Faste og underernæring Flashcards

1
Q

Hvad forstås ved underernæring?

A

Når fødevareindtaget ikke møder kroppens fysiologiske minimumsbehov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad forstås ved fejlernæring?

A

Fejlernæring omfatter både underernæring og overernæring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn 5 årsager til at underernæring opstår.

A

Hos patienter:

  • Kræft
  • Sår og skader
  • Diarré
  • Depressioner
  • Misbrug
  • Kronisk sygdom

Risikoen forstærkes hos ældre hvis de er:

  • Ensomme og bor alene
  • Har nedsat appetit
  • Fysisk inaktive
  • Demente (da de kan glemme at spise)
  • plagede af dårlig tandstatus og synkefunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn 3 symptomer på underernæring.

A
  • Muskelatrofi på overarme, lår og balder
  • Fremstående knogler
  • Tynd hud
  • Perifære ødemer
  • Slimhindeforandringer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn 3 konsekvenser ved manglende protein i kosten.

A
  • Celledelingsprocessen hæmmes, så der ikke nydannes væv særlig effektivt. Dette indebærer blandt andet dårlig sårheling.
  • Der dannes ikke tilstrækkeligt med hormoner og Transportproteiner
  • Der dannes ikke tilstrækkeligt med immunceller og antistoffer
  • Indre organer, herunder hjerte, lever og diafragma ikke fungerer optimalt.
  • Svækket absorptionskapacitet, da musklerne i tarmene er atrofieret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad forstås ved faste?

A

Faste dækker over alt fra total afholdenhed til situationer hvor kroppen ikke tilføres tilstrækkeligt med næring.

Faste kan også dække over religiøse begivenheder, hvor fødevarer ikke indtages i særlige tidsrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Sker der øget eller mindsket proteinnedbrydning ved faste?

A

Under faste sker der en øget nedbrydning af musklernes protein, så kroppen kan omsætte proteiner til energi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ved langvarig faste ses adaptation. Hvad menes med dette?

A

Væv som muskler, lever og nyrer begynder at bruge frie fedtsyrer i stedet for glukose. På denne måde spares glukosen til brug i hjernen.

Kroppens basale stofskifte nedsættes også. Efter 14 dage vil niveauet være ca. 30% under det normale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ved langvarig faste dannes ketonstoffer. Hvor dannes de? Hvor forbrændes de især?

A

Ved forbrænding af frie fedtsyrer i muskler, lever og nyrer.

De forbrændes især i hjernen, hvor ketonstofferne kan passerer blod-hjernebarrieren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken syre/baseforstyrrelse ses ved stor produktion af ketonstoffer?

A

metabolisk acidose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad forstås ved stressmetabolisme?

A

Kroppens omprioritering af normale fysiologiske behov til livsvigtige funktioner.

Dette omfatter bl.a. mobilisering af kroppens proteindepoter i f.eks. muskler, til livsvigtige aminosyrer til celledeling, hormonproduktion o.l.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ved stressmetabolisme sker der en øget proteinnedbrydning. Hvilke konsekvenser har
dette for:
tarmens muskulatur, immunforsvar, sårheling og absorption af næringsstoffer fra tarmen?

A

Tarmens muskulatur svækkes, således at peristaltikken bliver mindre effektiv.

Der vil være dårlig sårheling.

Immunforsvaret vil være svækket

Der vil være malabsorption i tarmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn 4 forskelle på stofskiftet ved faste og stressmetabolisme.

A
  1. Ved faste vil man se adaptation
  2. Ved faste vil hvilestofskiftet falde
  3. Ved faste produceres mindre insulin
  4. Ved faste sker der nedsat proteinnedbrydning
  5. Ved faste vil proteinsyntesen falde
  6. Ved faste vil dannelsen og omsætningen af ketonstoffer stige
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad forstås ved primær og sekundær ernæringsscreening?

A

I den primære screening stilles 4 ja/nej spørgsmål.

Svares der ja til bare ét af spørgsmålene, fortsættes med sekundær screening som giver et resultat på en skala mellem 0 og 7. Jo højere, jo større risiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly