K3.2 Inflammation og heling

Question 1

Marginering (randstilling)

Answer 1

Marginering (randstilling)

Ved inflammation begynder neutrofile at komme i kontakt med endotelkantnen hvor de ruller langs endotelfladen af blodkarret.
Der sker vasodilattaion.

Tydelig ‘kravling’ af neutrpfile langs endotelet - de begynder marginere langs kanten initeret af mediatore frigives ved infektion/endotelcelleskade.

Ved inflammation marginerer neutrofile langs den endotelbelagte karvæg. ER erythrocytterne udenfor karret = hemorrhagi. Hyperæmi, se billede.

Question 2

Leukocyt afhæsionskaskaden
MEGET VIGTIG

Answer 2

Leukocytadhæsionskaskaden

Makrofager har optaget patogener og frigivet cytokiner som TNF-alfa og IL-1. Dette påvirker endotelceller, hvilket fører til udtrykket af P-selektin, som kan binde til E-selektin på neutrofile celler og udløser binding til proteoglycan. På grund af en koncentrationsgradient af kemokiner i det inficerede væv, trækkes neutrofile celler automatisk mod det berørte område. Via integrin-ligand ICAM-1 trækkes neutrofilerne igennem endotelcellelaget og frigøres ind i vævet.

Fibrin fungerer som retningsanviser for neutrofile celler, der hjælper dem med at finde infektionsstedet.

Leukocytter, især neutrofiler, bevæger sig langs endotelet. Makrofagen frigiver cytokiner, hvilket fører til kontraktion af endotelcellerne og øger udtrykket af selektinerne P og E. Selektinerne udløser binding, så leukocytterne fastgøres langs væggen, og endotelet øger produktionen af proteiner, hvilket får leukocytterne til at rulle langsomt over selektinerne, indtil de binder sig til integriner som ICAM-1 og sidder fast. Derfra kan de trækkes gennem endotelaget og ud i vævet ved hjælp af PEDAM-1 og CD31.

BEMÆRK: MEGET VIGTIGT.

Question 3

Emigration af celler ved inflammation

Answer 3

Neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter, såvel som monocytter og leukocytter, følger den samme rute: De bevæger sig gennem endotelcellernes intercellulære forbindelser.

Emigration inkluderer typisk følgende trin:

Marginering: Leukocytter samles langs væggen af blodkarret.
Rulning langs endotelet: Leukocytterne bevæger sig langsomt langs overfladen af endotelcellerne.
Binding af selectiner: Selectiner på endotelcellerne binder til selectinreceptorer på leukocytterne.
Binding via integriner: Integriner, såsom MAC-1 og ICAM-1, bruges til at fastgøre leukocytterne til endotelcellerne.
Passage over endothelet: Leukocytter trækkes gennem endotelcellerne og forlader blodbanen.
Migration: Leukocytter bevæger sig altid mod kemotaktiske stimuli, der trækker dem mod det inficerede væv.
Under kontraktionen af endotelcellerne bliver de intercellulære forbindelser permeable for plasmaproteiner og leukocytter, hvilket muliggør ekstravasation.

Nogle af de vasoaktive mediatorer, der kan påvirke denne proces, omfatter histamin, serotonin, LTE2, bradykinin, TNF-alfa, IL-1 og PAF.

Question 4

🦋Redegøre for fænomenet kemotaksi og de vigtigste mediatorer for dette.

Answer 4

Kemotaksi, Def.: Retningsbestemt cellemigration (og pseudopodiedannelse af neutrofiler) mod højere koncentration af et kemotaksin. Specifikt påvirker kemotaksinerne (inflammatoriske mediatore) endotelcellerne til at udtrykke selektiner ved inflammation. Kemotaksiner kan være:
1) Plasmaderiverede
2) Deriverede fra inflammationsceller
3) Anden oprindelse
Bakterielle kemotaksiner
Døde celler (mitokondrier)
Nedbrydningsprodukter fra collagen

Question 5

Redegøre for fænomenet opsonisering og de vigtigste stoffer, der besidder denne egenskab.

Answer 5

Opsoniner: stoffer der fremmer fagocytose ved at reagerer med en overflade som 1) C3b og andre C komponenter 2) Fc delen af immunglobulinen 3) fibronectin.
OBS C-reaktivt protein binder sig til fagocytter og fremmer fagocytose af organismer der har bundet komplementfaktorer
Neutrofiler får mange opsonienr på overfladen så den letere kan fagocyterer inficerende patogener. Bakterier coates også i mange stoffer der bindes godt til neutrofile så de lettere kan fagocyteres.

Question 6

Overordnet kendskab til drabsmekanismer i fagolysosomer.

Answer 6

1) Oxygen-afhængig mekanisme:
oxygen radikal systemet: danner en masse frie radikaler. springe iluften go frigive radikalerne.
H2O2-myeloperoxidase-halid-systemet m.fl. jf. tabel 3-2. Meget toxisk.
2) Oxygen-uafhængig mekanisme → lysosomale enzymer mfl. HØjt indhold af mange lysosomale enzymer

Question 7

Redegøre for fagocytoseprocessen.

Answer 7

FAgocytose, batkeirer er opsiniseret med komplement så de bindes til neotrifler og spises i et fagocytosik vakuole der slemter sammen med fagolysosom med lysosomale enzymer der nedbryder og dræber patogenet (dagocytær degranulation). Fagolysosomet fordøjes og depris (affaldsstoffer) frigives af fagosomet.
Fagocytoseprocessen sker overordet via de øvre drabsmekanismer^.

Question 8

Kendskab til TNF med hensyn til regulationen af produktion samt funktion.

Answer 8

TNF-alfa
Tumor nekrose faktor alfa:
Produceres bl.a af monocyt/makrofager, lymfocytter. Er et vigtigt cytokin – mediator ved akut inflammation. Endotoxin (LPS) fra bakterier giver hurtigt og kraftigt (SÅ GIFTIGT) TNF a respons
Inducerer feber
Øger produktion af akut fase proteiner i leveren
Inducerer endotelceller til at producere pro- koagulationsfaktorer
Inducerer gluconeogenese og kakeksi (kroppen spiser sig selv)
Inducerer apoptose
Aktivere neutrofile
Man får feber pga inflammation, makrofager frigiver TNFalfa i blod som får lever til at dnane akutfaseproteiner go hypothalamus og hypofyse til at regulere temperatur da immunfosvarets celler virker bedre ved øget temperatur. endotelceller opreguelrer prokoagulationsfkatore og selektiner.

Knæled inficeret m. s. suis = ledbetændelse, brusk er fin men ifnektion er i synovialmembran og indei led ses purulent arthritis (gult pus). synovialmemrban afhrænsest med røde celler, neutrofile celler med lappedelt kerne.

Question 9

Kendskab til IL-1 med hensyn til regulationen af produktion samt funktion.

Answer 9

Interleukin 1 IL1
Produceres bl.a af monocyt/makrofager. Vigtigt cytokin – mediator ved akut inflammation
Feber
Øget produktion af akut fase proteiner i leveren
Stimulerer neutrofile til at cirkulere og til at frigive granula
Aktiverer T- og B –lymfocytter
Stimulerer PGE 2 (prostaglandin)syntese
Involveret i heling (vækstfaktor for fibroblaster)

Question 10

Redegøre for de forskellige akut-fase proteiner samt deres funktion.

Answer 10

Fibrinogen
Komplement (C3)
C-reaktivt protein CRP
De mindre vigtige akutfaseproitner som: Haptoglobin, Jernbindende proteiner, Fibronektin, Serum amyloid A

Kemiske mediatore i akut inflammation: Histamin, serotonin, bradykinin, Komplement systemet, arakidonsyrekaskade, Cytokiner:Kemokiner, Frie radikaler, Akut fase proteiner. Side 121-133! Læs(?) og få oversigt og systemer.
Akut fase proteiner: Hovedsagelig produceret i leveren. Koncentrationen i blodet ændres (med mere
end 25 %) i forbindelse med inflammation (både nogle der øges og falder). Inflammation som giver øget cytokiner som TNFalpha og IL-1 i blod = øget produktion.

Specifikt er de vigtigste akutfaseproteiner:
Fibrinogen
Komplement (C3)
C-reaktivt protein
De mindre vigtige akutfaseproitner som: Haptoglobin, Jernbindende proteiner, Fibronektin, Serum amyloid A

Question 11

Fibrinogen

Answer 11

Fibrinogen
Dannes i levern og frigives til plasma fra hepatocytten ved inflammation. Danner firbin i det inflamerede område efter kløvning af trombin. Øget sænkingsreaktion (aggregering af erythrocytter). Danner netværk som leukocytter kan kravle i. Fibrin kommer af fibrinogen og er derfor akutfaseprotein.

Question 12

CRP

Answer 12

C-reaktivt protein
Binder til bakterer og svampe og aktiverer komplementsystemet og er med til at lave coating/opsonisering af patogener.. Binder til molekyler i cellemembranen af bl.a. makrofager. Komplement kan herefter binde til cellerne hvilket facilitere til bakteriebindingen.
C-reaktivt protein inducerer således komplementafhængig opsonization af bakterier og bruges til diagnostik.

Question 13

Haptoglobin

Answer 13

Haptoglobin
Haptoglobin binder frit hæmoglobin som herefter optages af hepatocytter i leveren → Lipid perodixation mindskes.

Question 14

Jernbindende protein

Answer 14

Jernbindende proteiner
Jernbindende proteiner fjerner jern fra plasma og optages af bl.a. makrofager, mindre jern tilgængeligt for bakterier.

Question 15

Fibronektin

Answer 15

Fibronektin
Findes i plasma som dimer og i vævet som multimer og er et opsonin. Stimulerer kupfferceller til at fjerne bakterier. Koncentrationen i plasma falder i forbindelse med inflammation (forbruges). Har en rolle i helingsprocessen og fungerer som matrix for nyt kollagen og stimulerer adhæsion og migration af fibroblaster.

Question 16

Beskyttelse mod infektion

Answer 16

Medfødte (innate) immunsvar
Øjeblikkelig: 0-4 timer
Præformede non-specifikke effektorer
Medfødte (innate) immunsvar
Tidlig: 4-96 timer
Inflammation → tiltrækning og aktivering af effektor-celler og mediatorer
Specifikke (adaptive) immunsvar
Sen: > 96 timer

Transport af antigen til lymfoidt organ → priming af B og T celler → Klonal ekspansion og differention af effektor-celler (eks. plasmaceller / cytotoksiske T celler)
Inflammation: Specifikke ens strukturere ved patogener! Er til for at der altid kan ske en reaktion på udefrakommende skade eller infektion.
DAMP: Danger associeated molecular patterns
PAMP: patogen associated moleculat patterns

Question 17

Hvad er DAMP og PAMP, og hvordan regulerer faktorer som øget vaskulær permeabilitet, vasoaktive aminer, bradykinin, komplementfaktorer, leukotriner, platelet-activating factor, IL-1 og TNF-alfa immunresponsen på disse molekylære mønstre?

Answer 17

DAMP (Damage-Associated Molecular Patterns) og PAMP (Pathogen-Associated Molecular Patterns) er molekylære mønstre, der aktiverer immunresponsen. DAMP reagerer på vævsskader og stress, mens PAMP reagerer på patogener som bakterier og vira. Faktorer som øget vaskulær permeabilitet, vasoaktive aminer, bradykinin, komplementfaktorer, leukotriner, platelet-activating factor, IL-1 og TNF-alfa regulerer immunresponsen på disse mønstre ved at påvirke blodkarudvidelse, celletrafik og inflammatorisk reaktion.

Question 18

Redegøre for terminologien ved kroniske inflammationer.

Answer 18

Organ/ordandel
Udbredelse, tidsforløb, grad
Ekssudat Type
Serøs ekssudat: Serøst ekssudat/transsudat:
Nedsat tilbageløb af væske til venøse side af kar grundet øget kolloidosmotisk tryk i vævet ® ødem ® fortynder agens og medbringer Ig og opsoniner. Ses især ved akut inflammation i hud og respirationsveje. Ved akut allergisk respons. Ekssudat versus transsudat afhænger af protein indhold og celleindhold
Mukøs:slimet trådtrækeknde eksudat: som serøs eksudat med yderligere tilblanding af protein/kulhydrater). især i væv med bægerceller elmukøse kirtelr.
Pus / purulent ekssudat: Ekssudat domineret af neutrofile granulocytter samt celledebris. Gulgrøn til grågrøn farve og evt. ildelugtende (putrid). Purulent = suppurativ (pusdannelse)
Fibrinøs eksudat: Fibrinøs: ved karskader slipper fibrinogen ud af kar kløves af trombin ® fibrin. Nedsætter udslip af plasmaproteiner og spredning af bakterier og toksiner evt. ved tillukning af lymfekar, danner netværket hvormed fibroblaster og endotelceller senere kan vokse ind. Varierende mængde afhængig af omfang af skade og agens
Hermorrageisk eksudat ved blodtilblanding.
Pseudomembranøst inflammation (kataralsk) nflammation i slimhinde med ekssudation af fibrinog nekrose af øverste cellelag

Question 19

Udfald af inflammation

Answer 19

Inflammation:
Udfald af akut inflammation:
Reparation
Heling med fibrosering (bindevæv)
Abscesdannelse (byld)
Progression til kronisk inflammation

Question 20

Ønsket udfald af akut inflammation er tilbagevenden til normal struktur og funktion. Det sker hvis:

Answer 20

Ønsket udfald af akut inflammation er tilbagevenden til normal struktur og funktion. Det sker hvis:
Akut inflammation forløber i den rigtig rækkefølge
Initierende stimuli fjernes
Makrofager og lymfekar fjerne eksudat
Tilbage til normal vaskulær fysiologi
Stroma er intakt og kan understøtte regeneration af parenkym
Basalmembran er intakt
Det inflammatoriske respons fra neutrofile og makrofager inaktiveres

Question 21

Kronisk inflamamtion

Answer 21

OBS: man møder ofterer den kroniske inflammation da den akutte inflammation kun varer 5-6 dage og ikke når at opdages i tide. I den akutte inflammation er der domineret af: hyperæmi, exudation, neutrofile granulocytter, makrofager.
I den kroniske fase domineres af: lymfocytter, adaptive immunforsvar, plasmaceller, særligt makrofager, mest væsentligste er proliferation af kar og blodkar som nydannes og der kommer profliferation af fibroblaster og dannelse af bindevæv. Kronisk inflammation sker pga reperation af proliferiation af kar der medfører fibrose (Arvævsdannelse)

Question 22

Redegøre for kendetegn ved den kroniske inflammation.

Answer 22

Kronisk inflammation kendetegnes ved
Granulationsvæv
Angiogenese
Mononucleære celler makrofager, lymfocytter, plasmaceller
Reperation i knoglevæv

Question 23

Kronisk inflammation er kendetegnet ved: VIGTIG, en eller flere af disse faktorer skal være tilstede for at kunne betegne en kronisk inflammation:

Answer 23

a. Fibrøst væv (bindevæv) og arvævsdannelse

b. Nydannede kar (via proliferation)

c. Dominans af makrofager, lymfocytter og plasmaceller

d. Reparation i eks knoglevæv hvor der er reparation efter caleus eller i tværstribet muskulatur hvor der sker proliferation af muskelceller.

Question 24

Følgende inflamamtioner domineret af makrofager er altid kroniske - starter kronisk:

Answer 24

1)granulomatøs inflammation som tuberkulose
2)pyogranulomatøs inflammation

Question 25

Redegøre for opståen af kroniske inflammationer.

Answer 25

Kronisk inflammation er en inflammation af forlænget varighed (uger/måneder/år)
Progression af akut inflammation til kronisk inflammation skyldes 1) årsagen persisterer og 2) den akutte inflammatino gradvist går over i en kronisk inflammation og medføderer voldsom vævsskade og nekrose samt kronisk aktiv inflammation.
Årsagen til den kroniske inflammation varierer og betyder noget på den skade der forårsager inflammation. Normalt er der gradivst overgang og derfor både akut og kronisk. Så snart der er kroniske elementer er det en kronisk inflammation.
Kronisk aktive inflammationen har både akutte og kroniske elementer.

Question 26

Terminologi med pusforekomst

Answer 26

Purulent (suppurativ): indholdet af pus er dominerende
Absces (apostem): afgrænset purulent inflammation i en ikke præformeret hule (et hulrum man ikke er født med)
Flegmone: diffus purulent inflammation i løstvævet, formløst bindevæv. Kaldes cellulitis.
* Pustel: ansamling af pus i intraepitelial hule
* Empyema: ansamling af pus i et præformeret hulrum (et hulrum man er født med)
* Furunkel: purulent inflammation i en hårfollikel
* Karbunkel: en gruppe af furunkler

Question 27

Redegøre for processerne ved dannelse af en absces.

Answer 27

Abcesser dannes hvis akutte inflammationer ikke går i sig selv (eliminere agens+reperatio+heling). Persistere årsagen sker der med tiden vævskade og kronisk inflamamation som følge af granzymer fra NG og MF som omkrnaser agens. Pus foråsages primræt af pyogene baktierier og nekrosen er kemotaktisk for andre immunceller.
Med tiden tiltrækkes fibroblaster og danner kollagen og en fibrinkappe.

Question 28

Redegøre for karakteristika for den granulomatøse inflammation.

Answer 28

Langsomt udviklet inflammatino uden akut inflamamtorisk fase medføre:
Granulamatøs inflammation
Transmissible spongiforme encephalopatier TSE, prionsygdomme
M.fl. blandt visse virussygdomme.
Alle tre starter med lymofcytær infiltration og går direkte i kronisk inflammation.
Granulomatøs inflammation omfatter: Makrofager, epiteloideceller, kæmpeceller der enten blivevr tuberkuloide eller lepromatøse. GI er pr definitino altid kroniske. Er GI blandet med pus er der tale om pyogranulomatøse inflammationer.
Granulom: lille korn, domineret af makrofagere go deraf deriverede celler - enten fordi de er blevet meget eksporneret til at danne epiteloide celler eller fusioneret til kæmpeceller.
Er makrofager, epiteloide- og kæmpeceller i små granula er der en tuberkuloid granulomatøs infl.
Er makrofager, epiteloide- og kæmpeceller diffust over det hele er der tale om en lepromatøs granulomatøs infl.
Pusdannelse: Ved fremmedlevemr el. andet kan pyogranulomatøse infektieonr være tuberkuloide (i små granula) eller lepromatøse (diffuse).
Pyogranulomatøse inflammation: BÅde granulomatøs + purulent (suppurativ). De er opbygget ligeosm granulomatødese bortset fra centrum.

Question 29

Granulomatøs inflammation er altid ..

Answer 29

Granulomatøs inflammation er altid kronisk og Aggregater af store, meget aktiverede makrofager og kæmpeceller
Makrofager optager partikler/agens som de ikke kan nedbryde
Eksempler på agens:
Bakterier:
Mycobacterium tuberculosis, Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis, Brucella spp., Listeria monocytogenes, Norcardia, Salmonella
Actinobacillus lignieresii (aktinobacillose - giver træktunge i kvæg) Pyo-granulomatøs
Actinomyces bovis (aktinomykose, knogleaktunomykose i kæber, kvæg/svin) Pyo-granulomatøs
Staphylococcus aureus (botryomykose) Pyo-granulomatøs
Svampe (Histoplasma capsulatum, Blastomyces dermatitidis m.f.)
Protozoer: Toxoplasma gondii m.fl
Andet; Asbest, Silikat
Under GI udvikles makrofager til epiteloidceller; store og skumagtige. Makrofagerne fusioneres med kæmpeceller og styres af cytokiner udskilt af lymfocytter.

Question 30

OO: Opbygning af granulamatøs inflammation

Answer 30

Ved granulomatøs inflammation er de forskellige celler oftest lejret i en ensartet koncentrisk orden, hvor centrum afhænger af årsagen til det inflammatoriske respons. Det ekspanderende foci kaldes et granulom.
Disse Granulomatøse infektioner er opbygget på specifik måde:
Prototype:
Epitheloid- og kæmpeceller, makrofager.
Lymfocytter og plasmaceller.
Indkapsling (fibroblaster og kollagene tråde).

De involverede celler i GI:
Lymfocytter (CD8+ (cytotoxisk), CD4+ lymfocytter (TH1 (dirigere inflammation til at blive tuberkuloid som afgrænses og håndteres), TH2 (difigerer inflammation diffus lepromatøs granulamatøs inflammation), TH17 (regulering af immunrespons på slimhinder til allergier), THreg (disse reguelrer det hele)))
Ved kronisk inflammation ses ofte et blandet respons – nogle gange dog mere rene TH 1 eller TH 2 respons

Question 31

OO: opbygning af Eksudativ tuberkuløs inflammation,

Answer 31

Mycobacterium tuberculosis: Eksudativ tuberkuløs inflammation, kaseøs tuberkulose:
P) Primær forostning, bakterier ligger frit.
1) Epitheloid- og kæmpeceller.
2) Lymfocytter og plasmaceller.
3) Indkapsling (fibroblaster og kollagen.

Question 32

OO: Opbugning af pyogranulamatøs inflammation

Answer 32

Pyogranulomatøse inflammation opbygning minder om granulomatøse men cnetrom varierer da ætiologien er afgrlnset helt centralt af immunkomplekser og udenpå det liugger neutrofile granulocytter.
Actinobacillus, actinomyces og stafylokokker kan forårsage disse!
A) Agens omgivet af kolbelag → Udfældning af immunkomplekser.
H) Neutrofile granulocytter
1) Makrofager, epitheloid- og kæmpeceller
2) Lymfocytter og plasmaceller
3) Indkapsling (fibroblaster og kollagen)

Question 33

OO: Botryomykose, s. aureus - SPECIEL FORM FOR PYOGRANULOMATØS INFLAMMATION

Answer 33

Agens omgivet af zoogloea → eosinofilt materiale, homogent koblelag. Botryomykotiske. Zoogloea lag om infektiøs agens.
H) Neutrofile granulocytter
1) Makrofager, epitheloid- og kæmpeceller
2) Lymfocytter og plasmaceller
3) Indkapsling (fibroblaster og kollagen
Botryomykose: kronisk granulom i muskler eller bindevæv forårsaget af staphylococci

Question 34

opbygning af granulom

Answer 34

Opbygning af et Granulom:
Et granulom er en karakteristisk struktur, der dannes som et respons på vedvarende inflammation. Dets struktur indeholder følgende træk:

Centralt område: Granulomet indeholder et centralområde, som normalt er fyldt med inflammatoriske celler som makrofager og multinukleare kæmpeceller. Dette område er det primære sted for fjernelse og nedbrydning af den udløsende årsag, f.eks. patogener.

Rundt omkring centralområdet: Dette område indeholder aktiverede T-lymfocytter, som regulerer immunresponsen og bidrager til kontrol af inflammationen.

Ydre skede: Granulomet er ofte omgivet af en tæt ring af fibroblaster og bindevæv, som danner en kapsel. Dette forsøger at isolere og begrænse betændelsen.

Question 35

Opbygning af pyogranulomatøs læsion

Answer 35

En pyogranulomatøs læsion er en form for granulom, der er forbundet med infektioner, ofte forårsaget af bakterier eller svampe. Dens opbygning omfatter:

Central abscess: I midten af læsionen findes ofte en abscess, en ophobning af pus, der indeholder døde neutrofile hvide blodlegemer, bakterier og vævsnedbrydningsprodukter.

Granulom: Omkring abscessen danner et granulom sig, bestående af makrofager, multinukleare kæmpeceller og lymfocytter. Dette er en del af kroppens forsvar mod den infektiøse udfordring.

Fibrotisk kapsel: Ligesom i et almindeligt granulom, er læsionen ofte omgivet af en tæt fibrotisk kapsel for at forsøge at begrænse infektionen.

Question 36

Lepromatøs læsion

Answer 36

Lepromatøs Læsion (Lepra):
Lepromatøse læsioner er specifikke for Hansen’s sygdom (lepra), forårsaget af Mycobacterium leprae. Disse læsioner adskiller sig fra typiske granulomer ved deres opbygning:

Stor mængde mykobakterier: Lepromatøse læsioner indeholder en stor mængde mykobakterier i de inficerede celler, især makrofager.

Reduceret inflammatorisk respons: Sammenlignet med andre granulomer er immunresponsen reduceret i lepromatøse læsioner. Der er en mangel på aktiverede T-lymfocytter og en svag inflammatorisk reaktion.

Degeneration af væv: Lepromatøse læsioner resulterer i degeneration af hud og nerver i det berørte område.

Question 37

Redegøre for forudsætningerne for regeneration eller arvævsdannelse i forbindelse med heling efter en inflammation.

Answer 37

Alt der kan forårsage skade rejser altid akut inflammatorisk respons (blå mærke, skade). Som regel ses skader i respons på inflammationer, traumer (huller i huden). Ved minimale skader sker minimal akut inflammation. Ved større inflammationer sker andre ting og immunrespons kan blive kronisk. Neutraliseres skaden repareres vævett ypisk med arvævsdannelse og organisering (fagocytose og granulationsvæv).

Question 38

Helings tre trin

Answer 38

1) Inflammation: Clot-formation, kemotaksi. 6 dage.
2) Proliferation: reepithelering ved nyddannelse, angiogenese, granulationsvæv (vinkelrette kardannelser med fibroblaster). 12 dage.
3) Maturation: kollagenmatrix, sårkontrkation, collagen deposition. 16 dage.

Question 39

Redegøre for morfologien og de forskellige faser ved sårheling ved primam hhv. per secundam.

Answer 39

Primam og secumdam intentionem - sårheling
Heling pr. primam intentionem: Beskeden arvævsdannelse, Heling fra randene. Første gangs heling fra siderne af sår, derfor finder man ofte på at sy sår sammen og får mindst muligt arvævsdannelse.
Heling pr. secundam intentionem: Store mængder granulationsvæv, heling fra bunden af såret.

Question 40

Sår efter 24 timer og 96 timer

Answer 40

Efter 24 timer op til 96 timer (evt længere):
Der ses tegn på akut inflammation: rødme, varme, hævelse, smerte
Neutrofile granulocytter og makrofager ses i sårrande. Disse celler nedbryder og fagocyterer celledebris.
Matrix-metalloproteiner MMP’er er vigtige for nedbrydning af beskadiget ECM
Stor mitotisk aktivitet af basal epithel celler i sårrande som derefter migrerer og danner bro over såret
Efter ca. 96 timer
Makrofager dominerer, producerer kemotaktiske faktorer og vækstfaktorer som sætter gang i proliferationsfasen.
Fragmenter af kollagen, fibrin mv. giver også kemotaksi, celleproliferation og angiogenesis. Granulationsvæv med kollagen (fra fibroblaster)

Question 41

Sårhelings 5 faser

Answer 41

Sårhelings 5 faser.
Hæmostase:Trombose
Akut inflammation: NG og makrofag fagocyteere agens.
Proliferationsfase: Angiogenese, fragmenter af kollagen, fibrin er kemotaktiske, celleproliferation og angiogenese. Delvis nedbrydt ECM fjernes af MMP matrix metalloproteinaser.
Epithelialsering: Høj mitoseaktivitet, hyperplasi, hypertrofi af inaktive epitelceller i randne = vækst under sårskorpe der migrerer ind over fibrin. Epitelcller secerere kollagen type 4 + glycosaminoglycaner der danner ny basalmembran. Faktorer af trombrocytter, endotel, og fibroblaster stimulrer eptielcleler. Hårfolliklerog kirtler reetableres.
Remodelleringsfase:
Starter efter 3-4 uger. Umodens bindevæv modnes via ekstracellulært kollagendannelse. Fibroblaster giver kontraktion af arvæv, men mængen af arvæv afhænger af primam/sedunam intentionem.

Question 42

Redegørfor Granulationsvæv og fibronektins 6 roller

Answer 42

Granulationsvæv: Grundsubstans der forbinder væv og celler. Mitogen effekten effekt på fibroblaster og endotelceller.
Glukosaminglukaner GAG; Hyalronsyre, dermatan, chondroitin, heperansulfat.
Glukoproteiner: fibronektin + laminin
Kollagen + elastin, dannes af proliferede fibroblaster.

Redegør for granulationsvævets fibronectins 6 roller:
Fibronektin syntetiseres i lever og
1) øger følsomhed for vækstfaktore
2) fremmer adhæsion og migration af fibroblast, endotel go leukocyt
3) fremmer adhæsion af trombrocytter
4) fremmer vækst af epitelceller
5) ekstracellulært klister og matrix for kollagen
6) opsoniserende.

Question 43

Karakterisere et granulationsvæv samt hvorledes dette adskiller sig fra bindevæv.

Answer 43

Granulationsvæv er midlertidigt og dannes som en del af reparation efter sår og skader, mens bindevæv er permanent og findes i hele kroppen.
Granulationsvæv er rigt på inflammatoriske celler og nydannede blodkar, mens bindevæv hovedsageligt består af kollagenfibre og fibroblaster.
Granulationsvæv er mere aktivt og dynamisk, mens bindevæv er mere stabil og strukturelt.

Question 44

Redegøre (morfologisk og funktionelt) for angiogenesen i forbindelse med granulationsvævsdannelse.

Answer 44

Angiogenese (neovaskularisering): Indvækst af nye kar, særligt loakl mitose men også fra cirkulerende stamceller. Stimuelring kommer via fibroblast vækstfaktor FGF og vaskulrt endotelvækstfaktor VEGF, Hypoxi, Heparin

Endotelcellerne secernerer proteolytiske enzymer til at nedbryde basalmembran af ”stamkar”
Platelet-derived growth factor (PDGF) (fra trombocytter) stimulerer migration og proliferation af endotelceller
Fibroblast vækstfaktor (FGF) fra bl.a. fibroblaster stimulerer angiogenese
Vascular endothelial growth factor (VEGF) stimulerer angiogenesis
Transforming growth factor β (TGF β) fra bl.a. trombocytter stimulerer bl.a. fibroblaster – stimulerer
epitelialisation, aflejring af ekstracellulært matrix samt fremmer angiogenesis

Zone 1: Udviklet bindevæv, zone med modent bindevæv
Zone 2: Proliferation af kappilærnet og fibroblaster, zone af kappilærproliferation
Zone 3: Kappilære danner buer og udløberer, mange makrofager, zone af kappire. spouts og arches
Zone 4: Nekrose og eksudat, heterofile granulocutter, såroverfalde med fibrin og neutrofile granulocytter .Zonen af nekrosniske depri

Question 45

Fibroplasi: aktivering af fibroblaster og produktion af kollagen.

Answer 45

Fibroplasi: aktivering af fibroblaster og produktion af kollagen.
I inflammatorisk fase danner fibrin og serum proteiner et løst gel-agtigt netværk for migration af fibroblaster og endothelceller.
Bl.a. HIF-α og TGF-β er vigtige for fibroblast proliferation og migration.
FGF, PDGF, IL13 og TGF-β inducerer fibroblaster til at producere kollagen
Nogle fibroblaster indeholder myofibriller: myofibroblaster – vigtige ved remodellering
.
Granulationsvævet er konstant under forandring hvilket styres af vækstfaktorer.
Under modningsfasen sker: remodellering, reduceret kapillærnet, reduceret makrofager og fibroblaster samt ardannelse ved remodellering af arvæv.

Question 46

Laminitis (forfangenhed)

Answer 46

Aseptisk Inflammatorisk reaktion imellem knoglen o det epidermale horndannende lag, specielt hos okse og hest (specielt ponyer efter foling - hvis de ikke har afstøbt placenta).
Årsager, bl.a.: Forædning, Metaboliske årsager, Endotoxiner, White line disease, Akut noninfektiøs inflammatorisk reaktion ødem og løsning af hovkapsel (i enkelte tilfælde infektiøs), Kraftig påvirkning af hele dyret

Drejning af hovben
Udvidet rum mellem hovben og hovkapsel
Ved kronicitet udfyldes rummet med
granulationsvæv → nedsat funktion

Question 46

Redegøre for forhold, der intefererer med sårheling

Answer 46

Lokale forhold: infektion, fremmedlegmer inkl nekrotisk væv, bevægelse og mangelende fiksering, manglende blodforsyning.
.
Systemiske forhold: høj alder der giver ringere reperationsevne, proteinmanglel særligt s.holdige aminosyre, Vitamin C mangel, endokrine forstyrrelser som diabetes mellitus), lav og høj temperatur, kemoterapi og stråling, immundefekter.

Kelloiddannelse: når granulationsvævsdannelse kommer ud af kontrol. Efter kvinder har ofreåraget ansigtsløft udvikler det sig til at de danne excesive mængder granulationsvæv. Der er typisk mere i hestenes ben end truncus

Question 47

Sårhelingens faser

Answer 47

1) Inflammation
2) Proliferation
2a) Angiogenese
2b) Epithelialisering
2c) Fibroplasi
3) Remodelleringsfasen.

1.Inflammation: NG og makrofager nedbryder og fagocytere celledepris når agens er væk.
2.Proliferationsfasen er den fase hvor der dannes angiogenese (nyt endotel), epithelialsering (epitel), og fibroplasi (nyt bindevæv).
a) Angiogenese - Angiogenese (neovaskularisering): invækst af nye kar, særligt loakl mitose og fra cirkulerende stamceller. Stimulering til angiogenese kommer af FDF, VEGF, hypoxi og heparin.
Angiogenese opstår når endotel secernere proteolytiske enzymer til at nedbryde basalmemrban af ‘stamkar’. PDGF stimulerer migration go proliferation af endotelceller ud i vævet.
FGF dannes af fibroblaster og stimulerer angiogenese.
VEGF dannes af vaskulært endotel og stimulere angiogenese og karnydannelse.
TGF-ebta fra trombocytter stimulerer fibroblaster og epithelialisation, aflejring af ekstracellulært matrix go fremmer angiogenese.
b) Epitheliasering - øget mitoseaktivitet, hyperplasi go hypertrofi af intakte epitelcelelr i randen af et sår. Epitelcellerne proliferer under sårskorpen og migrere over fibrinlaget.
Epitelceller secerere kollagen type 4 og GAGS der danner den nye basalmembran over såret. Epidermal growth factor EGF og Transforming growth factor TGF produceret i trombocytter, endotel og fibroblaster stimulere epitel.
c) Fibroplasi - aktivering af fibroblaster og produktion af kollagen. I inflammatorisk fase danner fibrin og serum proteiner et løst gel-agtigt netværk for migration af fibroblaster og endothelceller.
Bl.a. HIF-α og TGF-β er vigtige for fibroblast proliferation og migration.
FGF, PDGF, IL13 og TGF-β inducerer fibroblaster til at producere kollagen
Nogle fibroblaster indeholder myofibriller: myofibroblaster – vigtige ved remodellering
.
Granulationsvævet er konstant under forandring hvilket styres af vækstfaktorer.
Under modningsfasen sker: remodellering, reduceret kapillærnet, reduceret makrofager og fibroblaster samt ardannelse ved remodellering af arvæv.

3) Remodeleringsfase: Starter efter 3-4 uger hvor umodent vindevæv bliver modent via ekstracellulæer kollagendannelse. Myofibroblsaterne kontrahere granulatiosnvævet, ved primær heling efterlades kun lidt arvæv.