kan metastase ske.
3) metastaser (emboli) i lymfe- el. blodkar. Metastaser er små emboli af tumorerne som frigives og føres med lymfe og blodkar til organismen til nærmest liggende lymfeknuder og eller spredes til filtreringorganer som lungerne og nyrene. Mange tumorere har ofte et specificitet for hvilket organ de spredes til.
Ofte er det ikke primærtumoren som slår dyret ihjel men:
Metastaser til andre organer kan give påvirkning af kritiske organfunktioner, Fx: Lungemetastaser fører ofte til aflivning pga. vejrtrækningsproblemer
Ikke en effektiv proces: Kun få tumorceller kan metastasere, af dem kan kun få overleve det nye sted. Mange går til grunde undervejs.
Metastaserede tumorceller kan ligge i dvale (op til flere år): Medfører tilbagefald og mekanismer bag dvaletilstand og reaktivering er ukendte
Metastasering sker ved:
Manglende adhæsion, migration, stromal invasion, intravasion, tumor emboli, extravasion.
Manglende adhæsion = frigørelse i tumormasse ved 1) ødelæggelse af desmosomer og intracellulæe junctions el. 2) binding til ECM strukture som fibronectin/laminin/collagen.
Migration og stromal invasion: Epitelceller sidder på basalmembran. Maligne tumorer nedbryder basalmembran via proteaser og der sker invasion af omgivense væv.
Intravasion: invasion af blod og lymfekar. Tiltræknign af tumorceller til kar via kemotaksi og migration gennem ECM via proteiaser. Penetration af endotelcellernes basalmembran.
Tumor emboli: tumorceller i blod og lymfekar klsitre sammen til emboli.
Ekstravasion: Fra kar til væv. Lokalisation bestemmes af tumrocellernes mulighed for at binde til bestemte adhæsioner på endotelcellerne; prostata carcinom-spredning ses ofte til knogler, uterus karcinomer-spredning er ofte til lunger. Tumor Emboli penetrerer basalmembran af blodkarrene og føres ud i ECM, hvilket er metastase processen.
Metastasering sker på tre spredningsveje:
1) Metastasering via lymfogen spredning er hyppigst for karcinomer. Lymfen fra et tumorområde føres primært til enkelte/få lymfeknuder. Hivs ikke neoplastiske celler findes her, er der meget lille risiko for spredning til andre lymfeknuder.
Lymfeknude-metastaser forringer processen. Da der ingen lymfekar er i hjernen, ses ingen lymfogen spredning.
,.
2) Metastasering via hæmatogen spredning skyldes at tumorceller spredes via kappilærer og vener (der har tynd væg). De fanges ofte i lungekappilæerr og den hæmatogene spredning bruges hyppigere af sarcomere end af karcinomer.
.
3) Metastasering - implantation:
Carcinomatosis er det ord man bruger når der er: Spredning over hinder med mesothel (pleura/peritoneum). Spredes til ovarier og pankreastumorer.
Redegøre for de generelle regler vedrørende navngivningen af tumorer, herunder nævne eksempler
(se læringsmål 5)
Tumor: betyder hævelse (bruges ofte makroskopisk til at beskrive en voksende masse, som ikke nødvendigvis er neoplasi). De fleste tumore består af en enkelt celletyper (mesenchymal el. epithelial) hvilket afgører hvordan de navngives.
Tumortyper: Embryonal oprindelse: Når man navngiver, afhænger det af om cellen er kommer af det epitheliale eller mesenchymale kimlag: Ektoderm og endoderm samlest til epitheliale tumorer/neoplasi (lever, tarm, hud, nervevæv). ALt der kommer i mesoderm kaldes mesenkymal tumorer/neoplasi.
1) Mesenkymale tumorer har ofte oprindelse i mesodermen.
Benigne tumorer (-om), eks. Fibrom. mens maligne tumorer for (-sarkom), eks. hæmangiosarkom eller fibrosarkom. Hæmatopoietiske celler er også mesodermale, og tumorer af maligne lymfocytter kaldes derfor Lymphosarcoma. OBS: er det i stedet cirkulerende maligne hæmatopoietiske celler = leukæmi.
2) Epiteliale tumorer kan forekomme i enten endo- eller ectoderm (mesoderm). Godartede kaldes enten Polyp, papillom eller adenom, som er betegnelsen for benigne epiteliale tumorer.
Adenom: Benign Tumor af kirtelepitel, eks. mammae eller tumor af ikke kirtelepitel med kirtel struktur. Kirtelepitel i uterus el. tarmen.
Polyp: Benign tumor voksende udfra mucosa overflade. Eks. tarmmukosa.
Papillom: Benign tumor voksende udfra kutan eller mukokutan overflade.
Karcinom: malign invasiv tumor med potientale for metastasering. Karcinomer: cellestruktur der ligner epitelceller, strenge, øer, net. Karcinomer ofte invasive og metastasere. Har cellestrenge/øer/net struktur der er uklar.
Adenokarcinom: Malign cellestruktur der ligner epitelceller med kirtelstruktur.
3) Udifferentierede tumorer: Maligne tumorer med så ‘rodet’ mikroskopisk struktur at det er umuligt at bestemme oprindelse. Cellerne har differnteret så meget at de ikke kan genkendes. De kaldes derfor udifferentierede eller anaplastiske neoplasmer.
4) Blandede tumorer: Udgår fra pluripotente eller totipotente stamceller der kan differentieres til mange forskellige celletyper. Eksempelvis Tertomer og teratocarcinomere (fra germinalceller) som indeholder væv af alle tre embryonale kimlag hvilket givet bizart udseende. Eks. mixed mammary gland tumor dog.
Redegøre for anvendelse af immunhistokemiske metoder til identifikation af det cellulære udgangspunkt (oprindelsescelle) for en tumor.
Karakteristik af tumorerne sker via: differentiering - morfologi:
Maligne tumorer er mindre differentierede end benigne tumorer og de fleste morfologiske forandringer er relateret til hyppig celledeling og kromosomabnormiteter.
antistoffer til at identificere proteiner i vævsprøver. For at bestemme det cellulære udgangspunkt for en tumor, vælges antistoffer, der binder sig til proteiner specifikke for de mistænkte celler. Vævssektionerne behandles, farves, og resultatet analyseres under mikroskop. Immunhistokemi hjælper med at differentiere tumorer og bestemme deres oprindelsesceller, hvilket er kritisk for præcis diagnose.
Redegøre for makroskopiske forskelle mellem benigne og maligne neoplasmer.
Man evaluerer malignitetskriterioer på cellemorflologi:
Benign
Veldifferentieret morfologiske karakteristika og funktion
Struktur lign. tissue of origin
Lille el. ingen anaplasia
Langsom, progressiv expansion
sjældne mitotiske figure
Normale mitotiske figure
Lille nekrose
Ingen invasion
Cohesive og ekspansiv vækst
Kapsel er til stede
Aldrig metastase
___
Melign
Dårligt differnetierede strukturere og funjktion
Tissue of origin er uklare
Variable stadier af anaplasi
Kraftiv vækst
Ofte mitotiske figure
Abnorme mitotiske figure
Nekrose hvis dårlig blodforsyning
Lokal invasion
Infiltrativ growth!!!
Capsel er fraværrende eller ukomplet
Metastase kan forekomme
Redegøre for de forskellige cellulære malignitetskriterier.
Malignitetskriterier: Ofte ses hsitologibilleder hvor man skal pege på følgende:
1) Anisocytose – varierende cellestørrelse da nogle vokser hurtigt.
2) Pleomorphisme – varierende form
3) Karyomegali – store kerner
4) Anisokaryose – varierende kernestørrelse eller form
5) Multiple kerner
6) Hyperkromati – mørkfarvning (HE), pga øget DNA indhold
7) Øget kerne cytoplasma ratio
8) Mange mitoser.
Proliferation: mitose indeks, det gennemsnitlige antal tumorceller pr. 400xHPH som indeholder kondenserede kromosomer og mangler kernemembran indikerer aktiv deling, indikerer det maligne potentiale men kan være misvisende.
Overordnet kan forklare hvad der forstås ved grading (og staging).
Grading i tumorvurdering refererer til evalueringen af tumorens differentiering eller malignitet på mikroskopisk niveau, mens staging handler om at vurdere tumorens udstrækning i kroppen. Grading klassificerer tumorer baseret på hvor godt de ligner normale celler og indikerer, hvor aggressiv de er. Staging vurderer tumorens størrelse, lymfeknudesstatus og tilstedeværelse af metastaser for at bestemme sværhedsgraden og guide behandlingsstrategier. Begge koncepter er afgørende for forståelse af tumorers karakteristika og planlægning af passende behandling.
Forklar proliferation for tumorceller
Proliferation
* Tumorceller vokser uafhængig af eksterne vækstsignaler (stimulation/
* Normal celledeling kontrolleres af signaler fra det omgivende miljø
* Cellecyklus – 4 faser (De fleste celler er i fase G0 og går kun i gang med fase G1 hvis de stimuleres til det)
Pre-syntese G1
DNA syntese S
Pre-mitose G2
Mitose M
Checkpoints: ved DNA skade stopper celledeling som standses af tumor supressor gener som P53. Dette giver cellen tid til at reperater skaden el. undergå apoptose.
OBS: ved neoplasi sker cellecyklus nonston go der er ingen respons på P53. Progressiv akkumulering af mutationer.
Hvordan hindres tumorceller at undergå normal celledød?
3 mekanismer; senescence, apoptose, autofagi
1) Scenescence (aldring) normalt vil aldrende celler rammes af DNAskade, telomerasenedbrydning, oxidativ stress og fastholdes i G1 af P53. Neoplastiske tumorceller hæmmer P53!
2) Apoptose: i mange proliferende væv undergår terminalt differntierede celler programmeret celledød; DNAskade/dødssignaler/iltmangel/næringsmangel/cytotoxiske immunceller / aktivering af caspase. Neoplastiske tumorceller er resistente overfor apoptosesignaler
3) Autofagi: cellen nedbryder egne brugte organeller = nye byggesten = apoptose. Neoplastiske tumorceller udviser IKKE autofagi.
Forklar protoonkogener og onkogener
Oncogener opdeles i enten at være:
1) Proto-onkogener er normale gener som regulære cellens vækst og differentiering. De findes i alle celletyper og er nødvendigvis ikke aktive i alle celletyper og aktivitet kan være begrænset til bestemte perioder fx embryogenesen
2) Oncogener: Når proto-oncogener overaktiveres kaldes de for oncogener. Der sker en mutation i proto-oncogenet, som fører til øget produktion af genprodukt eller dannelse af et ændret produkt. Fører til autonom celledeling og gør cellen ufølsom overfor normale væksthæmmende signaler. Betydning for opståen og udvikling af neoplasi
Tumor suppressor gener.
Sørger for vækst-hæmning. Hvis den normale effekt/funktion bortflader eller inaktiveres som følge af en mutation, vil der være en vækstfremmende effekt. Fx: P-53-genet
I mere end 50% observerde humane cancer er der set mutaiton i P53. P53 stopper cellecyklus ved G1-s Checkpoint el. inducere apoptose. Når DNA skades øges friigvels af P53, den agere som transkriptionsfaktor for P21. P21 inducerer protein der stopper cellecyklus ved at binde til og inhiberer cyclin-depentent kinase Cdks. Dette giver tid til DNA repair for at hindre mutaitner. Når DNA genoprettes sænkes P53 koncentrationen.
Neoplasi udvikles ved trinvis transformation af normale celler til tumorceller. Noplastik transformation inkludere:
Initiering: Irreversibel genetisk ændring
Promotion: Vækst af initierede celler – begning tumor
Progression: Gradvis udvikling af malignitet pga genetiske og epigentiske faktorer
Tumorudvikling
forandringer til plastisk celle så en til to go to til 4 men ingen af cellerne specialiseres og akkumulerer mutationer. Dem der hurtigt vokser frem mister ofte evne til at respondere på aldring og deres fænotype ændres. akkumulerer flere mutationer som gør dem ondartede, sørger for overlevelse = dårligt!
Den karciogentiske proces beskrives principielt ved 3 faser som leder frem til fuldt udviklet cancer:
- Initiering (initiator)
Kemisk eller fysisk karcinogen som giver DNA skade
Mutagen
Normal morfologi (kan være ”stille” i mange år)
Irreversibel - Promotion
Promoting agents/promoters der stimuelrer cellerne plastisk
Miljø som fremmer celledeling af initierede celler
Non-mutagene, reversibel
Medfører en benign tumor - Progression
Trinvis udvikling til maligne celler - irreversibel
Evt. metastaser
Selektion for maligne kloner af celler
Karciogenese – tumorudvikling:
Cancer opstår som følge af progressiv akkumulering af genetiske og epigenetiske forandringer i cellen. Forandringerne føre til ændret vækst, ændret differentiering, defekt i DNA-repair mm. Forandringer i DNAet føres videre til næste celle-generation. En cancer fænotype er arvelig og de bliver derfor ofte mere og mere og mere maligne!
🌿11. Overordnet kan redegøre for begrebet neoplastisk transformation, herunder hvad der forstås ved en initiator og promotor, samt hvad progression indebærer
Neoplastisk transformation:
Neoplastisk transformation er processen, hvor normale celler udvikler sig til en tumor. En initiator forårsager de første genetiske ændringer, mens en promotor fremmer vækst og tumorudvikling.
Progression:
Progression betyder fortsat udvikling af tumoren med øget aggressivitet og potentielt metastase, hvor tumoren spreder sig til andre dele af kroppen.
Hvorfor opstår neoplasi ?
- Når cellens proliferation unddrager sig den normale vækstregulation
- Risikoen for neoplasi øges med alderen
- Ætiologi og patogenese – ikke klarlagt
- Men en række faktorer udover alder har indflydelse (næste slide)
- Faktorerne virker i et komplekst samspil
Neoplasi opstår pga:
Eksterne faktorer: mutagene, carcinogene (mange mutagene stoffer er carcinogene), kemiske faktorer, stråling (ioniseret el. UV), virus
Interne faktorer: arv (genetisk følsomhed, alder immunstatis). Cellulære produktion af DNA skadende stoffer - ROS, organisk syre. DNA mutationer pga fejl i almindelig DNA ppolymerase aktivitet - kromosomdannelse.
Cancer opstår altså når neoplastiske celler bliver
Selvforsynende med vækstsignaler
Ufølsomhed for anti-vækstsignaler
Undgår apoptose
Potentiale for ubegrænset replikation
Evne til angiogenese
Evne til invasion og metastasering
🌿12. Kan forklare hvilken betydning tumor-induceret angiogenese har for udviklingen af en neoplasme.
Denne proces er afgørende for udviklingen og overlevelsen af en neoplasme (tumor). Her er betydningen af tumor-induceret angiogenese:
Forsyning af næringsstoffer og ilt:
Angiogenese sikrer, at tumoren får tilstrækkeligt med næringsstoffer og ilt fra det omgivende blodkarssystem. Tumorer, der vokser ud over en vis størrelse, har brug for en dedikeret blodforsyning for at understøtte deres vækst.
Fjernelse af affaldsstoffer:
De nye blodkar hjælper med at fjerne affaldsstoffer og metaboliske biprodukter fra tumorvævet. Dette er afgørende for at opretholde en passende miljø for tumorens vækst.
Facilitering af metastase:
Angiogenese letter også tumorens evne til at sprede sig (metastasere). De nye blodkar giver tumorens celler mulighed for at invadere blodbanen og rejse til andre dele af kroppen, hvor de kan danne sekundære tumorer.
Skabelse af et beskyttende miljø:
De nydannede blodkar kan også skabe et beskyttende mikromiljø omkring tumoren, hvilket gør det vanskeligt for immunsystemet at angribe og ødelægge de neoplastiske celler.
Støtte til vækst og progression:
Angiogenese er en kritisk faktor for at opretholde tumorens vækst og progression. Tumorer, der kan inducere angiogenese, har større sandsynlighed for at udvikle sig og opretholde en aggressiv karakter.
