Hjertet, hjerteslaget, hjertets pumpearbejde og blodets vej rundt

Question 1

Hvilke overordnede funktioner er knyttet til kredsløbet og blodets cirkulation i kroppen?

Answer 1

Kredsløbets funktioner omfatter Transport af vand og forskellige stoffer til og fra kroppens celler.
Bekæmpelse af infektioner vha. transport af immunforsvarets celler og stoffer. Kroppens temperaturregulering samt fordeling af varme dannet i arbejdende muskler.

Question 2

Beskriv kort hjertets opbygning ift. hjerteskillevæg og kamre.
Hvad hedder hjertets fire kamre og hvor er de placeret?

Answer 2

Hjertet er en hul muskel med en skillevæg (septum cordis), der deler hjertet op i to halvdele.
Hjertet har fire kamre, to i hver halvdel.
Øverst ligger atrium dext. og sin. (højre og venstre forkammer)
Herunder ligger ventriculus dext. og sin. (højre og venstre hjertekammer).

Question 3

Hvad hedder de klapper, der adskiller atrier og ventrikler?

Hvad er klappernes funktion?

Answer 3

Klapperne, der adskiller atrier og ventrikler hedder tricuspidalklappen (højre side) og bicuspidalklappen (venstre side).
Klapperne kaldes også samlet AV klapperne.
Klappernes funktion er at ensrette blodstrømmen under hjerteslaget, således at blodet kun kan flyde den rigtige vej rundt (fra atrier mod ventrikler).

Question 4

Hvad hedder de klapper, der findes ved indgangen til hjertets to store fraførende arterier?
Hvad er klappernes funktion?

Answer 4

Klapperne, der sidder i starten af de store fraførende arterier hedder aortaklappen (i aorta) og pulmonalklappen (i truncus pulmonalis).

Klappernes funktion er at ensrette blodstrømmen under hjerteslaget, således at blodet kun kan flyde den
rigtige vej rundt (fra ventrikler og ud gennem arterierne mod krop og lunger).

Question 5

Hvad hedder hjertevæggens tre lag?
Hvilken funktion har det inderste glatte lag?
Hvilken funktion har det midterste muskuløse lag?

Answer 5

Hjertevæggens lag er endokardiet (inderst), myokardiet (i midten) og perikardiet (yderst).
Endokardiets glatte overflade tillader blodet at flyde gnidningsfrit gennem hjertets kamre.
Myokardiets kraftige muskulatur muliggør hjertets pumpearbejde.

Question 6

Hvad er det latinske navn for hjertet?
Hvor sidder hjertet og hvordan er det beskyttet mod
udefrakommende påvirkning?

Answer 6

Det latinske navn for hjertet er cor.
Hjertet sidder i brystkassen (thorax) i mellemrummet mellem lungerne (mediastinum), med hjertespidsen pegende let mod venstre. Hjertet hviler på mellemgulvsmusklen (diaphragma).
Brystkassens organer beskyttes bl.a. af ribben, brystben og rygsøjle.

Question 7

Hvad hedder den arterie, der fører iltet blod fra hjertets venstre ventrikel?
Hvordan er trykket på blodet og hvor skal blodet hen?

Answer 7

Arterien, der fører iltet blod fra hjertets venstre ventrikel og ud i kroppen hedder aorta.

Trykket på blodet er højt.
Det høje tryk er skabt ved sammentrækning (systole) af
ventriklen.

Question 8

Hvad hedder den arterie, der fører afiltet blod fra hjertets højre ventrikel?
Hvordan er trykket på blodet og hvor skal blodet hen?

Answer 8

Arterien, der fører afiltet blod fra hjertets højre ventrikel mod lungerne hedder truncus pulmonalis.
Trykket på blodet er højt.
Det høje tryk er skabt ved sammentrækning (systole) af ventriklen.

Question 9

Hvad hedder de vener, der fører iltet blod mod hjertets
venstre atrium?
Hvordan er trykket på blodet og hvor kommer blodet fra?

Answer 9

Der er to vener fra hver lunge, der fører iltet blod mod venstre atrium.
Fra højre lunge føres blod via vv. pulmonales dext. og fra venstre lunge føres blod via vv. pulmonales sin. Trykket i venerne er lavt.

Question 10

Hvad hedder de vener, der fører afiltet blod mod hjertets
højre atrium?
Hvordan er trykket på blodet og hvor kommer blodet fra?

Answer 10

Der er to store vener, der fører afiltet blod mod højre atrium.
Blod fra underdelen af kroppen føres til atriet via vena cava inferior (den nedre hulvene), mens blod fra arme, hoved og overkrop føres til atriet via vena cava superior (den øvre hulvene).
Trykket i venerne er lavt.

Question 11

Hvad hedder de arterier, der forsyner hjertets muskulatur
(myokardiet) med iltet blod?
Hvorfor et det vigtigt at myokardiet modtager rigeligt
med iltet blod?

Answer 11

Muskulaturen i hjertevæggen (myokardiet) forsynes af frisk iltet blod via aa. coronaria (koronararterier eller
kranspulsårer). Disse arterier udspringer fra starten af aorta.
Myokardiet kræver rigeligt med iltet blod, da muskelcellernes arbejde kræver meget energi (og dermed meget ilt og næring) for at kunne få hjertet til at slå.

Question 12

Hvilke tre faser kan en hjertecyklus (et hjerteslag)
opdeles i?
Hvad sker der i disse faser?

Answer 12

Et hjerteslag kan inddeles i følgende tre faser:

• Atriesystole: Blod presses fra atrier til ventrikler (i begge sider)
• Ventrikelsystole: Blod presses fra ventrikler mod de fraførende arterier (i begge sider)
• Fælles diastole: Hele hjertet slapper af og kan fyldes med blod fra krop og lunger.

Question 13

Hvilke dele indgår i hjertets ledningssystem?

Hvad er funktionen af dette ledningssystem?

Answer 13

I hjertets ledningssystem indgår sinusknuden (laver elektriske impulser) samt Hiske bundt og Purkinjefibre (udbreder impulser gennem myokardiet).
Ledningssystemet sikrer, at hjertet trækker sig korrekt sammen under et hjerteslag.

Question 14

En del af ledningssystemet i hjertet kaldes sinusknuden.

Hvor findes sinusknuden og hvad er dens funktion?

Answer 14

Sinusknuden findes i hjertevæggen øverst i højre atrium (forkammer).
Sinusknuden er en samling specialiserede myokardieceller, der kaldes hjertets ”rytmegenerator”.

Sinusknuden er indstillet til at lave et antal elektriske impulser pr. minut, der bestemmer pulsen (antal hjerteslag pr. minut).

Question 15

Hvorfor det er vigtigt, at atrier trækker sig sammen oppefra og nedefter, mens ventrikler skal trække sig sammen nedefra og opefter?

Answer 15

Atrier skal trække sig sammen oppefra og nedefter, hvilket sikrer at blodet flyder den rigtige vej (fra atrier mod ventrikler).
Ventrikler trækker sig sammen nedefra og opefter, hvilket sikrer at blodet føres mod de fraførende arterier i toppen af ventriklerne (og ikke ned i bunden af hjertet).

Question 16

Hvorfor er det hensigtsmæssigt, at der under hjerteslaget er en lille forsinkelse i impulsoverførslen fra atrier til ventrikler?

Answer 16

Den lille forsinkelse i impulsoverførslen fra atrier til ventrikler sikrer, at der er tid til en ordentlig tømning af atrieblod ned i ventriklerne, inden ventriklerne trækker sig sammen og pumper blodet mod de fraførende arterier.

Question 17

Hvad er en EKG-måling og hvad kan man bruge denne

undersøgelse til?

Answer 17

En elektrokardiografi (EKG) er en undersøgelse af dannelsen og udbredelsen af elektriske impulser i hjertet.
EKG bruges til at undersøge, om hjertet fungerer korrekt under hjerteslaget.

Question 18

Hvornår kan man i hjertecyklus høre henholdsvis 1. og 2. hjertelyd (med et stetoskop)?

Answer 18

Man kan med et stetoskop høre to lyde, hver gang hjertet slår et slag.
Første hjertelyd høres under ventrikelsystolen, når tri- og bicuspidalklapper lukker for adgang til atrierne.
Anden hjertelyd høres under den fælles diastole, når aorta- og pulmonalklapper lukker for adgang til ventriklerne.

Question 19

Hvad er hjertefrekvensen (pulsen) et udtryk for?
Hvad hedder den type blodkar, hvor man kan måle pulsen?
Nævn nogle faktorer, der kan påvirke pulsen.

Answer 19

Hjertefrekvensen er et udtryk for antallet af hjerteslag pr. minut (helt præcist: antallet af systoler i venstre ventrikel pr. minut).
Pulsen måles på arterier (kaldes også pulsårer).
Pulsen kan påvirkes af fx psykisk stress (nervøsitet, angst mv), fysisk aktivitet, blodtab eller dehydrering.

Question 20

Hvor på kroppen kan pulsen registreres?

Giv nogle eksempler (gerne med latinske navne).

Answer 20

Pulsen registreres på yderligt liggende arterier.
Pulsen kan tælles på bl.a.
- Arteria radialis (håndleddet)
- Arteria carotis communis (halsen)
- Arteria femoralis (lysken)
- Arteria dorsalis pedis (fodryggen)

Question 21

Over hvor lang tid tæller man normalt en puls?

Nævn nogle situationer, hvor det vil være nødvendigt at tælle pulsen over et helt minut.

Answer 21

Pulsen tælles normalt over 15 sekunder (ganges med 4) eller 30 sekunder (ganges med 2).
Det kan være nødvendigt at tælle pulsen over et helt minut, hvis den er uregelmæssig eller meget langsom.

Question 22

Hvad er normalområdet for hvilepuls hos voksne?
Hvorfor har kvinder og børn normalt en højere hvilepuls
end mænd?

Answer 22

Hvilepulsen for voksne ligger normalt mellem 60-70 (for mænd) og 70-80 (for kvinder).
Kvinder og børn har normalt en højere hvilepuls end mænd, da de har et mindre hjerte (ift. kroppens størrelse).
Et mindre hjerte giver et mindre slagvolumen, og den højere puls er en kompensation herfor (prøver at opretholde et passende minutvolumen).

Question 23

Hvad kaldes en høj hvilepuls (over 100 slag/minut)?

Hvad kaldes en lav hvilepuls (under 50 slag/minut)?

Answer 23

En høj hvilepuls (over 100 slag/min) kaldes takykardi.

En lav hvilepuls (under 50 slag/min) kaldes bradykardi.

Question 24

Hvad betyder slagvolumen (ift. hjertets pumpearbejde)?

Hvad er det normale slagvolumen i hvile?

Answer 24

Slagvolumen er et udtryk for den mængde blod, der pumpes ud af hver ventrikel under et hjerteslag (ml/slag).
Normalt vil der i hvile blive pumpet ca. 70 ml blod ud af hver ventrikel under et hjerteslag.
Dvs. 70 ml fra højre ventrikel (mod lungerne) og 70 ml fra venstre ventrikel (mod kroppen).

Question 25

Hvad har arterietrykket og hjertets kontraktilitet af betydning ift. slagvolumen?

Answer 25

Et højt tryk i de store arterier (aorta og truncus pulmonalis) kan nedsætte slagvolumen, da det høje tryk udgør en modstand mod det tryk, ventriklen skaber. Nedsat kontraktilitet (evne til at trække sig sammen) i hjertet kan nedsætte slagvolumen, da ventriklerne ikke er i stand til at skabe et tilstrækkeligt højt tryk på det blod, der skal pumpes videre.

Question 26

Hvad har venetrykket og diastolens varighed af

betydning ift. slagvolumen?

Answer 26

En nedsat fyldning af hjertet under diastolen kan medføre nedsat slagvolumen (der er ikke så meget blod at pumpe videre).
Nedsat fyldning af hjertet kan være en konsekvens af:
- nedsat tryk i de store tilførende vener (fx pga. venestase)
- meget høj puls med deraf følgende reduktion i diastolens varighed.

Question 27

Hvad er hjertets minutvolumen et udtryk for?

Hvad afhænger minutvolumen af?

Answer 27

Hjertets minutvolumen er et udtryk for den mængde blod, der pumpes ud af hver ventrikel pr. minut (ml/min).
Minutvolumen afhænger af pulsen (antal slag pr. min) og slagvolumen (mængde blod pr. slag).
Minutvolumen = puls x slagvolumen.

Question 28

Hvor stort er et normalt minutvolumen i hvile?

Forklar, hvordan en meget høj puls kan reducere minutvolumen?

Answer 28

Et normalt minutvolumen i hvile ligger på ca. 5 liter.
En meget høj puls kan forkorte diastolen i en sådan grad, at der sker en meget dårlig fyldning af hjertet.
Herved falder slagvolumen og dermed minutvolumen (på trods af den høje puls).

Question 29

Bliver der pumpet den samme mængde blod ud af højre og venstre ventrikel? – Forklar.

Answer 29

Minutvolumen er det samme for højre og venstre ventrikel.
Den mængde blod, der pumpes fra venstre ventrikel ud i kroppen, er den samme mængde, der kort tid efter
ankommer til hjertets højre halvdel for derefter at blive pumpet fra højre ventrikel mod lungerne.

Question 30

Hvad er normalområdet for blodtrykket i hvile?

Hvorfor er det hensigtsmæssigt at måle fx puls og blodtryk, når patienten er i hvile?

Answer 30

Normalområdet for blodtrykket i hvile ligger mellem 100/60 – 140/90 mm Hg (millimeter kviksølv).
Ved altid at måle puls, blodtryk og andre vitale værdier i hvile sikres, at de målte værdier kan sammenholdes med normalområder (der også er i hvile) samt at en udvikling kan følges over længere tid, hvis en værdi konsekvent måles under de samme forhold.