Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hansenberg - VSP 2021 > HF3 - Alm. Sygdomslære > Flashcards

HF3 - Alm. Sygdomslære Flashcards

1
Q

Hvad betyder Patologi?

A

Læren om sygdomme og sygdomsprocesser

Sygdomsprocesser i kroppens celler, væv = systemisk i organismen.

Omhandler de forskydninger der sker i
kroppens balance ved sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor bliver man syg?

A

Fordi vores celler ikke fungerer normalt, og forhindre/hæmmer kroppens alm. funktioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn forskellige celletyper;

A

Celler navngives efter deres form og funktion, altså hvilken funktion de har i kroppen, med suffixet -cyt efter sig.

  • Erythocyt (rød blodcelle)
  • Leukocyt (hvid blodcelle)
  • Hepartocyt (levercelle)
  • Chondrocyt (brusk celle)
  • Myocyt (muskel celle)
  • Osteocyt (knogle celle)
  • Adipocyt (fedtcelle)
  • Spermiocyt (sædceller)
  • Oocyt (ægceller)
  • Fagocyt (ædecelle)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad menes der med cellens adaptation?

A

Cellens tilpasning (= adaptation)

Opstår når cellens indre el. ydre miljø ændres til et mere ugunstigt forhold. Ændringen skal forbedrer cellens (og derved organismens) overlevelses evner.

Skal føre til normalisering i kroppen igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke adaptationsformer ser vi?

A
  • Hypertrofi
  • Hyperplasi
  • Atrofi
  • Metaplasi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad sker der med myocytterne efter hårdt fysisk arbejde?

A

Hypertrofi
(hyper = mere, trofi = nærring, vækst)

Muskelcellerne tilpasser sig den øgede belastning, ved at den enkelte muskelcelle bliver større, så proteinindholdet i den enkelte celle øges.

Samme antal celler, bare større.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan tilpasser kirtelvævet i binyrerne sig ved langvarig stress?

A

Hyperplasi
(hyper = mere, plasi = vækst, formation)

Ved kronisk stress frigives ACTH adenohypofysen, hvilket stimulerer øget produktion af blandt andet kortisol. Kirtelvæv i binyrerne forøges for at imødekomme den større produktion.

Vævet vokser fordi der bliver flere celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder det når der bliver færre celler?

A

Atrofi

Dækker over både mindskning i størrelsen af den enkelte celle (muskulatur), samt ved fald i det totale antal celler (inaktive tarme)

Nogle gange forekommer kombinationer af disse.

Svind af væv eller organ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er forskellen på aplasi og atrofi?

A

Aplasi benyttes om medfødte misdannelser, hvor der er tale om en meget ufuldstændig udvikling af et organ.

Aplasi = medfødt
Atrofi = normal celle adaptation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad sker der med lungeepithelet hos folk der har røget meget?

A

Metaplasi
(Meta = ændring/ efter, plasi = vækst/ formation)

Luftvejsepithel skifte til et flerlaget pladeepithel, da det er mere modstandsdygtigt sammenlignet med det normale flerraddede cylindriske epithel.

Ændring af cellens funktion eller celletype, cellen skifter job for at passe bedre på sig selv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er dysplasi?

A

Udtrykket bruges om vækstforstyrrelser.

Cellen ændrer opførsel, er unormal af form eller har forkerte indbyrdes placeringer.

Kan være et forstadie til kræft.

Cellerne dannes på en “forkert” måde => ikke homogent væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad menes der med induktion?

A

Induktion:
Opstart/besked til cellen om at starte en proces i kroppen (stimulation)

Fx ved indtagelse af giftstof. Leveren får behov for at producerer uskadeliggørende enzymer hurtigt => stimuli = gift
Resulterer i øget mængde endoplasmatisk retikulum i levercellerne, og giver en større enzymproduktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er definitionen på celleskade?

A

En sygelig forandring i cellens funktion eller opbygning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår opstår degeneration af cellerne?

A

Sker når homeostase ikke opnås ved adaptation af cellerne, og belastning forsætter => degeneration

Forandringer, der opstår i cellen efter
subletal celleskade = ikke dødelig celleskade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad ses typisk i celler ved degeneration?

A

Akkumulation:
Ophobning af et eller flere næringsstoffer i cytoplasma (Sukker, Proteiner, Fedt og Vand)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke nærringstoffer ophobes i cellernes cytoplasma ved akkumulation?

A
  • Sukker
  • Proteiner
  • Fedt
  • Vand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er reversibel celleskade?

A

Retrograde forandringer

Når cellen udsættes for belastning, vil den i første omgang tilpasse sig (adaptation), ophører belastningen vil cellen vende tilbage til normalt tilstand.

Gå i sig selv igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er irreversibel celleskade?

A

Cellen er så beskadiget at den ikke kan vende tilbage til normalen selv hvis belastningen bortfalder.

Kan ikke blive normale igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad betyder fibrose?

A

Fibrosering = Arvævsdannelse, ved skade.

Væv med mere bindevæv end normalt. Sker som følger af ‘reparations arbejdet’ efter cellebeskadigelse.

Kan være diffust eller lokaliseret
Risiko for adhærencer til nabovæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er steatose?

A

Akkumulation af fedt

Ses fx i leverceller efter;
- Sult/Kraftig slankekur
- Diabetes
- Overvægt
- Hypoxi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad forstårs ved celledød?

A

Ophør af celles funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er autolyse?

A

Metode:
Cellen destrueres/selvfordøjer via nedbrydende enzymer fra lysosomerne, efter celledød.

Processen kaldes nekrose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er nekrose?

A

Dødt væv/cellemateriale som følger af autolyse.

Uhensigtsmæssig celledød.
Kan sprede sig til omkringliggende væv, hvis blodforsygningen er påvirket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Med hvilke metoder kan kroppen skaffe sig af med nekrotisk væv?

A
  • Resorption
  • Deskvamation
  • Mumifikation
  • Indkapsling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad sker der ved resorption af nekrotisk væv?

A

Inflammation i nabovæv, øger blodtilførslen = mange fagocytter

Lymfekar føre væske væk, og fagocytterne optage/fjerne det nekrotiske væv fra området, indtil nekrosen er helt fjernet.

Aseptisk.
Cellekomponenterne kan genbruges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad sker der ved deskvamation af nekrotisk væv?

A

Nekrosen sidder i relation til en overflade.

Det er lettere for kroppen at afstøde vævet en resorbere det, og vævet skaller/skæller i stedet af.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad sker der ved mumifikation af nekrotisk væv?

A

Nekrotisk væv tørrer langsomt ud, for at forhindre kontamination og forrådnelse af vævet.

Ses fx ved ophørt blodforsyning til et område (tør koldbrand) eller ved fosterdød.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad sker der ved indkapsling af nekrotisk væv?

A

Nekrotisk væv kan ikke skaffes bort med de andre metoder.

I stedet bliver nekrosen ’spærrer inde’ i en bindevævskapsel, så det ikke kan skade kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad sker der ved organisation af nekrotisk væv?

A

Nekrotisk væv erstattes af bindevæv

Fibrosering.

Ved celleskade bruger kroppen bindevæv til at ‘sy’ skaden sammen igen = hvide ar, arvævsdannelse.

Arvæv mindskes ved optimal healing, desto hurtigere healing desto mere reversibel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er gangræn?

A

Koldbrænd.

Nekrose kompliceret af bakteriel forrådnelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er apoptose?

A

Programmeret celledød.

Et selvmordsprogram i cellen som aktiveres eller stimuleres ved signal om at cellen ikke længere behøves.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad betyfer ischæmi?

A

Blodmangel i et væv eller organ (fx grundet en blodprop)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad betyder hypoxi?

A

Iltmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad betyder Infarkt?

A

Nekrose grundet iltmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke årsager kan der være til celleskade/død?

A
  • Iltmangel
  • Fysiske årsager ( varme/kulde)
  • Kemiske stoffer (afløbsrens mv.)
  • Biologiske agens
  • Fejlernæring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad forstårs ved regeneration efter celleskade?

A

Gendannelse af væv.

Fx Organisation = erstatning af nekrotisk væv med bindevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Regenererer alle vævstyper lige godt?

A

Nej.

Vævenes evne til at gendanne afhænger meget af deres placering, opbygning og vitale funktion.

  • Leveren stor regenerations evne
  • Hud/ slimhinder heler hurtigt
  • Nervevæv kan umiddelbart ikke regenereres
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvorfor er vand kroppens vigtigste element?

A
  • Opløser hypofile stoffer
  • Transport af nærings- & affaldsstoffer
    (i blodet)
  • Udskillelse af affaldsstoffer (nyre)
  • Temperaturregulerende (fordampning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad består kredsløbet af?

A
  • Store kredsløb (hjerte & kar)
  • Lille kredsløb (lunger, a/v. pulmonales)
  • Parakapillære kredsløb (interstitiet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad er det parakapillære kredsløb?

A

Et trykstyret mikrokredsløb, ansvarligt for den stofudveksling der finder sted hen over kapillærvæggene.

Udveksling af ilt, kuldioxid, nærings- & affaldsstoffer mellem blodet & det interstitielle rum. Overskyden væske fjernes med lymferne.

Det drives af 2 kræfter:
- Hæmodynamiske tryk
- Det kolloidosmotiske tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er det interstitielle rum?

A

Mellemrummet udenfor/udenom blodkar, celler og væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad gør det hæmodynamiske tryk?

A

Blodtrykket

Styrer mængden af væske presses gennem karvæggen ud i interstitiet.

Der trykkes mere blod ud i kapillærene end de kan rumme, og noget af væsken presses derfor gennem karvæggen i stedet.

Størst i den afferent ende af kapillæren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad gør det kolloidosmotiske tryk?

A

Osmotisk tryk

Styrer mængden af væske der resorberes fra det interstitielle rum tilbage i blodkaret.

Skyldes kolloider i blodet (fx albumin).
Kolloiderne tiltrækker/’suger’ væske til sig => væske tilbage til blodet.

Plasmaproteinerne er for store til at passere kapillærvæggen, og bliver derfor inde i blodbanen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er et ødem?

A

En abnorm forøgelse af vævsvæsken mellem cellerne i det interstitielle rum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvorfor opstår ødemer?

A

Skyldes ubalance i det parakapillære kredsløb:
- For højt blodtryk
- For lavt antal plasmaproteiner i blodet - Blokering af lymfedrænagen
- Øget vaskulær permebilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvilke typer ødem ser vi?

A
  • Lokale ødemer
  • Ødemer i kroppens hulrum
  • Universelle ødem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er lokale ødemer?

A

Opstår i et afgrænset kropsområde som følge af fx

  • Infektion/inflammation:
    øger permabiliteten af karvæggen
  • Nedsat lymfe-drænage:
    grundet cancer eller traume
  • Forstyrrelse af normal blodflow:
    nedsat/blokeret veneafløb fra benene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad hedder ødemer i kroppens hulrum?

A

Ødem i abdomen (ascites) eller i
Thorax (lungeødem)

Skyldes patologisk årsager, hvorved blodcirkulationen obstrueres/hæmmes omkring de indre organer.

Blodet ender med at ”stå i kø” ude i blodkarrene => hæmodynamiske tryk stiger, og der presses mere væske ud af kapillærerne end normalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er universelle ødemer?

A

Ødemer der har større udbredelse, systemisk (lemmer, lunger, bughulen mv.)

Den underliggende årsag er en generel forstyrrelse af det parakapillære kredsløb:

  • Udtalt hjertesvigt
    Blodet står ”i kø” i hele kroppen
  • Nedsat nyrefunktion
    Nedsat filtration = ophober væske
  • Hypoproteinæmi:
    • Fejlernæring & patogene årsager,
      hindre produktion, og fremmer
      udskillelse af plasmaproteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvorfor er lungeødem farligt?

A

Væsken i lungerne hindrer optagelse af ilt og udskillelse af kuldioxid = dyspnø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er definitionen på dehydrering?

A

Tilstand med nedsat væske i kroppen = udtørring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad menes der med væskebalancen?

A

Balancen mellem den mængde væske der indtages (absorberes i celler og interstitielle rum), og den mængde væske der udskilles fra kroppen igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvor meget af kroppens væske lagres i cellerne?

A

2/3 dele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvilke årsager kan der være til dehydrering?

A

Nedsat væskeoptagelse:
- Manglende drikkevand
- Lav absoption af væske i GI
- Nedsat drikkelyst

Øget væsketab:
- Tab af væske fra GI (diarre, vomitus)
- Øget Diurese
- Blødning
- Væsketab fra kroppens overflade
Sved, fordampning, forbrændinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad er symptomerne på dehydrering?

A
  • Afkræftet
  • Tørstig
  • Nedsat hudelasticitet
  • Tørre slimhinder
  • Nedsat blodtryk (hypotension)
  • Konfus eller komatøs patient
  • Nedsat perifer cirkulation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad betyder hæmoragier?

A

Blødninger.
Når blodet ender udenfor blodkarrene pga. skade på blodkarvæggen.

Blodet kan ophobes i kroppens hulrum (thorax, abdomen, ledhuler), ude i vævene (hæmatomer, ”blå mærker”) eller helt uden for dyret (traumer, sår)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvilke årsager kan der være til at blødninger opstår?

A
  • Traume
  • Nekrose
  • Infektion (voldsom inflammation)
  • Defekt i koagulationskaskade
    (gift, bløder-sygdomme, sepsis mv.)
  • Mangel på blodplader (immun mediert)
  • Cancer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvilke komplikationer kan blødninger medfører?

A
  • Hypotension (lavt blodtryk)
  • Hypovolæmisk shock
  • Petekkier
  • Hypoxi (anæmi)
  • Død
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er petekkier?

A

Mange mindre, punkt formede blødninger.

Ofte tegn på en alvorlig, underliggende
systemisk sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvor meget blod har en hund og kat i kroppen?

A

Blodvolumen udgør ca. 7% af deres totale kropsvægt.

Hund: 7-9%
Kat: 6,5%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvor meget blod kan man tåle at miste før hypovolæmisk shock opstår?

A

ca. 20-40% af total volumen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad betyder hyperæmi?

A

En øget blodmængde i et væv eller organs kapillærer og venoler.

Blodet er stadig inde i blodbanen
≠ blødning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad er fysiologisk hyperæmi?

A

Arteriel hyperæmi

Kroppen øger aktivt blodflow til et væv.
Fx øget blodgennemstrømning til
muskler der arbejder

Normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvilke årsager kan der være til patologisk hyperæmi?

A

Øget blodtilstrømning til et væv pga.
- Inflammation
- Passiv hyperæmi/ venøs hyperæmi

Unormalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad er Passiv hyperæmi?

A

Ophobning af blod i venerne grundet hæmmet cirkulation (blodet står i kø)

Kaldes passivt, fordi det ikke er noget kroppen gør ”med vilje”, men skyldes sygdom et andet sted.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad er forskellen på en thrombe og et embolus?

A

De er begge blodproper

Thromben bliver hvor den opstår (stationær)
Emboli er mobilt i blodkarene. Flyder med kredsløbet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er trombose?

A

Den tilstand der opstår, når der sidder en thrombe i et område.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvad består en trombe af?

A

Er en lille ”klump” størknet blod.

Lagdelte aflejringer af:
- Blodplader (thrombocytter)
- Fibrin
- Erythrocytter
- Leukocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvilke tre hovedårsager er der til at thromber opstår?

A

Beskadiget endothel:
Blodpladerne løber løbsk/processen går galt, nå reparerer traume til karvæggen.

Blodstrømning:
Patologiske årsager kan føre til tilbageløb af blod i hjertet. Skaber turbulens & trombedannelse.

Ændringer i blodets sammensætning:
Skaber øget antal erythrocytter eller thrombocytter i blodet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvordan opstår et embolus?

A

Er en vandrande blodprop

Kan bestå af hvad som helst (agens, luftprop, parasit, metastase mv.), men er oftest en afrevet ‘hale’ fra thromber andre steder i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvorfor er blodproper farlige?

A

Tromben eller embolusen kan blokkerer blodkar = blodmangel til væv = hypoxi, hvis ikke der er andre kollaterale kar, der kan forsyne området med ilt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvad er Iskæmi?

A

En tilstand med blodmangel i et væv eller organ.

Iskæmi fører til hypoxi i området.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvad er infarkt?

A

Vævsdød (nekrose) som følge af iskæmi i et område.

Nekrose grundet iltmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvad er smertens funktion i kroppen?

A

Advarselssignal.
Smerte advarer kroppen om skade og fare for organismen.

Har en kognitiv indlærende effekt, der lærer os at undgå den stimuli der fremprovokerede smerten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvordan opleves smerte?

A

En ubehagelig sensorisk (fysisk regulerende) og emotionel oplevelser (adfærds regulerende)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvilket organ har flest frie nerveender, som kan sende impulser om smerte?

A

Huden er det organ med flest nocireceptorer (smertereceptorer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvilke stimuli kan opfattes som smerte?

A

Smerte kan udløses af stimuli der er;
- Kemiske
- Mekaniske
- Elektriske
- Termiske
samt enhver type sanseindtryk
(lys, lyd mv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvilke konsekvenser kan kroniske smerter føre til?

A
  • Depression
  • Ængstelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Nedsat aktivitetsniveau
  • Nedsat livskvalitet/livsglæde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvordan når smerten frem til hjernen?

A

Transduction - Fra AV til nerveimpulst
Transmission - Transport af impulsen
Modulation - Regulering af smerte
Perception - Oplevelsen af smerten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvad sker der ved transduktion af smerte?

A

Nociceptoerne registrerer et smertefuldt stimuli som omdannes/oversættes til em nerveimpuls.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Hvad sker der ved transmission af smerte?

A

Den oversatte impuls (transduktionen) transporteres gennem de afferente, perifere nerver op til rygmarvens
dorsalhorn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvad sker der ved modulationen af smerten?

A

I rygmarvens moduleres smerteindtrykket (skruer op/ned for hvor smertefuldt stimuliet opfattes)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvad sker der ved perception af smerten?

A

Signalet når op til hjernen, og individet bliver bevidst om smertens eksistens og lokalisation.

Registreres først i thalamus, dernæst videresendes til cortex.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Hvad er first pain?

A

Hurtig (Akut) formidlet – first pain

Udspringer af myeliniserede Aδ-nervefibre.

Smerten opfattes som skarp og prikkende (nålestik).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Hvad er second pain?

A

Langsomt formidlet – second pain

Udspringer fra umyeliniserede C-nervefibre.

Ofte langvarig smerte, opfattes som brændende, dunkende eller trykkende. Opstår efter den akutte smerte har lagt sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Hvor kommer dyb smerte fra?

A

Stammer fra led, sener og organer.

Smerten opleves borende og dump. Svær at placerer præcis hvor smerten stammer fra.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Hvad er somatisk smerte?

A

Stammer fra hud, muskler, knogler mv.
- Tryk, træk, termale og kemiske stimuli

Smerte er proportionel med skadens omfang.

Ved varen, nem at pin pointe, vi ved hvor det gør ondt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Hvad er visceral smerte?

A

Stammer fra organer i thorax el. abdomen.
- Stræk, dilatation, inflammation

Dyb og diffus periodisk smerte, der er svær for hjernen at lokalisere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Hvad menes der ved smerteprojektion?

A

Referred pain

Skyldes tæt relation mellem to nerver → kroppen tror den er skadet begge steder.

Transduction fra 1 nerve, bliver til transmission fra 2 nerver

Ses ofte ved smerter, der udspringer i organer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Wind up - Hvad skyldes det?

A

Hyperalgesia
= smerten føles mere og mere intens

Ved konstant smerteinput (transmission) mister CNS evnen til at nedregulere smerten

Vedholden stimuli vækker hvilende nociceptorer omkring traumet, og forstærker smerteopfattelsen.

Tager langt tid at desensibiliserer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Hvor reguleres smerteopfattelsen i kroppen?

A

I rygmarvens dorsalhorn, af indskudte neuroner (nerveceller) som danner
neurotransmittere (signalstoffer) der påvirker smerten.

bl.a. endorfiner & enkefaliner, virker på morfinreceptorer. Er kroppens eget analgetika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Hvad er hyperalgesia?

A

Et stimulus der normalt giver smerte, giver en øget smerteopfattelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Hvad er allodynia?

A

Hypersensitivitet.
Et stimulus, der normalt ikke er smertefuldt, udløser smerte
(fx almindelig berøring)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Hvad kan påvirke smerteopfattelsen?

A

Angst & distraktioner (mad, leg mv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Hvad er formålet med akut smerte?

A
  • Advare om risiko for skade
  • Lære at fjerne sig fra faren (stimuli)
  • Mindsker aktivitet, ro under opheling.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Hvad er formålet med kronisk smerte?

A

Der er ingen fysiologisk gavn ved kronisk smerte.

Kronisk smerte er en sygdom uden formål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Hvad menes der med sensibilisering af nociceptorene?

A

Kronisk stimulans af smertereceptorerne forandre måde smerten opfattes på.

Når forandringerne intensiverer smerteopfattelsen, kaldes det sensibilisering.

Nogle er reversible, mens andre er ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Er smerteresponset fra et stimulus ens for alle dyr?

A

Nej.
Smerte er meget, meget subjektivt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Hvordan kan man vurdere om dyret har akutte smerter?

A

Kigge efter kliniske smertetegn:
- Øget puls og respiration
- Øget pupiller
- Halsen/savlen
- Trækker sig
- Dæmpende signaler

Evt. anvend validerede tests, samt lignende opslagsværker for pain face og pain behaviour.
Glasgow pain scale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Hvordan opdages kroniske smerter i ældre patienter?

A

Svært

Ejere er rigtigt dårlige til at vurdere smerte hos deres kæledyr, med mindre man lærer dem, hvad de skal/kan kigge efter!

  • Livskvalitet skemaer
  • Behandling & kontrol (1-2-4-8 uger)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Hvad er rationalet bag præemtiv smertebehandling?

A

Der findes flere lægemidler, der kan hæmme udviklingen af central sensibilisering = nedsætte risikoen for kronisk smerte.

Disse virker bedst, hvis de administreres inden smerten opstår.

102
Q

Hvad er fantomsmerter?

A

Opfattelsen af smerte fra en legemsdel, efter den er blevet amputeret.

Selvom legemsdelen er væk, er der fortsat en irritation af de involverede nervebaner, som hjernen opfatter som smerter.

103
Q

Hvad er inflammation?

A

De processer, som opstartes som reaktion på cellebeskadigelse.

104
Q

Giver inflammation altid infektion i vævet?

A

Nej.

Men infektion giver altid inflammation, da denne er respons på celleskade.

105
Q

Hvad er formålet med inflammation?

A

At øge helingsevnen i et område, ved at
- Øge blodtilstrømningen = flere
leukocytter, varme og næringsstoffer
- Uskadeligøre agens
- Aktivere immunforsvaret

106
Q

Hvilke årsager kan forårsage inflammation?

A
  • Traumer → stød / slag
  • Allergisk reaktion
  • Biologisk agens (infektion)
  • Kemisk påvirkning
  • Forbrændinger/forfrysninger
107
Q

hvordan udvikler inflammation sig?

A
  • Cellen beskadiges
  • Dilatation = lokal kapillær udvides
  • Aktiv hyperæmi = øget
    blodgennemstrømning
  • Permeabilitet = øget kapillær-
    gennemtrængelighed
  • Eksudation = væske udvandring fra
    blodbanen til det omkringliggende væv
  • Emigration = leukocytter vandrer fra
    blodbanen til det beskadigede område

(helingsprocesser træder til herefter)

108
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved cellebeskadigelse?

A

Et område udsættes for traume, celler beskadiges, og nerver transducerer skaden om til impulser der transmitteres til rygmarven.

109
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved vasodilation?

A

Kapillærerne i området udvider sig for at blodgennemstrømningen øges til og i området (aktiv hyperæmi).

Det er histamin der får karrene til at dilaterer. Det ekstra blod medfører øget varme og rødme.

110
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved øget permabilitet?

A

Endothelcellerne i kapillærerne trækker sig sammen, så der dannes større kanaler/spalter hvorfra væske kan trænge fra blodkarret ud i interstitiet.

111
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved eksudation?

A

Udvandring af den nærringsrige væske fra blodkarrene til interstitiet kaldes eksudation. Den resulterende i væskeophobning vi ser som hævelse i området (ødem)

112
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved emigration?

A

Leukocytter udvandrer fra blodkarrene og til det beskadigede væv.
Leukocytter tilkaldes af stoffer der frigøres i det inflammerede område.
fx histamin.

113
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved fagocytose?

A

Leukocytterne bekæmper mikroorganismer ved infektion, fagocyterer dødt væv, og prøve at fjerne/distruerer evt. fremmedlegemner.

Dette sker dels via de resulterende fordøjelsesenzymer fra lyserede celler og fra makrofager (ædeceller)

Produktet af processen er en semiflydende væske (pus), bestående af vævsvæske, kropsceller, døde hvide blodlegemer og eventuelt døde bakterier.

114
Q

Inflammationens delprocesser -
hvad sker ved heling/arvævsdannelse?

A

Når dødt væv og fremmedlegemer er væk, kan vævet udbedres og repareres.

Alt efter vævstypen skaden er sket ved, og hvor hurtigt/roligt et helingsforløb skaden har gennemgået, vil der ske:
- Regeneration
- Resolution
- Arvævsdannelse

Hvis vævet er for beskadiget vil det mangle evnen til at danne nye celler.

115
Q

Ønsker ved inflammations delprocesser

A
  • Sæt gang i immunforsvaret
  • Oprensning
  • Heling
116
Q

Hvad er de 5 kardinalsymptomer?

A

Dolor = smerte
Calor = varme
Rubor = rødme
Tumor = hævelse
Functio laesa = Nedsat funktion

117
Q

Hvilke generelle symptomer ses også ved inflammation?
(Se bort fra de 5)

A
  • General utilpashed/mistrivsel
  • Træthed
  • Feber, ved tilstedeværelse af
    mikroagens
118
Q

Hvordan navngives inflammation i kroppen?

A

Efter organets eller lokalisationens navn og suffixet -itis.

Fx dermatitis, mastitis, gastritis
Undtagelse => pneumoni

119
Q

Hvilke kategorier kan inflammation inddeles efter?

A
  • Varighed
  • Infektion eller ej
  • Typer af eksudation
120
Q

Hvordan inddeles inflammation efter varighed?

A
  • Akut: Pludselig, kardinalsymptomer
  • Subakut: Gradvis udvikling
  • Kronisk: Langvarig inflammation
121
Q

Hvordan inddeles inflammation efter infektionsstatus?

A

Septisk - Tilstedeværelse af mikroagens

Aseptisk - Ingen mikroagens tilstede

122
Q

Hvordan inddeles inflammation efter typer af eksudation?

A

Serøs: Tynd, vandig væske

Kataralsk:Tyk og slimmet væske

Fibrøst: Indeholder fibrøse filamenter
(fibrin protein)

Hæmoragisk: Blodig

Suppurativ: Flydende gult pus

Putrid: Ildelugtende med
forrådnelsesbakterier

123
Q

Hvilke typer heling kan forekomme?

A
  • Regeneration
    Regenereres nyt væv = normaltilstand
  • Resolution
    Let skadet væv klistres sammen af
    fibrøst kollagent bindevæv = let til
    ingen arvæv.
  • Arvævsdannelse
    Ved udbredt vævsdød og ødelagt
    støttevæv
124
Q

Hvad er de 3 helingsfaser?

A
  • Inflammationsfasen
  • Granulationsfasen
  • Remodelleringsfase
125
Q

Hvad sker der under sårhealingens første fase (inflammationsfasen)?

A
  • Hæmostase (koagelprop stopper
    blødning)
  • Oprydning (Leukocytter)
  • Eksudation forekommer.
126
Q

Hvad sker der under sårhealingens anden fase (granulationsfasen)?

A

Genopbygningsfasen:
- granulationsvævet vokser op og
erstatter vævstabet
- granulationsvævet ligger til grund for
den nye hud
(heraf dannes arvævet)

127
Q

Hvad sker der under sårhealingens tredje fase (remodelleringsfase)?

A

Modningsfase.
Huden lukker sig over granulationsvævet og arvævet remodelleres og formes.

Kan tage måneder til år

128
Q

Hvor dannes histamin, og hvilken funktion har det ved inflammation?

A

Mastceller og basilofile granalucytter indeholder histamin.

Når de registrerer et fremmedlegeme/celleskade frigives histaminen som stimulerer vasodilationen af kapillærerne.

129
Q

Hvad sker der når blodkarene dilaterer ved inflamation?

A

Hyperæmi:
forøget blodfylde i et organ eller væv.

Arteriel hyperæmi:
Aktiv hyperæmi, skyldes en forøgelse af blodtilførslen fra hjertet til et givet væv. (øget blodtryk)

Venøs hyperæmi:
Passiv hyperæmi, skyldes en hæmning af blodafløbet i venerne, fx grundet defekte veneklapper, obstruktion eller åreforkalkning/stenose (forsnævring)

130
Q

Hvad er shock?

A

Iltmangel

Lavt blodtryk fører til nedsat permabilitet (væskedifussion fra blodet til interstitiet besværliggøres), fører til hypoxi, og i værste tilfælde organsvigt.

131
Q

Hvad er kronisk inflammation?

A

Langvarig vedblivende inflammation, høj risiko for mistrivsel, træthed og evt. feber.

132
Q

Hvad er granulomdannelse?

A

Der dannes mere granulationsvæv end nødvendigt, fibroblastfasen forlænges, giver mere væv der skal bygges, forlænger helingsprocessen.

133
Q

Hvad er stenose?

A

Forsnævring
Når nyt væv er ’strammere’ og mindre elastisk end det gamle var.
Kan give passage problemmer fx i GI-systemet.

134
Q

Hvad er adhærance?

A

Sammenvoksninger.

Hvis der er purulent exudat, kan det resulterende i en stor produktion af kollagent bindevæv der ’klistrer’ til alt omkringliggende væv.

I stedet for kun at lime det nødvendige ved traumet, dannes der også bindevævs forbindelser til nabovævet.

Stort problem ved organer.

135
Q

Hvad er diffus fibrose?

A

Bindevæv (arvæv) fint fordelt i healet væv, mindsker elasticiteten i vævet.

136
Q

Hvad behandler man problemdannende inflammationssymptomer med?

A
  • Antihistamin
  • Glukokortikoider = binyrebarkhormon
  • NSAIDS
  • Kulde (de første timer)
  • Varme
137
Q

Hvad kaldes det når mængden af bindevæv øges i et væv?

A

Fibrose

138
Q

Hvad står NSAID for?

A

Non- Steroide – Anti –Inflammatoriske - Drugs

139
Q

Må man give meloxicam og binyrebarkhormon sammen?

A

Nej.

Binyrebarkhormon er et kortikosteroid

NSAIDs og steoider er kontraindicerede og må ikke bruges sammen.

140
Q

Hvad er infektion?

A

Tilstand der optræder i kroppen, når en mikroorganisme trænger ind i en værtsorganisme, med beskadigelse eller antigen virkning som resultat.

141
Q

hvad inflammation er?

A

Kroppens respons på vævsskade. Histamin frigives for at aktiverer lokal vasodilation, så immunforsvaret lettere kan komme til, og påbegynde heling.

142
Q

Hvordan hænger inflammation og infektion sammen?

A

Inflammation er kroppens respons på vævsskade.

Infektion er tilstedeværelsen af mikroorganismer i et værtsdyr, samt opformering af denne.

143
Q

Hvordan bliver dyret inficeret?

A
  • Forurening
  • Kolonisering
  • Infektion
144
Q

Hvad betyder inokulationssmitte?

A

Overføres af patogener via blodet.
Fx via blodtransfusioner eller kanyler

145
Q

Hvilke årsager kan forårsage infektion?

A
  • Bakterier
  • Vira
  • Fungi
  • Protozoer
  • Metazoer
  • Prioner
146
Q

Hvilken funktion har normalfloras for kroppen?

A
  • Bekæmpe/hindre midlertidigflora i at
    “slå sig ned”
  • Danner vitaminer
  • Danner antistoffer/bakteriociner
147
Q

Hvilken stuktur er ansvarlig for temperaturregulering i kroppen?

A

Hypotalamus

148
Q

Hvilket temperatur relateret signalstof frigiver immunforsvaret ved infektion?

A

Pyrogener

Stimulerer hypotalamus til at øge temperaturern.

149
Q

Hvad er normaltemperatur hos hund?

A

37,5 - 39 grader celcius

150
Q

Hvad er normaltemperatur hos kat?

A

38 - 39,5 grader celcius

151
Q

Hvad betyder febril?

A

Feber

Temperatur over normalen.

152
Q

Hvad er formålet med feber?

A

Immunforsvar arbejder bedre, og agens hæmmes ved den højere temperatur.

Problematisk over længere tid, da kroppens normale celler, ligsom agens, tager skade ved høje temperaturer.

153
Q

Hvad er den hyppigste årsag til feber?

A

95% skyldes mikroorganismer.

Sidste 5% fordelt:
- Cancer
- Hjernelæsion
- Hedeslag 5%
- Medicin
- Forhøjet stofskifte
- Nervøsitet

154
Q

Hvad er prioner?

A

Fejlfoldede proteiner

Kan smitte, nedarves, eller erhvervet via fødekæde.

Ophober sig typisk i hjernevæv (kogalskab) og ødelægger vævet så det bliver spongiøst.

155
Q

Hvad forstås ved virulensfaktorer?

A

Faktorer der kan indvirke
på agensets virulens.

Fx egenskaber der gør den:
- Modstandsdygtig i kroppen
- Fremmer opformering
- Hæmmer immunforsvaret

156
Q

Hvilke 3 grupper kan kroppens forsvarsmekanismer opdeles i?

A
157
Q

Hvad er det konstituitive forsvar?

A

Det medfødt forsvar:
- Ydre uspecifikke
hud og slimhinder, fedt (kemiske
barrierer), biomembraner ind i kroppen

  • Indre uspecifikke
    Inflammation og fagocytter
158
Q

Hvad er det inducible forsvar?

A

Det specialiserede/erhvervede forsvar:
- Indre specifikke
Beskytter mod angreb af specifikke
mikroorganismer.
Immunologisk respons.

159
Q

Hvad er et antigen?

A

Et fremmedstof der aktiverer et immunologisk respons i kroppen.

160
Q

Hvor dannes leukocytterne?

A

I den røde knoglemarv

161
Q

Hvilket organ medregnes i lymfeorganerne pga. dens høje koncentration af leukocytter?

A

Milten

162
Q

Hvilke strukturer kategoriseres som Lymfeorganer?

A

De organer der indgår i immunsystemet - Mandler
- Thymus
- Hjerte/blodkar
- Milt
- Tarme
- Knoglemarv
- Lymfekar og lymfeknuder

163
Q

Hvordan kan immunforsvarets celler skelne mellem egne og fremmede celler?

A

Epitoper (ID-kort):
er en form for stregkode for cellerne, leukocytterne screener ID’et for fremmedstoffer, antigener.

164
Q

Hvilke celler er kroppens fagocytter?

A

Makrofager, neutrofile-, eosinofile- og (til dels) basilofile granalucytter.

165
Q

Hvad gør kompliment systemmet?

A

Ved aktivering, laver det huller i cellemembranen på patogener, så agens lysere.

166
Q

Hvad er en pluripotentiel stamcelle?

A

Stamcelle i den røde knoglemarv, der kan specialisere sig til en af immunforsvarets leukocytter.

167
Q

Hvilken opgave har makrofagerne?

A
  • Stærkt fargocytterende
  • Kroppens ‘skraldemænd’
  • Aflæser epitoper
  • Ved antigen => sender efter T-
    hjælperceller

som ’kortlægger’ patogenet. Dette ’kort’ bruger B-cellerne som opskrift på det antistof de producerer som Plasmaceller

168
Q

Hvilken granulocyt fungerer i iltfattige miljøer?

A

Neutrofile granulocytter

169
Q

Hvilken granulocyt ses forøget i blodet ved parasitærer infestationer?

A

Eosinofile granulocytter

170
Q

Hvilken granulocyt udskiller antiinflammatoriske enzymer?

A

Eosinofile granulocytter

Enzym nedbryder histamin.

171
Q

Hvad er forskellen på neutrofile granulocytter og makrofaget?

A

Granulocytten kan kun fagocyterer 1 gang før den forgår.

Makrofagen er designet til at fagocyterer gentagende gange.

172
Q

Hvilke immunceller hører til det specifikke forsvar?

A

T-celler
B-celler

173
Q

Hvad er B-cellernes opgave?

A

At kode antistoffet til et givet antigen, og derefter producerer antistoffet.

174
Q

Ved deling af B-cellen, hvad hedder den del der producere antistofferne?

A

Plasmaceller

175
Q

Ved deling af B-cellen, hvad hedder den del der lagre antistof ‘opskriften’?

A

B-huske celler

176
Q

Hvilke T-celler findes der?

A
  • T-hjælper
  • T-killer/dræber
  • T-huske
  • T-hæmmer/suppressor
177
Q

Hvor modnes T-cellerne i kroppen?

A

Thymus

178
Q

Hvad er det humorale del af immunsystemet?

A

Består af (humor = væske) af de antistoffer der findes i blodplasma.

179
Q

Hvad er den cellemedieret del af immunsystemet?

A

Består af T-cellerne

Kaldes det cellemedieret forsvar, fordi T-cellerne selv udfører arbejdet.

180
Q

Hvad er T-hjælpe cellers funktion?

A

Kortlægge og præsenterer antigener for B-celler, så de kan producerer antistoffer mod patogenet.

181
Q

Hvad er T-dræber cellers funktion?

A

At dræber fremmed og syge celler.

182
Q

Hvad hedder de 5 forskellige antistoffer?

A

IgA = udskilles via slimhinderne
IgD = produceres i små mængder
(regulere IgM)
IgE = sammenhæng til mastceller,
allergi
IgG = flest → er i blodbanen → angriber
toxiner & virus
IgM = dannes hurtigt ved infektion

183
Q

Hvilke celletyper indeholder histaminer?

A

Basofile granulocyter og mastceller.

184
Q

Hvad betyder inkubationstid?

A

Er koloniserings fasen, den tid der går fra smitte forekommer til sygdommen bliver symptomatisk.

185
Q

Beskriv det immunologiske respons ved en infektion;

A
  • Makrofager opdager patogen
  • Kalder hjælp fra T-hjælperceller
  • T-hjælper ’vækker’ B-cellerne
  • B-cellerne specialiserer sig til
    plasmaceller
  • Plasmaceller producerer antistoffer
  • T-dræberceller – dræber patogenet
    (mild fagocytose evner)
  • T-huskeceller husker plantegningen så
    hvis patogenet kommer igen kan vi
    genkende det.
  • T-hæmmer/suppresor er stopklodsen,
    der stopper processen når slaget er
    vundet.
186
Q

Hvad står ‘Ig’ for?

A

Immunoglobulin

187
Q

Hvilke 5 overordnede funktioner har antistoffer til at hindre agens?

A

Opsonisering:
‘Flagger’ agens, gøres let genkendelig.

Sterisk blokering:
Binder til receptor, inaktiverer.

Neutralisering af toksiner:
Inaktiverer toksiner

Agglutination: (Håndjern og kæde)
Klumper antigenerne sammen, så de lettere kan fagocyteres

Komplement aktivering:
Aktiverer kædereaktion = laves hul i angribende celle, som dør.

188
Q

Hvilke typer immunisering skelnes der mellem?

A

Aktiv immunisering:
Kroppen danner selv antistoffer.

Passiv immunisering:
Tilført antistof. Kroppen har ikke selv plasmaceller til at producerer antistof.

189
Q

Hvad er naturlig immunisering?

A

Naturlig immunisering sker ’naturligt’ ved at kroppen møder agens ude i verden, og udvikler et forsvar (antistoffer) mod det, hvis den overlever.

(ukontrolleret, kan ramme hårdt)

190
Q

Hvad er provokeret immunisering?

A

Provokeret sker når vi fremprovokerer et immunrespons (antistofdannelse)

Fx vacciner = introducerer agens i kroppen, under kontrollerede forhold.

Patogenet er ofte svækket, så vi enten undgår symptomer, eller ikke bliver lige så syge som ved naturlig immunisering.

191
Q

Hvilke vaccinetyper findes der?

A
  • Levende (svækket)
  • Dræbt
  • Afgiftet toxin
  • Inaktiveret virusvaccine
192
Q

Hvorfor skal der spørges ind til evt. immun svækkede i husstanden før vi vaccinerer?

A

Patienten vaccineret med levende vacciner, vil udånde levende agens indtil immun responset er færdigt, derved risiko for smitte.

193
Q

Hvorfor bruger vi dræbt agens som vaccine, når de levende giver det bedste respons?

A

Nogle agens vurderes for farlige at have ud i samfundet (Fx rabies).

Indeholder i stedet adjuvantia (provokationsstof) så immun responset fremprovokeres kunstigt.

194
Q

Hvilke egenskaber skal en god vaccine have?

A
  • Skal være ufarlig
  • Få eller helst ingen komplikationer
  • Give et beskyttende immun respons
  • Langvarig immunitet
  • God immunologisk hukommelse
  • Få revaccinationer
  • Skal kunne opbevares
  • Skal være let at indgive
195
Q

Hvilke årsager kan der være til at vaccinen ikke virker?

A
  • Forkert administration/dosis
  • Givet for sent/ikke fulgt korrekt
    program
  • Forkert stamme
  • Immun supprimeret individ
  • Tidligere passiv immunisering
  • Ikke korrekt opbevaret vaccine
196
Q

Hvilke årsager kan der være til Immunsuppression?

A

Fx
- Medfødt
- Medicin (kemoterapi, cortisol)
- Andre sygdomme
- Infektioner
- mf.

197
Q

Nævn 2 fordele ved døde vacciner;

A
  • Kan ikke forvolde aktiv sygdom
  • God holdbarhed
198
Q

Nævn 3 ulemper ved døde vacciner;

A
  • Nødvendig med hjælpestoffer
  • Generelt mindre effekt
  • Risiko for overfølsomhed reaktion
199
Q

Nævn 3 fordele ved levende vacciner;

A
  • Mindre risiko for overfølsomhed
  • God lang immunitet
  • Billig
200
Q

Nævn 3 ulemper ved levende vacciner;

A
  • Labil (påvirkes let, mutation)
  • Kan give sygdom i immundeficiente
  • Kan medføre kortvarige
    immunsuppression
201
Q

Hvilken virus forårsager hundesyge?

A

RNA, Canine distemper virus

202
Q

Hvordan udvikler distemper sig i hundens krop?

A

Oronarsal infektion
=>
Opformerer sig i lokalt lomfoidtvæv
=>
Viræmi, Bliver systemisk.

203
Q

Hvilket organ rammer distemper, og gør sygdommen særligt farligt hos hund?

A

Hjernen

Distemper elsker hurtigt delende celler, Fx luftveje, GI-system, urinveje og hjernen.

Hjernebarken (cortex) nedbrydes af virus

Dyret helbredes aldrig, sygdommen vil langsomt forværres i takt med at virus nærmer sig nerver og hjerne.

204
Q

Hvem rammes særlig hård af distemper?

A

Hunde under 6 måneder er i risiko for alvorlig sygdom

205
Q

Hvilke akutte symptomer giver distemper?

A
  • Intermitterende feber
  • Conjunctivitis
  • Flåd fra næse/ mund
  • Hoste
  • Nedstemthed
  • Anoreksi
206
Q

Hvilke kroniske symptomer giver distemper?

A
  • Hard pad disease
  • Nystagmus
  • Bevægelses gener
  • Lammelser
  • Kramper
207
Q

Hvad er distempers inkubationstid og virulens?

A

7 - 21 dage (1-3 uger)

Høj virulent

208
Q

Hvordan smitter distempers?

A

Overlevende patienter kan være asymptomatiske smittebærer.
(flere måneder efter infektion)

Udskilles via ALLE kropsvæsker

Luftbåren, direkte og indirekte smitte

Lang holdbarhed i kulde og frost

209
Q

Hvad er parvo hos hund?

A

DNA-virus

Kontagiøs (hæmorrhagisk) gastroenteritis

210
Q

Hvordan udvikler parvovirus sig i hundens krop?

A

Oronasal smitte (fæces)
=>
Viræmi
=>
Affinitet for hurtigt delende celler
- Tarmepithel
- Bloddannende væv i knog-lemarv
- Lymfevæv
- Hvalpes hjertemuskulatur

211
Q

Hvem rammes særlig hård af canine parvovirus?

A

Hyppigst hvalpe og unghunde

Rottweiler, Dobermann er særligt modtagelige

212
Q

Hvilket organ rammer canine parvovirus, og gør sygdommen særligt farligt hos fostrer?

A

Hjertet

Kan medfører aplasi hos hvalpe

213
Q

Hvilke symptomer giver canine parvovirus?

A

Gastroenteritis
- Vomitus
- Diarre, ofte hæmorrhagisk
- Sløvhed
- Anoreksi
- Dehyndrering
- Feber
- Abdominal smerter
- Leukopeni (blodprøve)

214
Q

Hvilke symptomer giver canine parvovirus hos hvalpe med påvirket hjertemuskulatur?

A

Myocarditis syndrom: (spæde hvalpe)
- Hjerteinsufficiens
- Dyspnø
- Høj uregelmæssig puls
- Cyanose
- Blege slimhinder

215
Q

Hvad er canine parvovirus inkubationstid og virulens?

A

4-7 dage (kan være op til 3-14 dage)

Høj virulent

216
Q

Hvordan smitter canine parvovirus?

A

Inficerede dyr begynder at udskille virus inden-for 4-5 dage

Agens udskilles i fæces
(fortsat virusudskillel-se i minimum 2 uger)

Direkte, indirekte og vertikal smitte

Overleve måneder -> år udenfor vært

217
Q

Hvad er hepatitis contagiosa canis (HCC)?

A

Smitsom leverbetændelse

DNA-virus, Adenovirus type-1 (CAV-1)

218
Q

Hvordan udvikler hepatitis sig i hundens krop?

A

Oronasal infektion
=>
Virus opformering i tonsiller/ lym-fevæv i svælget
=>
Viræmi
=>
Spredning til lever samt endothelet i en række væv (lunger, lever, nyrer, milt, øjne)
=>
Virus opformer med celleskader til følge (organskader)

Karskader => hæmorrhagier, nekrose, inflammation

219
Q

Hvilke symptomer giver hepatitis?

A
  • Anoreksi
  • Depression
  • Sløvhed
  • Vomitus
  • Petecchiale blødninger
  • Feber
  • Lys fæces
  • Mørk urin
  • Hævede lymfeknuder
  • Laryngitis
  • Blue eye
220
Q

Hvad er hepatitis inkubationstid og virulens?

A

4 – 10 dage

Høj virulent

221
Q

Hvordan smitter hepatitis?

A

Udskilles i ALLE kropssekreter
(udskiller virus i flere måneder efter)

Direkte og indirekte smitte

Kan overleve i miljøet i flere måneder (stuetemperatur)

222
Q

Hvilke 3 forløb kan forekomme ved hepatitis infektion?

A

Perakut:
Varighed: 1-2 dage
- Kredsløbskollaps og død

Akut: ca. 2 uger
- Hyppigst
- Mortalitet: 10-30%

Kronisk: uger til måneder
- Død pga. leversvigt
- Eller delvis immunitet

223
Q

Hvad er kennelhoste?

A

Canine Infektiøs Respiratorisk Kompleks
Infektiøs Tracheobronchitis

Involverede agens er fx:
- Bordetella bronchiseptica (bakterie) Bb
- Canine parvoinfluenzavirus (virus) Pi

  • Canine adenovirus type-2 (CAV-2) (virus)
  • Mycoplasma (bakterie)
  • Canine respiratorisk coronavirus (virus)
  • m.fl.
224
Q

Hvordan udvikler kennelhoste sig i hundens krop?

A

Oronasal smitte
=>
Virus opformering i luftvejene
=>
Celleskader på luftvejsepithel

Risiko for 2nd bakteriel infektion

225
Q

Hvilke symptomer giver kennelhoste?

A
  • Tør hoste (sæl)
  • Vomitus
  • Næseflåd
  • Dyspnø
  • Feber
  • Nedstemt
226
Q

Hvad er kennelhostes inkubationstid?

A

5-10 dage

Høj virulens

Lav mortalitet

227
Q

Hvordan smitter kennelhoste?

A

Direkte og indirekte smitte

Primært direkte aerosolsmitte

Fortsat virusudskillelse i et par uger efter asymptomatisk.

228
Q

Hvad er kattesyge?

A

Felin panleukopeni
Kattens pavovirus

DNA virus

229
Q

Hvad er kattesyges symptomer?

A
  • Alment påvirket
  • Feber
  • Anoreksi
  • Opkast
  • Diarré
  • Flåd fra øjne, næse
  • Dehydrering
  • Leukopeni, neutropeni, evt anæmi
  • Evt. inkoordinering
    (killinger pga. Cerebellum hypoplasi)
230
Q

Hvor længe bliver kattesyge i kroppen efter end sygeforløb?

A

6 uger efter.

231
Q

Nævn to infektioner hos katte der kan give raske smittebærere?

A

Felin herpes type-1 (rhinothrackeitis)
Calicivirus

232
Q

Hvad betyder leukopeni?

A

Leuko = Leukocytter, Peni = mangel => mangel på hvide blodlegemer

233
Q

Hvor dør der flest katte – ved kattesygeepidemi eller ved katteinfluenzaepidemi?

A

Kattesyge => Panleukopeni

Virus sætter sig på hurtigtdelene væv, ødelægger ofte tarmene => dehydrering, nedsat nærringsoptag og nedsat immunforsvar.

Mortalitet: >90% killinger, 50-80% tværs af aldersgrupper.

234
Q

Hvilken kattesygdom kan give ulcerativ keratitis?

A

Felin herpes virus (Rhinotracitis felis)

smeltende hornhindesår

235
Q

Hvilken kattesygdom kan give ulcerativ stomatitis?

A

Calicivirus

Ætsninger i mundhulen

236
Q

Hvilken kattesygdom udtrykker sig typisk i unilateral conjunktivitis, og herefter bilateral?

A

Chlamydia

237
Q

Hvad er den bedste profylakse mod de infektiøse sygdomme hos hund og kat?

A

Vaccination

238
Q

Hvilken kattesygdom kan behandles med antibiotika?

A

Chlamydia

239
Q

Hvilken kattesygdom angriber primært conjunktiva?

A

Chlamydia

240
Q

Hvilken kattesygdom angriber primært nasal sinuser, conjunktiva og øvre luftveje?

A

Rhinotracheitis felis

241
Q

Hvilken kattesygdom angriber primært mundhulen, trachea og de nedre luftveje?

A

Calisivirus

242
Q

Hvad hedder antigener der fremkalder allergi?

A

allergener

243
Q

Hvad er allergi?

A

Hypersensitivitet = Immunreaktioner, der er
sygdomsfremkaldende.

244
Q

Hvilke typer allergi ser vi?

A

Type I – anafylaktiske reaktion
Type II – cytotoksiske reaktion
Type III – immunkompleksmedierede reaktion
Type IV – cellemedierede reaktion

245
Q

Hvad gør type 1 allergi?

A

Allergen =>
Plasmacellerne producere IgE =>
IgE affinitet til mastceller =>
sensibiliseres =>
sensibiliseret mastceller binder til allergen næste gang = allergi.

246
Q

Hvad gør type 2 allergi?

A

IgG & IgM binder til organismens egne raske celler, Autoimmunt respons

247
Q

Hvad gør type 3 allergi?

A

Ved kronisk infektion/allergen, overproduktion af antistof =>
agglutationer der danner store komplekser =>
De kan kile sig fast og skabe problemer i kroppen

Ischæmi & infarkt.

248
Q

Hvad gør type 4 allergi?

A

Allergen aktivere T-cellerespons, giver kontaktallergi, typisk forsinket 24-72 døgn efter kontakt.

249
Q

Hvad er cytokiner?

A

Signalstoffer for immunforsvaret.

250
Q

Hvad gør histamin?

A
  • Kontraktion af glat muskulatur (bronchier)
  • Udvidelse af blodkar = Kardilatation
  • Øger gennemtrængeligheden af blodkarene
    = Forøget karpermeabilitet
  • Øger slimudskillelsen fra slimhindernes celler
251
Q

Hvad er forskellen på type 1 & 4 allergi?

A

Type 1
- Akut (< 30 minutter)
- Systemisk
- Humoralt medierede

Type 4
- Forsinket (Flere timer – dage)
- Kontaktallergi
- Cellulært medierede

252
Q

Hvilke behandlinger har vi mod allergi?

A
  • Fjerne allergenet
  • Binyrebarkhormon
  • Antihistamin
  • Hyposensibilisering
  • Desensibilisering
  • Flere alternative midler på markedet
    (Atopica, Apo-quel, Cytopoint mv)

Hansenberg - VSP 2021 (35 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions