K1 Cytopatologi

Question 1

Cytopatologi, celleskade og hypoksi

🌱 Redegøre for årsagerne til celleskade

Answer 1

Kategori 1
Hypoksi:
Fysisk påvirkning: trauma, varme, kulde, stråling
Infektiøse agens: virus, toxiske bakterier, svampe parasitter
Kategori 2
Toxiske nutritionelle metaboliske forstyrrelser: forgiftninger
Overbelastning/manglende brug
Alder
Immunologisk dysfunktion: hypersensibilitet, autoimmunitet
Kategori 3
Genetiske forstyrrelser: diverse gendefekter, genetisk prædisposition

Question 2

Cellens svage punkter:

Answer 2

Plasmamembran. Receptorer og transmembrane proteiner er ofte angrebspunkter for toksiske infektiøse agens.
Mitokondrier: Iltkrævende, oxidativ fosforylering, elektrontransportkæde, ATP
Cellulære processer: proteinsyntese og signaltransduktion
Kernen: DNA, følsom for stråling og fejl i replikation

Question 3

Funktionelle forandringer ved celleskade

Answer 3

Funktionelel forandringer ved celleskade:
Reversibelt: Swelling, myelinfigure, swell ER, autofagi, klumpet kromatin
Irreversibel: swelling, mtelinfigure, lyserede organer, rupteret memrban, pyknose, karryorhrexis, karyolyse.
.
.

Hovedsagelige patogenese til celleskade sker ved ubalance i homeostase = specifikke basic mechanisms:
1. Adenosine triphosphate (ATP) lagre udtømmes
2. Øget permeabilitet of cell membranes og forstyrrelse af ionbalance og påvirke celleorganeller og mitochondrier
3. Disruption of biochemical pathways, especially those of protein synthesis
4. DNA damage, abnormal produkter, neoplastisk transformation, død

OBS: nogle injuries kan cause ATP depletion, membrane damage, pathway disruption / DNA damage.
Alt der nedsætter ilt/næringsforsyning/skader mitochondrier direkte i den oxidative phosphorylation = nedsættelse af ATP, selv i celler med anaerobisk glykolyse. Fordi at ATP nedsættelse rammer energikrævende enzymkomplekser i celen som membranoverflade udtrykte ATP ionpumper der kontrollere cell volume og elektrolytbalance.

Question 4

🌱 Redegøre for de cellulære processer, der fører til reversibel celleskade, irreversibel celleskade og celledød (herunder apoptose)

Answer 4

Overordnet respons ved celleskade
Ved stresspåvirkning kan cellen lave adaption (hvis musckelcelle) hvis inability sker der celleskade. Står skaden på mildt og er forbigående vender cellen tilbage til normal nrå stresspåvirknign fjernes. Fortsætter skaden sker irreversibelt celelskade som enten nekrose eller apoptose.

Question 5

1. Hypoksi celleskade:

Answer 5

Iltmangel, anoksi, ses ved nedsat iltning af blod (hypoksæmi) el. nedsat blodforsyning (iskæmi). Nedsat blodforsyning i et område. Nedsat blodforsyning til hele organismen ses ved hjertesvigt. Ilt til oxidativ fosforylering af mitochondrier.
Hypoxi virkningmekanisme:
Thrombus (blodprop/iskæmi) = nedsat oxidativ fosforylering i mitochondrier der er iltkrævende = nedsat ATP =
nedsat Na/k pumpe = øget influx af Ca2+, h20, na og efflux ad k.
Øget glycolyse = nedsat pH og nedast glycogen. Nedsat pH = clumping af nuclear kromatin og intracellulære release og aktivation af lysosomale enzymer
Detachment af ribosomer = nedsat proteinsyntese = lipid deposition
Oxygen mangel: Hypoxia resultere i utilstrækkelig oxygenering af RBC som resultat af respiratorisk failure, reduktion af vaskulær perfusion (ischemia) eller inhibering af respiratoriske enzymer i cellen som cyanide toxicosis.

Question 6

2. Fysisk celleskade

Answer 6

Trauma: direkte beskadigelse af større vævsområder, indirekte ved beskadigelse af blodkar = hypoksi
Forfrysninger og varmepåvirkning: iskrystaller i cytoplasma / varme denaturering af proteiner
Stråling: beskadigelse af arvemasse og dannelse af ROS der forårsager oxidativ skade på cellemembraner
Elektricitet: varmepåvirkning af væv
Trauma ødelæger cellemembran og disrup bloodsuplu til celler og væv.
Lav varme kan skade RBC og acceleratere cellulæer reaktioner og halverer reaktionstid for temperatursensitive enzymer. Ekstrem varme denaturere enzymer og proienr mens kulde forårasger vasokonstriktion.
Ioniserende stråling over UV ioniere atomer = direkte skade i membran/organeller, særligt DNA. UV disrupter cellulære bånd med formation af reaktivt oxygen (ROS). Skader også DNA i formation ml. pyrimidin dimers.

Question 7

3. Infektiøst betinget celleskade

Answer 7

Prioner: degenerative forandringer i neuroner (giver kogalskab via proteiner uden arvemateriale)
Virus: intracellulære, udnytter cellens enzymer eks lysis af cellen
Bakterier: ofte toxinproducerende og intracellulære
Svampe: ofte invasive
Parasitter: protozoer og metazoer

Question 8

4. Nutritionelt betinget celleskade

Answer 8

Mangeltilstande: vitaminer, antioxidanter, mineraler, lipider, aminosyre, kulhydrater og fedt
Absolut vs relativ mangel: ondartede kræftformer har høj metabolisme så man konstant taber sig
Indtag af antagonister el. store mængder substrat kan inducerer mangel eks:
Kobbermangel pga store mænger molybdæn
Selen/e-vitaminmangel pga harsk fedt i foder
Hypocalcæmi pga højt indtag af fosfat
katte skal have tilført Taurin aminosyre! - katte der får meget råt kød får hypocalcæmi pga højt indtag af fosfat i råt kød og muskler
Fedme el sult: Kakeksi = udsultet til grad hvor der intet fedt er i hjertet eller i knoglemarven

Question 9

5. Frie radikaler ROS og antioxidanter

Answer 9

ROS = flygtigt oxygen forbindelse med uparret ion = oxidation af lipidmembraner. Oxidering af lipidmembraner stoppes af antioxidanter. Ved flere ROS end antioxidanter oxideres lipidmembraner i organeller i cellen og der sker DNA fragmentation og protein crosslinking og fragmentation.

Question 10

6. Overbelastning/manglende brug

Answer 10

Øget belastning = adaption (eks hypertrofi) evt udmattelse og død
Nedsat/mangeldne belastning = atrofi = død og apoptose. Normalt forekommende ved en lang række fysiologiske processer som yvervæv efter laktation

Question 11

Nutritionel muskeldegeneration/ white muscle disease

Answer 11

Nutritionel muskeldegeneration
Fra Hest - white muscle disease, histologisk mister msukelceller tværstribning ved akut nekrotiske muskelceller. i opsvumlet skeletmuskel er mange basofile prikker - mitochondrier der står frem i cellen oga ophobet calcium og protein = synlige mineraliserede mitochondrier.

Question 12

7. Genetisk celleskade

Answer 12

Cavialier king charles har genteisk betingede hjerteklapper der ikke kan lukke korrekt = valvilær endokardiose. Histologisk på hjerteklar ses ødematøst væv på hjerteklappen. Genetisk derangement: Selektiv avl af dyr = dispositional fænotyper med nedarvede sygdomme der følger specifikke træk som BOAS. metabolsike abnomalities, neoplasia, autoimmune sugdomme. Eks: IGF1 haplitype er normal i toy/miniature dogs men er sjældent i store hunde. FGF4 er et retrogen = chondrodysplastic conformation. Nogle konformationsændrende fænotypegener som BmP3 er linked til ekstrem Brachycephalic fænotype i cavalier king charles. genet associeres også med udvilæign af brain og spinal chord så disse racer har en chiari-like malformation i cerebellum og en syringomyelia af cervical spinal cord.

Question 13

8. Hypertrofi og inaktivitetsatrofi

Answer 13

Hypertrofi
Inaktivitetsatrofi: Celler degenerarere hvis muskulaturen ikke bruges.
Workload imbalance: celler der ikke kan imødekomme øget arbejdskraft undergår celledød. Celler der ikke er nødvendige under stor øget workload eller modtager innervation får ikker hormones eller growth factores og skrumper i størrelse.

Question 14

9. Toksiske og metaboliske forstyrrelser

Answer 14

Kemikalier: medicin → Toxin
Forskellige virkningsmekanismer: blokering/stimulering af receptore, påvirknign af enzymer, produktion af ROS, ændret membranpermeabilitet, ændret arvemasse, metabolisme el. beskadiget cytoskelet.
Kemikalier, drugs og toxiner kan ændre cellulær homeostase. Kemikaler ses som toxiner hvis de ændre homeostasen i en skadelig retning uden beneficial pharmaceutical effects. Kemikalier påvirker cellerne ved at bindes til binding receptores, danner frie radialer og øver membran permeabiliteten eller skader kromosomerne og strukturelle komponenter i cellen.

Question 15

10. Immunologisk dysfunktion

Answer 15

Immundefekter/deficiens
type I: anafylaksi
– type II: cytotoksisk reaktion
– type III: immunkomplekser
– type IV: cellemedieret hypersensibilitet
Kraftigt respons på selvantigener = autoimmune sygdomme. Går der hul på øjet frigives antigener til kroppen der normalt filtreers fra via en blod-øje barriere.

Question 16

11. Aldring

Answer 16

Alder
Med alder akkumuleret genetisk faktoere i DNA
skade på proteiner, lipid og nukleinsyre. Aldring skyldes mest udsættelse til ROS, DNA alterations og cellulær senescence. I replikernede celler forkortes enderne af telomere af langsom enzymnedbrydning, med tiden når enzymnedbrydnign til DNA skade = NKG2 (Stress faktor ved dna skade) apoptose.
I celler der har lidt til ingen replikation som neuroner akkumulers lipofuscin og andre metaboliske affaldsprodukter = degeneration go cerebrocortical atrofi.
Mange kræftceller har aktive telomeraser der opretholder telomerlængen så de kan leve længe trods hurtig proliferering.Kloner af voksne celler (dyr) har formenlgig kromosmer med foroktee telomere og kloner har ofte en kortere levespan.

Question 17

Reversibel celleskade (ESSENTIELT)

Answer 17

Subletal skade mens cellen lever. Morfologiske forandringer ved sublethal celleskade omtales degeneration.
Celleskade er reversibelt hvis cellen kan genoptage homeostase og vende tilbage til en morfologisk og funktionel normal state.

ACS er reversibelt men er første stadie i en irreversibel celleskade.
Hypoxia er norm. endelig cause til akut celleswelling da den forårsager ATP nedsættelse. Hypoxic cells swells pga tab af volume control når ATP drevne membranudtrykte ionpumper fejler. Akut swelling er direkte linket til membranskade fra lipidperoxidation via ROS der bindes til toxiner og skader ionkanaler eller insertion of transmembrane poreformning complexes.
Da AS er hurtigt respons på reversible og irreversible skader ses den pfte som en marker på potentiels reversiblet celleskade.

Question 18

Akut cellesvulst (ACS)

Answer 18

ACS = Hydropisk degeneration. Influx af H2O, Na, Ca pga ionkanaler fejler og manglende ATP. K ud og Na ind = forstyrrelse i ionbalance. Stoppes det ikke igangsættes lysis og celledød.
Keratinocyt og flerlaget kubisk epitel: Ballooning degeneration
Gliaceller og astrocytter: cytotoxic edema
AS adskiller sig fra hypertrofi fordi at forstørrelse af celle skyldes adaptivt forøgelse af antal og størrelse af organeller.
Eks: Hypoxi = nedsat oxidativ fosfroyring = nedsat ATP = NA/K går i stå = influx af Na/Ca og h20 = tab af k og mg = svulst af cellen og organellser mitochondrier rer ser. Celen laver anerob glykolyse = nedsat pH = disintegration af organeller, kondensering af kromatin, myelinfigure = yderligere nedbrydning af cellemembran og ca influx i mitochondrier = nekrose og celledød.
Na/K/ATPase er ionpume og aktiv transporter af kationer over cellemembran (3 Na+ ud og 2 K+ ind), hvilket skaber elektrokemisk gradient der driver protoner over membran. Neuroner og cardiac musclecells samt pH homeostase. Vand diff passivt ind aling osmotisk gradient så når ATPaser fejler øges vandvolumen i cytosol og cellen svulmer.

Question 19

Morfologi af ACS

Answer 19

Husk at diff. ml. ACS, hypertrofi og hyperplasia - de kan alle øge cellestørrelse.
En påvirket lever vejer mere, er bleg, runde kanter.
I CNS vil cytotoxic edema øge vægt og volume hvilket kan have katastrofale konsekvenser.
Udover endotelceller, hepatocytter og nyretubulære epitelceller er andre epitelceller, neuroner og gliaceller særligt tilbøjelige til akut cellesvulmning.
Berørte celler har klare cytoplasmatiske vakuloler bestående af vandfyldte mitochondrier, cisternar fra golgi eller ER.
Ballonlignende degeneration er en ekstrem variant af hydropisk degeneration og obserebres typisk i keratinocytter i flerlaget pladeepitel. Poxvira er typisk årsag til dette i epidermis eller pladeepitel i munden/esophagus

Question 20

PONR mellem reversibel/irreversibelt celleskade

Answer 20

Celleskade, ACS, blebs
1) Autofagi, celle spiser beskadige organeller = homeostase
2) Disintegration af organeller og myalinfigure → Nekrose og frigivelse af cellemateriale

PONR ved mængden af optaget Ca:
Ca findes i lave niveauer i cytosol og høje niveauer i mitochondrier. Kommer der ekstra ca i cytosol fordeles det og forstyrre ionbalance og aktiverer cellulæe enzymer:
Aktiverer fsoforlipase, der nu nedsaætter fosforlupider = membrandamage.
AKtiverer proteaser = disruptiona f emmrban og cytoskeletiske protiener = membranskade.
Aktiverer endonuclease og ATPaser = nedsat ATP.

Question 21

Hydropisk degeneration i lever ved kloroform forgiftninin i mus

Answer 21

Kloroform forgiftning i mus:
Klororom omdannes via p450 til fosgene som danner alkylation. Samtiid dannes lipidperoxidation der endelige medfører celledød.
Lobulerne fornadres. Udbredelsen er diffus over leveren, omkrign ventralvener, . I zonerne omkrign scentralcenen nedbrydes kloroform og der se shydropisk degernetaion. Pga dette sker en ubaance i ionbalancen = cytoplasma opsulvmes, lyserer og større. LÆngere mod centralenne er hepatocyttenre skumpede og har mittet cellekerne - karyolyse.

Question 22

Irreversibel celleskade - celledød

Answer 22

Nekrose (onkotisk nekrose, onkose) eller apoptose. Somatisk død = død af hele organismen.
Nekrose ses makroskopisk og histologisk, altid patologisk
Apoptose/programmeret celledød, histologisk, patologisk eller fysiologisk
Nekrose er død ved swelling af cellen (oncosis) og rupture af membranen. Nekrotiske celledød involverer grupper af inflammatorisk respons ved frigibvlse af cellens indhold til ECM.
Apoptose affects individielle celler og er en profess af kondensation/skrympning af en celle og evt breakdown aff cellen til fragmenter.
Autofagi er den sidste mulige celledød.

Question 23

Extrinsisk vs intrinsisk apoptose:

Answer 23

Sammenfattende initieres ekstrinsisk apoptose af eksterne dødsreceptoraktivering og involverer dannelse af DISC, mens den intrinsiske apoptose udløses af interne stressfaktorer, der fører til MOMP og frigivelse af apoptotiske faktorer fra mitochondrier, hvilket kulminerer i dannelse af apoptosom og aktivering af caspaser.
forelæsning: FÆLLES UDFØRSELE for begge apoptosetyper: procaspase 3 aktivees, spalter Bid der ødelægger mitochornide cellemembran og frigivelr cytohrom C. Caspasen aktivere også ICAD caspaseaktiveres DNAase der fragmentere DNA. Sidst aktiverer caspasen en anden caspase der ødelægger polyADP ribose polymerase PARP og DNA protein kinase som kan redde DNA.

Question 24

Extrinsisk apoptose

Answer 24

Extrinsisk apoptose
initieres af eksterne signaler, der aktiverer DR (dødsreceptor) på cellesurface, og FasR, TNFR-1 eller TRAILR. Dette udløser dannelse af en cytoplasmisk kompleks kaldet “death-inducing signaling complex” (DISC), der involverer proteiner som TRADD, FADD og caspase-8. Aktivt caspase-8 udløser derefter aktiveringen af effektor-caspaser (caspase-3 og caspase-7), hvilket fører til celledød. Derudover kan den ekstrinsiske apoptosevej også involvere mitochondrielle veje, hvis caspase-8-aktivitet er utilstrækkelig, med proteiner som Bak og Bax, der fremmer apoptose. forelæsning: Cytotoxisk celle med dødsligand FasL bindes til Fas- dødsreceptor der aktiverer Procaspase 8 og aktiverr effector caspaser.

Question 25

Intrinsisk apoptose

Answer 25

Den intrinsiske apoptose
derimod udløses af interne cellesignaleringer, såsom DNA-skader, næringsmangel eller aktivering af PUMA som svar på p53-respons. Denne vej involverer permeabilisering af den mitochondrielle ydre membran (MOMP), drevet af proapoptotiske BH3-only proteiner som PUMA. MOMP frigiver molekyler som cytochrome c, DIABLO, AIF og endonuclease G fra det intermembranale rum, hvilket derefter udløser dannelse af apoptosom (caspase-9 og Apaf-1 kompleks) og efterfølgende aktivering af caspaser, der fører til apoptose. forelæsning: i normalcelle modtager den væskthormon GF der aktiver Bcl2 der stabilisere mitochondriemembranen så cytochrom C forbliver inden i mitochondriet. Stimuelres cellen ikke med Growth factores vil BH3 dødsproteiner modarbejde antiapoptotiske protein BHl2 og der frigives cytochrom c via Bax kanaler der aktiverr caspaser som aktiver effektor caspaser.

Question 26

🌱 Redegøre for de histopatologiske forandringer, der karakteriserer subletal celleskade og nekrose.

Answer 26

Cellers resons på skade afhængigt af celletype kan kategoriseres som 1) adaptation, 2) degeneration og 3) død. Er skaden mild kan cellen hele og genopnå normale funktioner ved evt autofagi (phagocytere egne ødelagte organeller). Disse autophagosomer ses som lipofuscin granuler og er tegn på tidligere skader.

Ved svær, længervarende eller gentagen skade kan ACS vokse over point of no return og komme i tidligt celledødsstadie. ACS fra hydropisk degeneration reflekteres som potientielt reversibelt sublethal celleskade. Medmindre skaden på essentielle celler som brain, heart, lung, liver, kidney stoppes hurtigt udvikler det sig til celle og vævsdød og tab af fysiologiske funktioner og deraf død.

Question 27

Celledød og onkotisk nekrose

Answer 27

Alvorlig og vedvarende skade kan overstige cellens evne til at genoprette balance (homeostase), hvilket kan føre til uoprettelig cellesvulmning og celledød.
Celledødens udseende ændrer sig over tid og afhænger af dødsmåden (onkotisk nekrose versus apoptose) og celletypen eller vævet. onkotisk nekrose indebærer cellesvulmning og adskiller sig derfor fra apoptose, hvor cellen skrumper og fragmenteres.
Hvis en hævet celle ikke kan genoprette elektrolytbalance og volumenkontrol, kan reversibel cellebeskadigelse udvikle sig til onkotisk nekrose.

onkotisk nekrose kan være programmeret som apoptose. Programmeret celledød, enten via nekroptose eller apoptose, udløses af eksterne og interne faktorer. Processen omfatter initiering, spredning og udførelse. onkotisk nekrose involverer flere celler i grupper, mens apoptose påvirker enkeltceller og fører til færre inflammatoriske reaktioner.

Question 28

Pyknose, karyolyse og karyorrhexis

Answer 28

Pyknose i nyretubuli
Cellekerner er næsten sorte og derfor nekrostiske og kernen har undergået pyknose.
Karyolyse af nyretubuli
Ingen cellekerner kan ses og svært at se lumen fordi cytoplasma er disintegreret
Karyorrhexis af lymfeknude

Fuldstændig pulverisering af cellekernen og utydlig cytoplasma. Ses ved afrikansk svinepest

Question 29

🌱 Redegøre for de forskellige makroskopiske manifestationer af nekrose.

Answer 29

Makroskopisk morfologi ved nekrose:
Varierende alder: perakut, akut, subakut, kronisk
Oftest lys, tør, sprød, velafgrænset og kan være hæmorragisk, inficeret (primært/sekundært), mineraliseret, gasholdigt
Homogen snitflade med udviskning af normale strukture
Ofte omgivet af blædninger el. inflammation
Specielle former for nekrose
Koagulationsnekrose
Forostning kasseøs nekrose
Kollikvationsnekrose
Gangræn (tørt, vådt, gas)

Question 30

Koagulationsnekrose

Answer 30

Koagulationsnekrose:
Årsag: Iskæmi, anoksi, hypoxi, varme, kulde, syre/base som medfører ACS og proteindenaturering, også af proteolytiske enzymer = ingen proteinnedbrydnign af væv.
Morfologi: Tågede strukture, ikke nedbrydt, pyknose, nedbrydende kromatinklumper, karyolyse.
Akut muskelnekrose er mat og tørt, efter tid fjernes blod og væv lysner. Tydelig demarkation.

Question 31

Forostning

Answer 31

Altid kronisk og ofte ledsaget af granulatomatøs inflammation go mineralisering. Ses ved specifikek bakterie og svampeinfektioner, ofte arter med tungtopløselige lipider på overfladen så bakteirenre er svære at fjerne fra oraganismen = dannelse af mange inflammationsceller.
Hvidlig, blød, osteagtig masse bestående af dødt væv og inflammatoriske celler. Tydelige koncentriske cirkler af betændelse der er lag-delte af nekrotisk vævsparenchym (værtsvæv) og infalammationsceller.
Binyre - okse

Question 32

Kollikvationsnekrose

Answer 32

Henflydende nekrotisk væv og inflammationsceller
Skyldes enzymatisk nedbrydning
purulent inflammation (med pus) og bylder pga henflydende nekrotisk væv. VÆvet hensmelter pga mange granulocytter der udskiller enzymer.
kan blive inspiceret og minde om forostning og blive ‘tørt’ da væsken trækkes ud af pus materiale
Den normale form i CNS, kaldes her malaci og er ikke altid purulent
OBS: nekrose i hjernen starter ofte ved iskæmi men der sker ikke koagulationsnekrose. der er intet bindevæv i hjerne og derfor sker der altid malaci som er blødt væv. malaci = blød nekrose.
Lever, okse. LEverparenchym og stor hvidlig abcess med bindevæv og abcess hulen med tykt gultflydende pus.

Question 33

Gangræn (koldbrand)

Answer 33

Tørt gangræn: pga nedsat blodforsyning hvor yderste legeme dør. Mumificeret nekrotisk væv. Typisk iskæmisk nekrose, infarkt, af et ben, øre eller hale. Ingen bakteirer tilstede og istedet en udtørring af væv. ingen lugt. væv skrumper ind pga iskømisk nekrose og blodprop = nedsat blodtilførsel af område. Typisk unge grise på ørespidserne, de kan falde af og dyret kan leve videre.
Vådt gangræn: bakterier kommer til og fremkalder voldsom lugtende væmmelig infektion. Nekrotisk væv er sekundært inficeret med specifikke forrådnelsesbakterier.
Gas gangræn: Gasbobler i væv. Infektion, ofte vital, væv med toksin og gasproducerende bakterier (især Clostridium sp. anaerobe bakteirer under iltfattige forhold el. bakterier i fårmaver).

Question 34

🌱 Redegøre for de hyppigst forekommende postmortelle forandringer.

Answer 34

1. Kadaverose (Forrådnelse og autolyse): Kadaverose refererer til nedbrydningen af væv og organer efter døden. Denne proces starter på varierende tidspunkter afhængigt af flere faktorer, herunder omgivende temperatur, dyrets størrelse og graden af isolering (pels/fedt). Autolyse er en del af denne proces og involverer de proteolytiske enzymer i kroppens celler, der begynder nedbrydningen af organismen. Graden af autolyse afhænger af vævet; nogle organer nedbrydes hurtigere end andre.
2. Hastighed af forrådnelse: Dyrearter med mere pels og fedt, som f.eks. får, rådner normalt hurtigere. Specifikke organer som pancreas, tarmkanal, nyre og prostata er særligt følsomme over for nedbrydning, mens skeletsystemet, muskler og hud er mere resistente.
3. Rigor mortis: Muskelspændinger opstår efter døden på grund af ophobning af glykogen. Muskler går over til anaerob glykolyse, hvilket fører til dannelse af laktat og et fald i pH-værdien. Dette resulterer i stive muskler, der gradvist aftager over tid.
4. Algor mortis: Efter døden mister kroppen gradvist sin varme og tilpasser sig omgivende temperatur. Kroppen begynder at optage temperaturen af det omgivende miljø.
5. Livores mortis (ligmærker og -pletter): Dette er de mørke pletter og mærker, der dannes på kroppen efter døden. De opstår som følge af blodets gravitationsvirkning, der får det til at samle sig i de lavest beliggende områder af kroppen.
6. Postmortel koagulation (spækkoagel): Efter døden koagulerer blodet, hvilket fører til dannelse af en spækkoagel. Dette sker som en del af den postmortale blodkoagulationsproces.
7. Misfarvninger: Efter døden kan forskellige former for misfarvninger opstå. Hæmoglobin kan lække ud af røde blodlegemer (RBC) og forårsage mørkfarvning af væv. Galde, især i leveren og organer nær galdeblæren, kan også bidrage til misfarvning. Pseudomelanose kan forekomme, når svovlforbindelser reagerer med jern i hæmoglobin.
8. Udspilning og ruptur af organer: Efter døden kan der forekomme udspilning og ruptur af organer som diaphragma, ventrikler, rectum og vagina. Dette skyldes de ændringer, der sker i kroppens væv og strukturer efter døden.

Question 35

🌱 Redegøre for kronisk celleskade og de forskellige former for cellulær adaptation (atrofi,hypertrofi mv.).

Answer 35

Definition af kronisk celleskade:
Kronisk subletal skade - celler tilpasser ved at ungergår

hypertrofi (øget cellestørrelse pga øger organeltal)
Hyperplasia: øget antag celler pga proliferian af celler der kan undergå mitose
Metaplasia: ændring i celletype
Dysplasia: udvikling af cellulær atypia
Atrofi: formindsket antal og størrelse af organeller og nedsat celle og vævsstørrelse
akkumulation af normal/abnormale substances

Cellulær survival under sublethal ischemia or involution - AP er udviklet overlevelsesstrategi under faste, tab af hormoner eller growth factores, hypoxia, oxidative skader eller mikrobielle infektioner.

Question 36

Autofagi

Answer 36

Autofagi er når en celle optager egne organeller i cakuoler der fusionere me dlysosmar og danne autofagolysosomer hvori organeller nedbrydes.
MakroautofagI: autolysosom fusionere med celle udefra
MikroautofagI: optager vakuole ved receptormediert endocytose
Chaperone medieret autofagi:

Question 37

Hvordan reagerer celler på kronisk celleskade, og hvad er mekanismerne for at neutralisere skaden?

Hypertrofi,hyperplasi, atrofi, dysplasi. ATP/Antioxidant/Autofagi (AAA)

Answer 37

Celler reagerer på kronisk celleskade ved nedregulering af unødvendige stofskifteprocesser, opregulering af beskyttende fysiologiske processer og aktivering af beskyttende mekanismer, der ikke er normale. For at neutralisere celleskade producerer celler ATP gennem glykolyse for at opretholde energiniveauet, producerer antioxidanter for at beskytte mod ROS, og bruger autofagi til at fjerne skadelige cellekomponenter. Autofagi involverer indkapsling af skadede komponenter i autophagosome og nedbrydning i autolysosomer. Resultaterne kan blive lipofuscin granulae eller residual bodies, som cellen ikke kan nedbryde yderligere. Derudover kan celler praktisere heterofagi ved at optage og nedbryde eksterne stoffer.

Question 38

Cellen kan undergå strukturelle forandringer for at adaptere ved stress:

Answer 38

hypertrofi - øget cellestørelse og cytopasla pga lfer organlerler
hyperplasi øget porliferaiton og celleantal
metaplasi - ændret celletype
dysplasi - cellulært atypi
atrofi - skrumpet celelstørrelse

Question 39

🌱 Redegøre for de forskellige former for intracellulære inklusioner, herunder pigmenteringer.

Answer 39

Pigmentering: akkumulering af endogen (blodbaserede pigment oa) eller exogent pigment (kulpartikler/planteolie som beta caroten).

Antrakose: Kulpartikler i lymfkenuder
Melanose: Melanocytter, melanin, UV, ophobgning/optag
Lipofuscin: Akkumuleres i stabile celler pga skade/atuofago etc
Cercoid: Mangel på Evitamin/selen
Porfyri: Porfyin dannes af HEME/myoglobin, unorma metabolisme = ophobning
Ikterus: Øget bilirubin, RBC nebdrydelse

Blodbaserede pigment: hæmaglutinin, hæmosiderin, hæmatin, hæmatoidin, biliverdin, bilirubin.

Question 40

🌱 Redegøre for årsager og patogenese ved steatose, herunder især hepatisk steatose.

Answer 40

Steatose: intracellulæer ophobning af triglycerider og andre normale lipider (IKKE LIPIDOSE)
Lipidose: intracellulæer ophobning af abnorme lipider
Lipomatose (Fatty infiltration): Store mængder fedtceller i andet væv, ofte muskulatur

Steatosis hepatis: Fedtlever, meget alm hos køer, ofte fysiologisk Vigtighed og patogenese varierer. Kan medføre sekundære forandringer pga. leversvigt. Kan være ledsaget af steatose i andre organer (ofte nyre).

Årsager til fedtlever
Øget optagelse el. mobilisering af fedt
Nedsat betaoxidering af fedtsyre pga celleskade.
Nedsat syntese af apoprotein (kobles med TG og danner lipoprotein) og lipoprotein
Nedsat udskillelse af lipoprotein fra hepatocytter, pga proteinmangel kan fedt ikke sendes u d af hepacotytter = derfor børn i afrika har “store maver”.
Fedtmetabolisme og akkumulering: tjek cytologi noter.

Rotter udsættes for kloroform der ender i lipidperoxidation pga dannelse af ROS og skade på cellemembraner og nedsat proteinsytnese pga skade på celler og derved udvikles lipidophobnign i cellen. Højere doser af kloroform ender i celledød.

Question 41

amyloidose

Answer 41

Amyloidose refererer til en gruppe af sygdomme, hvor unormale proteiner ophobes i væv og organer og danner karakteristiske glasagtige, eosinofile, og gennemsigtige substanser kendt som amyloid. Dette kan medføre forskellige morfologiske forandringer og patogenese.

Question 42

Årsager til Amyloidose:

Answer 42

Amyloid kan dannes som følge af overdreven optagelse eller produktion af visse normale eller unormale proteiner.
Eksempler på sygdomme og tilstande, der kan forårsage amyloidose, inkluderer øget udskillelse af proteiner i nyrerne (proteintabende nephropati), visse arvelige sygdomme som Lafora sygdom og Eq polysakkarid storage myopati (EPSM) hos heste.
Steroid induceret hepatopati kan også resultere i ophobning af kulhydrater i leveren og øgede mængder binyrebarkhormoner.

Question 43

Morfologiske Forandringer ved Amyloidose:

Answer 43

Amyloidose medfører dannelse af hyalin dråbeformede aflejringer, der kan ses i forskellige væv og organer.
I nyrerne kan dette føre til røde strukturer i tubuli og proteinakkumulation.
Russell-legemer i plasmaceller kan sprænge på grund af akkumulation af amyloid.

Diagnose af amyloidose involverer ofte histologisk undersøgelse af vævsprøver for at påvise tilstedeværelsen af amyloid.
Patogenesen involverer ophobning af amyloid i væv og organer, hvilket kan føre til organsvigt og forskellige kliniske symptomer, afhængigt af det påvirkede organ.
Samlet set er amyloidose en kompleks gruppe af sygdomme, hvor unormale proteiner ophobes i kroppens væv og organer, hvilket resulterer i morfologiske ændringer og potentielt organsvigt. Årsagerne kan variere, men det fælles træk er ophobningen af amyloidsubstans i vævene.

Question 44

Amyloidose og Congo-rød farvning

Answer 44

Amyloidose er en tilstand, hvor unormale proteiner aflejres i eller omkring karvægge i væv.
Amyloid farvet med Congo-rød farvning er anisotropisk og drejer planpolariseret lys, hvilket kræver brug af polarisationsfiltre.
Polarisation af lys gør det muligt at observere amyloidose i væv ved at placere det mellem to filtre og måle lys, der passerer igennem.

Question 45

Typer af Amyloidose hos Dyr

Answer 45

Amyloidose hos dyr har to hovedformer:
AL (primær) amyloidose, hvor abnorme plasmaceller kun danner lette kæder, ikke tunge kæder til antistoffer.
AA (sekundær) amyloidose, den mest almindelige form, hvor Serum amyloid A (SAA) dannes som et akutfaseprotein i leveren og kan danne amyloid.
Nogle dyr, som hunde og katte, kan udvikle idiopatisk amyloidose, hvor årsagen er ukendt.
Arvelige tilstande forekommer hos visse racer som abyssinerkatte, beagles og shar pei.

Question 46

Mekanismer for Amyloid Dannelse

Answer 46

Dannelse af amyloid involverer flere mekanismer:
AL amyloidose opstår ved unormal proliferation af B-lymfocytter til plasmaceller, som danner lette kæder, der udgør AL proteiner.
AA amyloidose er sekundær til kroniske inflammationer, hvor makrofager aktiveres og producerer interleukin 1 og 6, som påvirker leverceller til at danne SAA proteiner og dermed AA proteiner.

Question 47

Skæbne af Misfoldede Proteiner

Answer 47

Misfoldede proteiner kan have forskellige skæbner:
Almindelige proteaser fjerner normalt fejlfoldede proteiner.
Chaperone proteiner hjælper med at rette fejlfoldede proteiner.
Proteinsyntese kan stoppe på grund af misfoldninger.
Fejlfoldede proteiner kan nedbrydes for at forhindre skade.
Cellen kan gennemgå programmeret celledød (apoptose).
Fejlfoldede proteiner kan danne amyloid.

Question 48

Overordnede Grupper af Amyloidose

Answer 48

Der er tre overordnede grupper af amyloidose:
Abnorme proteiner danner amyloid i unormale aggregater, inklusive lette kæder, SAA og prioner.
Familiære mutationer i proteiner kan føre til amyloidose.
Normale proteiner som prolactin og calcitonin kan under visse betingelser danne amyloid.

Question 49

🌱 Redegøre for årsager og morfologiske forandringer ved metastatisk og dystrofisk forkalkning.

Answer 49

Metastatisk forkalkning:

Årsager: Hyperparathyreoidisme, nyresvigt, D-vitaminforgiftning.
Morfologi: Kalkaflejringer i væv og blodkar.
Dystrofisk forkalkning:

Årsager: Skader, inflammation, sygdomme.
Morfologi: Kalkaflejringer i beskadiget væv, ofte med nekrose.

Question 50

Dystrofisk forkalkning

Answer 50

Dystrofisk forkalknin
Lokal eller udbredt aflejring i beskadiget væv. Oftest normale Ca2+-niveauer i blodet.
Ledsager ofte nekrose, særligt iskæmisk celleskade. Hyppigt i muskulatur.
Visse inflammation typer er tit ledsaget af dystrofisk forkalkning (granulomatøs inflamation, parasitter).
Forkalkning af huden (calcinosis cutis) ved hyperadrenokorticisme (iatrogen - cushings)

eksempeler:

Selen/e-vitamin mangel = nutritionel muskeldegernation. Forkalknign af muskelfibre. Dystrofisk = skade på celler. Mangel på disse er antioxidanter og cellemembranen bestkyttes ikke men oxideres af ROS.

Forkalkede celler.

Parasitær, granulomatøs myositis. Hos heste er tit forkalkningsprocesser i leverne pga parasitter el. rester af spoleorm.

Question 51

Metastatisk forkalkning

Answer 51

Metastatisk
Aflejring (ofte udbredt) i normalt væv især i blodkar. Forhøjede Ca2+-niveauer; ubalance i Ca/P koncentration
Primær hyperparathyreoidisme el. pseudo hyperparathyroidisme (sjælden)
Sekundær hyperparathyroidisme pga nyresvigt, uræmi (hyperfosfatæmi → vaskulær metastatisk forkalkning → iskæmi og dystrofisk forkalkning)
Forgiftning med D-vitamin eller dets analoger.
Forkalkning af intima hos kvæg med paratuberkulose og andre granulomatøse infektioner.

Question 52

Pigmenteringer og Pigmenter i Væv - eksogene og endogene

Answer 52

Pigmenteringer i væv kan være resultatet af eksogene eller endogene pigmenter. Her er nogle vigtige typer og begreber:

Eksogene pigmenter: Disse inkluderer kulpartikler, tatoveringsblæk og plantepigmenter som Beta-caroten.

Endogene pigmenter: Dette omfatter melanin, lipofuschin og blodbaserede pigmenter.

Question 53

Antrakose, melanin, lipofuscin/ceroid og blodbaserede pigmenter

Answer 53

Antrakose: Dette er en tilstand, hvor kulpartikler aflejres i lymfeknuder.

Melanin: Produceres i melanocytter og lagres i melanosomer, der optages af celler i huden. Melanin beskytter mod skader forårsaget af UV-stråling. Afvigelser som melanose og melanom kan skyldes enten fejlagtig ophobning af melanocytter eller unormal optagelse af melanin af makrofager.

Lipofuscin/ceroid: Dette er to forskellige pigmenter. Lipofuscin er et “wear and tear” pigment, der findes i alle celler, men akkumuleres især i stabile celler som neuroner og myocytter. Det er normalt aldersrelateret og har ingen direkte sammenhæng med sygdom. Ceroid ses ved underernæring, mangel på E-vitamin eller selen samt visse genetiske defekter, og det er relateret til sygdom.

Blodbaserede pigmenter: Disse produceres som et resultat af nedbrydning af røde blodlegemer eller ud fra deres nedbrydningsprodukter. Eksempler inkluderer hæmoglobin, hæmosiderin, hæmatin, hæmatoidin, bilirubin og porfyriner.

Question 54

Hvad er forskellen mellem eksogene og endogene pigmenter i væv?

Answer 54

Eksogene pigmenter kommer udefra og kan omfatte stoffer som kulpartikler og tatoveringsblæk, mens endogene pigmenter produceres inde i kroppen og inkluderer stoffer som melanin, lipofuscin og blodbaserede pigmenter.

Question 55

Hvad er årsagerne til ceroid pigmentaflejringer i væv?

Answer 55

Ceroid pigmentaflejringer i væv kan skyldes underernæring, mangel på E-vitamin eller selen samt visse genetiske defekter, og de er ofte forbundet med sygdom.

Question 56

Hvad er hæmoglobin, og hvordan kan dets frigivelse i blodbanen udløses?

Answer 56

Hæmoglobin er en kompleks forbindelse, der indeholder porfyrin og jern (Fe). Det frigives i blodbanen ved hæmolyse af erytrocytter, hvilket kan skyldes toksiske, infektiøse eller immunmedierede tilstande.

Question 57

Hvad er de blodbaserede vævspigmenter, og hvordan dannes hæmosiderin?

Answer 57

De blodbaserede vævspigmenter inkluderer hæmosiderin, hæmatin og hæmatoidin. Hæmosiderin dannes fra hæmoglobin samt intracellulære aggregater af ferritin (jernbindende protein), især i makrofager. Det findes udbredt i mange væv, især i milten, og i store mængder i makrofager og regionale lymfeknuder ved blødning.

Question 58

Hvordan dannes bilirubin, og hvad er årsagerne til ikterus?

Answer 58

Bilirubin dannes som et nedbrydningsprodukt fra erytrocytter, hvor hæm omdannes til biliverdin og derefter til bilirubin i makrofager. Ikterus (gulsot) skyldes forhøjede niveauer af ukonjugeret bilirubin i blodet på grund af enten excessiv produktion eller nedsat udskillelse. Defekten kan være præhepatisk (øget produktion, f.eks. hæmolyse), hepatisk (leversygdom eller enzymdefekt) eller posthepatisk (nedsat afløb af galde, f.eks. galdesten).

Question 59

Hvad er porfyriner, og hvad forårsager porfyri?

Answer 59

Porfyriner stammer fra hæm-molekyler i hæmoglobin, myoglobin, cytokromer og lignende. Porfyri opstår som følge af en unormal metabolisme af porfyriner, hvilket resulterer i ophobning i organismen. Porfyriner er fotodynamiske og kan forårsage fotosensibilisering, resulterende i nekrose af lyse hudområder på grund af dannelse af iltradikaler. Porfyri hos kvæg er ofte genetisk betinget, men pseudoporfyri kan forekomme på grund af eksogene stoffer som lægemidler eller planter, selvom porfyrinmetabolismen er normal.