Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hansenberg - VSP 2021 > HF4 - Vet. sygepleje > Flashcards

HF4 - Vet. sygepleje Flashcards

1
Q

Hvilket organ tager først skade ved for lidt ilt i kroppen?

A

Hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad betyder hypoxi?

A

Iltmangel i vævene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder hypoxæmi?

A

Iltmangel i blodet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder dyspnoe?

A

Besværet vejrtrækning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er iltindholdet i atmosfærisk luft?

A

21% på jordens overflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er SpO2?

A

Iltmætningen i blodet.
Hvor meget af det hæmoglobin der er i blodet der bærer på et iltmolekyle. Måles i procent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad skal SpO2 ligge på?

A

Mindst 95% ved en sovende patient.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er FiO2?

A

Fraktion af ilt/O2 i indånding.

Ligger ved normal indånding af atmosfærisk luft på 21%. Den kan gøres højere, hvis der er brug for det ved iltterapi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke metoder kan bruges til at levere iltterapi? (8)

A

Iltmaske.
Ilthjelm.
Ilttelt.
Flow by.
Nasal kateter.
Iltbrille.
Iltbur.
Ilthætte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Fordele ved iltmaske?

A
  • Effektiv og hurtig at etablere.
  • Tillader undersøgelse og behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er ulemperne ved iltmaske?

A
  • Stress
  • Co2 ophobning i masken.
  • Varme og kondens.
  • Konstant overvågning.
  • Lækage
  • Obs spild
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Fordele ved ilthjelm?

A
  • Tolereres ofte godt.
  • Minus stress
  • Behøver ikke holder til dyret.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ulemper ved ilthjelm?

A
  • Varme og kondens.
  • Ophobning af Co2.
  • Kun sideleje.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fordelene ved ilttelt?

A
  • Ingen stress.
  • Konstant høj iltkoncentration.
  • Kan være hjemmelavet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Ulemperne ved ilttelt?

A
  • Kan ikke undersøges.
  • Falder hver gang man åbner.
  • Temperatur
  • Co2 ophobning
  • Kræver monitorering
  • Kondens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fordele ved flow by?

A
  • Stresser ikke
  • Hurtig metode
  • God til præoxygenering
  • Ingen Co2 ophobning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ulemper ved flow by?

A
  • Stort spild hvis dyret skal ligge på ilt længe.
  • Skal holdes tæt til næsen, som nogle patienter vil prøve undgå.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Fordele ved nasalkateter?

A
  • God til længere tid.
  • Minus stress
  • Mulighed for undersøgelse
  • Ingen Co2 ophobning
  • Mindre overvågning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ulemper ved nasalkateter?

A
  • Selve anlæggelsen
  • Kan trækkes ud af patienten
  • Slimhindeirritation
  • Ventrikeldilatation ved fejlplacering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Fordele og ulemper ved iltbrille?

A
  • Selve anlæggelsen
  • Kan trækkes ud af patienten
  • Slimhindeirritation
  • Ventrikeldilatation ved fejlplacering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Fordele ved iltbur?

A
  • Co2 sorteres fra
  • Iltkoncentration kan styres
  • Temperatur kan styres
  • Minimalt stress
  • Langtidsbehandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Ulemper ved iltbur?

A
  • Svingende iltkoncentrationer ved undersøgelse
  • Buret passer ikke til alle størrelse patienter
  • Kræver højt flow, dyr løsning
  • Absorberkalk skal skiftes ofte
  • Larmer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Fordele ved ilthætte?

A
  • Tolereres godt
  • Alle kan lave det (krave f.eks.)
  • Nem
  • Undersøgelse og behandling muligt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Ulemper ved ilthætte?

A
  • Risiko for Co2 ophobning på trods af huller
  • Stressfaktor afhængig af dyret
  • Tidsforbrug
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvis hunden hurtig skal have ilt, men ikke længere varende, hvilken metode?

A

Flow by eller iltmaske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvis hunden skal have ilt i længere tid, hvilken metode?

A

Iltbur eller nasalkateter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvis hunden skal have ilt og man skal monitorere f.eks. tage blodtryk af patienten løbende, hvilken metode?

A

Nasalkateter, iltbrille, ilthætte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvis patienten bliver stresset af at blive fikseret, hvilken ilt metode ville man så bruge?

A

Iltbur, ilttelt, nasalkateter, iltbrille.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er følgerne af hypoxi?

A

Iltmangel = Dysfunktion i vitale cellulære funktioner og i sidste ende celledød.

iscæmi = iltmangel i vævet
infarkt = vævsdød som følge af iscæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved hypoxi?

A
  • Hyperpnø (hurtig vejrtrækning)
  • Dyspnø (besværet vejrtrækning)
  • Cyanose (blålige slimhinder)
  • Tachycardi (hurtig hjerterytme)
  • Arytmi
  • Uro
  • CNS depression
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er årsagerne til hypoxi?

A
  • Hypoventilation (utilstrækkelig vejrtrækning)
  • Manglende ilt i inspirationsluften
  • Shock
  • Lungeproblemer
  • Hjerteproblemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er det overordnede formål med at udføre iltterapi?

A

Øge iltmætningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Nævn metoder der kan evaluere om iltterapien virker.

A
  • Spo2 (iltmætning, tungeklips)
  • Klinisk us, forsvinder symptomerne?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er den anbefalede FiO2 ved iltbehandling?

A

30-40%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Kan iltterapi være farligt?

A

Ja.
* Indånding af for meget Co2.
* Højt iltindhold i lang tid –> skader på lungernes alveole epithel, så der sker ændringer i lungevævet og funktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvorfor kan befugtning af ilten være nødvendig?

A

Der er normalt fugt i den ilt vi indånder, men ikke i den vi indgiver. Den kan udtørrer slimhindender, hvilket vil øge risikoen for agens –> Inflammation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er hypotermi?

A

Under afkøling

Hund: <37,5 C
Kat: <38 C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad kan være årsager til hypotermi?

A
  • Manglende varmeproduktion (sygdom, alder, dårlig ernæring, manglende pels, traume)
  • Manglende termoregulering pga lægemidler.
  • Kolde overflader.
  • Overdreven forberedelse (klip, vask, sprit)
  • Operationssår i abdomen eller thorax.
  • Små dyr er mere udsatte end større dyr, pga overfladearealet.
  • Neonatale med dårlig termoregulering.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er symptomerne på hypotermi?

A
  • Kold at føle på
  • Nedsat kernetemperatur
  • Rystelser
  • Forlænget opvågning
  • Hypoventilation (utilstrækkelig vejrtrækning)
  • Arytmier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvorfor bliver opvågningen forlænget ved hypotermi?

A

Alle processor i kroppen går langsommeren når man er kold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke følger er der af hypotermi?

A
  • Hypoxi pga øget iltforbrug ved rystelser og hypoventilation.
  • CNS påvirkning pga forlænget opvågning.
  • Arytmier og nedsat cardiac output.
  • Dårligere heling.
  • Øget infektionsfare.
  • Ubehag og dårlig oplevelse hos patienten.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke metoder kan bruges til varme af patienten?

A
  • Isolering
    Tæpper, 1. hjælpsfolie, sokker, bobbelplast, flamingopude.
  • Opvarmning
    Varmepude, bearhugger, opvarmet væske, væskepose, varmelampe, kropsvarme.
  • Generelle tiltag
    Temp. i op-rum, gnub patient, varme allerede ved præ, tid med vand og sprit.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke hovedområder skal overvåges postanæstetisk på patienten?

A
  • Bevidsthed
  • Respiration
  • Temperatur
  • Smerte
  • Kredsløb
  • Frie luftveje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad kan være årsager til blokerede luftveje?

A
  • Blod
  • Savl
  • Slim
  • Opkast
  • Hævelse fra tubus eller allergi
  • Brachiocephal syndrom (sammenklapning af trachea)
  • Forkert lejring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er symptomerne på blokerede luftveje?

A
  • Dyspnø
  • Blege/Cyanotiske slimhinder
  • Snorkelyde
  • Hoste
    Helt blokerede vil der ses vejrtrækningsforsøg og hypoxisymptomer. Bevidsthedspåvirkelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilke negative konsekvenser har hypoterme for patienten postanæstetisk?

A
  • Dårlig oplevelse.
  • Forlænget opvågning.
  • Forlænget heling.
  • Infektioner.
  • Kredsløbsrelaterede problemer.
  • Hypoxi
  • Celledød
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvilke omstændigheder kan give hypoventilation?

A
  • Blokering
  • Lægemidler
  • Smerte
  • Hypotermi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad betyder hypotension?

A

For lavt blodtryk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke omstændigheder kan give hypotension?

A
  • Dilatation af blodkar
  • Blødning
  • Væskemangel
  • Hjertefejl
  • Lægemidler
  • Gas
  • Nedkøling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er forskellen på postanæstetisk overvågning og postoperativ overvågning?

A

Postanæstetisk overvågning = Man tjekker hvordan dyret kommer sig efter anæstesien.
Postoperativ overvågning = Har den smerter, hold øje med såret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Nævn 3 suturteknikker…

A

Afbrudt knudesutur (en knude af gangen)
Fortløbende suturer
Subcuticulær sutur (snoet intracutan)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er vigtigt ved fjernelse af sutur?

A

løft op, klip lige ved huden, træk ud i den anden ende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Alternativer til sutur?

A

lim, staples/agraffer, strips

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

De ti egenskaber for suturmaterialer

A
  1. Resorberbar/ikke-resorberbar
  2. Opbygning (mono- eller multifilament)
  3. Vævsreaktion
  4. Styrke
  5. Knudefasthed
  6. Coatning
  7. Tykkelse
  8. Materialetype (naturligt eller syntetisk)
  9. Økonomi/pakning (peelpacks eller kassetter)
  10. Evne til at blive steriliseret/resteriliseret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er mono- og multifilament
Og fordele og ulemper ved dem?

A

Mono = én fibre
Fordele = optager ikke væske, da bakterier ikke kan sidde fast
Ulemper = ikke knudefast

Multi = flere fibre
Fordele = knudefast + stærkere end mono
Ulemper = “vægevirkning” = bakterier kan vandre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad betyder knudefasthed i forbindelse med sutur?

A

Hvor let/svært knuden har ved at går op igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad betyder coating i forbindelse med sutur?

A

Materiale der påføres for at
gavne suturen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad skal man tænke på ved valg af sutur?

A
  • Anvendelses sted (hvilket væv)
  • Heling (hvor længe skal resorberbar sutur holde)
  • Hvor stort træk skal suturen holde til
  • Er området infektiøst
  • Arvævsdannelse (Tykke suturer øger vævsreaktionen = mere arvæv. Hvor tynde suturer kan ”skære” sig gennem vævet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Forskellige egenskaber ved nålen… (5)

A

Spids
Krop
Krumningsgrad
Relation til tråd
Størrelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

4 forskellige nåle + forklar forskellen

A

1) Taper point = spids ende og rund krop
2) Blunt point = rund ende og rund krop
3) reverse cutting = trekantet ende (ned) og krop - bruges til hud
4) conventional cutting = trekantet ende (op) og rund krop - bruges ikke rigtig mere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvilken nål bliver hyppigst anvendt?

A

krum nål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad er akut og kronisk smerte?

A

Akut: Kortvarig, nem at aflæse.
Kronisk: Længerevarig, sværere at aflæse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Forklar smertens konsekvenser (de vigtigste punkter i skemaet)

A

Inflammation, skadet væv og nerve
v
Smerte
v
Hyperalgesi (overfølsomt) og allodyni
v
Forøget sensitivitet omkring Smerte
v
Mere udsat for bakterier i omgivelser
v
Øget risiko for postoperative infektioner og helingen bliver dårligere.
v
Adfærdsmæssige påvirkninger
v
Frygt, depression og aggression.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvornår skal der gives analgesi ifm post operative indgreb?

A

Både før, under og efter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvorfor giver man smertestillende under anæstesien når patienten alligevel ikke mærker noget?

A

Den smertestimuli der påføres mens den sover, vil påvirke den når den vågner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad betyder multimodal?

A

Flere forskellige måder at bekæmpe smerten på, f.eks. mekanisk, opioder og nsaid..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad betyder preemtus?

A

Behandling er smerter før man påfører smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad betyder analgesi og anæstesi?

A

Analgesi = Smertestillende.
Anæstesi = Bedøvende, bevidsthedsfjernelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvilke mulige konsekvenser kan der ses ved postoperative smerter?

A

Nedsat alveolær funktion
Atelektaser/lungevæv klapper sammen
Øget risiko for hypoksæmi => Hypoxi => Lungebetændelse
v
Hjertet
Øget perifær modstand => Puls og blødtryk stiger => Iskæmi og infarkt.
v
Tarmen
Dårlig tarmperistaltik => Kvalme, opkast, tarmparalyse => ilius (Det hele går i stå)
v
Kar
Immobilitet => Thromber og emboli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Under anæstesi, hvordan finder vi ud af hunden har ondt?

A

Puls, blodtryk, respirationsfrekvens stiger. Disse fysiologiske tegn, kan selvfølgelig også være andet end smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvordan kan vi vurdere om en vågen patient har ondt?

A

Glasgow. Kun til akut smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvor mange kategorier indeholder glasgow painscale?

A

6

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvor mange point skal patienten have før man skal giver smertestillende?

A

6/24
5/20

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvad er de 6 kategorier i glasgow painscale?

A
  • Vokalisering?
  • Hundens reaktion på området
  • Vil den ud og gå?
  • Hvordan er hunden i buret?
  • Virker den overordnet glad og tilfreds? Nedstemt?
  • Virker hunden afslappet, urolig, anspændt, stiv?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvordan vurderes akutte smerter hos kat?

A
  • Positur
  • Position i buret
  • Mimik
  • Normaladfærd (strækker, marker, holder sig ren)
  • Før og efter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Nævn konsekvenser af smerte.

A
  • Dårligere heling
  • Adfærdsændring
  • Stress -> Hjertebelastning
  • Dyspnø –> Hypoxi –> Lungebetændelse
  • Større risiko for infektion
  • Dårlig oplevelse –> Angst og aggression
  • Imobilitet –> Dårligere blodkredsløb –> Gavner ikke helingsprosessen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Nævn situationer der kan være svære at skelne fra smerte?

A
  • Angst eller smerte
  • Personlig hygiejne eller soignering
  • Medicinreaktion eller smerte, f.eks. vokalisering
  • Opvågning/smerte?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvordan skal en hund fremstå, for at man kan væe sikker på at den ikke har smerter?

A
  • Som den gjorde før op.
  • Nysgerrig på omgivelser
  • Spise og drikke
  • Villig til kontakt
  • Gerne ville gå
  • Ingen vokalisering
  • Ingen interesse i op sår
  • Afslappet, tilfreds
  • Slikker sig ikke om munden
  • Palpering af område omkring sår
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvilke situationer kunne gøre at dyrlægen ikke vil give smertestillende?

A
  • Bivirkninger
  • Interaktion med andre lægemidler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvilke potentielle problemer kan opstå ved en liggende patient?

A
  • Nedsat lungefunktion
  • Hypostatisk lungebetændelse
  • Cirkulatioriske ændringer
  • Liggesår
  • nedsat mavetarm-funktion
  • Knogleafkalkninf
  • Muskeldegeneration
  • Psykologiske problemer (nedstemthed)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvad er TLC?

A

Tender love and care

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Hvad kan årsagen til svag puls være?

A

Karvolumen for stor ifht blodvolumen. Blodet når ikke ud perifært.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvad kan årsagen til hurtig puls være?

A

Hjerter forsøger at kompensere for lavt blodtryk ved at pumpe hurtigere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvad kan årsagen til blege simhinder være?

A

Lavt blodtryk eller nedsat perifær cirkulation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Hvad kan årsagen til forlægnet kapillærfyldningstid være?

A

Nedsat perifær iltmangel, kapillærerne trækker sig sammen. Ses også ved kulde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Hvad kan årsagen til hurtig vejrtrækning være?

A

Hypoxi - kompensation for at få mere ilt ind

86
Q

Hvad kan årsagen til at vener kan være svære at ramme?

A

Lavt blodtryk, så de fylder sig langsommere.

87
Q

Hvad kan årsagen til kolde ekstremiter være?

A

Nedsat perifær cirkulation

88
Q

Hvad kan årsagen til nedsat bevidsthed være?

A

Nedsat perifær iltmangel til hjernen.

89
Q

Hvad kan årsagen til nedsat urindannelse være?

A

Når blodtrykket falder, dannes der ikke nok urin i filtrationen i nyrerne.

90
Q

Hvad er de 6 (7) almene punkter ved hjemsendelse af dyr?

A

1) Postanæstetiske forholdsregler
2) Forklar medicinering
3) Beskriv operationsstedet
4) Diskuter forbinding/sårdække
5) Gennemgå motionsrestriktioner
6) Forklar optimal ernæring
7) Ekstra oplysninger afhængig af operation/situation

91
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 1 ved hjemsendelse?

A

1) Postanæstetiske forholdsregler.
- Varme
- Bevidsthedsniveau
- Ro

92
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 2 ved hjemsendelse?

A

2) Forklar medicinering.
- Alle typer medicins ordination gennemgås
- Hvorfor gives det?
- Hvad er almindelige bivirkninger?
- Hvordan gives det?
- Hvilke bivirkninger skal man kontakte klinikken ved?

93
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 3 ved hjemsendelse?

A

3) Beskriv operationsstedet:
- Vis operationssåret
- Hvor mange suturer?
- Hvordan forventer vi det ser ud gennem helingen? Farve og tilladeligt flåd
- Hvordan ser infektionstegn ud?
- Diskuter, hvordanm an holder dyret fra selvdistruktion
- Instruer ejer i at tage billeder af helingsprocessen, hvis det kan gavne
- Aftal tid til kontrol/suturfjernelse

94
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 4 ved hjemsendelse?

A

4) Diskuter forbinding/sårdække.
-Forklar formålet med forbindingen
-Hvor længe skal det blive siddende?
-Hvordan skal det sidde, for at sidde rigtigt?
-Hvordan holdes forbindingen ren og tør?
-OBS lugt og gennemblødning
Særlige forholdsregler vedr. bandager på ben.

95
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 5 ved hjemsendelse?

A

5) Gennemgå motionsrestriktioner.
- Kat: Hvornår må den lukkes ud?
- Hund: Korte gåture med kort snor.
- Dyr med abdominalsår - ikke hoppe i 2 uger
- Når progression i gårture - vær præcis: Hvor meget længere hver dag?
- Vis rehabiliteringsøvelser
- Undgå bad i 2 uger efter op.

96
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 6 ved hjemsendelse?

A

6) Forklar optimal ernæring.
- God kvalitet, men ikke mere ned nødvendigt
- Ikke tabe sig eller tage på
- Kan dog være svært at undgå vægtøgning pga mindre bevægelse
- Evt nødvendigt diæt

97
Q

Hvilke ting går ind under almen punkt 7 ved hjemsendelse?

A

7) Ekstra oplysninger afhngigt af operation/situation.
- Smertedækning med kulde.
- Promøvelser
- Krave/Body
- Andre dyr
- Indretning af hjem
- Mentalstimulering
- Mm.

98
Q

Hvad er et sår?

A

Brud på kroppens overflade, slimhinder eller hud. Kan være med eller uden vævstab

99
Q

Hvordan kan et sår opstå?

A
  • Stik og skæreuheld
  • Kirugisk
  • Forbrænding
  • Bid
  • Rifter
  • Kemisk ætsning
  • Hudafskrabning
100
Q

Nævn de 3 sårhelingsfaser

A
  1. Inflammationsfasen (oprydningsfasen)
  2. Granulationsfasen (genopbygningsfasen)
  3. Remodelleringsfasen (modningsfasen)
101
Q

Hvad sker det i inflammationsfasen?

A

Oprydningsfasen-Kar lukkes
* Døde celler oprydes
* Fremmedlegemer
* Sårkorpe

102
Q

Hvad sker det i granulationsfasen?

A

Genopbygningsfasen/fibroblastfasen.
* Kar slynger omkring bindevæv
* Fibrintråde laves om til kollagene tråde/bindevæv

103
Q

Hvilken farve har granulationsvævet og hvorfor?

A

Granulationsvæv består af karnøgler = røde, og fibrintråde = hvide.

nyt granulationsvæv vil have mange karnøgler i forhold til fibrin. desto ældre det bliver og jo mere fibrin der inlejres desto lysere bliver såret.

104
Q

Hvad sker der i remodelleringsfasen?

A

Modningsfasen.
* Den lange fase.
* Bindevævstråde tilbagedannes og omlægges fra hulter til bulter til organiseret.
* Arvæv bliver mindre.

105
Q

Hvad er regeneration og reparation?

A

Regeneration:
Proces, hvor tab af celler, væv eller større dele af kroppen erstattes.

Reperation: Kroppen laver et arvæv, som erstatning for det oprindelige.

106
Q

Hvad er formålet med sårbehandling og forbindning?

A

For er fremme regeneration og reperation.

107
Q

Hvilke to former for sårheling findes der?

A

Primær heling og sekundær heling.

108
Q

Hvad er primær heling?

A
  • Såret gennemgår faserne hurtigt.
  • Minimal arvævsdannelse.
  • Sår, hvor sårrandene hurtigt forenes.
  • Behandling sættes i gang hurtigt muligt.
  • Den ideelle sårheling.
109
Q

Hvad er sekundær heling?

A
  • Såret heles op fra bunden.
  • Længere helingsfaser.
  • Nødvendig hvis primær heling ikke er mulig, f.eks. ved store sår eller infektion.
110
Q

Hvad er forsinket primær heling?

A

Et sår der efter at have helet lidt op via sekundær heling, kan lukkes kirurgisk og forsætte som primær heling.
* Renskæring af sårrande så opheling er muligt.
* Suturering.

111
Q

Hvilke faktorer kan påvirke heling?

A
  • Temperatur i såret, fugtighed, tilstedeværelse af ilt.
  • Systemisk sygdom
    (Diabetes, hypothyodisme, fejlernæring)
  • Faktorer omkring såret
    (infektion, fremmedlegemer, reaktion mod sutur eller forbinding)
  • Lægemidler (Corticosteroider/binyrebarkhormon)
112
Q

Hvad betyder dynamisk proces?

A

En proces præget af forandring og udvikling i et samspil af flere faktorer - Består af flere faser der hjælper hinanden.

113
Q

Hvem sørger for oprydning af bakterier i inflammationsfasen?

A

Neutrofile, makrofager og monocytter.

114
Q

Hvilken rolle skal en forbinding opfylde i inflammationsfasen?

A

Fremme oprydningen og absorbere sårsekret.

115
Q

Hvad betyder debridement?

A

Oprydning

116
Q

Hvilke to centrale processor vil foregå i granulationsfasen?

A

Dannelse af granulationsvæv og epithelisering (ny hud)

117
Q

Hvad er fordelen ved sårkontraktion og i hvilken fase sker det?

A

Granulationsfasen.
Formålet er af mindske såret = Mindre arvæv, da arvævet har dårligere styrke.

118
Q

Hvilken rolle skal forbindingen opfylde i granulatinsfasen?

A

Skal holde det fugtigt og være skånsom for granulationsvævet og de nye hudceller.

119
Q

Hvad består sårsekret af?

A

Døde celler og væsker fra det beskadigede væv og døde celler fra immunforsvaret. Fremmedlegemer.

120
Q

Hvornår er såret lukket af ny hud?

A

Efter granulationsfasen, før remodelleringsfasen.

121
Q

Hvordan sker udviklingen fra en sår fase til en anden?

A

Ved meddelelsesstoffer og feedback mekanismer. En aktør udsender stoffer, der sætter gang i næste.

122
Q

Faktorer, der har indflydelse på heling af sår (6)

A

Optimal fugtighed
Tilstedeværelse af ilt
Ingen infektion eller nekrose
Ingen fremmedlegemer, fibre eller partikler
Optimal temperatur
Optimal pH

123
Q

Hvad er formålet ved sårpleje?

A

Forebygge yderligere vævsbeskadigelse
Forebygge yderligere kontamination
Behandle infektion
Fjerne nekrotisk materiale og væv

124
Q

Hvad betyder lavage?

A

Skylning af såret

125
Q

Hvad er dræns overordnet mål?

A

At forhindre dødt rum i såret (luftrum) og forhindre
ophobning af væske

126
Q

Hvad er der risiko ved dræn?

A

(Ved forkert brug): Ophobning af væske, infektion og sepsis

127
Q

Hvad kaldes de 2 typer af dræn?

A

Passiv = “alm. dræn”
Aktiv = et dræn hvor der skabes undertryk

128
Q

Hvad er sårpleje og forbindings formål? (6)

A
  • Debridement (oprensning) - fjerne fremmedlegemer, nekrotisk væv, og infektion
  • Absorption af eksudat
  • Beskytte såroverfladen (især i granulationsfasen) mod resten af forbindingen, omgivelserne og dyret selv
  • Immobilisering (især i granulationsfasen)
  • Forhindre bakterievandring ud og ind af forbindingen
  • Forhindre/behandle smerte
129
Q

Hvad betyder fotobiomodulation?

A

Laserlyset skaber en fotokemisk reaktion i vævet på cellulært

130
Q

Hvad er laser god til / hvilke fordele har laser?

A

Inflammationsdæmpende
Smertestillende
Reducerer hævelser
Fremmer heling

131
Q

Hvilken værnemiddel skal der på til laserbehandling?

A

Briller

132
Q

Hvor lang tid på passiv dræn sidde?

A

3-5 dage

133
Q

Hvordan ordineres laser?

A

Varighed
Tid mellem behandlinger
J/cm2

134
Q

Hvad betyder fenestrering? Hvorfor gør man det og ved er ulemperne?

A

Fenestrering = der klippes et ekstra hul i drænet
Gøres for at øge overfladen pus og sårsekreter kan komme ud af såret gennem

Ulempe = drænet bliver mere skrøbeligt, og kan knække i kroppen, når det fjernes

135
Q

Hvornår bruges det aktive dræn ofte?

A

I forbindelse med OP

136
Q

Formålet med sårforbinding?

A
  • Beskytte såret
  • For dyret selv eller for andre
  • Mikroorganismer eller fremmedlegemer
  • Immobilisere
  • Holde temperaturen i såret
  • Beskytte omgivelser
  • For sårsekreter og bakterier
  • Af æstetiske årsager
  • Skabe optimale forhold for helingen
  • Opretholde fugtigheden
  • Mindske hævelse og smerte
  • Indeholde avt antibiotika
  • Være indikator for sårsekret
137
Q

Hvilke lag skal der være i en sårforbinding?

A
  1. Det primære lag - Kontaktlaget.
  2. Det sekundære lag - Det absorberende.
  3. Det tertiære lag - Det ydre
138
Q

Hvad er det primære lags funktion?

A
  • Absorbere sårsekret
  • Transportere sårsekret væk fra såret
  • Holde såret fugtigt
  • Skabe optimale forhold for de processer der er med til heling
  • Kan være adhærerende eller non adhærerende
  • Kan være passivt eller interaktivt i såret.
139
Q

Hvad betyder det at et lag kan være passivt eller interaktivt i såret?

A

Interaktivet - Virker antibakterielt, f.eks. manuka honning.
Passivt - Ligger der bare, gøre ingenting.

140
Q

I hvilken fase bruges adhærerende og nonadhærende lag?

A

Adhærerende kan bruges i inflammationsfasen. Lavt adhærerende eller nonadhærerende kan anvendes i både inflammations -og granulationsfasen.

141
Q

Hvad er fordelene ved et adhærerende primærlag som kan anvendes i inflammationsfasen?

A
  • Hænger fast i døde celler og fremmedlegemer, som skal fjernes fra såret.
  • Meget betændte eller beskidte sår.
  • Kan fremme inflammationsfasen.
142
Q

Hvad er ulemperne ved adhærerende primærlag i inflammationsfasen?

A
  • Gør ondt at få fjernet.
  • Kan skade raske celler.
  • F.eks. gazetampon.
143
Q

Hvorfor bruge lavt eller nonadhærerende primærlag i inflammations -og granulationsfasen?

A

Skåner granulationsvæv og nye hudceller, f.eks. allevyn.

144
Q

Hvad er fordelen ved at bruge et vådt primærlag?

A
  • Sugehastigheden øges ved at gøre det primære lag vådt.
  • Brugrs ved sår med meget pus.
145
Q

Hvad er ulemperne hvad er bruge et vådt primærlag?

A
  • Kapaciteten forringes
  • Større bakterievækst
  • Skal skiftes ofte
  • Eks. fugtet gazetampon
146
Q

Hvad betyder semipermeabel?

A

Halvgennemtrængelig.

147
Q

Hvad gør et semipermeabelt primærlag?

A
  • Belægning der sørger for en langsommere sugehastighed.
  • Fugtigheden i såret bibeholdes
  • Eks. solvaline.
148
Q

Nævn eksempel på et interaktivt primærlag.

A

Intrasite
Acticoat
Duoderm.

149
Q

Hvad er det sekundære lags funktion?

A
  • Væskeabsorberende
  • Beskytte mod stød
  • Må ikke blive hårdt når det fyldes med væske
150
Q

Hvad er det tærtiere lags funktion?

A
  • Holde det primære og det sekundære lag på plads
  • Beskytte forbindingen mod at blive fugtig og beskidt.
151
Q

Det tertiære lags materialer kan deles op - I hvilke egenskaber?

A
  • Porøsitet (hvor meget luft der kommer igennem)
  • Elasticitet (obs på at stramme for meget)
  • Adherence (klæbende og selvhæftende)
152
Q

Hvilke ting skal ejer kontrollere dagligt ved en forbinding?

A
  • Sidder den korrekt
  • Er den våd
  • Er den gennemvædet af blod eller sekret
  • Generer den dyret.
153
Q

I hvilke situationer kan der være behov for forbindingsskifte?

A
  • Våd ude eller indefra.
  • Lugt.
  • Glider, kan give trykskader
  • Hævelser, f.eks. hvis forbindingen strammer
  • Dårlig almentbefindende, feber/infektion
  • Dyret viser interesse for forbindingen
  • Infektion eller strammer
154
Q

Hvad skal jeg bruge pochemåler til?

A

Måle tandkødslommer

155
Q

Hvad skal jeg bruge sonde til?

A

Tjekker om emaljen er hård

156
Q

Hvad betyder Gingival retraktion?

A

Tandkødet trækker sig tilbage

157
Q

Hvad gør en Curette?

A

Fjerner tandsten nede i tandkødslommen

157
Q

Hvad gør en Scaler?

A

Kan skrabe tandsten væk over tandkødet

158
Q

Hvorfor tilføres der vand til ultralyd scaler?

A

For at modvirke overophedning

159
Q

Hvad er forskel på Elevator og Luxator?

A

Elevator = løfter tand
Luxator = skarp og skærende, ved tandkød

160
Q

Forskel på Ekstraktionstang og Tandtang?

A

Ekstraktionstang = gribe fat og trække ud

Tandtang = til at fjerne store flager af tandsten

161
Q

Ulempe ved Ekspanderende mundspærre?

A

Presser kæben åben, og kan give trykskader

162
Q

Forskellige værnemidler ved tandrens:

A

handsker
briller → mod aerosoler
masker → mod aerosoler
overtrækstøj
start med at skylle mund med klorhexidin inden status

163
Q

Den kl.us. inden tandrens indebære…

A

Anamnese
Palper for hævelse, ømhed ved kraniet

164
Q

Nævn forskellige tandprofylakser…

A

PlaqueOff
Mekanisk rensning
Enzymer
Polyfosfat
Disinfektion

165
Q

Hvornår vil man bruge manuka AD (tyk) og manuka ND (tynd)?

A

manuka AD (tyk) = inflammationsfasen

manuka ND (tynd) = granulationsfasen

166
Q

Hvad er intersite gel god til?

A

Fremmer den naturlige debridering (oprydning) + rehydrerer + non-adherence

167
Q

Nævn 5 primærlag:

A

Acticoat
Manuka
Solvaline
Gaze
Allevyn

168
Q

Hvilken af de 5 primærlag er adhererende?

A

Gaze

169
Q

Hvornår bruges Vliwazell, og hvad er den god til?

A

OP sår + absorption af væske + stødbeskyttende

170
Q

Nævn de 4 typiske materialer brugt til tertiære lag…

A

Tentoplast
Vetflex
Hvid gazebind
Mollelast

171
Q

I hvilken type væv har man brug for en resorberbar sutur, der holder styrken længe?

A

Stedet hvor der er stor stærk → led, sener → i væv med “ringe” blodtilførsel

172
Q

Hvad er fordelen ved at coate en multifilament sutur?

A

Beskytter mod mikroorganismer

173
Q

I hvilken type væv har man brug for en resorberbar sutur, der holder styrken længe?

A

Stedet hvor der er stor stærk → led, sener → i væv med “ringe” blodtilførsel

174
Q

Hvor kan monofilamente tråde med fordel bruges?

A

I væv med fare for infektion fx i hud

175
Q

Hvad er en peel-pack sutur?

A

Forpakkede engangsnåle med påsvejset sutur. Klar til brug ved udpakning.

176
Q

Hvilke oplysninger fås på indlægssedlen fra boxen med peel-packs?

A

LOT nr., materiale, udløbsdato, farve, str., resorberbar eller ej, mm

177
Q

Hvad er fordelene ved at vælge påsvejsede nåle?

A

Mere sterilt
Man skal ikke tråde nålen selv

178
Q

Hvad hedder den mest skærende nål?
Og hvor bruges den ofte?

A

Reverse cutting
Bruges i hud og muskler

179
Q

Hvilken nål er god til at sy i dybden?

A

5/8-del nål

180
Q

Hvorfor skal trykket ligge nedefra og op i en forbinding?

A

Ellers stases legemet, og blodet kan ikke frit passere tilbage mod hjertet.

Venerne ligger overfladisk og er tyndere end arterier der ligger dybere og er tykke, derfor kan der godt løbe blod ned fra arterierne, men ikke tilbage med venerne igen.

181
Q

Hvad er intern og extern fixation?

A

Intern = Indefra
(Metal, pladser, skruer mm.)

Extern = Forbinding
(hård forbinding m. skinde)

182
Q

Hvilke interne fixationer findes der?

A
  • Kirschnerwires (krydses i benet)
  • Pinning (Marvsøm der holder knogledele sammen)
  • Cerclage med ståltråd
  • Skruer og plader
183
Q

Hvad er fordelene ved intern fixation?

A
  • Meget præcis fiksering
  • God sammenvoksning af knoglen
  • Kortere helingstid
184
Q

Hvad er ulemperne ved intern fixation?

A
  • Kræver anæstesi/operation
  • Risiko for infektion
  • Operationssår skal hele
185
Q

Hvilke former for extern fixation findes der?

A
  • Skinner
  • Casts (skinner der går hele vejen rundt)
  • Gåbøjle
186
Q

Hvad kan man bruge et kateter til?

A
  • Opsamling af urin
  • Indgivelse af medicin
  • Diagnostisering
  • Skylning af blæren ved urinvejssten
  • Fjerne/modvirke obstruktion af urethra
187
Q

Hvilke katetertyper findes der?

A
  • Engangs
  • Flergangs
188
Q

Hvad sker der hvis katetret er for langt?

A

Risiko for perforering af blærevæggen samt katetret kan slå hul knude på sig selv.

189
Q

Hvad sker der hvis katretret er for kort?

A

Tømmer ikke blæren korrekt, øget irritation i urinrøret.

190
Q

Nævn nogle grunde til at lægge kateter på en hanhund eller hankat.

A

Krystaller
Obstruktioner
Medicinindgivelse

191
Q

Nævn nogle grunde til at lægge kateter på en hunhund.

A

Udtagning af urin
fx ved infektioner (dykning)
Medicinindgivelse
Fri passage fx ved obstruktion

192
Q

Hvad er er foleykateter?

A

Et kateter, der har en ballon med særskilt luftadgang. Kan placeret permanent i blæren.

193
Q

Hvorfor har katetre ofte et ekstra udmundningshul (murphy-eye) på siden af spidsen?

A

Et ekstra hul mindsker risiko for obstruktion af katetret.

194
Q

Hvad er et speculum?

A

Et instrument, der skaber overblik over vagina ifm. undersøgelse af denne eller ilæggelse af urinvejskateter.

195
Q

Hvor udmunder tævens urinrør?

A

I bunden af vagina

196
Q

Ved cystocentese - Hvorfor skal kanylen indsættes tæt på blærehalsen?

A

Fordi blæren bliver mindre under tømning - hvis kanylen sættes for langt cranialt risikerer man at den havner i bughulen med lækage til følge

197
Q

Hvad kan en primær årsag til øreproblemer være?

A

Allergi

198
Q

Hvad kan sekundære årsager til øreproblemer være?

A

Bakterier og svampe

199
Q

Hvad kan prædisponerende faktor være til øreproblemer?

A

Hårvækst i øret
Parasitter
Genetisk snæver øregang

200
Q

Hvad kan forværrende faktorer være til problemer?

A

Fortykkelse af huden i øregangen, otitis media

201
Q

Forklar ørets onde cirkel…

A

1) otitis externa (primær årsag)
2) akutte inflammations forandringer (prædisponerende faktor)
3) bakterie og svampe opformering (sekundær årsag)
4) kroniske forandringer (forværrende faktorer)

202
Q

Hvordan behandles øreproblemer altid, og hvad kan andre behandlinger være, afhængigt af primær og sekundær årsag?

A

Altid med oprens
* Binyrebarkhormon
* Allergibehandling (kløestillende medicin, allergifoder, allergivacciner)
* Fjernelse af hår fra øregangen
* Fjernelse af fremmedlegeme
* Antiparasitære midler mod øremider osv.

203
Q

Hvad bruges et Kattekateter til i forbindelse med øreoprensning?

A

Anvendes til manuel skylning af øregangen

204
Q

Hvad er et Fiberskop?

A

Video-otoskop

205
Q

Hvad bruges Cerumslynge til?

A

Fjerne ørevoks

206
Q

Hvad gør en Ørepincet?

A

Tillader adgang til den snævre øregang

207
Q

Hvad kan en Polyptang?

A

Fjerne fremmedlegeme + hår + polypper

208
Q

Hvad kan øremidler påvike? (9)

A
  • pH påvirkende
  • udtørrende
  • antibiotika
  • svampemidler
  • ektoparasitære midler
  • cerumenolytiske produkter (fri for ørevoks)
  • antiinflammatoriske
  • steroider
  • antiseptisk
209
Q

Hvornår i løbet af en oprensning vil du tage prøve af et betændt ydre øre til dyrkning?

A

Inden behandler (både rens og medicin)

210
Q

Hvorfor er der nogen hunde, der får tilbagevendende øregangsbetændelse?

A

Ved længerevarende infektioner, med kroniske forandringer i øret eller ved manglende ejer-compliance til at få afsluttet behandlingen

211
Q

Hvordan kan du ved ørerensning se forskel på akut og kronisk betændelse i ydre øregang?

A

Akut = rød og hævet hud

Kronisk = fortykket hud, hyperpigmentering, sår

Hansenberg - VSP 2021 (35 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions