K2 Cirkulatoriske forstyrrelser Flashcards
Definition af ødem
presence of an abnormally large quantities of fluid in the tissues and/or in the body cavities,
Definition af stase
Stase, øget blodfylde (hyperæmi) af et væv eller et organ pga. nedsat veneafløb, evt. ledsaget af væskeudtræden (ødem)
Stase/stasis: blodophobnign i ben. Hydristatisk tryk - væske træder ud i omgivende væv = ødem Sidder man helt stille: Thrombsose el. thromboembolism.
Redegøre for hvordan ødem kan opstå og udvikles
- Forøget intraceksulært hydrostatisk tryk
- nedsat intravaskulært kolloidosmotisk tryk
- forøget mikrovaskulæer permeabilitet
- nedsat lymfedrænage
Beskriv hvad der kan forårsage øget intracellulært hydrostatisk tryk
1.Forøget intraceksulært hydrostatisk tryk
2.Øget hydrostatisk tryk presser mere væske ud mellem endoteliale porre (væske leak), sker eks ved kompression af venæst tilbageløb så trykket øges i kapillærene. Kan også ske ved 3. hjertesvigt, da blodet ophobes i kroppen.
Hyperemia: forøget blodmængde i et område, på den arterielle side, aktiv ting. Sker også ved inflammation, eller muskelarbejde el. nerveinduceret.
Kongesion/stase: sker passivt på venøs side, ophobnign af venøst blod. Flere virknignsmekanismer:
1) Veneklapper svigter, leverlap har drejet om sig selv og snære blodforsyning af - arterierne kan stadig pumpe. 2) venstresidig hjertesvigt der leder til pulmonary hypertension (forøget tryk i lungen) og leder til lungeødem!
3) Højre sidig hjertesvigt, eller lever cirrhosis (kroniske alkoholisk), portal hypertension (øget tryk i v. porta) der viser sig ved at det lækker ud af v. porta og ender i abdomen (ml. peritoneum) = ascites.
4) For meget væske intravenøst, eller nyresygdom kan glomerulus sclerosere så de lukekr til en efter en hvilket øger tryk leder til generalized edema.
Nedsat intravaskulært kolloidosmostisk tryk
NIKT i blodkaret elder til førre blodproteiner, hvilket tvinger vand til at søge ud af karrene pga osmose. Det kan ses ved
1) nedsat abluminproduktion, hunger, fejlernæring el. alvorlig lever lidelse (leveren danner proteiner)
2) Tab af albumin fra tarmende (evt. parasitøs) el. nyrene
3) Severer burns
Alle leder til generalized edema. ALbumin has the largest impact on kollod osmotisk pressure in the blood.
Ved hypoalbumenia er der for meget protien og det kan lymfen ikek fjerne. malnutrition = lav proteinsyntese = hypoalbiminea (for lidt i blodet).
Forøget mikrovaskulræ permeabilitet (inflammation)
Øget mikrovakulær permeabilitet ved inflammation hvor der frigives mediatore der foråsager vasodialtioan. ENdotelcellerne trækeks sammen så der dannes huller i blodkarrene og væsken sivero og og danner ødemer. Blodceller og lymfocytter kan også trænge oud af karrene og danne øget osmotisk gradient. Det akldes nu exodate da der er uklar skel ml interstitie go kar.
Kan skyldes inflammatoriske el. immunologiske stimiuli. Frigivelse af meadlite som histamin eller bradukinin. Leder til vasodialiaton go endotelcellerne kontrakherer så interendotheliale gabs forstyørres = øger mirkvoaskulræ permabilitet = ødem.
Further release of cytokiner som IL1, TNF og gmama interferon dannes cytoskeletale forandringer i nedotelcelrlne så der sker øget lækage med palsmaproteiner og leukocytter = exodate.
OBS KEND FORSKEL PÅ TRANSFODAT OG EXODAT.
Ødemsyge hos gris: E. coli danner shiga tozine der øgelæsser endotelceller ne og der udsiver væske fra cirkulation så der sker ødemdannelse særligt i tarms submucosa.
Nedsat lymfedrænage
medfødte tilstande vhor lymfekar er underudviklede (hypoplasia/aplasia)
Externe kompresserion af lymfekar (inflammastion, neoplasma, konstriktion)
Intern blokage af lymfekar via inflammation (lymphangitis), lymfatisk thrombus
Alle medføre lokalt ødem, lymfeødem.
Hydrothorax
væskedannelse rundt om lunger så pleura ikke kan følge med thorax når diaphragma prøver danne undetryk
Hydropericardium
hjertetamponade. Hjerte fra kat, perikardie er væskefyldt. Normalt er der også fibrøst lag i pericardie så væske presser hjertet ikke kan slå.
De 4 mekanismer for ødem
1) Increased hydrostatic pressure
2) Decreased colloid osmotic pressure
3) Increased microvascular permeability
4) Decreased lymphatic drainage
Eksempler på tilstande der forårsager ødem
Hemostasis. Hemorrage and thrombosis
a) hvad der forstås ved hæmostase
Den hæmostatisk balance er en reguleret process af:
1) Pro-koagullante faktore, er hæmostatisk/protrombotisk, antifibrinolytisk ( for meget → thrombosis)
2) Antikoagulante faktorer, er antitrombotisk, fibrinolytisk ( for meget → Hemorrhage/blødning).
.
Tre overordnede aktøre:
1) Endotelcellen, 2) Thrombrocytter der kan aktiveres, 3) koagulationsfaktore der dannes i leveren
Primær hæmostase (initering og udvikling)
Primær hæmostase (initering og udvikling)
Ved endotelcelleskade aktiveres cellerne omkring og der dannes en lokal vasokonstriktion (neurogent, endotel, blodplader). Vasokonstruktion resulterer i nedsat blowflow og thrombrocytter afhærer, aggregere og frigiver granula - via. THromboxan A2 der har vasokonstriktionsegenskaber.
Thrombrocytter adhærer til subendothelialt ECM (kollagen, fibronectin) der frigves ved ødelagt endotel.
Adhærering optimeres af vWF fra endotel eller VIII kløvning via GPIb receptor. Blodpladerne aktiveres og frigiver ThrombroxanA2 (TXA2) der forårsager vasokonstruktion og ADP frigives og får fibrinogen til at bindes til GPIb og llla receptore på thrombrocytterne. Der dannes koagulat/platelet plug.
Sekundær hæmostase (initering og udvikling)
Sekundær hæmostase (initering og udvikling)
Fra endotelceller frigives TF (tissue factor) lll. TF dannes af plasmamembrna i ødelagte endotelceller/fibroblaster.
Aktiverede koagulationsfaktorere danner thrombin (IIa). Thrombin omdanner fibrinogen til fibrin (og der dannes sekundært hæmostatisk plug).
Sidst krydsbindes fibrin og danner et netværk (koagulat).
Når faktor 2 (II) aktiveres initeres både den ekstrinsiske og intrinsiske pathway før der dannes faktor 10.
Faktor 2 aktiverer protrombin (på fosforlipidmemmbraner) til thrombin, som kan omdanne fibrinogen til fibrin der danner krydsfaktorer og netværk via faktor 13a.
Ekstrinsisk: TF frigive omb indes med faktor 7 i endotelceller og danner TF 7a og igangsætter ekstrinsiske tenase kompleks.
Intrinsisk: Faktor 12 kan bindes til negativt ladede overflader (eks. kollagen på ødelagte endotelceller). Fkator 12 kan via prækallikrein omdannes til fkator 12a.
Interaktion ml ekstrinsisk og intrinsisk tenasekompleks;
I EP (ekstrinsisk pathway) kan fkator 9 indgå i det intrinsiek tenasekompleks med faktor 8 (der dannes af leveren og i endotelceller). Den aktiveres af thrombin og danner faktor 10a.
Det ekstrinsiek system er hurtigerer end det intriske.
Thrombin der dannes aktiverer fkatot 5 der kløves til 5a så faktor 11a selv kan aktiverer faktor 9 der indgår i det intrinsiek tenasekompleks. Reaktionen er selvforstærnede og er også drevet af vitamin K der er vigtig for blodkoagulation.
Tenasekomplekset er vigtigt fordi..
Tenasekomplekset er en del af blodkoagulationsprocessen og består af en gruppe proteiner, der arbejder sammen for at aktivere faktor X (også kendt som Stuart-Prower faktor). Dette er en vigtig skridt i den sekundære hæmostase, hvor en stabil hæmostatisk prop dannes for at stoppe blødning ved en skade på blodkarrene.
Forklar plug-contraction efter dannelse af primær og sekundær hæmostaseprocess
Efter dannelse af en fibrinklump som en del af den primære og sekundære hæmostaseprocess, er det vigtigt at regulere og tilpasse størrelsen af denne hæmostatisk prop.
Plug-contraction refererer til processen, hvor den dannet fibrinprop trækker sig sammen for at reducere dens størrelse og dermed lette genoptagelsen af normal blodstrøm.
Dette er afgørende for at forhindre overdreven blodkoagulation og opretholde blodkarrenes patency.
Forklar fibrinolyse efter dannelse af primær og sekundær hæmostase
Fibrinolyse: 11a,12a,kallikrein, tPA, urokinase, plasminogen til plasmin, fibrin til d-dimere (FDP). FDP inhiberer trombin og hæmmer fibrinpolymerisation og coater blodplader. _____________________________________________________
Fibrinolyse:
Fibrinolyse er processen med at nedbryde fibrin, der udgør den hæmostatiske prop, når såret er helet, og det er tid til at genoptage normal blodgennemstrømning.
Tissue Plasminogen Activator (tPA) og urokinase er to vigtige proteiner involveret i fibrinolyseprocessen. De frigives fra endotelceller og extracellulært matrix (ECM) og fungerer som enzymatiske aktiveringsagenter.
Plasminogen, en inaktiv form for plasmin, aktiveres af tPA og urokinase til plasmin.
Plasmin er et proteolytisk enzym, der bryder fibrin op i mindre fragmenter, der kaldes FDP (fibrin degradation products).
Dette nedbrydningsprodukt er antithrombotisk, hvilket betyder, at det hjælper med at forhindre overdreven blodkoagulation og fremmer normal blodgennemstrømning.
Forklar hæmostase lokalisation og opklaring
Efter fibrinklumpen dannes, opløses den og sammentrækkes så blodet kan strømme igen,.
Pluggen sammentrlkkes og der igangsættes THROMBOLYSE (fibrinolyse). Det sker via tPA (endotel) og urokijnase ECM, der stimulerer at plasminogen omdannes til plasmin, der kan opløse fibrin til FDP (antithrombrotisk).
Redegør overordnet for thrombin og dets 5 roller
Thrombin har mange vigtige roller:
1. Prokoagulante roller___________________________________
1) binder til PARs og aktiverer blodplader, 2) aktiverer faktor 11, 8, 5 og initerer det intrinsistke pathway i den sekundære hæmostase. 3) Trombin aktivere desuden 13 til 13a som kan jrydbsinde fibron til komplets netvær.
2. Antikoagulante roller___________________________________
1) Antithrombin, 2) TFPI (inhiber 7a), 3) Protein C pathway (2a, trombomodulin, protein c, lyser protein s, proteolyse af 8a og 9a), 4) FDPs, 5) GPib på blodplader som nesætter afhlsion via vWF.
3. Fibrinolytiske roller ___________________________________
2a binder til tPA og urokinase som inducere omdannelse af plasminogen til plasmin der nedbryder krydsbundne fibrin til FDP og d-dimerer som hæmmer trombin og coater RBC = % clottting.
4. Antifibrinolytiske roller_____________________________________
2a bindes til PAI1 som inhiberer tPA og urokinase. TAF1 hæmmer tPA binding til plasminogen. Antiplasminer.
5. Inflammatoriske roller________________________________________
Bindes til PARS og øger leukocyt adhærering. Aktiverer monocytter og T-celler. Øger mastcell degranulation. 2a er kemotaktisk for makrofager og granulocytter. 2a øger vaskulær permeabilitet og aktiverer komplementsystemet.
Beskriv kort thrombins rolle i koagulatino og antikoagulation
- Prokoagulante roller___________________________________
1) binder til PARs og aktiverer blodplader, 2) aktiverer faktor 11, 8, 5 og initerer det intrinsistke pathway i den sekundære hæmostase. 3) Trombin aktivere desuden 13 til 13a som kan jrydbsinde fibron til komplets netvær. - Antikoagulante roller___________________________________
1) Antithrombin, 2) TFPI (inhiber 7a), 3) Protein C pathway (2a, trombomodulin, protein c, lyser protein s, proteolyse af 8a og 9a), 4) FDPs, 5) GPib på blodplader som nesætter afhlsion via vWF.
Beskriv thrombins rolle i 1) inflammation og 2) celle proliferation
1) Inflammation: Aktiverer endotelceller ved at bindes til PARs receptore. AKtiverer monocytter og T lymfocytter. Stimulerer mast cells degranulation. Støtter leukocyt kemotaxi/migration/adhesion. Øger vaskulær permeabilitet og aktiverer KOMPLEMENT vejene. Kemotaktiskt for makrofager og neutrofiler.
.
2) Celle proliferiation: Binder tile endotelceller og glatte muskelceller PARs og stimuelere mitose. Stimuelrer profliugererion oog migration af tumorceller.
Opsummering af koagulationskaskaden
Initiering:
Når væv beskadiges, udsættes væv for faktor TF (tissue factor).
Faktor 9 aktiveres via det ekstrinsiske tenasekompleks.
Ekstrinsiske tenasekompleks aktiverer også faktor 10 og danner lille mængde aktivt faktor 10a.
Faktor 10a spalter faktor 8 og aktiverer det.
Resten af faktor 8 bliver til vWF, som hjælper med at binde thrombin til blodpladerne.
Aktivering af faktorer:
Thrombin aktiverer faktorer som XI, VIII, V og XIII.
Aktiveringen af faktor XI, VIII, V og XIII er afgørende for koagulationsprocessen.
Dannelse af intrinsisk tenasekompleks:
Det intrinsiske tenasekompleks dannes af faktorer bundet til en aktiv blodplade.
Dette kompleks spiller en vigtig rolle i “common pathway” af koagulationskaskaden.
Common pathway:
“Common pathway” inkluderer faktor Xa, faktor Va og faktor II (thrombin).
Disse faktorer arbejder sammen for at danne fibrinopeptider og aktivere thrombin.
Aktiveret thrombin er afgørende for dannelse af blodproppen.
1) Beskriv hvordan hæmostasen er samspil ml endotelceller, blodplader og koagulationsfaktore:
2) Beskriv fibrinolysen samt aktivatore
3) beskriv antifibrinolyse
4) beskriv antikoagulanter og prokoagulanter
- Samspil mellem endotelceller, blodplader og koagulationsfaktorer:
Endotelceller i blodkarrene spiller en afgørende rolle i reguleringen af hæmostase. De producerer og frigiver molekyler som prostacyklin, der hæmmer sammenklumpningen af blodplader og forhindrer dannelsen af blodpropper.
Endotelceller kan også udtrykke faktor VIII og vWF, hvilket er vigtigt for aktiveringen af koagulationskaskaden. - Fibrinolyse:
Fibrinolyse er processen med nedbrydning af fibrin, som er en vigtig komponent i blodpropper.
Plasminogen kan konverteres til plasmin, som er et enzym, der opløser fibrin i små fragmenter, kendt som d-dimere.
Fibrin krydsbundes med faktor XIII, og plasmin hjælper med at bryde disse krydsbindinger, hvilket resulterer i nedbrydning af fibrin.
Aktivatorer af fibrinolyse:
tPA (tissue-type plasminogen activator) og urokinase er proteiner, der stimulerer omdannelsen af plasminogen til plasmin.
Thrombin kan også bidrage til plasminogenaktivering.
Plasmin opløser fibrin til fibrin-dele (FDPs), herunder d-dimer. - Antifibrinolyse:
Antifibrinolytiske faktorer hæmmer fibrinolyse og bidrager til at opretholde blodpropper.
Et eksempel er alfa-2-antiplasmin, som hæmmer plasminens aktivitet og dermed hæmmer fibrinolyse. - Inhibitore af koagulation (antikoagulanter):
Disse molekyler hæmmer koagulationskaskaden for at forhindre overdreven blodkoagulation og dannelse af unødvendige blodpropper.
Eksempler inkluderer antithrombin III og heparin.
Prokoagulanter:
Prokoagulanter er molekyler, der fremmer koagulation og blodproppens dannelse.
Eksempler inkluderer faktor VIII, faktor V og trombin.
