K4 - Mikrobiel infektion Flashcards

1
Q

Kronologisk sequence i mikrobielle steps:

A

1 * Entry
2 * Encounter med targetcelelr i mucosa eller hud
3 * Kolonisering + amplificering / krydse barrier system, eks entry i i neuron
4 * Spredning lokalt i ECM og koloniser targetcells (lymfocyt, makrofag, monocyt, dendritcelle)
5 * Regionel blod/lymfe
6 * Regionel lymfeknude og systemtisk/vaskulær spredning
7 * Encounter på nye targetceller/organer = dysfunktion/lysis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
1
Q

NT: Portals of entry:

A
  1. Indgangsveje kan være respiratoriske, urogenitale eller integumentary systems samt i øre og øjne.
    Microbes gain access to these portals via ingestion (alimentary system), inhalation (respiratory system), ascending entry (urogenital system), penetration (integumentary system, eye), and direct contact (integumentary system, ear, and eye).
  2. Portaler for mikrober: Alimentary, respiratory, urogenital, integumentary, øre og øje systemer fungerer som porte for mikrober, der kommer ind via forskellige metoder som indtagelse, indånding, stigning, penetration og direkte kontakt.
  3. Adgang til slimhinder og hud: Mikrober kan nå bredere slimhindeområder eller dybere hud- og mucocutaneous-grænseflader gennem normale fysiologiske processer eller traumatiske skader.
  4. Målceller og stoffer: For infektiøse sygdommes patogenese er det afgørende, at mikrober når steder i kroppen med egnede “målceller eller stoffer” for deres vækst og replikation.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv begrebet virulensfaktorer og hvilket funktioner disse kan give

A

Virulensfaktor er molekyler af mikrobe der muliggør vækst og sygdom ved lave eksponeringsniveauer. glykoprotein og -lipid kodet til følgende funktioner:
* Adhæsiner - kolonisering til targetvæv
* Invasin til invadering
* Enzym/toxin nedbryder barrieresystem og supresser innate go adaptive immunrespons.
* Sideophore fanger nærign fra targetceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Portals of entry er indgange mikrober bruger til at komme ind i kroppen.

A

Mund, respiratorisk, urogenital, hud, øre, øjne, slimhinder:
* Mucosa og mucokutanøse junctions i orale, nasale og urethrale hulrum.
* Epidermis, dermis, subkutis ved penetration af hud
* Epidermis i øregangene
* Corneal og konjuktive epitel i øjne
* Barrier systems udgøres af epitel, immunceller, nerveender, lamina propria, ECM og mucus og beskytter mod kolonisering og infektion.
Targetceller er enten 1) lokale, 2) regionale og 3) systemiske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv POE i fordøjelseskanalen samt funktion af MALT og GALT

A

Mundhule, peritoneum, omentum, mesenterie, peritenale hulrum, mucosa, tonsiller, villi, krypter, peyer pletter og epitel.
Mucuslaget 1) fysisk, 2) biologisk barriere mod mikrove pga tykkelse og viskositet, 3) resevoir for IgG og lysosomer samt 4) frie radikale scavengers.
Mucuslaget dækker ikke M celler og mikrober interagerer tit med disses membran.
M celler er specialiseret epitel i tamslimhinde nær peyer pletter, de opsalmer og transprotere mikroorganismer og antigener fra tarmlumen til tarmens lymfoide væv MALT.
Mucosa associated lymfoidt tissue er generel term for lymdoide noduler i mucosa og submucosa.
GALT: fordøjelseskanal, palatine tonsiller, submucosas lymfoide noduler, noduler i jejunum og ileum (peyer pletter). Peyer pletter er lymfocytter, makrofager og dendritiske celler dækket af modificerede kryptceller (FAE follikelassocieret epitel) der også indeholder M celler. FAE danner mindre mucus og M celler som er store kommer i direkte kontakt med tarmlumens mikrober.
Dendritcelelr modtager luminale antigener af M celle. Peyer pleter har afferente lymfatiske kar der drænageret itl reginalte mesenteriske lymfeknuder..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

POE i respirationssystemet

A

Thoracic cavities, mediastinum, pleura.
Infektion ved inhalation af aerosol/patogen/støvpartikler gennem nares. Adhæsion i mucosa i nasale turbinater, nasal pharynx, trachea eller bronchi.
Fomiter (bakterie/svamp) fanges i nasal turbinates mucosa og kan vandre til pharynx, larynx, trachea og bronchier før de fanges helt i mucus.
Inhalation af luft forcere mikrober længere bagud i mucus. Når flow skilles af septum roteres flow centrifualt og forcere formitte rmod mucosa over til cilierede epitelceller hvor de kan nedbryde saf fagocytter, alveolære makroafger, neutrofile eller immunuglobuliner.

Mucociliary apparatus: mucos, goblet celler, submucosale glands, gel, cilier, rytmisk, mucus til svælg hvor det kan spyt/synkes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

POE - Urigenital system (Ascending infektion)

A

Indgang i nedre urinveje og reproduktionssystem via coitus, kontamineret udstyr ved insemination, sæd eller traume på mucosa = penetraion og kolonisering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Portal of entry: Hud og øjne:

A

Hud (direkte kontakt eller cutanøs penetration)
Hud; Epidermis, dermis, adnexa (hår follikler, sebaceus glands, sweat glands) og subcutis.
Huden beskytter via 1) dryness and acidity 2) sebum (oils) 2) normal bakterieflora der kompetere mod invaderende mikrober.
Mikroberne kommer ind i huden via direkte kontakt til mucocutaneus junctions og dermis og subcutant væv via penetration gennem fysiske skader eller insektbid.
Penetration → muskler, blod go lymekfar samt ECM og bindevæv.

Ear and eye (direkte kontakt el. cutanøs penetration)
Mikrober støder på øjet gennem direkte kontakt med hornhinden og bindehinden (også tårekanalen via dens forbindelse til bindehinden) og lejlighedsvis ved at trænge igennem, mens de støder på øret gennem direkte kontakt med den ydre øregang. Mekanismerne for møde, kolonisering, infektion og spredning ligner dem, der blev diskuteret tidligere og i den senere afsnit om Spredningsveje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Target cells inddeles i tre funktionelle grupepr

A

TC mødt ved portals of entry, Typisk epitelceller og mucosa associated makrofager (monocytter), lymofyctter, dendritiske celler og nerveender
TC brugt til at sprede mirkober loaklt, regionalt el. systemisk, typisk makrofager (monocytter), lymfocytter, dendritiske celer der migrerer igennem kroppen og møder andre organsystemer (Leukocytte trafificking) og spredes via lymfekar og leukocytter.
TC lokaliseret systemtisk i andre organsystemer, typisk epitelceller, makrofager (monocytter), lymfocytter, dendritiske celler og neurale celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

NT: Pathways of spread:

A

Generelt følger de fleste spredningsveje dette mønster: indgangsport → krydsning af barrierer → møde med immunforsvaret → spredning til lymfeknuder → blodbanen → målcelle i organsystem. Mikrober udvikler virulensfaktorer for at overvinde barrierer, undgå forsvarsmekanismer og kolonisere celler via ligand-receptor-interaktioner. Mekanismer til at krydse barrierer omfatter passage gennem M-celler, mikrobiel bevægelse gennem cellers forbindelser, transcytose gennem celler, leukocytternes bevægelse og passage gennem nerveender og processer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Mekanismer brugt til at kolonisere mucosa:

A
  • B. hyodysenteriae rammer bægerceller i colon og cecum - primære targes mucorhemorrhagisk nekrofibrinøs typhlocolitis af bakterielle hæmolysiner og prooteaser.
  • M. hyopneumonia koloniserer i cilier på cilierede epitellceler som er primære targets = dysfunktion af cilier (ciliostase) og lysis af eptielceller) = nedsat funktion af mucociliary apparatus og bronchopneumonia.
  • Lawsonia intracellularis trænger ind i enterocytter og forårsager vækst.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Mekanismer bruges til at krydse mucosa

A

M cell entry
Transcytose og endocytose/exocytose
Intercellulær direct entry (motility)
Non-M cell transcytose entry
Cell polarity
Dendritisk cell entry
Leukocyte trojan horse entry
Nerve endring entry

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Mekanismer til at spredes systemisk:

A

Passivt ved dispersal of cell free mibrober i lymfe → lymfe og cirkualtion
Aktivt via infektion i mucosal/submucosal makrofager, lymfocytter og dendrintiske celler → lymfe og cirkulation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ved indgangsportene, langs spredningsvejene og inden i organsystemer støder mikrober på en række forsvarsmekanismer og barriere-systemer. Disse mekanismer er designet til at forhindre, begrænse og/eller forsinke mikrobernes vedhæftning til og/eller kolonisering af celler og stoffer og derefter isolere og indeholde deres spredning for at tillade akut inflammation og tilpasningsdygtige immunologiske reaktioner at kontrollere og eliminere dem.
Disse forsvarsmekanismer inkluderer:

A

Strukturelle forsvar som dem dannet af kraniet og rygsøjlen samt dura mater i meninges
Strukturelle og funktionelle forsvar såsom dem dannet af slimhinder, mucocutane overgange og hud (epitel) i barriere-systemer
Funktionelle forsvar som slim, galde, bakteriostatiske/baktericide molekyler, lysozym, defensiner, surfaktant, mavesyre, galde syrer og fordøjelsesenzymem
Fysiologiske forsvar såsom opkast, overdreven peristaltik (diarré), mucociliary clearance, tåreproduktion og afskalning
Medfødte forsvar som dem, der forekommer i akut inflammation (f.eks. fagocytose, respiratorisk burst, antimikrobielle granuler, fagosome-lysosome fusion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Mikroorganismer og mål for de patogene mikroorganismer:

A

Mikroorganismer og mål for de patogene mikroorganismer:
Bakterier; 0,5-5 mikrometer
* Virus; 5-3 nanometer
* Svampe; 5-60 mikrometer
* Protozoer; 1-300 mikrometer
* Prion; 16 nanometer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan opstår en infektion?

A

Mikroorganismens patogenecitet (evnen til at inducere sygdom) styres af virulensfaktorer
* Mikroorganismer har en evne til at ramme specifikke celler (targetceller) eller substanser, som er optimale for deres vækst og replikation – styres af virulensfaktorer.
Adgang til indgangsport
* Kontakt med epithel, mucosa eller mucocutane overgang
* Kolonisering (fastholde og opformere) og/eller krydse den lokale barriere bestående af hud, mucosa
eller mucocutane overgang for at komme i kontakt med lamina propia, submucosa eller dermis/subcutis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Infektion via. gastrointestinalkanalen: Mikroorganismer optages oralt

A
  • Oral à aboralt; synke, peristaltik der automatøst fører patogen oralt itl aboralt.
  • Targetceller kan være i mundhule, pharynx, spiserør, mave, tynd og tyktarm (styres af virulensfaktorer)
  • Ofte mucosa i tonsiller, villi, krypter og over M-cellerne (peyer pletter)
    Mucosaens mucuslag skal forceres før mikroorganismerne opnår kontakt til targetceller. Penetration af mucus giver
    adgang til epitelceller, makrofager og dendritceller
  • Mucus er ret viskøst og fanger og binder bakterier og indeholder antistoffer samt proteolytiske enzymer.
  • Der findes ikke mucus over M-celler.
    Mucosa associated lymphoid tissue (MALT)
  • Lymfatisk væv i mucosa og submucosa
  • I tarmen (distal jejunum og ileum) kaldes det gut-associated lymphoid tissue(GALT) eller Peyer pletter.
  • Består af lymphocytter, macrophager og dendritceller
  • Er dækket af follicle-associated epitelceller og M-celler
  • Transportere antigener direkte til immunsystemet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Infektion via luftveje

A
  • Inhalation gennem øvre luftveje
  • Fordeles til mucosa i næsehule, nasale pharynx og det konduktive system (trachea og bronkier)
  • Oftest inhaleres mikroorganismerne sammen med partikler af støv, jord, eller kropsvæsker
    OBS: mucos er mere vandigt nær epitelceller i trachea da ciliernes funktion ikke ville være optimal hvis mucus var for tykt.
  • Størrelsen på de inhalerede partikler spiller en rolle
  • Kun partikler mindre end 1 mikrometer kan inhaleres ned i bronchioler og alveoler
    Hvis ikke ciliesystemet virker opstår problemer da mange vira angriber dette system. Giver sekundær adgang til bakterier. mange bronkopneumonier opstår sådan.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Infektion via huden: Hud består af: Epidermis, dermis, subcutis

A
  • Forskellige mikroorganismer angriber forskellige dele
  • Huden er en fysisk tyk barrierer og en biologisk barriere som beskytter mod mikroorganismer
  • Tykkelse, Sekreter (olie), Normal mikroflora
    Mikroorganismer kommer i kontakt med epidermis via direkte kontakt
  • Mikroorganismer kommer i kontakt med dermis og subcutis via rifter, sår, bid, insekter
  • Mikroorganismerne kommer i kontakt med følgende taget celler: epitelceller, dendritceller, makrofager, nerveender, endotelceller, bindevæv og muskelvæv
  • Mikroorganismer kan ofte overleve, inficere og opformeres i ECM
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ascenderende infektion: urinveje og kønsorganer

A

Ascenderende infektion: urinveje og kønsorganer
traumatisk skade på mukosa, kontraminerede instrumenter, parring, sæd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

🌿Redegøre for forsvarsmekanismer i mavetarmkanalen, som er relevante ved oral infektion medmikroorganismer

A

Mucus, sekretoriske antistoffer, mavesyre, galde, proteolytiske enzymer, normal tarmflora, peristaltik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

🌿Redegøre for dannelsen af mucus og dets funktion i mavetarmkanalen

A

Mucus dannes af mucøse celler i mavetarmkanalens slimhinder og består primært af glycoproteiner og vand. Dets funktioner omfatter beskyttelse af slimhinder mod skade, smøring af fødevarepassagen, beskyttelse mod syrer i mavesækken, regulering af pH-niveauet og understøttelse af en sund mikrobiel balance i tarmen.

Mucosa i fordøjelseskanalen og luftvejene erdækket af mucus
* Mucus består primært af mucin glykoproteinersom produceres af bægerceller (goblet cells)
* Indre og ydre lag
* Blokerer mikroorganismers (ogsåmicroflora) kontakt med celler
* Fanger mikroorganismer så de kan fagocytters eller komme i kontakt med antimikrobielle proteiner og antistoffer
* M-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

🌿Redegøre for dannelsen af mucus og dets funktion luftvejene

A

Infektion via. luftvejene
Forsvarsmekanismer
* I mucus er der antistoffer og lysosymer
* I det konduktive system findes der også macrofager og neutrofile i mucus
* I mucosaen af det konduktive system er der dendritceller og makrofager, som kan opfange mikroorganismer
* I næsehulen og sinussystemet skubber cilier mucus og mikroorganismer ned til pharynx hvor de sluges
* I de nedre luftveje skubber cilier mucus op til pharynx
* BALT – bronchial-associated lymphoid tissue
* Turbulent luft-flow presser mikroorganismer ud til mucosaen, hvor de fanges i mucus
* I bronchioler og alveoler er der ikke mucus (ilttransport)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

🌿Redegøre for, hvordan bakterier kan udnytte mucus til at etablere en infektion

A

Bakterier kan trænge ignenem mukos via: motilitet, fordøjelse af mukus og undgå mukus via M celler.
Bakterier kan udnytte mukus til næring, særligt kulhydrat (mucolysis), fastholdelse (fjernes ikke via peristaltisk) og adhæsion/target til specifikke molekyler i mukus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

🌿Forklare funktionen af cillie-systemet i luftvejene

A

fjerner mukus med antistof-patogen komplekser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

🌿Forklare, hvad der forstås ved mucossa associated lymphoid tissue (MALT)

A

MALT er koncentreret omkring slimhinderne, hvor kroppen er mest udsat for indtrængen af mikroorganismer og antigener. Dette omfatter især områder som tarmene, mavesækken, luftvejene, og urinvejene.

Cellulære Komponenter:
MALT indeholder lymfocytter, plasmaceller, makrofager og andre immunceller, der samarbejder for at bekæmpe infektioner. Disse celler arbejder tæt sammen for at opdage og neutralisere patogener.

Immunforsvar:
MALT fungerer som det primære sted for lokal immunitet mod infektioner. Det er særligt vigtigt, da slimhinderne er en primær indgangsport for mange patogener. MALT reagerer hurtigt på trusler og hjælper med at forhindre spredning af infektioner.

Placering i Mavetarmkanalen:
I mavetarmkanalen kaldes MALT ofte for GALT (gut-associated lymphoid tissue). GALT omfatter lymfoide follikler i tarmvæggene og lymfeknuder omkring tarmene.

Inducering af Immunrespons:
MALT reagerer på antigener fra mikroorganismer og stimulerer produktionen af antistoffer for at neutralisere eller eliminere trusler. Dette sker ved aktivering af B-lymfocytter og produktion af immunglobuliner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

🌿Redegør for, hvordan en infektion forårsaget af mikroorganismer spreder sig fra indgangsporten til andre organsystemer

A

Mikroorganismer kolonisere og skader ofte en bestemt population af celler/substans à targetceller
* Lokalt, regionalt, systemisk (passivt/aktivt)
* Der hvor væv eller celler er optimale for mikroorganismernes vækst og formering
* Afhænger af genetik og virulensfaktorer
* Ligand (mikroorganisme) – receptor (værtscelle) interaktion

Targetceller ved indgangsport
* Epitelceller (mucosa) og mucosa-associerede lymfocytter, makrofager, dendritceller og nerveender.
* Targetceller som bruges til at sprede agens lokalt, regionalt og systemisk
* Makrofager, dendritceller eller lymfocytter som transportere mikroorganismer til andre organsystemer
* Targetceller i andre organsystemer
* Epitelceller, lymfocytter, makrofager, dendritceller, nerveceller m.fl. Mikroorganismer bruger en eller flere af disse grupper for at skabe sygdom/patolog

27
Q

🌿Forklare, hvorfor huden udgør en barriere mod infektioner forårsaget af mikroorganismer

A

Huden fungerer som en robust barriere mod infektioner takket være dens tætte epidermislag, der indeholder keratin. Overfladen er dækket af sved og talg, der har antimikrobielle egenskaber. Den naturlige mikrobiota på huden konkurrerer med patogener, og immunceller som makrofager og T-lymfocytter patruljerer aktivt. Huden har også evnen til at regenerere og hele sig selv ved skader, hvilket effektivt beskytter kroppen mod mikroorganismer.

Ved indgangsporten vil mikroorganismer møde
* Strukturelle (fysiske) forsvarsmekanismer
* Funktionelle forsvarsmekanismer
* Immunmedierede forsvarsmekanisme

Strukturelle forsvarsmekanismer:
Hud, Tykkelse, Stratum corneum og stratum lucidum. sekreter = Afstødning af celler
* Epitel er en strukturel barriere mellem kroppens indre og det ydre miljø
* Thight junctions, Desmosomer, Basalmembran

28
Q

🌿Forklare, hvad der forstås ved targetceller

A

Targetceller refererer til de celler i en organisme, der er mål for specifikke signaler, hormoner eller andre biologisk aktive substanser. Disse celler bærer receptorer på deres overflade, der er følsomme over for bestemte molekyler, og når disse molekyler binder sig til receptorerne, udløses en biologisk respons i cellen. Targetceller spiller en central rolle i cellers kommunikation og koordination af kroppens funktioner. Et eksempel er hormoner, der cirkulerer i blodet og binder sig til specifikke målceller for at regulere forskellige fysiologiske processer.

29
Q

🌿Redegøre for cellulære forandringer, som opstår som følge af infektion med mikroorganismer

A

Succesfuld mikrobiel infektion af targetceller medfører: celledød, cellulær dysfunktion, persisterende infektion, latent infektion, celleproliferation og inflammation.

30
Q

🌿Redegøre for, hvordan mikroorganismer kan sprede sig over en slimhinde

A

Indgangsport - spredes lokalt og krydset mukosa hvorefter der sker transprt af frike mikroorganismer i blod el. lymfe → andre organsystemer. Eks. MALT - > spredning via afferente lymfekar til lokal lymfeknude og deraf efferente lymfekar → ductus thoracicus, vene cava cranialis → andre organsystemer.

Et centralt punkt i spredning over mukosa: Endosomer, transcytose, intracellulæe junctions, mucosa associated dendritcells, migrerende lymfocytter, migrerende makrofager, mukosa associerde nerveender.

31
Q

🌿Forklare begrebet leucocyte trafficking

A

Mikroorganismer bruger makrofager, lymfocytter eller dendritceller til at transportere sig til andre organsystemer
* Disse leukocytter migrærer rundt i kroppen efter et bestemt mønster.
Eksempel 1) Lawsonia intracellularis har indgangsport i fordøjelseskanal. Target er kryptepitelceller i ileum som koloniseres via endocytose. Stimulere enterocytter til proliferation.

Migrerende immunceller som makrofager, lymfocytter og dendritceller cirkulerer konstant imellem lymfesystemet, lymfoidt væv og blodbanen, hvorved disse leukocytter kan benyttes som en måde at transporteres rundt til resten af kroppens væv.

Inde i leukocytterne vil mikroorganismerne desuden være beskyttede mod f.eks. komplementsystemet og IgM i blodbanen, der vil opsonisere frie mikroorganismer.

32
Q

Redegør for strukturelle forsvarsmekanismer

A

Hud:

  • Tykkelse
  • Stratum corneum og stratum lucidumsekreter (talg)
  • Afstødning af celler (kontinuerligt) og sekretion til huden

Epitelet under slimhinderne er en strukturel barriere mellem kroppens indre og det ydre miljø:

  • Thight junctions (sammenhæfter epithelceller), der får cellerne til at sidde tæt sammen, så de deler membran. Det gør, at det er svært for agens at trænge ind udefra og ind i kroppen.
  • Desmosomer
  • Basalmembran
  • Det er er vigtigt, at man er klar over, at det ikke kun gælder hudbarrieren, men også epithelcellelaget i lungerne, gastrointestinalkanalen etc.
  • Desuden er mucus en strukturel forsvarsmekanisme, idet dens tykkelse gør infektion sværere for mikrober.
33
Q

Redegør for de funktionelle forsvarsmekanismer

A

Funktionelle forsvarsmekanismer:
Peristaltisk (GI-kanalen) Microturitiuon/urinering og cilier (i luftvejene).
Biologiske: lysosymer, defensin, surfaktant, mavesyge, galde, fordøjelsesenzymer.
Tåre, ørevoks, tab af celler og mukus.

Peristaltik (GI-kanalen) og cilier (luftvejene)- Peristaltik hvor tingene hele tiden bliver flyttet længere ned igennem GI-kanalen

  • Cilier - der skubber mucos med patogener ud af luftvejene.
  • Biologiske forsvarsmekanismer; Lysosymer, defensin, surfactant, mavesyre, galde, fordøjelsesenzymer
  • Ovenstående nedbryder mikroorganismer og gør at de ikke kan opformere sig.
  • Tåre, ørevoks, tab af celler. Både på hud og GI-kanal.
  • Mucus

Mucus:

  • Mucosa i fordøjelseskanalen og luftvejene er dækket af mucus
  • Mucus består primært af mucin glykoproteiner som produceres af bægerceller (goblet cells)
  • Indre og mucosydre lag
  • Blokere mikroorganismers (også Microflora) kontakt med celler, dvs. de kommer ikke rigtig i kontakt med epithelet og samtidig med at der er peristaltik, så fødemassen hele tiden er i bevægelse, forhindre dette infektion.
  • Fanger mikroroganismer så de kan fagocytters eller komme i kontakt med antimikrobielle proteiner og antistoffer
  • M-celler, som er en slags specielle epithelceller, har dog ikke mucus på overfladen
34
Q

Redegør for slimhindebarrieren og omd en er funktionel, strukturel eller immunmedieret forsvarsmekanisme

A

Her ser man et epithel cellelag, med goblet celler som producerer mucos. Man ser lamina propria med makrofager, dendritceller, B-celler mm. Der er et ydre mucos lag ud mod lumen, som bakterierne kan blive fanget i. I det indre lag af mucos, vil der være antimikrobielle proteiner, antistoffer og der vil være immunceller, her dendritceller, der kan stikke sine arme ud igennem epithel cellelaget og komme i kontakt med mikroorganismerne.

35
Q

Redegør for immunmedierede forsvarsmekanismer

A

Immunforsvaret
* Akut inflammation er kroppens første forsvar
* Den vaskulære fase fortynder, coater og isolerermikroorganismerne
* Ødem og fibrin
* Tiltrækning af inflammatoriske celler
* Den cellulære fase – fagocytose – antigen præsentation
* Direkte binding til bakterier
* Pathogen associated molecular pattern
* Binding til komponenter som coater bakterierne
* Coating med komplement og antistoffer fra den vaskulære fase
* TNF-alpha, IL-6, IL-1 udskillelse
* Flere immunceller kommer ti

36
Q

Monocyte-makrofag systemet

A
  • Vævsmakrofager kommer fra
  • Cirkulerende monocytter fra knoglemarv
  • Makrofag-forstadier som fordeles i væv under organogenesen
  • Dræber mikroorganismer og præsenterer antigener
  • Monocytter fra knoglemarven tiltrækkes af kemotaksi ved akut
    inflammation og bliver til makrofager i vævet
  • Monocytter fra knoglemarven migrerer til støttevæv i en række
    organsystemer for at opretholde en “kampklar” population af
    vævsfagocytter
37
Q

🌿Redegøre for, hvorfor epitel udgør en strukturel forsvarsmekanisme mellem kroppens indre og ydre

A

Epithelet adskiller kroppens indre og ydre miljø, idet epithelcellerne sidder på basalmembranen og er sammenholdt vha. desmosomer og tight-junctions. Dette giver desuden anledning til at strukturer som cilier og vili kan sidde herpå, og gør at mucoslaget kan dannes samt at antistoffer mv. kan føres ud i lumen af f.eks. tarmen.

38
Q

🌿Forklare princippet i fagocytose

A

Figuren viser fagocytose, som er en vigtig del af det innate immunforsvar. Bakterier bliver først coatet af forskellige komplementfaktorer, f.eks. C3b, hvilket vil gøre at de vil kunne blive genkendt, optaget og nedbrudt gennem fagocytose. Disse er specifikke for alle bakterier.

39
Q

Forklare betydningen af virulensfaktorer hos bakterier og virus:

A
  • Virulensfaktorer er det, der adskiller patogener fra kommensaler.
  • Virulensfaktorer er altså mekanismer der giver en målbar forøgelse i patogenitet hos værten. Disse vil variere lidt mellem bakterier og virus.
  • Men generelt er virulensfaktorerne afgørende for interaktionen mellem agens og targetceller.
  • De inducerer spredning, celleskade og hæmmer/omgår immunforsvaret.

Modstand hos raske dyr er styret af:
Innate forsvarsmekanismer (immunmedieret forsvar):
- Akut inflammation
- Normal flora
- Mucosa barriere systemer
Adaptive forsvarsmekanismer (senere og mere specifik genkendelse af mikroorganismer):
- Passiv immunitet - kolostrum
- Aktive immunitet - T og B lymfocytter

40
Q

🌿Redegøre for forskellige bakterielle virulensfaktorer

A

Virulensfaktorer hos bakterier
* Virulensfaktorer er ofte glykoproteiner og glykolipider
* Adhæsion og kolonisation
* Toxiner der dræber fagocytter
* Proteiner der forhindre fagocytose
* Kapsel
* Intracellulær lokalisation (undgå lysosymer)
* Produktion af antioxidanter (fx. katalase (phagolysosom))
* Mucuslag
* Bevæger sig igennem mucuslag
* Nedbrydning af mucuslag
* Finder evt. områder uden mucuslag (f.eks. M celler)
* Transport i makrofager
* Adhæsion
* Ligand – receptor (adhæsiner, fimbria eller pili; associeret til bakteriens overflade)
* Kolonisering og invasion (hurtig spredning og skjul i væv)
* Hyaluronidase, collagenase, kinaser, lecithinase, phospholipase mm

41
Q

Toksiner

A
  • Nogle virulensfaktorer er toksiner
  • Endotoksiner – fra døde gram negative bakterier
  • Exotoksiner – fra levende bakterier
  • Lipoteichoic acid – fra døde gram positive bakterier
    Medfører cellulær dysfunktion og celledød (cytolyse eller apoptose) og aktivering af akut inflammation.
    Bruges til kolonisering og invasion
42
Q

Endotoksiner

A
  • LPS– lipopolysacharidder
  • Fra cellevæggen af gramnegative bakterier
  • Frigives ved bakteriernes død
  • Toksiske overfor allecelletyper
  • Dødelige i store mængder à endotoksisk shock
43
Q

Exotoksiner

A
  • Sekretion fra bakterier
  • Ofte potente
  • A-B toxin (Adhæsion via unit B, unit A frigives til cytoplasma af den inficerede celle)
  • Clostridium tetani
  • Clostridum botolinum
  • Direkte cytolyse
  • Alpha toxin – Staphylococcus aureus
  • Danner porre i cellemembranen
44
Q

Biofilm

A
  • Matrix dannelse
  • Ændret metabolisme
  • Nedsat fagocytose
  • Nedsat effekt af antibiotika
  • Sideroforer
  • Nogle bakterier har brug for jern – sideroforer medfører frigivelse
    af jern fra værtens celler som bakterierne så kan udnytte
  • Kapsel
  • Beskytter mod fagocytose
  • Fremmer adhæsion
  • Lager af bakterielle næringsstoffer
45
Q

Virulensfaktorer kan udtrykkes på baggrund af gener i kromosomet, bakteriofager eller plasmider

A

Udtrykkes på baggrund af gener i kromosomet, bakteriofager eller plasmider.
* Kan udveksles horisontalt mellem bakterier
* Plasmider findes frit i bakteriers cytoplasma
* Plasmider ”formerer” sig uafhængigt af bakteriens egen deling
* De fleste bakterier har kun et kromosom men 100 vis af plasmider
* Tilfældig fordeling af plasmider ved bakterieldeling

46
Q

Forklar hvorfor man kan se biofilmdannelse ved osteomyelitis:

A

Biofilmdannelse ved en knogle infektion (dvs. osteomyelitis forårsaget af f.eks. S. aureus). Man ser en enkelt bakterie som sætter sig fast og begynder at opformere sig, hvorved den danner matrix omkring sig, som er en sej slim, og det har den betydning, at hvis der f.eks. kommer en neutrofil, så er de her klumper blevet for store til at de kan fagocyteres og antibiotika kan desuden heller ikke så godt trænge igennem dette seje slim og vil derfor ikke have effekt.

Under vækstlinjen laver blodkarrene nogle knæk og her løber blodet langsommere, så bakterien har nemmere ved at sætte sig fast her og så kan den begynde at danne f.eks. biofilm eller enzymer som nedbryder knoglevævet og giver anledning til pusdannelse (består hovedsageligt af neutrofile).

47
Q

Hvad er sideroforer?

A

Jern-bindende komponenter, der sidder på bakterierne, som er i stand til at stjæle jern fra kroppens celler ved at have højere affinitet. Nogle bakterier har brug for jern.

48
Q

Hvilken funktion har en kapsel?

A
  • Beskytter mod fagocytose, fremmer adhæsion og er et lager af bakterielle næringsstoffer.
  • Består af kulhydrater, ikke lipider ligesom kappe/membran.
49
Q

Hvordan udtrykkes virulensfaktorer, hvordan kan de udvekslet? Forklar desuden, hvad plasmider er:

A
  • Udtrykkes på baggrund af gener i kromosomet, bakteriofager eller plasmider.
  • Kan udveksles horisontalt mellem bakterier
  • Plasmider findes frit i bakteriers cytoplasma
  • Plasmider formere sig uafhængigt af bakteriens egen deling
  • De fleste bakterier har kun et kromosom men 100 vis af plasmider
  • Tilfældig fordeling af plasmider ved bakteriel deling
50
Q

Hvad er størrelsesforholdet mellem bakterier og virus?

A

Virus er 100 gange mindre end bakterier og der er ikke så mange virale virulensfaktorer som bakterielle viruslensfaktorer.

51
Q

Fimbriae og pili

A

Fimbria og pili er udløbere af cellemembranen. De har adhæsiner som pilus-asociated- proteins, fimbrial antigens, som binder til receptorer i mucus eller microvill

52
Q

🌿Redegøre for forskellige virale virulensfaktorer

A

Virus er obligat intracellulære (har brug for værtcellens metabolisme), hvorfor deres virulensfaktorer i høj grad hænger sammen med deres transport ind i targetcellerne og mekanismer til at undgå forsvarsmekanismer. Det kan således være bestemte ligander eller adhæsionsmolekyler på overfladen (ligand-receptor binding) af virus, som dog også bruges som antigener af immunforsvaret (TLR, NK-celler samt af CD8 T-celler), hvilket vil føre til akut inflammation.

53
Q

Der findes mange forskellige ligandreceptorer

A
  • Forskellig lokalisation på værtscellen (fx parvovirus (basolateralt, enterocytter, leukocyte- trafficking) og infectious bovin rhino-tracheitis (apicalt, resp. epithel)
  • En eller flere receptortyper pr virus
  • Receptorer på targetceller:
  • Neurotransmitter
  • Integriner
  • Adhæsionsmolekyler
  • Komplement regulatoriske proteiner
  • Fosforlipider
  • Kulhydrater
54
Q

Virus kan have en cytopatisk effekt

A
  • Virus effekt på targetceller
  • Skade og lysis af targetceller kan ske på alle stadier i den virale replikationscyklus
  • Celledød
  • Celle lysis
  • Persistent/latent
  • Proliferation
  • Malign transformation

Targetceller
* Hvis replikation af virus tillades – premissive cells
* Hvis replikation af virus ikke tillades – nonpremissive cells

55
Q

Hvorfor er virus ofte meget specialiserede til bestemte celletyper og væv?

A

Liganden på virusset kan binde til forskellige typer af receptorer på målcellen og der er en eller flere receptortyper pr. virus. Det kan være adhæsionsmolekyler, kulhydrater, proteiner, integriner, neurotransmittere, komplement regulatoriske proteiner, phosphorlipider mm.

56
Q

Hvad er viruseffekten typisk på målcellerne?

A
  • Viruseffekten på målcellerne vil ofte være celledød eller lysering af cellen.
  • Men nogle virustype kan give latente/persisterende infektioner eller medføre proliferation eller malign transformation af cellerne, f.eks. til en anden celletype.
  • Skade og lysis af targetceller kan ske på alle stadier i den virale replikationscyklus.
57
Q

Overordnet er der to typer virulensfaktorer hos virus. Hvilke?

A

1) adhæsion, replikation, udskillelse
2) mekanismer til at undgå værtens forsvarsmekanismer

58
Q

Hvilken betydning har bakterielle toksiner?
🌿Redegøre for forskellige bakterielle toksiner

A

De bakterielle toksiner er nogle af de mest afgørende virulensfaktorer for bakteriernes infektion og patogenese.

Toksinerne har betydning for bakteriernes kolonisering og invasion af væv. Toksinerne medfører enten cellulær dysfunktion eller celledød ved cytolyse eller apoptose, og vil være en af de primære årsager til store vævsskader ved nogle bakterielle infektioner, idet der aktiveres akut inflammation.

59
Q

🌿Redgøre for, hvordan bakteriel antibiotikaresistens kan opstå

A

Naturlig udvælgelse:
Naturlig udvælgelse spiller en central rolle i udviklingen af antibiotikaresistens. Når antibiotika anvendes til at behandle en infektion, dræber de følsomme bakterier, men nogle få bakterier med resistensgener overlever. Disse resistente bakterier formerer sig og giver anledning til en population, der primært består af resistente organismer.

Genetisk variation:
Bakterier har en høj reproduktionstakt, og deres genetiske materiale kan ændre sig hurtigt gennem mutationer og genoverførsel. Resistensgener kan overføres mellem bakterier gennem processer som konjugation, transformation og transduktion, hvilket fører til spredning af antibiotikaresistens.

Overførsel af resistensgener:
Resistensgener kan findes på bakteriers kromosomer eller på plasmider, som er små, selvstændige cirkulære DNA-strukturer. Plasmider kan let overføres mellem bakterier, hvilket betyder, at en bakterie, der udvikler antibiotikaresistens, kan overføre denne resistens til andre bakterier, selv af forskellige arter.

Selektionstryk fra antibiotika:
Brugen af antibiotika skaber et selektionstryk, der favoriserer overlevelse af resistente bakterier. De bakterier, der har udviklet resistens, vil have en fordel i overlevelse og reproduktion i nærværelse af antibiotika. Samtidig øges sandsynligheden for, at disse resistensgener overføres til efterkommere og andre bakterier.

60
Q

🌿Redegøre for antigen ”drift” og antigen ”shift” hos virus

A

Antigen drift:
Antigen drift refererer til gradvise ændringer i virusantigener som følge af mutationer. Disse små, kontinuerlige ændringer forekommer over tid og kan føre til tilpasninger af virusset. Antigen drift er især observeret hos influenza A- og B-virus og kan påvirke virkningen af eksisterende immunitet.

Antigen shift:
Antigen shift refererer til en pludselig og betydelig ændring i virusantigener, normalt som følge af udveksling af genetisk materiale mellem forskellige virusstammer. Dette kan føre til dannelse af nye virusvarianter, der kan være mere smitsomme eller undgå eksisterende immunitet. Antigen shift er ansvarlig for alvorlige pandemier, såsom influenzapandemier.

61
Q

Antigen/genetisk drift

A

(antigen) Genetisk drift
* Mest almindelige genom variation
* Naturlig mutation i genomet over tid
* Enkelt punktmutation
* Normalt har de ikke betydning
* Men de kan resulterer i et helt nyt protein
* Evt. øget patogenecitet

Genetisk drift: punktmutaiton (lndring af nukleotid) kan være
Neutrale: ingen ændring i aminosyresekvense og ingen ændring a f funktionel betydning
letale: ædelægger ufnktion som virus ikke kan undvære
Fordel: undslippe immunsystemet, ændring af receptor binding.

62
Q

Antigen/genetisk skift

A

Genetisk skift
* To eller flere forskellige
stammer af samme virus
kombineres
* Nyt virus med blanding af
gener fra de to originale vira
* Ofte med de mest patogene
virulensfaktorer fra de to
originale vira

63
Q

🌿Forklare den virale replikationscyklus

A

Virus har en meget bestemt replikationscyklus (huskeregel: APS-RU)

1) Adhæsion: vha. ligand-receptorbinding(er), herved receptor-medieret endocytose eller fusion med cellemembranen (kappeklædt virus)

2) Penetration: endocytose, frigivelse af nukleokapsid efter fusion m. membran eller fagocytose

3) Spredning i værtscellen: Viralt DNA eller RNA kommer ind i cytoplasma/kerne (eller hvor den nu skal hen)

4) Replikation: Viralt RNA/DNA overtager cellens normale processer for at danne kopier af sine egne komponenter. Viirusgenomet transskriberes, translateres og replikeres. Strukturelle proteiner og de nye nukleinsyrer pakkes i virioner.

5) Udskillelse af virioner ved knopskydning fra cellemembranen (kappeklædte virus) eller ved cytolyse (ikke-kappeklædte).

64
Q

Man snakker om 5 primære mekanismer, der kan gøre cellen antibiotikaresistens. Hvilke?

A

Der er primært 5 mekanismer, hvorigennem bakterier er antibiotikaresistente:
- Antibiotika optages ikke i cellen pga. cellevævsopbygningen
- Bakterien pumper antibiotika ud igen (efflux-pumper)
- Bakterien nedbryder antibiotikummet
- Bakterien øget antallet af mål for antibiotikummet (antallet af metaboliske enzymer som det skal ramme)
- Bakterien modificerer målet for antibiotikummet, f.eks. ved ændring af ribosomer eller cellevægsstrukturer

Desuden kan bakterierne gemme sig i biofilm og være metabolisk inaktive mens antibiotikabehandlingen foregår, hvorefter de kan bryde frem og give anledning til sygdom igen på et senere tidspunkt.

65
Q

🌿Forklare betydningen af interferoner

A

Forsvarsmekanismer:

  • Faktorer som stress, sundhed (ernæring), fugtighed, ventilation og sygdom (immunstatus) er prædisponere for virale infektioner
  • Barriere systemer
  • Immunologiske:
  • Cytotoksiske NK celler
  • Cytotoksiske T lymfocytter
  • Begge typer dræber virusinficerede celler.

Interferoner udskilles fra virusinficerede celler og er afgørende for at alarmere og tiltrække NK-celler og CD8 T-celler, der herved kan inducere apoptose i cellerne og begrænse virusreplikationen. Interferoner aktivere immunceller, forhindre virus replikation, inducere apoptose af de inficerede celler.

66
Q

Hvad betyder premissive cells og nonpremissice cells?

A

Hvis replikation af virus tillades - kaldes en premissive cells - fører til celledød

Hvis replikation af virus ikke tillades - kaldes en nonpremissive celle