K2 Cirkulatoriske forstyrrelser Flashcards

1
Q

Definition af ødem

A

presence of an abnormally large quantities of fluid in the tissues and/or in the body cavities,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definition af stase

A

Stase, øget blodfylde (hyperæmi) af et væv eller et organ pga. nedsat veneafløb, evt. ledsaget af væskeudtræden (ødem)

Stase/stasis: blodophobnign i ben. Hydristatisk tryk - væske træder ud i omgivende væv = ødem Sidder man helt stille: Thrombsose el. thromboembolism.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Redegøre for hvordan ødem kan opstå og udvikles

A
  1. Forøget intraceksulært hydrostatisk tryk
  2. nedsat intravaskulært kolloidosmotisk tryk
  3. forøget mikrovaskulæer permeabilitet
  4. nedsat lymfedrænage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv hvad der kan forårsage øget intracellulært hydrostatisk tryk

A

1.Forøget intraceksulært hydrostatisk tryk
2.Øget hydrostatisk tryk presser mere væske ud mellem endoteliale porre (væske leak), sker eks ved kompression af venæst tilbageløb så trykket øges i kapillærene. Kan også ske ved 3. hjertesvigt, da blodet ophobes i kroppen.
Hyperemia: forøget blodmængde i et område, på den arterielle side, aktiv ting. Sker også ved inflammation, eller muskelarbejde el. nerveinduceret.
Kongesion/stase: sker passivt på venøs side, ophobnign af venøst blod. Flere virknignsmekanismer:
1) Veneklapper svigter, leverlap har drejet om sig selv og snære blodforsyning af - arterierne kan stadig pumpe. 2) venstresidig hjertesvigt der leder til pulmonary hypertension (forøget tryk i lungen) og leder til lungeødem!
3) Højre sidig hjertesvigt, eller lever cirrhosis (kroniske alkoholisk), portal hypertension (øget tryk i v. porta) der viser sig ved at det lækker ud af v. porta og ender i abdomen (ml. peritoneum) = ascites.
4) For meget væske intravenøst, eller nyresygdom kan glomerulus sclerosere så de lukekr til en efter en hvilket øger tryk leder til generalized edema.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nedsat intravaskulært kolloidosmostisk tryk

A

NIKT i blodkaret elder til førre blodproteiner, hvilket tvinger vand til at søge ud af karrene pga osmose. Det kan ses ved
1) nedsat abluminproduktion, hunger, fejlernæring el. alvorlig lever lidelse (leveren danner proteiner)
2) Tab af albumin fra tarmende (evt. parasitøs) el. nyrene
3) Severer burns
Alle leder til generalized edema. ALbumin has the largest impact on kollod osmotisk pressure in the blood.
Ved hypoalbumenia er der for meget protien og det kan lymfen ikek fjerne. malnutrition = lav proteinsyntese = hypoalbiminea (for lidt i blodet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forøget mikrovaskulræ permeabilitet (inflammation)

A

Øget mikrovakulær permeabilitet ved inflammation hvor der frigives mediatore der foråsager vasodialtioan. ENdotelcellerne trækeks sammen så der dannes huller i blodkarrene og væsken sivero og og danner ødemer. Blodceller og lymfocytter kan også trænge oud af karrene og danne øget osmotisk gradient. Det akldes nu exodate da der er uklar skel ml interstitie go kar.
Kan skyldes inflammatoriske el. immunologiske stimiuli. Frigivelse af meadlite som histamin eller bradukinin. Leder til vasodialiaton go endotelcellerne kontrakherer så interendotheliale gabs forstyørres = øger mirkvoaskulræ permabilitet = ødem.
Further release of cytokiner som IL1, TNF og gmama interferon dannes cytoskeletale forandringer i nedotelcelrlne så der sker øget lækage med palsmaproteiner og leukocytter = exodate.
OBS KEND FORSKEL PÅ TRANSFODAT OG EXODAT.

Ødemsyge hos gris: E. coli danner shiga tozine der øgelæsser endotelceller ne og der udsiver væske fra cirkulation så der sker ødemdannelse særligt i tarms submucosa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nedsat lymfedrænage

A

medfødte tilstande vhor lymfekar er underudviklede (hypoplasia/aplasia)
Externe kompresserion af lymfekar (inflammastion, neoplasma, konstriktion)
Intern blokage af lymfekar via inflammation (lymphangitis), lymfatisk thrombus
Alle medføre lokalt ødem, lymfeødem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hydrothorax

A

væskedannelse rundt om lunger så pleura ikke kan følge med thorax når diaphragma prøver danne undetryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hydropericardium

A

hjertetamponade. Hjerte fra kat, perikardie er væskefyldt. Normalt er der også fibrøst lag i pericardie så væske presser hjertet ikke kan slå.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

De 4 mekanismer for ødem

A

1) Increased hydrostatic pressure
2) Decreased colloid osmotic pressure
3) Increased microvascular permeability
4) Decreased lymphatic drainage
Eksempler på tilstande der forårsager ødem
Hemostasis. Hemorrage and thrombosis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

a) hvad der forstås ved hæmostase

A

Den hæmostatisk balance er en reguleret process af:
1) Pro-koagullante faktore, er hæmostatisk/protrombotisk, antifibrinolytisk ( for meget → thrombosis)
2) Antikoagulante faktorer, er antitrombotisk, fibrinolytisk ( for meget → Hemorrhage/blødning).
.
Tre overordnede aktøre:
1) Endotelcellen, 2) Thrombrocytter der kan aktiveres, 3) koagulationsfaktore der dannes i leveren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Primær hæmostase (initering og udvikling)

A

Primær hæmostase (initering og udvikling)

Ved endotelcelleskade aktiveres cellerne omkring og der dannes en lokal vasokonstriktion (neurogent, endotel, blodplader). Vasokonstruktion resulterer i nedsat blowflow og thrombrocytter afhærer, aggregere og frigiver granula - via. THromboxan A2 der har vasokonstriktionsegenskaber.

Thrombrocytter adhærer til subendothelialt ECM (kollagen, fibronectin) der frigves ved ødelagt endotel.

Adhærering optimeres af vWF fra endotel eller VIII kløvning via GPIb receptor. Blodpladerne aktiveres og frigiver ThrombroxanA2 (TXA2) der forårsager vasokonstruktion og ADP frigives og får fibrinogen til at bindes til GPIb og llla receptore på thrombrocytterne. Der dannes koagulat/platelet plug.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sekundær hæmostase (initering og udvikling)

A

Sekundær hæmostase (initering og udvikling)

Fra endotelceller frigives TF (tissue factor) lll. TF dannes af plasmamembrna i ødelagte endotelceller/fibroblaster.

Aktiverede koagulationsfaktorere danner thrombin (IIa). Thrombin omdanner fibrinogen til fibrin (og der dannes sekundært hæmostatisk plug).

Sidst krydsbindes fibrin og danner et netværk (koagulat).

Når faktor 2 (II) aktiveres initeres både den ekstrinsiske og intrinsiske pathway før der dannes faktor 10.
Faktor 2 aktiverer protrombin (på fosforlipidmemmbraner) til thrombin, som kan omdanne fibrinogen til fibrin der danner krydsfaktorer og netværk via faktor 13a.

Ekstrinsisk: TF frigive omb indes med faktor 7 i endotelceller og danner TF 7a og igangsætter ekstrinsiske tenase kompleks.
Intrinsisk: Faktor 12 kan bindes til negativt ladede overflader (eks. kollagen på ødelagte endotelceller). Fkator 12 kan via prækallikrein omdannes til fkator 12a.

Interaktion ml ekstrinsisk og intrinsisk tenasekompleks;
I EP (ekstrinsisk pathway) kan fkator 9 indgå i det intrinsiek tenasekompleks med faktor 8 (der dannes af leveren og i endotelceller). Den aktiveres af thrombin og danner faktor 10a.

Det ekstrinsiek system er hurtigerer end det intriske.

Thrombin der dannes aktiverer fkatot 5 der kløves til 5a så faktor 11a selv kan aktiverer faktor 9 der indgår i det intrinsiek tenasekompleks. Reaktionen er selvforstærnede og er også drevet af vitamin K der er vigtig for blodkoagulation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Tenasekomplekset er vigtigt fordi..

A

Tenasekomplekset er en del af blodkoagulationsprocessen og består af en gruppe proteiner, der arbejder sammen for at aktivere faktor X (også kendt som Stuart-Prower faktor). Dette er en vigtig skridt i den sekundære hæmostase, hvor en stabil hæmostatisk prop dannes for at stoppe blødning ved en skade på blodkarrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar plug-contraction efter dannelse af primær og sekundær hæmostaseprocess

A

Efter dannelse af en fibrinklump som en del af den primære og sekundære hæmostaseprocess, er det vigtigt at regulere og tilpasse størrelsen af denne hæmostatisk prop.
Plug-contraction refererer til processen, hvor den dannet fibrinprop trækker sig sammen for at reducere dens størrelse og dermed lette genoptagelsen af normal blodstrøm.
Dette er afgørende for at forhindre overdreven blodkoagulation og opretholde blodkarrenes patency.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar fibrinolyse efter dannelse af primær og sekundær hæmostase

A

Fibrinolyse: 11a,12a,kallikrein, tPA, urokinase, plasminogen til plasmin, fibrin til d-dimere (FDP). FDP inhiberer trombin og hæmmer fibrinpolymerisation og coater blodplader. _____________________________________________________
Fibrinolyse:
Fibrinolyse er processen med at nedbryde fibrin, der udgør den hæmostatiske prop, når såret er helet, og det er tid til at genoptage normal blodgennemstrømning.
Tissue Plasminogen Activator (tPA) og urokinase er to vigtige proteiner involveret i fibrinolyseprocessen. De frigives fra endotelceller og extracellulært matrix (ECM) og fungerer som enzymatiske aktiveringsagenter.
Plasminogen, en inaktiv form for plasmin, aktiveres af tPA og urokinase til plasmin.
Plasmin er et proteolytisk enzym, der bryder fibrin op i mindre fragmenter, der kaldes FDP (fibrin degradation products).
Dette nedbrydningsprodukt er antithrombotisk, hvilket betyder, at det hjælper med at forhindre overdreven blodkoagulation og fremmer normal blodgennemstrømning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forklar hæmostase lokalisation og opklaring

A

Efter fibrinklumpen dannes, opløses den og sammentrækkes så blodet kan strømme igen,.
Pluggen sammentrlkkes og der igangsættes THROMBOLYSE (fibrinolyse). Det sker via tPA (endotel) og urokijnase ECM, der stimulerer at plasminogen omdannes til plasmin, der kan opløse fibrin til FDP (antithrombrotisk).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Redegør overordnet for thrombin og dets 5 roller

A

Thrombin har mange vigtige roller:
1. Prokoagulante roller___________________________________
1) binder til PARs og aktiverer blodplader, 2) aktiverer faktor 11, 8, 5 og initerer det intrinsistke pathway i den sekundære hæmostase. 3) Trombin aktivere desuden 13 til 13a som kan jrydbsinde fibron til komplets netvær.
2. Antikoagulante roller___________________________________
1) Antithrombin, 2) TFPI (inhiber 7a), 3) Protein C pathway (2a, trombomodulin, protein c, lyser protein s, proteolyse af 8a og 9a), 4) FDPs, 5) GPib på blodplader som nesætter afhlsion via vWF.
3. Fibrinolytiske roller ___________________________________
2a binder til tPA og urokinase som inducere omdannelse af plasminogen til plasmin der nedbryder krydsbundne fibrin til FDP og d-dimerer som hæmmer trombin og coater RBC = % clottting.
4. Antifibrinolytiske roller_____________________________________
2a bindes til PAI1 som inhiberer tPA og urokinase. TAF1 hæmmer tPA binding til plasminogen. Antiplasminer.
5. Inflammatoriske roller________________________________________
Bindes til PARS og øger leukocyt adhærering. Aktiverer monocytter og T-celler. Øger mastcell degranulation. 2a er kemotaktisk for makrofager og granulocytter. 2a øger vaskulær permeabilitet og aktiverer komplementsystemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv kort thrombins rolle i koagulatino og antikoagulation

A
  1. Prokoagulante roller___________________________________
    1) binder til PARs og aktiverer blodplader, 2) aktiverer faktor 11, 8, 5 og initerer det intrinsistke pathway i den sekundære hæmostase. 3) Trombin aktivere desuden 13 til 13a som kan jrydbsinde fibron til komplets netvær.
  2. Antikoagulante roller___________________________________
    1) Antithrombin, 2) TFPI (inhiber 7a), 3) Protein C pathway (2a, trombomodulin, protein c, lyser protein s, proteolyse af 8a og 9a), 4) FDPs, 5) GPib på blodplader som nesætter afhlsion via vWF.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv thrombins rolle i 1) inflammation og 2) celle proliferation

A

1) Inflammation: Aktiverer endotelceller ved at bindes til PARs receptore. AKtiverer monocytter og T lymfocytter. Stimulerer mast cells degranulation. Støtter leukocyt kemotaxi/migration/adhesion. Øger vaskulær permeabilitet og aktiverer KOMPLEMENT vejene. Kemotaktiskt for makrofager og neutrofiler.
.
2) Celle proliferiation: Binder tile endotelceller og glatte muskelceller PARs og stimuelere mitose. Stimuelrer profliugererion oog migration af tumorceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Opsummering af koagulationskaskaden

A

Initiering:

Når væv beskadiges, udsættes væv for faktor TF (tissue factor).
Faktor 9 aktiveres via det ekstrinsiske tenasekompleks.
Ekstrinsiske tenasekompleks aktiverer også faktor 10 og danner lille mængde aktivt faktor 10a.
Faktor 10a spalter faktor 8 og aktiverer det.
Resten af faktor 8 bliver til vWF, som hjælper med at binde thrombin til blodpladerne.
Aktivering af faktorer:

Thrombin aktiverer faktorer som XI, VIII, V og XIII.
Aktiveringen af faktor XI, VIII, V og XIII er afgørende for koagulationsprocessen.
Dannelse af intrinsisk tenasekompleks:

Det intrinsiske tenasekompleks dannes af faktorer bundet til en aktiv blodplade.
Dette kompleks spiller en vigtig rolle i “common pathway” af koagulationskaskaden.
Common pathway:

“Common pathway” inkluderer faktor Xa, faktor Va og faktor II (thrombin).
Disse faktorer arbejder sammen for at danne fibrinopeptider og aktivere thrombin.
Aktiveret thrombin er afgørende for dannelse af blodproppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

1) Beskriv hvordan hæmostasen er samspil ml endotelceller, blodplader og koagulationsfaktore:

2) Beskriv fibrinolysen samt aktivatore

3) beskriv antifibrinolyse

4) beskriv antikoagulanter og prokoagulanter

A
  1. Samspil mellem endotelceller, blodplader og koagulationsfaktorer:
    Endotelceller i blodkarrene spiller en afgørende rolle i reguleringen af hæmostase. De producerer og frigiver molekyler som prostacyklin, der hæmmer sammenklumpningen af blodplader og forhindrer dannelsen af blodpropper.
    Endotelceller kan også udtrykke faktor VIII og vWF, hvilket er vigtigt for aktiveringen af koagulationskaskaden.
  2. Fibrinolyse:
    Fibrinolyse er processen med nedbrydning af fibrin, som er en vigtig komponent i blodpropper.
    Plasminogen kan konverteres til plasmin, som er et enzym, der opløser fibrin i små fragmenter, kendt som d-dimere.
    Fibrin krydsbundes med faktor XIII, og plasmin hjælper med at bryde disse krydsbindinger, hvilket resulterer i nedbrydning af fibrin.
    Aktivatorer af fibrinolyse:
    tPA (tissue-type plasminogen activator) og urokinase er proteiner, der stimulerer omdannelsen af plasminogen til plasmin.
    Thrombin kan også bidrage til plasminogenaktivering.
    Plasmin opløser fibrin til fibrin-dele (FDPs), herunder d-dimer.
  3. Antifibrinolyse:
    Antifibrinolytiske faktorer hæmmer fibrinolyse og bidrager til at opretholde blodpropper.
    Et eksempel er alfa-2-antiplasmin, som hæmmer plasminens aktivitet og dermed hæmmer fibrinolyse.
  4. Inhibitore af koagulation (antikoagulanter):
    Disse molekyler hæmmer koagulationskaskaden for at forhindre overdreven blodkoagulation og dannelse af unødvendige blodpropper.
    Eksempler inkluderer antithrombin III og heparin.

Prokoagulanter:
Prokoagulanter er molekyler, der fremmer koagulation og blodproppens dannelse.
Eksempler inkluderer faktor VIII, faktor V og trombin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv kort regulering af hæmostasen - specifikt fibrinolyse og antifibrinolyse

A

Fibrinolyse: Fibrin, plasminogen kan omdannes til palsmin. plasmin kan opløse fibrin til de-dimere af fibrin.
Fibrin krydsbundes med faktor 13, sættes plasmin ind og opløser til d-dimere.
tPA og urokinase stimulere via thrombin ommndanelsen af plasminogen til plasmin og nedbryder fibrin til FDPs bla d dimer. FDP inhibere htrombin, hæmmer fibrin polymerissation og coater blodplader.

Antifribrinolyse:
PAI1 inhiberer tPA og urokinase. TAFI (thrombrinactiabtable fibrinolyses inhibitor) hæmmer TPAs binding til plasminogen. Antiplasminer inaktiverer fri plasmin -> Nedsat plasmin koncentration → hæmmer fibrinolyse.
TAFI bindes til plasminogen så den ikke kan omdanes til plasmin.

24
Q

Nævn de 4 inhibitore af koagulationsprocessen

A

Inhibitore af koagulationsprocessen:

1) Antithrombin lll (ATlll) = 80% af thrombrin inhibitoren. AKtiveres og potenteres af hæmorin molekyler, derfra kan den inaktivere(ødelægger faktor 10a og 9a (som indgår i det intrinsiske tenasekompleks). Den kan også bindes til thrombin og inaktiverer det.

2) TFPI: Tissue faktor pathway inhibitor. TFPIdannes af endotelet og inhiberer faktor 7a kompleks (det ekstrinsiske tenase kompleks).

3) Protein C pathway: Thrombin bindes til receptor kaldet thrombromodulin og moduelre thrombin. aktiverer protein C der luserer protein S go danne rproteolyse af faktor Va og 8a.

4) FDPs.

25
Q

Beskriv de proinflammatoriske effekter af thrombin

A

Pro-inflammatory effects of thrombin ved at:
Activates endothelium to expres leukocyte adhesion molecules (PARs)
Activates complement systemet
Activates monocytes and T lymphocytes
Degranulation of mastcells
Chemotactic for macrophages and neutrophils

26
Q

Hæmostase kan også medføre inflammation - beskriv hvordan den intrinsiske pathway medføre inflammation

A

Intrinsiske pathway kan også forrsage inflammation: I førs trin i intrinsisk pathwat omdannes faktor 12 til faktor 12a ved at omdanne prekalikrein til kallikrein. kallikrein er kemotaktisk fo rleukocytter og omdanenr faktor 5 til 5a og 5b. Ved kløvnign omdannes HMWK til bradykinin = vasodilatiaiotn. Plasminogen omdannes desuden til palsmin og stimulerer fibrinolyse ved omdannelse af C3 til C3a og C3b ,samt aktiverer faktor 12 (og derved blive selvstimulernde).

27
Q

Inflammation kan også påvirke hæmostasen.. beskriv hvorfor

A

Inflammation kan også påvirken hæmostase:
Endotoxin IL1, TNF → TF → Hæmostase og leukocyt adhæsion.
Endotoxin IL1, TNF → Nedsat TFPI → NEdsat thrombromodulin aktivitet → Nedsat preotein C aktivitet → Nedsat ATIII aktivitet
Endotozin → XIIa (instrinsk pathway) → kinins, fibrinolyssis og komplementsystemet.
SÅ: et proinfallamtorisk miljø kan også være prothrombrotisk miljø!

28
Q

Regulation af hæmostase

A

Regulation af hæmostase
Tilstopning -> fibrinolys vs antifirbrinolyse
Endotel egenksaber_ danner koagualtionsinhibitore go proguagualnter
Modsatrettet effekt af thrombin go plasmin: thrombin danner fibrinogen til fibrin og omvendt for plasmin der ødelægger fibrin
Effekt af thrombin: koagulant, prokoagulatn, antikoagulant, fibrinolytisk, antifirbinolutisk, sitmnuelre inflammation
Hæmostase og infallmatino kan påvrike hinanden men proflammatorisk miljæø er også prothrombrotisk.

29
Q

Kobling ml hæmostase og inflammation

A

Kobling mellem hæmostase og inflammation:

Endotelceller frigiver vWF og faktor VIII ved vævsskader.
Inflammatoriske mediatorer påvirker koagulationen.
Fibrin fungerer som en ramme for inflammatoriske celler.
Balance mellem koagulation og antikoagulation opretholdes for at beskytte mod infektioner og fremme heling.

30
Q

Hemorrhage

A

Hemorrhage er kraftig blødning, intern eller ekstern, der kan være livstruende og kræver passende behandling.

31
Q

Nævn de forskellige blødningstyper

Nævn også blødningens 3 vigtigste aktøre!!!!

A

Forskellige typer blødninger
Petechiae (1 - 2 mm). Ecchymoses (→ 3 cm). Suffusive bleedings (larger area, Suggilations (bruises, livores), Hematoma (can be felt), Hemo-pericardium, -thorax, -peritoneum

2)__
Blødnings 3 aktøre har indflydelse: 1) blodkar og endotel 2) blodplader, enten for få el for mange 3) koagulationsfaktore i mangel el. lave koncentrationer

32
Q

Blødning er enten skyldet

A

Rhexis, Diapedesis
Throbocytopeni
Throbocytopati
Painkillers/NSAID
Lave koncentrationer af koagulationsfaktore

33
Q

Rhexis og diapedesis

A

Rhexis = styrtblødning: brister ved enten direkte traume udenfrakommenbde, indenfrakommende ved aggresiv inflammation, el. neoplasi
Diapedesis = lække blødning:
Endotelskade ved infektion el. type 3 hypersensitivitet hvor der nfages immunkomplkekser ml endotelcellelr.
Kollagen defekter i basalmembranenr ved enten vitamin C mangel (skørbug) el. ehlers/danlos syndrome

34
Q

Thrombocytopeni

A

Throbocytopeni (for få blodplader). Kan skyldes
1) Nedsat produktion (Destruktion afmegakarocytter) via enten strålingsskade, østrogentoksistet (hormonproducerende tumor → panleukopeni), cytotoksiske medikamenter, virusinfektioner (panleukopeni/parvovirus infektion hos kat)
.
2) Øget nedbrydning, ses sjældent men kan være: immunmedieret type ll hypersensistivitet (autoimmun desztruktion; isoiummunthrombrocytopleni; ændring af blodplademembranen pga medikamenter og infektion. Infektion (equin infektiøs anæmi).
.
3) Øget forbrug: diffus endotelcelleskade/generaliseret blodpladeakrivering → dissemineret intravaskulær koagulation DIC = Konsumptionskoagulopahti!
DIC: Diffus endotelcellesakde, generatliseres thromvorcyt aktiveirng → aktivering af coagulationen →
dissemineret thrombe generation → koagluations faktorer forbruges →progressiv thrombocytopeni, blødninger og iskæmi

35
Q

Thrombocytopati

A

Thrombrocytopati (dysfunktionelle- blodplader) kan skyldes
1) arvelige tilstande ((fx Glanzmann´s thrombasthenia: mangler GPIIb/GPIIIa receptorer (binder fibrinogen ml sig), Chédiak-Higashi syndrome: defekt i ADP-granula, ADP grnaula sitmulere bindinr gml fibrinogen og dette hindre plug-dannelse).
2) Erhvervede tilstande (non-steroide antiinflammatoriske drugs ”NSAID”, uræmi pga nyrelidelse, vWF- sygdom

36
Q

Beskriv smertestillenes effekt på hemorrhage

A
  1. Erhvervede tilstande:
    NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler):
    Prostacyclin PGI2 øger vasodilatation og inhibering af PLT aggregation mens TXA2 giver vasokonstriktion og PLT aggregation.
    NSAID (eks. aspirin) hæmmer COX1 og COX2, der er ansvarlige for omdannelse af arachidonsyre til prostaglandiner og tromboxaner og NSAID hæmmer dannelse af PGI2 og TXA2, hvilket resultere i øget risiko for blødning op til 8 dage efter indtagelse af smertestillende medicin.
37
Q

Beskriv blødning der skyldes nedsat/mangel på koagulationsfaktore

A

Blødning via lave koncentrationer/lack af koagulationsfaktore. Det kan være:
Arveligt: Mangler X ubndet hemophilia A (lack of factor Vlll). Faktor 8 kan nedbrydes af thrombin til vWF og binde blodpalder sammen.
Tilegnet:
Øget forbrug = DIC
Nedsat produktion: eks koagulationsfaktore i leveren hvis den ikke virker korrekt i kronisk leverlidelse. El. ved vitamin K mangel der strakts reducerer produtkion absorbtion og funktion. Der er også Vitamin K antagonister.
OBS: Warfarin (rottegift). Vitamin k skal aktiveres igen i leveren via vitamin K epoxide reductase for at den kan bruges igen i blodet tilat k aktiverer faktore iva carboxylase

38
Q

Beskriv konsekvenser af blødning herunder hvad

1) hypovolæmisk chok er

2) regernativ anæmi er

A

Konsekvenser af blødninger: afhænger af mængden af blod og hvor hrutigt blod der forsvinder.
Meget og hurtigt = hypovolæmisk chok
lidt moderat = regenerativ anæmi.

Hypovolæmisk chok:
Hypovolæmisk chok opstår, når der er en alvorlig mangel på cirkulerende blodvolumen i kroppen. Dette kan skyldes en pludselig og betydelig blodtab, såsom ved traumer, svær blødning, dehydrering eller andre årsager, der reducerer den mængde blod, der er tilgængelig for at opretholde normal cirkulation. Når kroppen mister en betydelig mængde blod, falder blodtrykket dramatisk, hvilket fører til utilstrækkelig blodforsyning til vitale organer. Dette kan være en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig medicinsk intervention.

Regenerativ anæmi:
Regenerativ anæmi refererer til en form for anæmi, hvor kroppen forsøger at kompensere for et fald i antallet af røde blodlegemer ved at øge produktionen af nye røde blodlegemer i knoglemarven. Anæmi opstår, når der ikke er tilstrækkeligt antal røde blodlegemer til at transportere ilt effektivt gennem kroppen. Årsagerne til regenerativ anæmi kan variere, men det kan opstå som svar på blodtab, hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer), eller andre tilstande, der stimulerer knoglemarven til at producere flere røde blodlegemer. Dette adskiller sig fra non-regenerativ anæmi, hvor kroppen ikke er i stand til at kompensere for det faldende antal røde blodlegemer.

39
Q

Thrombosis

A

Thrombrus definition: An inappropriate (”uhensigtsmæssig”) plug of fibrin, platelets and erythrocytes attached to the wall of blood vessels, lymph vessels or the heart (endocardium/valves)
Thrombo-embolus: flowing thrombus
Thrombosis: generation of a thrombus

40
Q

Beskriv mekanismerne bag Thrombosis

A

3 mekanismer til thrombosis
Endotelskade, abnormal blodforsyning, hyperkoagulatbility

Endotelskade trigger thrombosis ved blotning af subendtohelialt væv og der frigives TF. Infektion som vaskulitis (betædnelse) i blodkar ´kan komme af:
Virus: adenovirus type 2 hos hund HHC; svinepestivirus
Bakterier: ERysipleothrix rhusiopathiae
Parasitter: Strongulus vulgaris
Svampe
Atheroschlerose (åresforkalkning)
Toxiner: endotoxin: aktiveres af TF.

Abnormal blodforsyning ved hjertesvigt etc

Hyperkoagulationsevne: øget koagulation kan medføre thrombosus. En øget koncentration af koagulationsfaktore og fibrinolytiske inhibitroe. nedsat koncnetration af koagulationsinhibitore. INflammation fra tilstande som: 1) æget TF ekspression 2) øget fibrinogen koncentration 3) øget PAI1 (det inhibere fibrinolyse) 4) Øget blodplade-aktivering 5) Neoplasia (produktion af TF/PAI1), 6) nyresygdom og urinary loss af antithrombin III (inhibere koagualtion) 7) øget blodpladeaktivering: Angiostrongylus vasorum (Fransk hjerteorm)
Neoplasia/cancer
Nephrotic syndrome
* Other causes
* Stress (→ transient increased fibrinogen concentration), surgery, pregnancy
ved

41
Q

Ændret blodflow → Trombose

A

Turbulent blod flow (normalt laminært)
Stenose (forsnævring), forgreninger, vene- og lymfeklapper, dilatation (ektasi: varice, aneurisme) ⇒ risiko for kontakt mellem endothel og blodplader samt Endothel-skade
Reduceret flow hastighed (stase), ses mest i vener, fx. stenose (intestinale torsioner), dilatation (ektasi), inaktivitet (humant) ⇒ risiko for kontakt mellem endothel, blodplader og koagulations faktorer

Arteriel thrombe: adskiller sig fra venøse thromber og er blege, lyse, matte og tøre, fast tekstur, fastsidnde på bæggen, vokser downstream, sjældnet okklusiv. Hyppigst initernede årsag er endotelskade. Makroskropiusk go histoligsik lagdelt i Zanske striber.

42
Q

Fate of thrombi

A

Små thrombi lyserer/opl’øsesl. Nogel thrombi udivkles til okklusive thrombi.
Pludselig okklusion → iskæmi (reducert blodflow = hypoxia) el. infarction (nekrose pga hupoxi).
GRadual okklusion → kollateralt blodflow.

Der kan også ske rekanalisation ved at endotelceller maser sig igennem tbromben. THromben heler op med arvæv og stedet er ofte disponeret for thrombe igen men heling kan lykkedes.
Sidst kan der ske emoblisme hvor en løs thrombe sætter sig dat og danner embolus (blodprop?). Det er farligt i særlgit nyren.

43
Q

Opsummering af thromber

A

Opsumemrign: thrombe dannes aaf 3 mekanismer
endotelskade med TF
Hyperkoaguabiltiet
Abnormalt blodflow, enten turbulens el. stase
Fate of thormbi:
fibrinolyse, okklusion, organisatino, rekanalisation, thromboembolism, infarct

44
Q

Hyperæmi

A

Hyperæmi refererer til en øget blodstrøm til et bestemt område af kroppen. Dette kan skyldes en øget metabolisk aktivitet, inflammation eller fysisk aktivitet.
Der er to typer hyperæmi: Aktiv hyperæmi (øget blodgennemstrømning som reaktion på øget metabolisme) og passiv hyperæmi (øget blodgennemstrømning som følge af nedsat afløb, f.eks. i en vene med blokering).

45
Q

Kongestion

A

Kongestion er en ophobning af blod i et bestemt vævsområde som følge af nedsat veneafløb. Dette kan ske på grund af venøs obstruktion eller hjerteinsufficiens.
Det kan føre til vævsødem (ophobning af væske) og nedsat oxygenlevering til vævet.

46
Q

Emboli

A

En emboli er en pludselig blokering af et blodkar ved en fremmedlegeme, som normalt er en blodprop, en fedtemboli eller en luftboble.
Embolier kan forårsage iskæmi (nedsat blodforsyning) i det berørte område, hvilket kan have alvorlige konsekvenser.

47
Q

Tromboemboli

A

Tromboemboli er en type emboli, der opstår, når en blodprop (trombus) dannet i en blodåre (normalt en dyb venetrombose) løsner sig og rejser gennem blodbanen til en anden del af kroppen, hvor den kan forårsage en blokering.
Tromboemboli kan føre til farlige tilstande som lungeemboli eller hjerteinfarkt.

48
Q

Iskæmi

A

Iskæmi er en tilstand, hvor et væv eller en organs blodforsyning er utilstrækkelig på grund af nedsat blodgennemstrømning.
Iskæmi kan føre til vævsskade, hvis det ikke behandles rettidigt.

49
Q

Infarkt

A

Et infarkt er en området med vævsdød (nekrose), der opstår som følge af utilstrækkelig blodforsyning (iskæmi).
Det mest kendte eksempel er et hjerteinfarkt, hvor en del af hjertemusklen dør på grund af blokering af en koronararterie.

50
Q

Definerer de tre typer af shock

A

Tre typer af shock er:

Hypovolemisk shock: Dette opstår som følge af en betydelig reduktion i blodvolumen, typisk som følge af alvorligt blodtab som i tilfælde af traumer eller blødning.

Kardiogent shock: Dette skyldes hjertesvigt, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt med blod for at opretholde kropsperfusionen, som kan være resultatet af en hjerteinfarkt eller alvorlige hjerteproblemer.

Distributiv shock: Denne type shock opstår på grund af en massiv udvidelse af blodkarrene, hvilket fører til en pludselig fordeling af blodvolumen i kroppen, hvilket resulterer i nedsat blodtryk og utilstrækkelig perfusion. Septisk shock er en form for distributiv shock.

51
Q

Angiv årsager til og effekter af septisk chok

A

Septisk shock:
Septisk shock opstår som følge af en alvorlig infektion (sepsis), hvor kroppens immunrespons medfører en massiv frigivelse af inflammatoriske mediatorer.
Dette kan føre til et kraftigt fald i blodtrykket, nedsat organperfusion og potentielt organsvigt.
Effekterne af septisk shock inkluderer hypotension, forvirring, øget hjertefrekvens og potentielt organsvigt, hvis det ikke behandles hurtigt og effektivt.

52
Q

Hypovolemisk shock:

A

Manglende total mængde af blod så hjertet ikke kan pumpe korrekt og derved sker der nedsat perfusion i kapillærnettet. Følge af en betydelig reduktion i blodvolumen, typisk som følge af alvorligt blodtab som i tilfælde af traumer eller blødning.
Årsag: Primært pga. blodtab. Sekundært pga. væsketab ved opkast, diarre el. tab af plasma ved brandsår.
Mekanisme: nedsat blodvolumen → hypotension og hypoperfusion, dette leder til kompensationsmekanismer som perifer vasokonstriktion, forøgelse af plasmavolumen for at opretholde blodtryk til kritiske organer som hjerte, hjerne og nyre. Patienten i dette tilfælde vil typisk have kolde poter og øre for at bevare perfusion omkring essentielle organer.

53
Q

Kardiogent shock:

A

Fejl i hjertemuskulaturen så blodet ophobes bag hjertet og deraf nedsat perfusion. Skyldes hjertesvigt, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt med blod for at opretholde kropsperfusionen, som kan være resultatet af en hjerteinfarkt eller alvorlige hjerteproblemer.
Årsag: myokardie infarkt (blodprop i hjerte - koronararterier), ventrikulær takykardi (hjertet fyldes ikke korrekt - meget farligt), arytmi, kardiomyopati, hindret blodflow ud af hjertet.
Mekanisme: Utilstrækkelig hjerteaktion (begrænset effekt af sympatisk kompensation → blodstagnation og progressiv hypoperfusion → reduceret funktionelt blodvolumen. Kroppen prøver at lukke perfierer kappilæe for at opreholde cirkulation omkring vigtige organer. Der kan dog foregå blodstagnation (stase) og der sker reduceret funktionelt blodvolumen - særligt farligt ude i lungerne.

54
Q

Distributiv shock

A

generaliseret vasodilatation - sker periferit. Opstår på grund af en massiv udvidelse af blodkarrene, hvilket fører til en pludselig fordeling af blodvolumen i kroppen, hvilket resulterer i nedsat blodtryk og utilstrækkelig perfusion.
Undertyper: 1) septisk shok (endotoxin), 2) anafylaktisk sshok 3) neurogent shock.
Årsag: Traume, stress, sustemisk allergisk respons, endotoxiner, medieres neuralt el via cytokiner
Mekanisme: systemisk vasodilatation i små kar (voldsomt forøget mikrovaskulært areal) → pooling af blod i perifert væv → reduceret funktionelt blodvolumen.

55
Q

Tre overordnede typer af distributivt shock:

A

C1: Septisk chok: Endotoxin (LPS) gram negative bakteirer fra tarm flora. LPS aktiverer endotelceller og leukocytter samt monocytter, makrofager og frigiver TNF, IL1 og cytokiner. Derudover vil faktor 12 i intrinsiske komplementsystem omdanne prekallikrein til kallikrein og deraf bradykinin der er vasodilatorisk. LPS hæmmer endotelets produktion af antikoagulanter (TFPI og Thrombromodulin) → De nedreguleres og der sker ikke en effektiv kontrol af infektionen. Kontrollen mistes ved omfattende bakteirel infektion (meget LPS) el. ved tarmiskæmi → bakterier og LPS/toxin frigives til blodet.
Mest almene distributive shock. Årsager skyldes (endotoxiner, bakteirel infektion, tarm iskæmi pga torsion/volvolus, thromber/emboli.

C2: Anafylaktisk shock:
Generaliseret type 1 hypersensibilitet.
Årsag: pga. insekt/plante allergener/ medikamenter/vacciner: histamin → systemisk vasodilatation → øget vaskulær permeabilitet → bronkokonstriktion. Mastcellerne i kroppen indeholder grnaula af histamin. er man allergisk har man IgE på mastcellen, i respons på allergien frigives histamin ved degranulering. Bronkokonstriktionen forværre tilstandeni det dyret ikke kan få luft og blodet ikke ligge romrking centrale organer.
C3: Neurogent shock: medieres via autonomt nervesystem
Årsag: særligt ved traume på CNS, lynnedsalg, frygt, emotionel stress. Tab af sympatikus tonus (ike cytokin induceret) → systemtisk vasodilattaion.