Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hansenberg - VSP 2021 > HF2 - Adfærd 2 > Flashcards

HF2 - Adfærd 2 Flashcards

1
Q

Hvad sker der når vi benytter adfærdsmodificerende terapier?

A

Dyrets og ejers adfærd reguleres gennem træning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer adfærdsmodificerende terapier anvender vi?

A
  • Extinction
  • Time-out
  • Systematisk desensibilisering (DS)
  • Counter conditioning (CC)
    • Responderende CC
    • Operant CC
  • Flooding
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad gør man ved extinction?

A

Vedholden negativ straf.

Belønningen for et uønsket adfærd skal HELT bortfalde.

Medfører en frustrations fase, hvor adfærden er endnu tydeligere markeret.

VIGTIGT at være vedholden!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kan gå galt ved extionction terapi?

A

Hvis ejer ikke er vedholden, eller det lykkes dyret at blive belønnet bare 1 gang, virker det i stedet som variabel forstærkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad gør man ved time-out?

A

Removal technique, Ved uønsket adfærd udføres negativ straf = fjernes fra situationen.

Effektiv mod sociale individer. Fx hunden der gerne vil være sammen med familien. Ved uønsket adfærd fratages samvær med familien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvorfor har time-out terapi en ringe effekt på katte?

A

Katte er solitære væsner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad gør man ved systemisk desensibilisering?

A

DS, modvirker sensibilisering.

Tilvænning af en stimuli der tilføre dyret angst, ved at graduerer stimulus over for dyret langsomt.

Dyret lærer at være ligeglad med den angstfremkaldende stimulus.
bange => ligeglad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad gør man ved counter conditioning?

A

CC, bytter om på adfærdsreaktionen af stimuli

Dyret gør A når stimuli er tilstede, der trænes mod at dyret gør B i stedet.

Dyret lærer at associere noget angstfremmende med noget godt, bliver glad.
bange => glad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er responderende CC?

A

En utrykskabende stimulus accessoires med positiv forstærkning via klassisk betingning.

Lykkes kun hvis motivation for forstærkningen er større end angsten for stimulus.

Bruger medfødte positive forstærkninger.
Fx mad, legetøj, ros mv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er operant CC?

A

Et adfærdsrespons for en stimuli erstattes med et nyt mere konstruktivt indlært adfærd via operant betingning.

Lykkes kun hvis motivation for indlærte adfærd er større end selvbelønningen ved det gamle adfærd.

Bruger indlært adfærd til at erstatte problemadfærd.
Fx sit i stedet for at gø af fremmed. Leg i stedet for at stresse op.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor bør flooding aldrig anvendes?

A

Bygger på teorien om at man skal se sin frygt i øjnene. Jeg er bange men der skete ikke noget.

Dyret overstimuleres med angstfremkaldene stimuli til 50% af stress symptomerne bortfalder, og gentages til ingen respons på stimulien.

Meget let at bruge forkert
- Etisk problematisk
- Risiko for freeze
- Sensibilisering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er Core Affect Space? (CAS)

A

Teori om at følelser kan opdeles i kernefølelser, som er vigtig for overlevelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange sindsstemninger kan core affect space deles op i?

A

4 sindsstemninger:
- bange / panik (ubehageligt/ophidset)
- glad / euforisk (behagelig/ophidset)
- “ked af det” (ubehageligt/rolig)
- “tilfreds” / content (behagelig/rolig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad forstås ved ophidset og rolig ifh til sindsstemning?

A

Ophidset = aktiv sindstemning

Rolig = ikke aktiv sindstemning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke 3 typer af ”følelser” menes dyr at kunne føle?

A
  • Sensoriske følelser (fx føle kulde, berøring)
  • Kropslige følelser (fx sult, smerte)
  • Motivations følelser (emotions, fx angst)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken følelses type høre kærnefølelserne under?

A

Motivations følelser.
Når de aktiveres, sættes instinktbaseret adfærd i gang. → Overlevelse!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan er de 7 kernefølelser blevet bestemt?

A

De 7 kernefølelser er studeret og bestemt ved at stimulere dele af hjernen;
- Observere kropssprog,
- Måle neurotransmittere
- Studere adfærd (artspecifik)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er en neurotransmitter?

A

Signalstoffer/hormoner der påvirker vores hjerne og aktiverer følelser.

Neurokemiske stoffer der er ansvarlig for kommunikationen mellem hjernes nerveceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad hedder de 7 kærnefølelser?

A

Positive:
Care, Play, Seeking og Lust

Negative:
Grief, Fear og Rage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad gør care følelsen i dyret?

A

Stimulerer yngelplejeadfærd
- Redebygning
- Hente ”unger” til reden
- ”warm and fuzzy” følelse

Aktiveres både i modtager og giver.

Mindre aktiv i handyr.
Vigtig for udvikling af relationer mellem dyr og mennesker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med care?

A
  • Oxytocin
  • Endorphiner
  • Prolactin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor ligger care i CAS-koordinatsystemmet?

A

“tilfreds” / content
(behagelig og rolig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er forskellen på unge dyr og ældre dyr, når det handler om kernefølelsen ”Grief”?

A

Unge dyr er typisk mere udsat for seperationsangst. Derfor vil de typisk være mere ophidsede, spæne rundt, vokalisere, være rastløse, i deres ’Grief’
Ældre hunde er mere stille, og ligger roligt i deres sorg/fortvivlelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med grief?

A

Glutamate, Cortico releasing factor (CRF) => udløser cortisol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvor ligger grief i CAS-koordinatsystemmet?

A

Unge dyr: Bange/panik (ubehageligt/ophidset)

Ældre dyr: ked af det (ubehageligt/rolig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvorfor er det vigtigt at kernefølelsen ”Leg” bliver stimuleret?

A

Det gør os ’glade’ at lege. Vi øver os bla. I sociale kompetencer, lære hvordan vi skal gebærde os, og skaber positive relationer til steder og artsfæller/hinanden.

Modvirker fear
Man bliver god til at være det dyr man er (jagtkat osv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med play?

A

Endogene opiods og -cannabinoids

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvor ligger play i CAS-koordinatsystemmet?

A

Glad / euforisk
(behagelig/ ophidset)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad gør lust følelsen i dyret?

A

Stimulerer seksuel adfærd
- Neurotransmittere og hormoner er forskellige
for hanner og hunner.
- Arters naturlige måder at finde partnere på

Stor betydning for, hvordan man kan holde dem i fangenskab – hvem kommer op og slås?

Man kan lege man får det man begærer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er hannernes 3 C’er?

A

Cruising, Courting og Corpulation

Beskrevet under Lust. De søger efter en mage, flirter/gør sig til/ imponerer hunnerne og parre sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med lust?

A

Hanner:
Vasopressin og testosteron

Hunner:
Oxytocin, østrogen og progesteron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvor ligger lust i CAS-koordinatsystemmet?

A

Glad/ euforisk
(behagelig/ ophidset)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad gør seeking følelsen i dyret?

A

Stimulerer (artsspecifik) adfærd, hvordan finder/opnår jeg noget der er godt for mig?
- Undersøgende/problemløsende
- Aktiverer sanserne
- Ly/sikkerhed

Dyret er forventningsfuld, nysgerrig, og lærer hvad man skal gøre for at få ressourcer, hvad der forudsiger ressourcer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med seeking?

A

Dopamin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad betyder appetitive og consummatory?

A

Appetitive:
Forventning /begærende /fouragering
Fasen før dyret finder det den søger efter.

Consummatory:
Ædeadfærd
Forløsning, dyret har fundet det den ledte efter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er forskellen på fouragering og ædeadfærd med hensyn til neurotransmitter?

A

Ved fouragering frigives der en masse dopamin. Dyret begærer ’maden’ og neurotransmitterene reagere i forventning om at der kommer mad om lidt.

Har fundet maden og begynder at spise, falder dopamin-niveauet igen, da vi har opnået det vi begærede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvor ligger seeking i CAS-koordinatsystemmet?

A

Glad / euforisk
(behagelig/ ophidset)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvorfor er seeking følelsen vigtig når vi træner med dyrene?

A

Det frigiver dopamin i den appeditive fase.

Dopamin driver indlæringssystemet, forventningen om belønning øger dyrets motivation, og får træningen til at side bedre fast.

Variabel forstærkning (50% forudsigelighed) giver højere dopamin frigivelse.

Vis belønningen falder hver gang er forventningsspændingen kortvarig. Når det er varierende om der falder en belønning eller ej, bibeholdes forventningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad gør fear følelsen i dyret?

A

Stimulerer undvigende adfærd
- Freeze
- Flight
- Fight

Jeg skrider! (He, who gets away – lives to fight another day)

Kan være medfødt respons på en stimuli (Byttedyr: Pludselige bevægelser), prædisponeret angst (Rotter: Lys) eller indlært angst = ”Learning history”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med fear?

A

Glutamat
Formodet mange flere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvorfor er dyr mere irrationelle i deres frygt?

A

Dyr er mere detalje orienteret i deres frygt.

Fear er et stressrespons. og dyr har ikke de mentale evner til logisk at rationalisere sig frem til om stressoren = de ER i fare, eller om de er i sikkerhed. (løve foran mig vs inde bag hegnet)

Fear er en overlevelsesmekanisme, og dyret reagere derfor på stimulien, ikke konteksten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad er de 4 F’er?

A
  • Freeze
  • Flight
  • Fight
  • Fooling around
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan udvikler frygt stigen sig?

A
  • Lav stimulation: Adfærd i slowmotion
  • Mere stimulation: Freeze
  • Meget stimulation: Flight (panik)
  • Hvis faren kan undgås: Fear
  • Hvis flugt er umulig: Rage (aggression)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er de gennerelle forskelle på angst hos menneske og dyr?

A

Dyr er mere irrationelle end os i deres frygt. De kan derfor hurtigere bevæge sig op ’frygt-stigen’ end vi mennesker gør, og evt. forsætte ind i rage, hvis situationen ikke deeskaleres eller de kommer væk fra det de er bange for.

Freeze -> Flight -> Fight

Dyrene bliver mere bange for detaljer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvordan udformer fear følelsen sig i situationer hvor dyret kan fjerne sig fra stressoren vs situationer hvor den ikke kan?

A

Dyret kan komme væk = forbliver fear

Dyret hindret/fanget = udvikler sig til rage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvor ligger fear i CAS-koordinatsystemmet?

A

Bange/ panik
(ubehageligt/ ophidset)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad gør rage følelsen i dyret?

A

Stimulerer vrede/irritation
- Lav stimulation: Frustration
- Høj stimulation: Raseri. Påfører skade

Vigtig at vi ikke forveksler rage med andre adfærd fx jagtadfærd (=Seeking)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke neurotransmittere er forbundet med rage?

A

Noradrenalin, glutamat (testosteron)
Mange flere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er forskellen på mentaliteten bag fear og rage?

A

Fear: Jeg skrider!

Rage: Skrid!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvor ligger rage i CAS-koordinatsystemmet?

A

Bange/ panik
(ubehageligt/ ophidset)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvorfor er separationsangst primært et problem hos hund?

A

Skyldes deres naturlige sociale flokstruktur.

Den ensomme ulv har et hård liv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad ved tilknytning og trykhedsstimuli?

A

Er noget det unge dyr oplever tidligt i livet, og forbinder med trykhed.
Fx Objekt, person, lyd, lugt, legetøj mv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvilke faktorer er typisk årsagen til udvikling af separationsangst?

A
  • Overtilknytning til ejer
  • Dårlige oplevelser
  • Alders betinget udvikling (demens)
  • Prædisponerede racer
  • Manglende el. forkert træning
  • Pludseligt tab af flokmedlem
  • Skift i rutinen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er symptomerne for separationsangst?

A
  • Destruktion (udgange, trykhed stimuli)
  • Vokalisering (høj, klagende, tilkalde)
  • Urenlighed
  • Selvdestruktion
  • Savlen
  • Halsen
  • Anoreksi
  • “Depression”
  • Hypersoignering
  • Immobilitet
  • Pacing

Evt. hindring af ejers afrejse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad skal anamnesen afdække, når vi undersøger for separationsangst?

A

Helst typisk ejer-dyr relation over 24 timer.

  • Fodringer
  • Luftninger
  • Træning
  • Leg
  • Afsked
  • Tid alene
  • Genforening
56
Q

Hvornår optræder separationsangst adfærd oftest efter ejer har forladt hjemmet?

A

Enden for 5 - 30 minuter

57
Q

Skyldes al destruktion i hjemmet, når hunden er alene, separationsangst?

A

Nej.

Unge dyr kan være aktiveret a seeking.

De udforsker huset, er nysgerrige, og ødelægger undertiden ting i deres undersøgelser/leg.

58
Q

Hvilken kernefølelse er koblet til separationsangst?

A

Fear

59
Q

Hvad er typisk for destruktion som følge af separationsangst?

A

Det forekommer oftest kun omkring udgange, da hunden forsøger at ’bryde ud’. eller ting der dufter af ejer/familien.

Destruktion oftest lige efter afrejse.

60
Q

Hvorfor kan pacing være et symptom hos en separationsangst hund?

A

Hunde er flokdyr, og når de efterlades alene hjemme, er det helt naturligt de vil forsøge at opsøge/lede efter deres flok igen.

Kan også være…

Restløshed er en kulmination af stress stack-up fra ejers afrejse, der er frigivet en masse hormoner i hjernen. Det er flight og fight der giver os den nærmest sitrende fornemmelse i kroppen. Skyldes neurotransmitter = hormoner

61
Q

Hvorfor er det vigtigt at fastlægge præcis de triggerstimuli, som hunden kæder sammen med, at ejer går?

A

Hvis vi ved hvad der fortæller hunden at vi snart går fra den, kan vi arbejde på at desensibilisere triggerene.

Triggere kan fx nøglerne man lige rasler, at tage jakken på, stille arbejdstasken i entreen osv.

62
Q

Hvilke 3 delelementer behandles separationsangst overordnet set ud fra?

A
  • Ændre ejer-dyr forhold
    Nothing in life is free
  • Mindske angst-baseret adfærd ved afrejse
    DS – fra angst til ligeglad
  • Mindske angst ved at være alene
    CC – fra ligeglad til glad
63
Q

Hvorfor skal ejer ikke lave store afskedsscene?

A

Det kan udvikle sig til en trigger for hunden.

64
Q

Hvad menes med ‘Nothing in life is free’ ?

A

At lære dyret den ikke bare kan få hvad den vil have, når den vil.

Fx ikke beløn med interaktion hver gang den opsøger ejer for opmærksomhed.

Ingen gratis kontakt

65
Q

Hvad er altid vigtigt at stille spørgsmål til, når ejer fortæller om separationsangst?

A

Konteksten og triggere for adfærden.

66
Q

Hvad betyder differentialdiagnoser?

A

Betegnelsen for en eller flere mulige diagnoser dyret kunne fejle på baggrund af symptomer og undersøgelser.

67
Q

Hvordan kan man forbygge separationsangst?

A

Ved at øve ensomhedstræning
- Lære at afslappet og være rolig ”væk” fra ejer
- Indlæring af at være alene gradvist over tid.
- Undgå overtilknytning
- Øve selvtillid

68
Q

Hvad kan man gøre ved akut management af separationsangst?

A
  • Øget aktivering, skal bruge hovedet = træt
  • Efterlad ikke dyret alene, forstærker uheldig
    adfærd.
  • Undgå triggere ved afrejse.
  • Gradvis tilvænning til kravlegård
  • Psykofarmika o.lign.
  • Evt. trykhedsstimuli (ejers tøj e.l)
69
Q

Hvornår kommer separationsangst til udtryk ved katte?

A

Når katten udvikler stærke sociale bånd til ejer

70
Q

Hvilke normale adfærd har kat ved urinering og defæcation?

A
  • Eliminering
    (at komme af med affaldsstoffer)
  • Markering
    (at fortælle andre eller sig selv noget)
71
Q

Skal katten lærer at bruge en kattebakke?

A

Nej, det er instinktivt for katten at bruge et passende stimuli til eleminering.

72
Q

Hvad er strintning?

A

En sky af urin sprayet bagud på vertikal overflade. Bruges til markering.

73
Q

Hvilke krav er der til et godt kattetoilet?

A
  • Løst materiale
  • Let tilgængeligt
  • Roligt og trygt (privat)
  • Rent
  • Plads nok

Individuelle præferencer i forhold til:
- Mængde af grus
- Typen af grus
- Typen af bakke
- Låg på el. ej

74
Q

Hvilke kategorier diagnosticeres urenlighed hos kat unde?

A
  • Patogent betinget
  • Uhensigtsmæssig eleminering
  • Markerings adfærd
75
Q

Hvad kigger vi efter for at kategoriserer årsagen til urenlighed?

A
  • Medicinsk forhistorie
  • Typen af urenlighed (urin og/eller afføring)
  • Frekvens (hvor alvorligt er det?)
  • Triggeres
  • Steder (Vertikalt, horisontalt)
76
Q

Hvad kigger vi efter ved potentiel uhensigtsmæssig eleminering?

A

Kattebakken
- Substrater
- Hygiejne rutiner
- Generelt (placering, størrelse mv.)

Katten:
- Rutiner i kattebakken
- Sociale forhold (andre katte eller kæledyr)
- Generelle temperamenter
- Stress
- Aversion og præferencer

Ejer: respons ved fund (uhensigtsmæssig straf)

77
Q

Hvad er den hyppigste grund til at katteejere søger adfærdshjælp?

A

Urenlighed

78
Q

Hvilke overvejelser skal der til når diagnosen ved en urenlig kat skal stilles?

A

Første overvejelse:
- medicinsk sygdom
- er det markeringsadfærd
- er det uhensigtsmæssig eliminering

Anden overvejelse
- hvad er motivationen bag adfærden

79
Q

Hvis en urenlig kat både har markering og uhensigtsmæssig eliminering kan det være tegn på?

A

Stress

80
Q

Hvad er kattens normale eliminerings sekvens?

A
  • Gravning af hul
  • Sidder under urinering/defækation
  • Tjek og dække til
81
Q

Hvilke triggere kan starte urenlighed hos kat?

A
  • Kan følge efter medicinsk sygdom
  • Stress
  • Aversioner og præferencer
82
Q

Uhensigtsmæssig eleminering hvad er formålet?

A

At tømme blærer/tarm – handler om aversion og præferencer

Vandret eliminering
Typisk substratpræference

Skyldes katten ikke kan gennemføre en eller flere af normaladfærds sekvensen ved eleminering.

Den har et ’problem’ med fx beskidt bakke, uro omkring bakken mv.

83
Q

Markering hvad er formålet?

A

At kommunikere – stressrelateret?

Lodret eller vandret eliminering, katten markerer med vilje, kan være grundet fx territorier, kommunikation.

Intet til lidt substratmønster, bruger bakken normalt ved siden af.

84
Q

Hvad betyder aversion og præference i relation til urenlighed?

A

Aversion:
Noget katten gerne vil undgå, ikke foretrækker.

Præference:
Noget katten gerne vil have, foretrækker.

85
Q

Hvad er behandlingen af uhensigtsmæssig eliminering?

A
  • Sørg for at kattebakken er attraktiv
  • Mindsk adgangen til substrater katten har præference for
86
Q

Hvad er behandlingen af mærkning?

A
  • Neutralisering (-forplantningsdrive, behøver
    ikke skilte deres tilstedeværelse)
  • Undgå stress, stress stack-up
    (ro i hjemmet, rigelige resurser, god
    socialrelation ved flere katte)
  • Høj bakke hygiejne
  • God aktivering af katten
  • Feromoner til opmuntring af eliminering på
    bakke, og mindsket stress.
87
Q

Hvad kan være risikofaktorer for udvikling af
urenlighed?

A
  • Størrelsen på granula i gruset
  • Substrat duft
  • Kattebakke udformning, størrelse og sted
  • Kattebakke hygiejne
  • Ændringer i det sociale miljø
  • Flere katte i hjemmet
88
Q

Hvad skal man IKKE gøre for at hindre urenlighed?

A
  • Blive irriteret på katten over brug af
    nyskiftet bakke
  • Gemme kattebakken af vejen
  • Skælde ud
  • Bruge aversive tiltag
    (citron, pebermynte, stanniol o.lign)
89
Q

Hvilke rengøringsmidler virker ikke på duftstoffer fra urin?

A

Klor og ammoniakholdige rengøringsmidler

Katten vil stadig lugte ‘toilet’ efter rengøringen.

90
Q

Bliver urenlighed der opstår under sygdom, kurreret sammen med sygdommen?

A

Nej,
Katten kan have associeret bakken med smerte (sygdom) og udviklet en aversion mod den.

91
Q

Hvad er den biologiske fordel ved at der findes en kernefølelse som ”Fear”?

A

Det er en overlevelses-mekanisme.

Fear (angst) gør man har en naturlig skepsis over for ting man ikke har set før, og som potentielt kan være farlig for en.

92
Q

Angst kan sammenlignes på tværs af arter – hvordan kan man bruge det, når man skal rådgive ejer?

A

Når først angsten er aktiveret går der tid før dyret falder ned igen (=hormoner).

Man kan tale med ejeren om de enkelte dyrearters tegn og adfærd i optakten til evt. angst, for at hjælpe med at forbygge. Eller tale om evt. desensibilisering.

93
Q

Hvilken relation er der mellem angst og stress?

A

Angst er stress, men stress er ikke nødvendigvis angst.

Angst er en følelse (neurotransmitter-udløsning) som respons på en angstfremkaldende stimulus.

Stress er en tilstand hvor kroppen er klar til at yde/præstere stærkt og hurtigt.
Løbe væk fra fare, slås om parringsret, jage føde, osv.

94
Q

Dyr har svært ved indlæring af positive associationer, mens de er bange. Hvad betyder det for behandling af angst?

A

Dyr bliver irrationelle når de er angst. Organismen hyper fikseret på den ’livsfarlige’ stimulus, og har ikke tid/mulighed for at koncentrer sig om andre mindre relevante ting.

Desensibilisering virker altså KUN hvis vi ikke overskrider dyrets grænse.
De må ikke nå at blive bange.

95
Q

Hvad er de tre F’er? (eller de 4 F’er)

A

Fight, Flight og Freeze (fooling around)

96
Q

Hvordan er hundes og kattes kropsprog, når de er usikre og bange?

A
  • Trækker sig
  • Dæmpende signaler (hund)
  • Store pupiller
  • tilbagevendte flade øre
  • Jordnær/trykket
  • Vægt på bagparten
  • Rejser børster
  • Vokaliserer
97
Q

Hvad er forskellen på angst og ængstelse?

A

Angst er følelsen frygt

Ængstelse er forventningen om noget der giver frygt

98
Q

Hvilken udfordring kan triggerer give ved angstresponser?

A

Dyret kæder et mønster af hændeler der leder til et givent resultat.

hver hændelse kan blive en trigger for den næste hændelse, indtil dyret ikke reagerer på det der egentlig gjorde den bange, men derimod den første ‘trigger’ i kæden.

Hund er bange for torden.
Torden <= regnvejr <= overskyet <= far tog regnjakke på
Hunden bliver bange for regnjakken

99
Q

Hvad er angst?

A

Følelsen af frygt som reaktion på stimuli

‘Der er en edderkop!’

100
Q

Hvad er ængstelse?

A

Forventningen om en stimuli vil forekomme om lidt.

‘Der er sikkert en edderkop under bordet!’
Tænk nu hvis…

101
Q

Hvad er en fobi?

A

Overdreven frygt grundet stimuli

‘edDeERAAHHHHH JEG DØR!!!!!’

102
Q

Hvilken betydning har det at angst skyldes neurokemi?

A

Frygten fortager sig ikke med det samme når stimuli er væk.

Der går lidt tid før homeostasen er genoprettet.

103
Q

Hvorfor må ejer ikke trøste det angste dyr?

A

Dyret får bekræftelse i at det den er bange for er MEGA FARLIGT!
‘Mor hyler og gemmer sig sammen med mig D:’

104
Q

Hvorfor må ejer ikke straffe eller hindre det angste dyr i at trække sig?

A

Dyret har oplevet en stimuli den mener bringer den i livsfare. Hvis vi straffer den, bliver stimuli forstærket. Og vi risikere at stimuli bliver en trigger for angst rettet mod ejer.

‘Tordenvejr er farlig & det gør far vred D:’

105
Q

Hvad betyder Arousal?

A

Tilstand dyret kommer i, når stærke følelser vækkes. En tilstand af parathed til at reagere.

106
Q

Hvilken core-emotions modvirker fear?

A

play

107
Q

Hvordan kan vi forbygge angst?

A
  • Socialisering og miljøtræning
  • Selvtillidstræning
  • Rutiner i hverdagen (forudsigelighed)
  • Træning
108
Q

Hvad er aggressionsstigen?

A

Et redskab der udtrykker hundens adfærds spænd fra dæmpende adfærd til bid.

109
Q

Kan aggression skyldes medicinske årsager?

A

Ja

110
Q

Er aggression en diagnose?

A

Nej, det er et symptom.

111
Q

Hvilket hormon motiverer aggression?

A

Testosteron
Rage-kernefølelsen

112
Q

Hvilke typer af aggression skelner vi mellem?

A

Affektiv aggression:
Følelser forårsager aggressionen

Ikke affektiv-aggression:
Skyldes ikke følelser, men fx instinkter som jagtadfærd, legeadfærd mv.

113
Q

Hvad er formålet med aggression?

A

Har til hensigt at skabe afstand mellem udøver og mål.
Social adfærd => kommunikation

114
Q

Affektiv aggression inddeles i 2 kategorier, hvilke?

A
  • Mod velkendte individer
  • Mod fremmede
115
Q

Hvad hører under affektiv aggression mod velkendte individer?

A
  • Ressource relateret (trusler mod ressourcer)
  • God intensionen fra menneske, men opfattes
    som en trussel af hunden
  • I aversive situationer (oversete signaler)
  • Mellem hunde, der bor sammen (dårlig rotation
    af hierarki)
116
Q

Hvad hører ind under affektiv aggression mod fremmede?

A
  • Angst (ofte defensiv)
  • Territorierelateret (både defensiv + offensiv)
  • Selvsikker (ofte offensiv)
117
Q

Hvordan behandles aggression?

A
  • Udeluk medicinsk årsag/ behandling af denne
  • Bestem motivation bag aggression
  • Systematisk desensibilisering på trigger stimuli
    (Fra farlig/dårlig => liggeglad)
  • Herefter counter conditioning
    • Responderende (stimulus = Glæde)
    • Operant (erstatningsadfærd)
118
Q

Hvad er risikofaktorer?

A

Faktorer der har en fundamental indflydelse på individets aggression og udvikling af denne.

Race:
Nogle raceegenskaber = øget aggression

Køn:
Hanhunde har mere testosteron

Dårlig socialisering:
Manglende dobbelt socialisering, eller kommunikative kompetencer

119
Q

Hvad er vigtigt inden behandling med DSCC mod aggression?

A

At analysere underliggende motivation og fastlæg triggere

120
Q

Aggression kan være multifaktoriel, hvad betyder dette?

A

Flere stimuli kan udløse den følelsesmæssige baggrund
(stack-up effekt, grænseværdi)

121
Q

Hvad er baggrunden for “kæleaggression” oftest?

A

Mennesker ønsker lavfrekvente interaktioner med høj intensitet – meget taktil kontakt

Katten ønsker højfrekvente interaktioner med lav intensitet – kort taktil kontakt

122
Q

Hvad er kattens afstandsskabende adfærd?

A

Vokalisering og kropssprog

123
Q

Hvorfor vil katten helst undgå aggression?

A

De er solitære væsner = kun dem selv til at finde føde.

Aggression kan lede til skader = nedsat funktion = ingen mad…

124
Q

Hvilke typer aggression udviser katte mod mennesker?

A
  • Angstrelateret aggression (socialisering, straf)
  • Frustrationsrelateret (får ikke noget forventet)
  • Omdirigeret jagtadfærd (går på fingre/fødder)
  • Uhensigtsmæssig leg (eskalering)
125
Q

Hvad skyldes aggression mod andre katte?

A

Skyldes ofte højere kattetæthed, end naturligt

126
Q

Hvilke 2 typer af aggression mod andre katte findes der?

A
  • Aggression mod katte i samme husholdning
  • Aggression mod fremmede katte
127
Q

Hvad er årsagerne til aggression mod andre katte?

A
  • Social stress
  • Angst og ængstelse
  • Frustration
  • Uhensigtsmæssig leg
128
Q

Hvad er social stress for katte?

A

Når kattens ressourcer er truede, ses angstrelateret aggression mod andre katte => hyppigst ved nye katte i husholdningen

OBS på kattens kommunikationssans!!!
fx kat der kommer hjem fra hospitalet og lugter anderledes

129
Q

Hvad inddeles kattens territorier i?

A
  • Kerneområde (MIT!!)
  • Homerange (Deles med nabolaget)
  • Jagt territoriet (Timeshare, mange katte)
130
Q

Hvornår er der størst risiko for aggression hos kat?

A

Ved skumringstid

Katten er aktiv, og der er flere katte ude på samme tid.

131
Q

Hvad er kattens copingstrategier ved stress?

A

Flugt og at gemme sig

Flight and hide! before fight.

132
Q

Hvilke elementer er vigtige i behandlingen af aggression hos kat?

A
  • Rigelige ressourcer (gemmesteder, mad mv)
  • Aktivering (miljøberigelse/ stimulering)
  • Genkend kattens kommunikations sprog
  • Desensibilisering
  • Feromoner
  • Gør kerneterritoriet attraktivt
133
Q

Hvordan kan man hjælpe de mindre aggressive katte i at holde afstand?

A

Sæt en klokke på den offensive kat.

Den vil advare/ fortælle de andre hvor katten er, så de kan nå at flytte sig.

Virker også til katte med forskellige social behov

134
Q

Hvad er den offensive kat i en konflikt?

A

Den selvsikre aggressive kat

Forparten, jeg bestemmer - SKRID!

135
Q

Hvad er den defensive kat i en konflikt?

A

Den frygtsomme aggressive kat

Bagparten, jeg vil væk - Jeg skrider!

Hansenberg - VSP 2021 (35 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions