HF3 - Alm. Sygdomslære Flashcards
1
Q
Hvad betyder Patologi?
A
Læren om sygdomme og sygdomsprocesser
Sygdomsprocesser i kroppens celler, væv = systemisk i organismen.
Omhandler de forskydninger der sker i
kroppens balance ved sygdom.
2
Q
Hvorfor bliver man syg?
A
Fordi vores celler ikke fungerer normalt, og forhindre/hæmmer kroppens alm. funktioner.
3
Q
Nævn forskellige celletyper;
A
Celler navngives efter deres form og funktion, altså hvilken funktion de har i kroppen, med suffixet -cyt efter sig.
- Erythocyt (rød blodcelle)
- Leukocyt (hvid blodcelle)
- Hepartocyt (levercelle)
- Chondrocyt (brusk celle)
- Myocyt (muskel celle)
- Osteocyt (knogle celle)
- Adipocyt (fedtcelle)
- Spermiocyt (sædceller)
- Oocyt (ægceller)
- Fagocyt (ædecelle)
4
Q
Hvad menes der med cellens adaptation?
A
Cellens tilpasning (= adaptation)
Opstår når cellens indre el. ydre miljø ændres til et mere ugunstigt forhold. Ændringen skal forbedrer cellens (og derved organismens) overlevelses evner.
Skal føre til normalisering i kroppen igen.
5
Q
Hvilke adaptationsformer ser vi?
A
- Hypertrofi
- Hyperplasi
- Atrofi
- Metaplasi
6
Q
Hvad sker der med myocytterne efter hårdt fysisk arbejde?
A
Hypertrofi
(hyper = mere, trofi = nærring, vækst)
Muskelcellerne tilpasser sig den øgede belastning, ved at den enkelte muskelcelle bliver større, så proteinindholdet i den enkelte celle øges.
Samme antal celler, bare større.
7
Q
Hvordan tilpasser kirtelvævet i binyrerne sig ved langvarig stress?
A
Hyperplasi
(hyper = mere, plasi = vækst, formation)
Ved kronisk stress frigives ACTH adenohypofysen, hvilket stimulerer øget produktion af blandt andet kortisol. Kirtelvæv i binyrerne forøges for at imødekomme den større produktion.
Vævet vokser fordi der bliver flere celler.
8
Q
Hvad hedder det når der bliver færre celler?
A
Atrofi
Dækker over både mindskning i størrelsen af den enkelte celle (muskulatur), samt ved fald i det totale antal celler (inaktive tarme)
Nogle gange forekommer kombinationer af disse.
Svind af væv eller organ
9
Q
Hvad er forskellen på aplasi og atrofi?
A
Aplasi benyttes om medfødte misdannelser, hvor der er tale om en meget ufuldstændig udvikling af et organ.
Aplasi = medfødt
Atrofi = normal celle adaptation
10
Q
Hvad sker der med lungeepithelet hos folk der har røget meget?
A
Metaplasi
(Meta = ændring/ efter, plasi = vækst/ formation)
Luftvejsepithel skifte til et flerlaget pladeepithel, da det er mere modstandsdygtigt sammenlignet med det normale flerraddede cylindriske epithel.
Ændring af cellens funktion eller celletype, cellen skifter job for at passe bedre på sig selv.
11
Q
Hvad er dysplasi?
A
Udtrykket bruges om vækstforstyrrelser.
Cellen ændrer opførsel, er unormal af form eller har forkerte indbyrdes placeringer.
Kan være et forstadie til kræft.
Cellerne dannes på en “forkert” måde => ikke homogent væv.
12
Q
Hvad menes der med induktion?
A
Induktion:
Opstart/besked til cellen om at starte en proces i kroppen (stimulation)
Fx ved indtagelse af giftstof. Leveren får behov for at producerer uskadeliggørende enzymer hurtigt => stimuli = gift
Resulterer i øget mængde endoplasmatisk retikulum i levercellerne, og giver en større enzymproduktion.
13
Q
Hvad er definitionen på celleskade?
A
En sygelig forandring i cellens funktion eller opbygning.
14
Q
Hvornår opstår degeneration af cellerne?
A
Sker når homeostase ikke opnås ved adaptation af cellerne, og belastning forsætter => degeneration
Forandringer, der opstår i cellen efter
subletal celleskade = ikke dødelig celleskade.
15
Q
Hvad ses typisk i celler ved degeneration?
A
Akkumulation:
Ophobning af et eller flere næringsstoffer i cytoplasma (Sukker, Proteiner, Fedt og Vand)
16
Q
Hvilke nærringstoffer ophobes i cellernes cytoplasma ved akkumulation?
A
- Sukker
- Proteiner
- Fedt
- Vand
17
Q
Hvad er reversibel celleskade?
A
Retrograde forandringer
Når cellen udsættes for belastning, vil den i første omgang tilpasse sig (adaptation), ophører belastningen vil cellen vende tilbage til normalt tilstand.
Gå i sig selv igen.
18
Q
Hvad er irreversibel celleskade?
A
Cellen er så beskadiget at den ikke kan vende tilbage til normalen selv hvis belastningen bortfalder.
Kan ikke blive normale igen.
19
Q
Hvad betyder fibrose?
A
Fibrosering = Arvævsdannelse, ved skade.
Væv med mere bindevæv end normalt. Sker som følger af ‘reparations arbejdet’ efter cellebeskadigelse.
Kan være diffust eller lokaliseret
Risiko for adhærencer til nabovæv
20
Q
Hvad er steatose?
A
Akkumulation af fedt
Ses fx i leverceller efter;
- Sult/Kraftig slankekur
- Diabetes
- Overvægt
- Hypoxi
21
Q
Hvad forstårs ved celledød?
A
Ophør af celles funktion
22
Q
Hvad er autolyse?
A
Metode:
Cellen destrueres/selvfordøjer via nedbrydende enzymer fra lysosomerne, efter celledød.
Processen kaldes nekrose.
23
Q
Hvad er nekrose?
A
Dødt væv/cellemateriale som følger af autolyse.
Uhensigtsmæssig celledød.
Kan sprede sig til omkringliggende væv, hvis blodforsygningen er påvirket.
24
Q
Med hvilke metoder kan kroppen skaffe sig af med nekrotisk væv?
A
- Resorption
- Deskvamation
- Mumifikation
- Indkapsling
25
Hvad sker der ved resorption af nekrotisk væv?
Inflammation i nabovæv, øger blodtilførslen = mange fagocytter
Lymfekar føre væske væk, og fagocytterne optage/fjerne det nekrotiske væv fra området, indtil nekrosen er helt fjernet.
Aseptisk.
Cellekomponenterne kan genbruges.
26
Hvad sker der ved deskvamation af nekrotisk væv?
Nekrosen sidder i relation til en overflade.
Det er lettere for kroppen at afstøde vævet en resorbere det, og vævet skaller/skæller i stedet af.
27
Hvad sker der ved mumifikation af nekrotisk væv?
Nekrotisk væv tørrer langsomt ud, for at forhindre kontamination og forrådnelse af vævet.
Ses fx ved ophørt blodforsyning til et område (tør koldbrand) eller ved fosterdød.
28
Hvad sker der ved indkapsling af nekrotisk væv?
Nekrotisk væv kan ikke skaffes bort med de andre metoder.
I stedet bliver nekrosen ’spærrer inde’ i en bindevævskapsel, så det ikke kan skade kroppen.
29
Hvad sker der ved organisation af nekrotisk væv?
Nekrotisk væv erstattes af bindevæv
Fibrosering.
Ved celleskade bruger kroppen bindevæv til at 'sy' skaden sammen igen = hvide ar, arvævsdannelse.
Arvæv mindskes ved optimal healing, desto hurtigere healing desto mere reversibel.
30
Hvad er gangræn?
Koldbrænd.
Nekrose kompliceret af bakteriel forrådnelse.
31
Hvad er apoptose?
Programmeret celledød.
Et selvmordsprogram i cellen som aktiveres eller stimuleres ved signal om at cellen ikke længere behøves.
32
Hvad betyfer ischæmi?
Blodmangel i et væv eller organ (fx grundet en blodprop)
33
Hvad betyder hypoxi?
Iltmangel
34
Hvad betyder Infarkt?
Nekrose grundet iltmangel
35
Hvilke årsager kan der være til celleskade/død?
- Iltmangel
- Fysiske årsager ( varme/kulde)
- Kemiske stoffer (afløbsrens mv.)
- Biologiske agens
- Fejlernæring
36
Hvad forstårs ved regeneration efter celleskade?
Gendannelse af væv.
Fx Organisation = erstatning af nekrotisk væv med bindevæv.
37
Regenererer alle vævstyper lige godt?
Nej.
Vævenes evne til at gendanne afhænger meget af deres placering, opbygning og vitale funktion.
- Leveren stor regenerations evne
- Hud/ slimhinder heler hurtigt
- Nervevæv kan umiddelbart ikke regenereres
38
Hvorfor er vand kroppens vigtigste element?
- Opløser hypofile stoffer
- Transport af nærings- & affaldsstoffer
(i blodet)
- Udskillelse af affaldsstoffer (nyre)
- Temperaturregulerende (fordampning)
39
Hvad består kredsløbet af?
- Store kredsløb (hjerte & kar)
- Lille kredsløb (lunger, a/v. pulmonales)
- Parakapillære kredsløb (interstitiet)
40
Hvad er det parakapillære kredsløb?
Et trykstyret mikrokredsløb, ansvarligt for den stofudveksling der finder sted hen over kapillærvæggene.
Udveksling af ilt, kuldioxid, nærings- & affaldsstoffer mellem blodet & det interstitielle rum. Overskyden væske fjernes med lymferne.
Det drives af 2 kræfter:
- Hæmodynamiske tryk
- Det kolloidosmotiske tryk
41
Hvad er det interstitielle rum?
Mellemrummet udenfor/udenom blodkar, celler og væv.
42
Hvad gør det hæmodynamiske tryk?
Blodtrykket
Styrer mængden af væske presses gennem karvæggen ud i interstitiet.
Der trykkes mere blod ud i kapillærene end de kan rumme, og noget af væsken presses derfor gennem karvæggen i stedet.
Størst i den afferent ende af kapillæren.
43
Hvad gør det kolloidosmotiske tryk?
Osmotisk tryk
Styrer mængden af væske der resorberes fra det interstitielle rum tilbage i blodkaret.
Skyldes kolloider i blodet (fx albumin).
Kolloiderne tiltrækker/'suger' væske til sig => væske tilbage til blodet.
Plasmaproteinerne er for store til at passere kapillærvæggen, og bliver derfor inde i blodbanen.
44
Hvad er et ødem?
En abnorm forøgelse af vævsvæsken mellem cellerne i det interstitielle rum.
45
Hvorfor opstår ødemer?
Skyldes ubalance i det parakapillære kredsløb:
- For højt blodtryk
- For lavt antal plasmaproteiner i blodet - Blokering af lymfedrænagen
- Øget vaskulær permebilitet
46
Hvilke typer ødem ser vi?
- Lokale ødemer
- Ødemer i kroppens hulrum
- Universelle ødem
47
Hvad er lokale ødemer?
Opstår i et afgrænset kropsområde som følge af fx
- Infektion/inflammation:
øger permabiliteten af karvæggen
- Nedsat lymfe-drænage:
grundet cancer eller traume
- Forstyrrelse af normal blodflow:
nedsat/blokeret veneafløb fra benene
48
Hvad hedder ødemer i kroppens hulrum?
Ødem i abdomen (ascites) eller i
Thorax (lungeødem)
Skyldes patologisk årsager, hvorved blodcirkulationen obstrueres/hæmmes omkring de indre organer.
Blodet ender med at ”stå i kø” ude i blodkarrene => hæmodynamiske tryk stiger, og der presses mere væske ud af kapillærerne end normalt.
49
Hvad er universelle ødemer?
Ødemer der har større udbredelse, systemisk (lemmer, lunger, bughulen mv.)
Den underliggende årsag er en generel forstyrrelse af det parakapillære kredsløb:
- Udtalt hjertesvigt
Blodet står ”i kø” i hele kroppen
- Nedsat nyrefunktion
Nedsat filtration = ophober væske
- Hypoproteinæmi:
- Fejlernæring & patogene årsager,
hindre produktion, og fremmer
udskillelse af plasmaproteiner
50
Hvorfor er lungeødem farligt?
Væsken i lungerne hindrer optagelse af ilt og udskillelse af kuldioxid = dyspnø
51
Hvad er definitionen på dehydrering?
Tilstand med nedsat væske i kroppen = udtørring
52
Hvad menes der med væskebalancen?
Balancen mellem den mængde væske der indtages (absorberes i celler og interstitielle rum), og den mængde væske der udskilles fra kroppen igen.
53
Hvor meget af kroppens væske lagres i cellerne?
2/3 dele
54
Hvilke årsager kan der være til dehydrering?
Nedsat væskeoptagelse:
- Manglende drikkevand
- Lav absoption af væske i GI
- Nedsat drikkelyst
Øget væsketab:
- Tab af væske fra GI (diarre, vomitus)
- Øget Diurese
- Blødning
- Væsketab fra kroppens overflade
Sved, fordampning, forbrændinger.
55
Hvad er symptomerne på dehydrering?
- Afkræftet
- Tørstig
- Nedsat hudelasticitet
- Tørre slimhinder
- Nedsat blodtryk (hypotension)
- Konfus eller komatøs patient
- Nedsat perifer cirkulation
56
Hvad betyder hæmoragier?
Blødninger.
Når blodet ender udenfor blodkarrene pga. skade på blodkarvæggen.
Blodet kan ophobes i kroppens hulrum (thorax, abdomen, ledhuler), ude i vævene (hæmatomer, ”blå mærker”) eller helt uden for dyret (traumer, sår)
57
Hvilke årsager kan der være til at blødninger opstår?
- Traume
- Nekrose
- Infektion (voldsom inflammation)
- Defekt i koagulationskaskade
(gift, bløder-sygdomme, sepsis mv.)
- Mangel på blodplader (immun mediert)
- Cancer
58
Hvilke komplikationer kan blødninger medfører?
- Hypotension (lavt blodtryk)
- Hypovolæmisk shock
- Petekkier
- Hypoxi (anæmi)
- Død
59
Hvad er petekkier?
Mange mindre, punkt formede blødninger.
Ofte tegn på en alvorlig, underliggende
systemisk sygdom.
60
Hvor meget blod har en hund og kat i kroppen?
Blodvolumen udgør ca. 7% af deres totale kropsvægt.
Hund: 7-9%
Kat: 6,5%
61
Hvor meget blod kan man tåle at miste før hypovolæmisk shock opstår?
ca. 20-40% af total volumen
62
Hvad betyder hyperæmi?
En øget blodmængde i et væv eller organs kapillærer og venoler.
Blodet er stadig inde i blodbanen
≠ blødning
63
Hvad er fysiologisk hyperæmi?
Arteriel hyperæmi
Kroppen øger aktivt blodflow til et væv.
Fx øget blodgennemstrømning til
muskler der arbejder
Normalt
64
Hvilke årsager kan der være til patologisk hyperæmi?
Øget blodtilstrømning til et væv pga.
- Inflammation
- Passiv hyperæmi/ venøs hyperæmi
Unormalt
65
Hvad er Passiv hyperæmi?
Ophobning af blod i venerne grundet hæmmet cirkulation (blodet står i kø)
Kaldes passivt, fordi det ikke er noget kroppen gør ”med vilje”, men skyldes sygdom et andet sted.
66
Hvad er forskellen på en thrombe og et embolus?
De er begge blodproper
Thromben bliver hvor den opstår (stationær)
Emboli er mobilt i blodkarene. Flyder med kredsløbet.
67
Hvad er trombose?
Den tilstand der opstår, når der sidder en thrombe i et område.
68
Hvad består en trombe af?
Er en lille ”klump” størknet blod.
Lagdelte aflejringer af:
- Blodplader (thrombocytter)
- Fibrin
- Erythrocytter
- Leukocytter
69
Hvilke tre hovedårsager er der til at thromber opstår?
Beskadiget endothel:
Blodpladerne løber løbsk/processen går galt, nå reparerer traume til karvæggen.
Blodstrømning:
Patologiske årsager kan føre til tilbageløb af blod i hjertet. Skaber turbulens & trombedannelse.
Ændringer i blodets sammensætning:
Skaber øget antal erythrocytter eller thrombocytter i blodet.
70
Hvordan opstår et embolus?
Er en vandrande blodprop
Kan bestå af hvad som helst (agens, luftprop, parasit, metastase mv.), men er oftest en afrevet 'hale' fra thromber andre steder i kroppen.
71
Hvorfor er blodproper farlige?
Tromben eller embolusen kan blokkerer blodkar = blodmangel til væv = hypoxi, hvis ikke der er andre kollaterale kar, der kan forsyne området med ilt.
72
Hvad er Iskæmi?
En tilstand med blodmangel i et væv eller organ.
Iskæmi fører til hypoxi i området.
73
Hvad er infarkt?
Vævsdød (nekrose) som følge af iskæmi i et område.
Nekrose grundet iltmangel
74
Hvad er smertens funktion i kroppen?
Advarselssignal.
Smerte advarer kroppen om skade og fare for organismen.
Har en kognitiv indlærende effekt, der lærer os at undgå den stimuli der fremprovokerede smerten.
75
Hvordan opleves smerte?
En ubehagelig sensorisk (fysisk regulerende) og emotionel oplevelser (adfærds regulerende)
76
Hvilket organ har flest frie nerveender, som kan sende impulser om smerte?
Huden er det organ med flest nocireceptorer (smertereceptorer)
77
Hvilke stimuli kan opfattes som smerte?
Smerte kan udløses af stimuli der er;
- Kemiske
- Mekaniske
- Elektriske
- Termiske
samt enhver type sanseindtryk
(lys, lyd mv)
78
Hvilke konsekvenser kan kroniske smerter føre til?
- Depression
- Ængstelse
- Søvnforstyrrelser
- Nedsat aktivitetsniveau
- Nedsat livskvalitet/livsglæde
79
Hvordan når smerten frem til hjernen?
Transduction - Fra AV til nerveimpulst
Transmission - Transport af impulsen
Modulation - Regulering af smerte
Perception - Oplevelsen af smerten
80
Hvad sker der ved transduktion af smerte?
Nociceptoerne registrerer et smertefuldt stimuli som omdannes/oversættes til em nerveimpuls.
81
Hvad sker der ved transmission af smerte?
Den oversatte impuls (transduktionen) transporteres gennem de afferente, perifere nerver op til rygmarvens
dorsalhorn.
82
Hvad sker der ved modulationen af smerten?
I rygmarvens moduleres smerteindtrykket (skruer op/ned for hvor smertefuldt stimuliet opfattes)
83
Hvad sker der ved perception af smerten?
Signalet når op til hjernen, og individet bliver bevidst om smertens eksistens og lokalisation.
Registreres først i thalamus, dernæst videresendes til cortex.
84
Hvad er first pain?
Hurtig (Akut) formidlet – first pain
Udspringer af myeliniserede Aδ-nervefibre.
Smerten opfattes som skarp og prikkende (nålestik).
85
Hvad er second pain?
Langsomt formidlet – second pain
Udspringer fra umyeliniserede C-nervefibre.
Ofte langvarig smerte, opfattes som brændende, dunkende eller trykkende. Opstår efter den akutte smerte har lagt sig.
86
Hvor kommer dyb smerte fra?
Stammer fra led, sener og organer.
Smerten opleves borende og dump. Svær at placerer præcis hvor smerten stammer fra.
87
Hvad er somatisk smerte?
Stammer fra hud, muskler, knogler mv.
- Tryk, træk, termale og kemiske stimuli
Smerte er proportionel med skadens omfang.
Ved varen, nem at pin pointe, vi ved hvor det gør ondt.
88
Hvad er visceral smerte?
Stammer fra organer i thorax el. abdomen.
- Stræk, dilatation, inflammation
Dyb og diffus periodisk smerte, der er svær for hjernen at lokalisere.
89
Hvad menes der ved smerteprojektion?
Referred pain
Skyldes tæt relation mellem to nerver → kroppen tror den er skadet begge steder.
Transduction fra 1 nerve, bliver til transmission fra 2 nerver
Ses ofte ved smerter, der udspringer i organer.
90
Wind up - Hvad skyldes det?
Hyperalgesia
= smerten føles mere og mere intens
Ved konstant smerteinput (transmission) mister CNS evnen til at nedregulere smerten
Vedholden stimuli vækker hvilende nociceptorer omkring traumet, og forstærker smerteopfattelsen.
Tager langt tid at desensibiliserer.
91
Hvor reguleres smerteopfattelsen i kroppen?
I rygmarvens dorsalhorn, af indskudte neuroner (nerveceller) som danner
neurotransmittere (signalstoffer) der påvirker smerten.
bl.a. endorfiner & enkefaliner, virker på morfinreceptorer. Er kroppens eget analgetika.
92
Hvad er hyperalgesia?
Et stimulus der normalt giver smerte, giver en øget smerteopfattelse.
93
Hvad er allodynia?
Hypersensitivitet.
Et stimulus, der normalt ikke er smertefuldt, udløser smerte
(fx almindelig berøring)
94
Hvad kan påvirke smerteopfattelsen?
Angst & distraktioner (mad, leg mv.)
95
Hvad er formålet med akut smerte?
- Advare om risiko for skade
- Lære at fjerne sig fra faren (stimuli)
- Mindsker aktivitet, ro under opheling.
96
Hvad er formålet med kronisk smerte?
Der er ingen fysiologisk gavn ved kronisk smerte.
Kronisk smerte er en sygdom uden formål.
97
Hvad menes der med sensibilisering af nociceptorene?
Kronisk stimulans af smertereceptorerne forandre måde smerten opfattes på.
Når forandringerne intensiverer smerteopfattelsen, kaldes det sensibilisering.
Nogle er reversible, mens andre er ikke.
98
Er smerteresponset fra et stimulus ens for alle dyr?
Nej.
Smerte er meget, meget subjektivt.
99
Hvordan kan man vurdere om dyret har akutte smerter?
Kigge efter kliniske smertetegn:
- Øget puls og respiration
- Øget pupiller
- Halsen/savlen
- Trækker sig
- Dæmpende signaler
Evt. anvend validerede tests, samt lignende opslagsværker for pain face og pain behaviour.
Glasgow pain scale.
100
Hvordan opdages kroniske smerter i ældre patienter?
Svært
Ejere er rigtigt dårlige til at vurdere smerte hos deres kæledyr, med mindre man lærer dem, hvad de skal/kan kigge efter!
- Livskvalitet skemaer
- Behandling & kontrol (1-2-4-8 uger)
101
Hvad er rationalet bag præemtiv smertebehandling?
Der findes flere lægemidler, der kan hæmme udviklingen af central sensibilisering = nedsætte risikoen for kronisk smerte.
Disse virker bedst, hvis de administreres inden smerten opstår.
102
Hvad er fantomsmerter?
Opfattelsen af smerte fra en legemsdel, efter den er blevet amputeret.
Selvom legemsdelen er væk, er der fortsat en irritation af de involverede nervebaner, som hjernen opfatter som smerter.
103
Hvad er inflammation?
De processer, som opstartes som reaktion på cellebeskadigelse.
104
Giver inflammation altid infektion i vævet?
Nej.
Men infektion giver altid inflammation, da denne er respons på celleskade.
105
Hvad er formålet med inflammation?
At øge helingsevnen i et område, ved at
- Øge blodtilstrømningen = flere
leukocytter, varme og næringsstoffer
- Uskadeligøre agens
- Aktivere immunforsvaret
106
Hvilke årsager kan forårsage inflammation?
- Traumer → stød / slag
- Allergisk reaktion
- Biologisk agens (infektion)
- Kemisk påvirkning
- Forbrændinger/forfrysninger
107
hvordan udvikler inflammation sig?
- Cellen beskadiges
- Dilatation = lokal kapillær udvides
- Aktiv hyperæmi = øget
blodgennemstrømning
- Permeabilitet = øget kapillær-
gennemtrængelighed
- Eksudation = væske udvandring fra
blodbanen til det omkringliggende væv
- Emigration = leukocytter vandrer fra
blodbanen til det beskadigede område
(helingsprocesser træder til herefter)
108
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved cellebeskadigelse?
Et område udsættes for traume, celler beskadiges, og nerver transducerer skaden om til impulser der transmitteres til rygmarven.
109
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved vasodilation?
Kapillærerne i området udvider sig for at blodgennemstrømningen øges til og i området (aktiv hyperæmi).
Det er histamin der får karrene til at dilaterer. Det ekstra blod medfører øget varme og rødme.
110
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved øget permabilitet?
Endothelcellerne i kapillærerne trækker sig sammen, så der dannes større kanaler/spalter hvorfra væske kan trænge fra blodkarret ud i interstitiet.
111
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved eksudation?
Udvandring af den nærringsrige væske fra blodkarrene til interstitiet kaldes eksudation. Den resulterende i væskeophobning vi ser som hævelse i området (ødem)
112
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved emigration?
Leukocytter udvandrer fra blodkarrene og til det beskadigede væv.
Leukocytter tilkaldes af stoffer der frigøres i det inflammerede område.
fx histamin.
113
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved fagocytose?
Leukocytterne bekæmper mikroorganismer ved infektion, fagocyterer dødt væv, og prøve at fjerne/distruerer evt. fremmedlegemner.
Dette sker dels via de resulterende fordøjelsesenzymer fra lyserede celler og fra makrofager (ædeceller)
Produktet af processen er en semiflydende væske (pus), bestående af vævsvæske, kropsceller, døde hvide blodlegemer og eventuelt døde bakterier.
114
Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved heling/arvævsdannelse?
Når dødt væv og fremmedlegemer er væk, kan vævet udbedres og repareres.
Alt efter vævstypen skaden er sket ved, og hvor hurtigt/roligt et helingsforløb skaden har gennemgået, vil der ske:
- Regeneration
- Resolution
- Arvævsdannelse
Hvis vævet er for beskadiget vil det mangle evnen til at danne nye celler.
115
Ønsker ved inflammations delprocesser
- Sæt gang i immunforsvaret
- Oprensning
- Heling
116
Hvad er de 5 kardinalsymptomer?
Dolor = smerte
Calor = varme
Rubor = rødme
Tumor = hævelse
Functio laesa = Nedsat funktion
117
Hvilke generelle symptomer ses også ved inflammation?
(Se bort fra de 5)
- General utilpashed/mistrivsel
- Træthed
- Feber, ved tilstedeværelse af
mikroagens
118
Hvordan navngives inflammation i kroppen?
Efter organets eller lokalisationens navn og suffixet -itis.
Fx dermatitis, mastitis, gastritis
Undtagelse => pneumoni
119
Hvilke kategorier kan inflammation inddeles efter?
- Varighed
- Infektion eller ej
- Typer af eksudation
120
Hvordan inddeles inflammation efter varighed?
- Akut: Pludselig, kardinalsymptomer
- Subakut: Gradvis udvikling
- Kronisk: Langvarig inflammation
121
Hvordan inddeles inflammation efter infektionsstatus?
Septisk - Tilstedeværelse af mikroagens
Aseptisk - Ingen mikroagens tilstede
122
Hvordan inddeles inflammation efter typer af eksudation?
Serøs: Tynd, vandig væske
Kataralsk:Tyk og slimmet væske
Fibrøst: Indeholder fibrøse filamenter
(fibrin protein)
Hæmoragisk: Blodig
Suppurativ: Flydende gult pus
Putrid: Ildelugtende med
forrådnelsesbakterier
123
Hvilke typer heling kan forekomme?
- Regeneration
Regenereres nyt væv = normaltilstand
- Resolution
Let skadet væv klistres sammen af
fibrøst kollagent bindevæv = let til
ingen arvæv.
- Arvævsdannelse
Ved udbredt vævsdød og ødelagt
støttevæv
124
Hvad er de 3 helingsfaser?
- Inflammationsfasen
- Granulationsfasen
- Remodelleringsfase
125
Hvad sker der under sårhealingens første fase (inflammationsfasen)?
- Hæmostase (koagelprop stopper
blødning)
- Oprydning (Leukocytter)
- Eksudation forekommer.
126
Hvad sker der under sårhealingens anden fase (granulationsfasen)?
Genopbygningsfasen:
- granulationsvævet vokser op og
erstatter vævstabet
- granulationsvævet ligger til grund for
den nye hud
(heraf dannes arvævet)
127
Hvad sker der under sårhealingens tredje fase (remodelleringsfase)?
Modningsfase.
Huden lukker sig over granulationsvævet og arvævet remodelleres og formes.
Kan tage måneder til år
128
Hvor dannes histamin, og hvilken funktion har det ved inflammation?
Mastceller og basilofile granalucytter indeholder histamin.
Når de registrerer et fremmedlegeme/celleskade frigives histaminen som stimulerer vasodilationen af kapillærerne.
129
Hvad sker der når blodkarene dilaterer ved inflamation?
Hyperæmi:
forøget blodfylde i et organ eller væv.
Arteriel hyperæmi:
Aktiv hyperæmi, skyldes en forøgelse af blodtilførslen fra hjertet til et givet væv. (øget blodtryk)
Venøs hyperæmi:
Passiv hyperæmi, skyldes en hæmning af blodafløbet i venerne, fx grundet defekte veneklapper, obstruktion eller åreforkalkning/stenose (forsnævring)
130
Hvad er shock?
Iltmangel
Lavt blodtryk fører til nedsat permabilitet (væskedifussion fra blodet til interstitiet besværliggøres), fører til hypoxi, og i værste tilfælde organsvigt.
131
Hvad er kronisk inflammation?
Langvarig vedblivende inflammation, høj risiko for mistrivsel, træthed og evt. feber.
132
Hvad er granulomdannelse?
Der dannes mere granulationsvæv end nødvendigt, fibroblastfasen forlænges, giver mere væv der skal bygges, forlænger helingsprocessen.
133
Hvad er stenose?
Forsnævring
Når nyt væv er ’strammere’ og mindre elastisk end det gamle var.
Kan give passage problemmer fx i GI-systemet.
134
Hvad er adhærance?
Sammenvoksninger.
Hvis der er purulent exudat, kan det resulterende i en stor produktion af kollagent bindevæv der ’klistrer’ til alt omkringliggende væv.
I stedet for kun at lime det nødvendige ved traumet, dannes der også bindevævs forbindelser til nabovævet.
Stort problem ved organer.
135
Hvad er diffus fibrose?
Bindevæv (arvæv) fint fordelt i healet væv, mindsker elasticiteten i vævet.
136
Hvad behandler man problemdannende inflammationssymptomer med?
- Antihistamin
- Glukokortikoider = binyrebarkhormon
- NSAIDS
- Kulde (de første timer)
- Varme
137
Hvad kaldes det når mængden af bindevæv øges i et væv?
Fibrose
138
Hvad står NSAID for?
Non- Steroide – Anti –Inflammatoriske - Drugs
139
Må man give meloxicam og binyrebarkhormon sammen?
Nej.
Binyrebarkhormon er et kortikosteroid
NSAIDs og steoider er kontraindicerede og må ikke bruges sammen.
140
Hvad er infektion?
Tilstand der optræder i kroppen, når en mikroorganisme trænger ind i en værtsorganisme, med beskadigelse eller antigen virkning som resultat.
141
hvad inflammation er?
Kroppens respons på vævsskade. Histamin frigives for at aktiverer lokal vasodilation, så immunforsvaret lettere kan komme til, og påbegynde heling.
142
Hvordan hænger inflammation og infektion sammen?
Inflammation er kroppens respons på vævsskade.
Infektion er tilstedeværelsen af mikroorganismer i et værtsdyr, samt opformering af denne.
143
Hvordan bliver dyret inficeret?
- Forurening
- Kolonisering
- Infektion
144
Hvad betyder inokulationssmitte?
Overføres af patogener via blodet.
Fx via blodtransfusioner eller kanyler
145
Hvilke årsager kan forårsage infektion?
- Bakterier
- Vira
- Fungi
- Protozoer
- Metazoer
- Prioner
146
Hvilken funktion har normalfloras for kroppen?
- Bekæmpe/hindre midlertidigflora i at
“slå sig ned”
- Danner vitaminer
- Danner antistoffer/bakteriociner
147
Hvilken stuktur er ansvarlig for temperaturregulering i kroppen?
Hypotalamus
148
Hvilket temperatur relateret signalstof frigiver immunforsvaret ved infektion?
Pyrogener
Stimulerer hypotalamus til at øge temperaturern.
149
Hvad er normaltemperatur hos hund?
37,5 - 39 grader celcius
150
Hvad er normaltemperatur hos kat?
38 - 39,5 grader celcius
151
Hvad betyder febril?
Feber
Temperatur over normalen.
152
Hvad er formålet med feber?
Immunforsvar arbejder bedre, og agens hæmmes ved den højere temperatur.
Problematisk over længere tid, da kroppens normale celler, ligsom agens, tager skade ved høje temperaturer.
153
Hvad er den hyppigste årsag til feber?
95% skyldes mikroorganismer.
Sidste 5% fordelt:
- Cancer
- Hjernelæsion
- Hedeslag 5%
- Medicin
- Forhøjet stofskifte
- Nervøsitet
154
Hvad er prioner?
Fejlfoldede proteiner
Kan smitte, nedarves, eller erhvervet via fødekæde.
Ophober sig typisk i hjernevæv (kogalskab) og ødelægger vævet så det bliver spongiøst.
155
Hvad forstås ved virulensfaktorer?
Faktorer der kan indvirke
på agensets virulens.
Fx egenskaber der gør den:
- Modstandsdygtig i kroppen
- Fremmer opformering
- Hæmmer immunforsvaret
156
Hvilke 3 grupper kan kroppens forsvarsmekanismer opdeles i?
157
Hvad er det konstituitive forsvar?
Det medfødt forsvar:
- Ydre uspecifikke
hud og slimhinder, fedt (kemiske
barrierer), biomembraner ind i kroppen
- Indre uspecifikke
Inflammation og fagocytter
158
Hvad er det inducible forsvar?
Det specialiserede/erhvervede forsvar:
- Indre specifikke
Beskytter mod angreb af specifikke
mikroorganismer.
Immunologisk respons.
159
Hvad er et antigen?
Et fremmedstof der aktiverer et immunologisk respons i kroppen.
160
Hvor dannes leukocytterne?
I den røde knoglemarv
161
Hvilket organ medregnes i lymfeorganerne pga. dens høje koncentration af leukocytter?
Milten
162
Hvilke strukturer kategoriseres som Lymfeorganer?
De organer der indgår i immunsystemet - Mandler
- Thymus
- Hjerte/blodkar
- Milt
- Tarme
- Knoglemarv
- Lymfekar og lymfeknuder
163
Hvordan kan immunforsvarets celler skelne mellem egne og fremmede celler?
Epitoper (ID-kort):
er en form for stregkode for cellerne, leukocytterne screener ID'et for fremmedstoffer, antigener.
164
Hvilke celler er kroppens fagocytter?
Makrofager, neutrofile-, eosinofile- og (til dels) basilofile granalucytter.
165
Hvad gør kompliment systemmet?
Ved aktivering, laver det huller i cellemembranen på patogener, så agens lysere.
166
Hvad er en pluripotentiel stamcelle?
Stamcelle i den røde knoglemarv, der kan specialisere sig til en af immunforsvarets leukocytter.
167
Hvilken opgave har makrofagerne?
- Stærkt fargocytterende
- Kroppens 'skraldemænd'
- Aflæser epitoper
- Ved antigen => sender efter T-
hjælperceller
som ’kortlægger’ patogenet. Dette ’kort’ bruger B-cellerne som opskrift på det antistof de producerer som Plasmaceller
168
Hvilken granulocyt fungerer i iltfattige miljøer?
Neutrofile granulocytter
169
Hvilken granulocyt ses forøget i blodet ved parasitærer infestationer?
Eosinofile granulocytter
170
Hvilken granulocyt udskiller antiinflammatoriske enzymer?
Eosinofile granulocytter
Enzym nedbryder histamin.
171
Hvad er forskellen på neutrofile granulocytter og makrofaget?
Granulocytten kan kun fagocyterer 1 gang før den forgår.
Makrofagen er designet til at fagocyterer gentagende gange.
172
Hvilke immunceller hører til det specifikke forsvar?
T-celler
B-celler
173
Hvad er B-cellernes opgave?
At kode antistoffet til et givet antigen, og derefter producerer antistoffet.
174
Ved deling af B-cellen, hvad hedder den del der producere antistofferne?
Plasmaceller
175
Ved deling af B-cellen, hvad hedder den del der lagre antistof 'opskriften'?
B-huske celler
176
Hvilke T-celler findes der?
- T-hjælper
- T-killer/dræber
- T-huske
- T-hæmmer/suppressor
177
Hvor modnes T-cellerne i kroppen?
Thymus
178
Hvad er det humorale del af immunsystemet?
Består af (humor = væske) af de antistoffer der findes i blodplasma.
179
Hvad er den cellemedieret del af immunsystemet?
Består af T-cellerne
Kaldes det cellemedieret forsvar, fordi T-cellerne selv udfører arbejdet.
180
Hvad er T-hjælpe cellers funktion?
Kortlægge og præsenterer antigener for B-celler, så de kan producerer antistoffer mod patogenet.
181
Hvad er T-dræber cellers funktion?
At dræber fremmed og syge celler.
182
Hvad hedder de 5 forskellige antistoffer?
IgA = udskilles via slimhinderne
IgD = produceres i små mængder
(regulere IgM)
IgE = sammenhæng til mastceller,
allergi
IgG = flest → er i blodbanen → angriber
toxiner & virus
IgM = dannes hurtigt ved infektion
183
Hvilke celletyper indeholder histaminer?
Basofile granulocyter og mastceller.
184
Hvad betyder inkubationstid?
Er koloniserings fasen, den tid der går fra smitte forekommer til sygdommen bliver symptomatisk.
185
Beskriv det immunologiske respons ved en infektion;
- Makrofager opdager patogen
- Kalder hjælp fra T-hjælperceller
- T-hjælper ’vækker’ B-cellerne
- B-cellerne specialiserer sig til
plasmaceller
- Plasmaceller producerer antistoffer
- T-dræberceller – dræber patogenet
(mild fagocytose evner)
- T-huskeceller husker plantegningen så
hvis patogenet kommer igen kan vi
genkende det.
- T-hæmmer/suppresor er stopklodsen,
der stopper processen når slaget er
vundet.
186
Hvad står 'Ig' for?
Immunoglobulin
187
Hvilke 5 overordnede funktioner har antistoffer til at hindre agens?
Opsonisering:
'Flagger' agens, gøres let genkendelig.
Sterisk blokering:
Binder til receptor, inaktiverer.
Neutralisering af toksiner:
Inaktiverer toksiner
Agglutination: (Håndjern og kæde)
Klumper antigenerne sammen, så de lettere kan fagocyteres
Komplement aktivering:
Aktiverer kædereaktion = laves hul i angribende celle, som dør.
188
Hvilke typer immunisering skelnes der mellem?
Aktiv immunisering:
Kroppen danner selv antistoffer.
Passiv immunisering:
Tilført antistof. Kroppen har ikke selv plasmaceller til at producerer antistof.
189
Hvad er naturlig immunisering?
Naturlig immunisering sker ’naturligt’ ved at kroppen møder agens ude i verden, og udvikler et forsvar (antistoffer) mod det, hvis den overlever.
(ukontrolleret, kan ramme hårdt)
190
Hvad er provokeret immunisering?
Provokeret sker når vi fremprovokerer et immunrespons (antistofdannelse)
Fx vacciner = introducerer agens i kroppen, under kontrollerede forhold.
Patogenet er ofte svækket, så vi enten undgår symptomer, eller ikke bliver lige så syge som ved naturlig immunisering.
191
Hvilke vaccinetyper findes der?
- Levende (svækket)
- Dræbt
- Afgiftet toxin
- Inaktiveret virusvaccine
192
Hvorfor skal der spørges ind til evt. immun svækkede i husstanden før vi vaccinerer?
Patienten vaccineret med levende vacciner, vil udånde levende agens indtil immun responset er færdigt, derved risiko for smitte.
193
Hvorfor bruger vi dræbt agens som vaccine, når de levende giver det bedste respons?
Nogle agens vurderes for farlige at have ud i samfundet (Fx rabies).
Indeholder i stedet adjuvantia (provokationsstof) så immun responset fremprovokeres kunstigt.
194
Hvilke egenskaber skal en god vaccine have?
- Skal være ufarlig
- Få eller helst ingen komplikationer
- Give et beskyttende immun respons
- Langvarig immunitet
- God immunologisk hukommelse
- Få revaccinationer
- Skal kunne opbevares
- Skal være let at indgive
195
Hvilke årsager kan der være til at vaccinen ikke virker?
- Forkert administration/dosis
- Givet for sent/ikke fulgt korrekt
program
- Forkert stamme
- Immun supprimeret individ
- Tidligere passiv immunisering
- Ikke korrekt opbevaret vaccine
196
Hvilke årsager kan der være til Immunsuppression?
Fx
- Medfødt
- Medicin (kemoterapi, cortisol)
- Andre sygdomme
- Infektioner
- mf.
197
Nævn 2 fordele ved døde vacciner;
- Kan ikke forvolde aktiv sygdom
- God holdbarhed
198
Nævn 3 ulemper ved døde vacciner;
- Nødvendig med hjælpestoffer
- Generelt mindre effekt
- Risiko for overfølsomhed reaktion
199
Nævn 3 fordele ved levende vacciner;
- Mindre risiko for overfølsomhed
- God lang immunitet
- Billig
200
Nævn 3 ulemper ved levende vacciner;
- Labil (påvirkes let, mutation)
- Kan give sygdom i immundeficiente
- Kan medføre kortvarige
immunsuppression
201
Hvilken virus forårsager hundesyge?
RNA, Canine distemper virus
202
Hvordan udvikler distemper sig i hundens krop?
Oronarsal infektion
=>
Opformerer sig i lokalt lomfoidtvæv
=>
Viræmi, Bliver systemisk.
203
Hvilket organ rammer distemper, og gør sygdommen særligt farligt hos hund?
Hjernen
Distemper elsker hurtigt delende celler, Fx luftveje, GI-system, urinveje og hjernen.
Hjernebarken (cortex) nedbrydes af virus
Dyret helbredes aldrig, sygdommen vil langsomt forværres i takt med at virus nærmer sig nerver og hjerne.
204
Hvem rammes særlig hård af distemper?
Hunde under 6 måneder er i risiko for alvorlig sygdom
205
Hvilke akutte symptomer giver distemper?
- Intermitterende feber
- Conjunctivitis
- Flåd fra næse/ mund
- Hoste
- Nedstemthed
- Anoreksi
206
Hvilke kroniske symptomer giver distemper?
- Hard pad disease
- Nystagmus
- Bevægelses gener
- Lammelser
- Kramper
207
Hvad er distempers inkubationstid og virulens?
7 - 21 dage (1-3 uger)
Høj virulent
208
Hvordan smitter distempers?
Overlevende patienter kan være asymptomatiske smittebærer.
(flere måneder efter infektion)
Udskilles via ALLE kropsvæsker
Luftbåren, direkte og indirekte smitte
Lang holdbarhed i kulde og frost
209
Hvad er parvo hos hund?
DNA-virus
Kontagiøs (hæmorrhagisk) gastroenteritis
210
Hvordan udvikler parvovirus sig i hundens krop?
Oronasal smitte (fæces)
=>
Viræmi
=>
Affinitet for hurtigt delende celler
- Tarmepithel
- Bloddannende væv i knog-lemarv
- Lymfevæv
- Hvalpes hjertemuskulatur
211
Hvem rammes særlig hård af canine parvovirus?
Hyppigst hvalpe og unghunde
Rottweiler, Dobermann er særligt modtagelige
212
Hvilket organ rammer canine parvovirus, og gør sygdommen særligt farligt hos fostrer?
Hjertet
Kan medfører aplasi hos hvalpe
213
Hvilke symptomer giver canine parvovirus?
Gastroenteritis
- Vomitus
- Diarre, ofte hæmorrhagisk
- Sløvhed
- Anoreksi
- Dehyndrering
- Feber
- Abdominal smerter
- Leukopeni (blodprøve)
214
Hvilke symptomer giver canine parvovirus hos hvalpe med påvirket hjertemuskulatur?
Myocarditis syndrom: (spæde hvalpe)
- Hjerteinsufficiens
- Dyspnø
- Høj uregelmæssig puls
- Cyanose
- Blege slimhinder
215
Hvad er canine parvovirus inkubationstid og virulens?
4-7 dage (kan være op til 3-14 dage)
Høj virulent
216
Hvordan smitter canine parvovirus?
Inficerede dyr begynder at udskille virus inden-for 4-5 dage
Agens udskilles i fæces
(fortsat virusudskillel-se i minimum 2 uger)
Direkte, indirekte og vertikal smitte
Overleve måneder -> år udenfor vært
217
Hvad er hepatitis contagiosa canis (HCC)?
Smitsom leverbetændelse
DNA-virus, Adenovirus type-1 (CAV-1)
218
Hvordan udvikler hepatitis sig i hundens krop?
Oronasal infektion
=>
Virus opformering i tonsiller/ lym-fevæv i svælget
=>
Viræmi
=>
Spredning til lever samt endothelet i en række væv (lunger, lever, nyrer, milt, øjne)
=>
Virus opformer med celleskader til følge (organskader)
Karskader => hæmorrhagier, nekrose, inflammation
219
Hvilke symptomer giver hepatitis?
- Anoreksi
- Depression
- Sløvhed
- Vomitus
- Petecchiale blødninger
- Feber
- Lys fæces
- Mørk urin
- Hævede lymfeknuder
- Laryngitis
- Blue eye
220
Hvad er hepatitis inkubationstid og virulens?
4 – 10 dage
Høj virulent
221
Hvordan smitter hepatitis?
Udskilles i ALLE kropssekreter
(udskiller virus i flere måneder efter)
Direkte og indirekte smitte
Kan overleve i miljøet i flere måneder (stuetemperatur)
222
Hvilke 3 forløb kan forekomme ved hepatitis infektion?
Perakut:
Varighed: 1-2 dage
- Kredsløbskollaps og død
Akut: ca. 2 uger
- Hyppigst
- Mortalitet: 10-30%
Kronisk: uger til måneder
- Død pga. leversvigt
- Eller delvis immunitet
223
Hvad er kennelhoste?
Canine Infektiøs Respiratorisk Kompleks
Infektiøs Tracheobronchitis
Involverede agens er fx:
- Bordetella bronchiseptica (bakterie) Bb
- Canine parvoinfluenzavirus (virus) Pi
- Canine adenovirus type-2 (CAV-2) (virus)
- Mycoplasma (bakterie)
- Canine respiratorisk coronavirus (virus)
- m.fl.
224
Hvordan udvikler kennelhoste sig i hundens krop?
Oronasal smitte
=>
Virus opformering i luftvejene
=>
Celleskader på luftvejsepithel
Risiko for 2nd bakteriel infektion
225
Hvilke symptomer giver kennelhoste?
- Tør hoste (sæl)
- Vomitus
- Næseflåd
- Dyspnø
- Feber
- Nedstemt
226
Hvad er kennelhostes inkubationstid?
5-10 dage
Høj virulens
Lav mortalitet
227
Hvordan smitter kennelhoste?
Direkte og indirekte smitte
Primært direkte aerosolsmitte
Fortsat virusudskillelse i et par uger efter asymptomatisk.
228
Hvad er kattesyge?
Felin panleukopeni
Kattens pavovirus
DNA virus
229
Hvad er kattesyges symptomer?
- Alment påvirket
- Feber
- Anoreksi
- Opkast
- Diarré
- Flåd fra øjne, næse
- Dehydrering
- Leukopeni, neutropeni, evt anæmi
- Evt. inkoordinering
(killinger pga. Cerebellum hypoplasi)
230
Hvor længe bliver kattesyge i kroppen efter end sygeforløb?
6 uger efter.
231
Nævn to infektioner hos katte der kan give raske smittebærere?
Felin herpes type-1 (rhinothrackeitis)
Calicivirus
232
Hvad betyder leukopeni?
Leuko = Leukocytter, Peni = mangel => mangel på hvide blodlegemer
233
Hvor dør der flest katte – ved kattesygeepidemi eller ved katteinfluenzaepidemi?
Kattesyge => Panleukopeni
Virus sætter sig på hurtigtdelene væv, ødelægger ofte tarmene => dehydrering, nedsat nærringsoptag og nedsat immunforsvar.
Mortalitet: >90% killinger, 50-80% tværs af aldersgrupper.
234
Hvilken kattesygdom kan give ulcerativ keratitis?
Felin herpes virus (Rhinotracitis felis)
smeltende hornhindesår
235
Hvilken kattesygdom kan give ulcerativ stomatitis?
Calicivirus
Ætsninger i mundhulen
236
Hvilken kattesygdom udtrykker sig typisk i unilateral conjunktivitis, og herefter bilateral?
Chlamydia
237
Hvad er den bedste profylakse mod de infektiøse sygdomme hos hund og kat?
Vaccination
238
Hvilken kattesygdom kan behandles med antibiotika?
Chlamydia
239
Hvilken kattesygdom angriber primært conjunktiva?
Chlamydia
240
Hvilken kattesygdom angriber primært nasal sinuser, conjunktiva og øvre luftveje?
Rhinotracheitis felis
241
Hvilken kattesygdom angriber primært mundhulen, trachea og de nedre luftveje?
Calisivirus
242
Hvad hedder antigener der fremkalder allergi?
allergener
243
Hvad er allergi?
Hypersensitivitet = Immunreaktioner, der er
sygdomsfremkaldende.
244
Hvilke typer allergi ser vi?
Type I – anafylaktiske reaktion
Type II – cytotoksiske reaktion
Type III – immunkompleksmedierede reaktion
Type IV – cellemedierede reaktion
245
Hvad gør type 1 allergi?
Allergen =>
Plasmacellerne producere IgE =>
IgE affinitet til mastceller =>
sensibiliseres =>
sensibiliseret mastceller binder til allergen næste gang = allergi.
246
Hvad gør type 2 allergi?
IgG & IgM binder til organismens egne raske celler, Autoimmunt respons
247
Hvad gør type 3 allergi?
Ved kronisk infektion/allergen, overproduktion af antistof =>
agglutationer der danner store komplekser =>
De kan kile sig fast og skabe problemer i kroppen
Ischæmi & infarkt.
248
Hvad gør type 4 allergi?
Allergen aktivere T-cellerespons, giver kontaktallergi, typisk forsinket 24-72 døgn efter kontakt.
249
Hvad er cytokiner?
Signalstoffer for immunforsvaret.
250
Hvad gør histamin?
- Kontraktion af glat muskulatur (bronchier)
- Udvidelse af blodkar = Kardilatation
- Øger gennemtrængeligheden af blodkarene
= Forøget karpermeabilitet
- Øger slimudskillelsen fra slimhindernes celler
251
Hvad er forskellen på type 1 & 4 allergi?
Type 1
- Akut (< 30 minutter)
- Systemisk
- Humoralt medierede
Type 4
- Forsinket (Flere timer – dage)
- Kontaktallergi
- Cellulært medierede
252
Hvilke behandlinger har vi mod allergi?
- Fjerne allergenet
- Binyrebarkhormon
- Antihistamin
- Hyposensibilisering
- Desensibilisering
- Flere alternative midler på markedet
(Atopica, Apo-quel, Cytopoint mv)
