Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hansenberg - VSP 2021 > HF1 - Veterinærhygiejne > Flashcards

HF1 - Veterinærhygiejne Flashcards

1
Q

Hvad er agens?

A

En fællesbetegnelse for mikroorganismer og parasitter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definition på patogen;

A

Stammer af det græsk pathogeneia = “ophav til lidelse”

Betyder: sygdomsfremkaldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder obligat patogen?

A

Er altid sygdomsfremkaldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder potentiel patogen?

A

Kan være sygdomsfremkaldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad betyder apatogen?

A

Ikke sygdomsfremkaldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke patogene agens skelner man mellem?

A

Obligat og potentiel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder virulens?

A

Sygdommens ‘Anslagskraft’, altså dens evne til at fremkalde sygdom i organismen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke grupper infektiøse agens møder vi oftest i veterinærpraksis?

A
  • Bakterier
  • Vira
  • Protozoer
  • Svampe
  • Metazoer (endo- & ektoparasitter)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 2 kategorier inddeler vi smittede individer i?

A

Vært:
Infiseret dyr med symptomer

Bærer:
Asymptomatisk inficeret dyr
Klinisk rask smittebærer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Sandt eller falskt?
Ethvert dyr betragtes som potentiel smittekilde

A

Sandt.

Ikke al agens stammer fra dyret selv, den kan også bære på agens fra det/de miljøer den har bevæget sig i.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad forstås ved smitte?

A

Transmission af patogene agens mellem to individer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn de mest hyppige ruter dyr udskiller agens via;

A
  • Ansigts sekreter (mund, næse & øjne)
  • Kutant (huden)
  • Fæces
  • Urin
  • Genitalier
  • Mælk
  • Blod
  • Vomitus (opkast)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er den hyppigste og vigtigste transmissionsvej af agens?

A

Kontaktsmitte (Direkte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er kontaktsmitte?

A

Agens overføres til det raske individ via kontakt. Opdeles i;

Direkte kontaktsmitte:
Agens overføres fra den inficerede vært, via fysisk kontakt, til et rask individ.

Indirekte kontaktsmitte:
Agens overføres fra den inficerede vært til et mellemled (vandskål, seng, håndtag mv.) og overføres til det raske individ når denne rør ved mellemleddet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er inhalationssmitte?

A

Agens overføres via aerosoler til det raske individ. Opdeles i;

Dråbetransmission:
Smitte på under 1 meters afstand.

Luftbåren:
Smitte på over 1 meters afstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er vektor smitte?

A

Smitte overføres via en invertebrat (typisk insekter) Opdeles i;

Biologisk vektor:
Invertebraten er selv inficeret med agensen.

Mekanisk vektor:
Invertebraten er ikke inficeret, men blot en transportvært for agens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er vertikal smitte?

A

Interuterin smitte. Smitte til fostrer i livmoderen fra moderdyret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Nævn de mest hyppige ruter dyr optager agens via;

A
  • Kutant (særligt ved ikke intakt hud)
  • Slimhinder
  • Luftveje
  • Fordøjelseskanalen
  • Navlen
  • Mælkekirtler
  • Genitaler
  • Urinveje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad betyder zoonose?

A

En sygdom som kan overføres fra dyr til mennesker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nævn de 3 betingelser der skal være tilstede for at sygdom kan forekomme;

A

Sygdom = vært + agens + negative miljøforhold.

Hvis blot en af disse mangler, er der ingen symptomer = rask smittebærer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad betyder profylakse?

A

Forbyggende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad betyder antiseptisk

A

Imod infektion, at mindske mængden af patogene mikroorganismer, desinfektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad betyder aseptisk?

A

Kimfrit.
Der er ingen agens tilstede, sterilt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan kan det enkelte dyrs modtagelighed for infektion begrænses?

A
  • Vaccinerer
  • Optimal pasning
    (foderstand, motion, miljø, pelspleje mv.)
  • Genetik
    (sunde avlsprogrammer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Nævn de 3 punkter der udføres ved fjernelse af agens;

A

Mekanisk rengøring:
Fjernelse af synligt snavs og partikler.

Desinfektion:
Reduktion af agens til et niveau hvormed objektet kan anvendes uden risiko for infektion.
(OBS!! der er stadig mikroorganismer tilstede, blot i så lille et antal at de ikke volder problemer)

Sterilisation:
Komplet drab af enhver from for agens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad betyder morbiditet?

A

Et udtryk for hvor smitsom en sygdom er.
Betegnes som antal smittede over tid.

Morbiditet=(Inficerede*tid)/population

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad betyder mortalitet

A

Dødelighed.
Hvor mange der dør af sygdommen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er den mest hyppige årsag til negative miljøfaktor på klinikken? og hvordan forbygger vi den?

A

Stress.

Ved at sikre rolige omgivelser, rolig og hensigtsmæssig håndtering, kan vi mindske stress-stackup i patienterne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvorfor rengøres utensilier, inventar og lokaler på klinikken?

A
  • Standse potentielle smitteveje
  • Forbygge smitte
  • Give et godt indeklima = trivsel
  • Sikkerhed for personale og patienter
  • Vedligeholdelse af materialer og rum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er aerosoler?

A

Bittesmå vandpartikler der kan ‘hænge’ i luften, og forårsage inhalationssmitte hvis de indeholder agens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad indebær mekanisk rengøring?

A

Fjernelse af synligt snavs.

Består af følgende:
1 - Fjernelse af så meget snavs som muligt via tør aftørring/støvsugning.
2 - Opblødning af tilbageværende snavs.
3 - Mekanisk rengøring så skidt løsnes fra overflader.
4 - Aftørring af snavset vand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad består snavs af?

A

Fedt, proteiner, kulhydrater og mineraler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er den optimale vand temperatur til rengøring?

A

50 grader celsius

Men praktisk bestræber vi os på 45-55 grader, da proteiner brænder fast ved ca. >55 grader, og fedt først opløses ved ca. <50 grader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilken betydning har vandets hårdhed, når vi rengørere?

A

Hvor meget rengøringsmiddel vi skal bruge.

Postevand i Danmark indeholder kalk. Meget kalk = stor hårdhed. Kalken binder sig til rengøringsmidlet så det inaktiveres, og der skal derfor bruges en større dosis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er tensider?

A

En organisk kemisk forbindelse der mindsker overfladespændingen, så vand bliver mere ‘vådt’ og lettere kan trænge ned i snavset.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvor bruges baser til rengøring?

A

Til opløsning af fedt og proteiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvor bruges syrer til rengøring?

A

Til opløsning/fjernelse af kalk og rust.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Skal man bruge handsker når man gør rent?
Hvorfor? hvorfor ikke?

A

Ja, vores hænder består af de samme materialer vi ønsker at fjerne med rengøringsmidlerne. Vi bruger hansker for at beskytte hud, og vores normalflora.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Nævn de 4 typer af snavs;

A

Grov snavs:
Synligt skidt og møg (jord, grus, fæces mv.)

Synligt snavs:
Fedt, protein, stivelse og farvestoffer

Usynligt snavs:
Bakterier, sporer, svampe og vira

Vandskyldt snavs:
Kalk og mineraler
(efterlader skjolder agens trives under)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Definition på desinfisering;

A

Fjernelse af formeringsdygtige mikroorganismer i et sådan omfang, at det desinficerede kan anvendes uden risiko for infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke typer desinfektion findes der?

A

Varme desinfektion:
Kogning ved 100 grader i 5 min. eller varmebehandling ved mindst 80 grader i 10 min
evt. 85 grader i 3 min el. 90 grader i 1 min.

Kemisk desinfektion:
Anvendelse af kemikalier til nedbrydning og fjernelse af agens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad er en ultralydsrenser?

A

En desinfektionsmetode der anvender ultralyd, temperatur og kemikalier til at ryste skidt og snavs løs fra utensilier, samt desinficere dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke faktorer påvirker effektiviteten af kemisk desinfektion?

A

Direkte kontakt:
Midlet skal have adgang til mikroorganismerne, synlig snavs og skjolder det kan gemme sig under skal derfor fjernes.

Koncentration:
De fleste midler binder sig til de organiske affaldsstoffer de ødelagte proteiner og agens efterlader. Derved kan koncentrationen falde over tid.

Kontakttid:
Midlet skal have tid til at trænge gennem mikroorganismernes biomembraner.

pH:
Forskellige midler har størst effekt ved forskellig pH.

Temperatur:
Min. stuetemperatur. reaktionen mellem midlet og agens forløber hurtigere ved højere temperaturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Ved opblanding, hvad tilsættes sidst?

A

Koncentrat/rengøringsmiddel

Uanset pH på koncentratet, så husk remsen:
Vand i syre, ny frisyre
Syre i vand, det går an

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvornår anvendes aldehyder til desinfektion?

A

Til fleksible skorper og instrumenter der ikke tåler alm. varme-/kemisk desinfektion.

Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: skal forgå i lukket system, grundet giftige dampe.
Optages let i gummi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvornår anvendes klorforbindelser til desinfektion?

A

Overflade- og henstands desinfektion

Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: stærk koncentration virker ætsende, og opblanding med syre kan skabe klordampe (=dødelig giftige gasser).
Inaktiveres let af organisk materiale.

47
Q

Hvornår anvendes jod/jodoforer til desinfektion?

A

Præoperativ desinfektion af væv der ikke tåler sprit.

Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: vævsirriterende, kan medføre kontakt dermatitis, optages i uacceptabelt omfang fra beskadiget hud.

48
Q

Hvornår anvendes persyrer til desinfektion?

A

Overflade- og instrument desinfektion

Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: stærk koncentration virker ætsende, og opblanding med syre kan skabe klordampe.
Stærkt oxiderende og korrosiv virkning på metaller.

49
Q

Hvornår anvendes brintoverilte (H2O2) til desinfektion?

A

Vandsystem i dentalunits

Virker på svampe, vira, sporer og vegetative bakterier.

50
Q

Hvornår anvendes fenoler til desinfektion?

A

Henstands desinfektion

Virker på bakterier

51
Q

Hvornår anvendes persyrer til desinfektion?

A

Hånd- og hud desinfektion

Virker på bakterier
CAVA: risiko for optagelse via inhalation eller transkutant. vævs og slimhinde irrriternede.
Inaktivers let af organisk materiale.

52
Q

Hvornår anvendes klorhexidin til desinfektion?

A

Præoperativ- og hånd desinfektion, samt kutant ved anlæggelse af vaskulære katetre.

Virker på vegetative bakterier
CAVA: oto- og neurotoksisk
Hæmmes af sæbe, og inaktiveres af organisk materiale.

53
Q

Hvorfor må klor aldrig blades med syrer?

A

Det danner dødelig giftige klordampe.

54
Q

Må man blande rengørings midler?

A

Nej, men hvis producenten har angivet et blandings middel er dette (OG KUN DETTE) tidladt at tilblande.

55
Q

Hvilken desinfektionsmetode er at foretrække?

A

Varme desinfektion er mere skånsomt for miljøet, da det ikke kræver kemikalier.

56
Q

Ved desinfektion af utensilier mindskes risikoen for rust og skader ved;

A
  • Ikke blande metal-typer under rengøring
  • Ikke låse instrumenterne
  • Ikke bruge sure eller saltholdige midler
  • Ikke efterlade snavs til indtørring
  • Skylde instrumenterne grundigt, samt tørre dem af efter.
57
Q

Hvad betyder toxicitet?

A

Giftigt

58
Q

Hvad betyder mutagent?

A

Mutationsfremkaldende

59
Q

Hvad betyder teratogent?

A

Fosterskadende

60
Q

Hvad betyder carcinogent?

A

Kræftfremkaldende

61
Q

Hvilke beskyttelses udstyr kan vi anvende på klinikken?

A
  • Handsker
  • Plastforklæde
  • Beskyttelsesbriller
  • Ansigtsskærm/maske
62
Q

Hvordan bortskaffes desinfektionsmider?

A

Som kemisk affald.

63
Q

Definition på sterilisation;

A

Behandling der sikrer absolut drab af alle mikroorganismer, inkl. sporer.

64
Q

Hvilke sterilisationsmetoder findes der?

A
  • Autoklavering
  • Tørsterilisering
  • Strålesterilisering (industriel)
  • Kemisk sterilisering (industriel)
65
Q

Hvordan virker autoklavering?

A

Der anvendes fugtig varme under tryk til at dræbe mikrooganismer.

66
Q

Hvad er det mest almindelige varmeinterval ved autoklavering?

A

121 grader celsius i 20 min.

67
Q

Hvad er de vigtigste sikkerhedshensyn vi skal huske ved autoklavering?

A
  • Der dannes tryk inde i autoklaven. Det betyder døren kan springe op med voldsom kræft ved åbning, hvis trykket ikke frigives først.
  • Den varme damp fra autoklaven kan give skoldning ved åbning, hvis ikke den har fået tid til at køle af.
68
Q

Hvordan virker tørsterilisering?

A

Der anvendes tør varme ved høje temperaturer til at dræbe mikroorganismer.

Er bedst til genstande med hulrum el. udformninger der er sensitive over for varkum.

69
Q

Nævn almindelige varmeintervaller for tørsterilisering;

A

160 grader i 2 timer
170 grader i 1½ time
180 grader i 1 time

70
Q

Hvor længe betragtes instrumenter og utensilier sterile efter sterilisering?

A

3-6 måneder i poser
1 år i metalkasse.

71
Q

Hvordan skal den steriliserede emballage opbevares?

A
  • Tørt
  • Rent
  • Beskyttet mod direkte sollys
  • Undgå temperaturudsving
  • Undgå fugt
72
Q

Hvilke krav er der til emballagen som bruges til indpakning af udstyret ved steriliseringsprocessen?

A

De rengjorte utensilier skal emballeres i et materiale, der tåler steriliseringen og som samtidig er gennemtrængelig for den valgte behandling.

Emballagen skal efter steriliseringen beskytte mod rekontamination.

73
Q

Bør man lave kontroller på sin sterilisationsmetode?

A

Ja, for at tjekke om temperatur, tyk og behandlingstid er korrekt.

fx på klinikken med tidstagning og indikatortape
eller med en biologisk indikator.

74
Q

Hvad er en mikrobiologisk kontrol?

A

Bruges til at vurdere desinfektions effekten.

Et vækstmedie (agarplade) trykkes mod den rengjorte overflade og dyrkes. Herefter vurderes evt. kolonier.

75
Q

Hvad er en biologisk indikator?

A

En lille enhed med kendte bakteriesporer, der ligges med ned i instrumentsættet/posen.

Sporerne går til grunde ved forskellige temperaturer, og ved at undersøge sporerne efter sterilisering, kan man se om der har været tilstrækkelig med varme.

76
Q

Hvad er det vigtigste led i afbrydelsen af smitteveje?

A

Omhyggelig håndvask/hygiejne.

77
Q

Hvilke 3 ting skal personalet bestræbe sig for at opretholde i forbindelse med personlig håndhygiejne?

A
  • Ingen smykker:
    Smykker giver hulrum og sprækker mikroorganismer kan gemme sig i/under.
  • Korte negle:
    Neglelak, Lange- el. falske negle giver anledning til revner, sprækker og ru overflader, mikroorganismer kan gemme sig i/under.

Intakt hud:
Sprækket og tør hud øger risikoen for transkutan overførsel af mirkoorganismer til personalet, og giver igen gemmesteder til mikroorganismer.

78
Q

Hvad hedder metoden for korrekt hygiejnisk håndvask?

A

6-trinsmetoden
- Håndflader
- Interdigitalt (dorsalt)
- Interdigitalt (palmart)
- Fingre og negle
- Tommelfinger
- Finger spidser

79
Q

Hvad forstås ved ‘permanente mikrobielle flora’?

A

Den blivende (residente) flora er de naturlige mikroorganismer der findes dybt i huden, og indgår i kroppens ydre uspecifikke forsvar.

80
Q

Hvad forstås ved ‘transiente mikrobielle flora’?

A

Den midlertidige (transitære, variable) flora er de fremmede mikroorganismer vi ‘smittes’ med. Det er disse vi ønsker reduceret med god håndhygiejne.

Hvis midlertidig flora ikke fjernes, eller udkonkurreres af den resistente flora. Vil den enden fremkalde sygdom (patogen), eller kunne blive en del af den residente flora.

81
Q

Hvornår bruger vi alm. håndvask?

A

Kan bruges for og efter alle procedurer. Rene, ikke-rene og kontaminerede.

BRUG ALTID VED SYNLIG SNAVS!!!

Hænder vædes, sæbe indskrubbes, og afskylles, skal tage mindst 60 sekunder.

82
Q

Hvornår bruger vi alm. hånddesinfektion?

A

Kan bruges før og efter alle rene og ikke kontaminerede processer.

Ved synlig snavs => alm. håndvask

Hænder tilføres desinfektionssprit (mindst. 70-85% ethanol) og gnubbes grundigt ind, skal tage mindst 30 sekunder.

Al sprit skal være fordampet, desinfektion betragtes færdig.

83
Q

Fordele ved håndsprit?

A

Hurtigere, mere effektivt og mere skånsomt for hænderne.

84
Q

Hvilke redskaber anvendes på operationsstuen, af personalet for at opnår et aseptisk arbejdsmiljø?

A
  • Hårnet
  • Handsker
  • Maske
  • Forklæde/dragt
85
Q

Hvilken temperatur skal vasketøj, hundetæpper mv. mindst vaskes ved?

A

60 grader celsius.

86
Q

Må man vaske hundetæpper og arbejdsuniformer sammen?

A

NEJ! alt vasketøj fra inficerede dyr skal håndteres separat.

Da alle dyr betragtes som potentielt inficerede = hundetæpper, puder, bamser mv. for sig selv.

87
Q

Ved fuld operationsuniform, hvor betragtes personalet sterilt?

A

Fra skulderne og ned til hoften. Kun forsiden.

Husk at holde hænder foldet foran dig, hvis du ikke bruger dem. Ellers betragtes de som kontaminerede.

88
Q

Hvad skal man huske ved præoperativ klipning af patienten?

A
  • Forgår uden for OP-stuen
  • Klip mod hårretningen
  • Vinkel på klipper, så rifter undgås
  • Klip 10-20 cm omkring incisionsområdet
89
Q

Hvad skal man huske ved præoperativ desinfektion af patienten?

A

Huden skal være synligt ren (vask med vand og sæbe) og tørt før desinfektion.

  • Desinficer to gange med sterile tamponer
  • Lad tørre helt mellem hver påføring
  • Arbejd centralt til perifert
    1. gang stoppes 1 cm fra kanten af første
      desinfektion
90
Q

Under hvilke forhold anlægges venflon?

A

Under aseptiske forhold efter forgående desinfektion, og omhyggelig håndvask.

91
Q

Hvor længe må et venflon blive siddende før det skal skiftes?

A

3 dage.

Risiko for infektion hvis det sider længere, grundet direkte adgang til blodet.

Venflon skal tilses dagligt, og holdes rent og tørt.

92
Q

Hvad er tegnene på infektion?

A

De 5 kardinalsymptomer

  • Calor (varme)
  • Rubor (rødme)
  • Tumor (hævelse)
  • Dolor (smerte)
  • Functio laesa (nedsat funktion)
93
Q

Hvad er forskellen på alm. håndvask og kirurgisk håndvask?

A

Ved kirurgisk håndvask vaskes der helt ned til albuen. Hænderne skal være vædet i min. 2 min. og vandet må ikke dryppe i distal retning under tørring.

94
Q

Hvad betyder hæmostase?

A

Blødning standses

95
Q

Hvad er SSI?

A

Surgical Site Infektion.
Infektion som følge af et operativt indgreb.

96
Q

Hvad betyder nosokomiciele infektioner?

A

Hospitals infektioner.
Infektioner erhvervet under indlæggelse på hospitalet/klinikken.

97
Q

Hvad opdeles mutationer i?

A

Gain:
Mikroorganismen forbedres af mutationen. Bliver mere virulent.

Loss:
Mikroorganismen forringes af mutationen.
Virulens mindskes.

98
Q

Hvad betyder bakteriocid?

A

Bakteriedræbende

99
Q

Hvad betyder bakteriostatisk?

A

Bakteriehæmmende

100
Q

Hvilke 3 kategorier opdeles klinikkens utensilier i?

A
  • Kritisk
  • Semi kritisk
  • Ikke kritisk
101
Q

Hvordan defineres kritiske utensilier?

A

Instrumenter der bryder eller arbejder under kroppens epithelbarriere, og kommer i kontakt med væv, blod og kar.

102
Q

Hvordan defineres semi-kritiske utensilier?

A

Instrumenter der kommer i kontakt med kroppens slimhinder og ikke intakt hud.

103
Q

Hvordan defineres ikke kritiske utensilier?

A

Instrumenter der ingen patientkontakt har, samt de instrumenter der kun er i kontakt med kroppens ydre intakte barrierer. (intakt hud)

104
Q

Hvilke 2 kategorier opdeles sår i?

A

Rene sår:
Sår efter operativt indgreb
- Rent
- Rent-kontamineret

Accidentielle sår:
Sår opstået som følge af skade eller uheld.
Betragtes altid som kontamineret.
- Kontamineret
- Inficeret

105
Q

Kriterier for et rent sår;

A
  • Rene operationssår, uden brud på aseptikken
  • Intet unødigt vævs trauma
  • ingen agens (infektion) til stede
106
Q

Kriterier for et rent-kontamineret sår

A

Procedurer i;
- Kropshuler
- Mundhule
- Respirations systemet
- Mavetarmkanal
- Kønsorganer og/el. urinveje.

Her er vi umildbart sterile men patientens permanent flora er også tilstede ved operationen.

107
Q

Kriterier for et kontamineret sår

A

Alle former for akut eller sub-akutte sår som følger af traume eller uheld.

Samt tyktarmsindgreb - grundet høj tilstedeværelse af bakterier som fx e-coli i tarmen.

108
Q

Kriterier for et inficeret sår

A

Ældre inficeret og/el. smudsigt sår

Typisk hårløst, nekrotisk, evt. tilstedeværelse af fremmedlegeme – vævet er i stykker/holdt op med at virke.

Ved fremmedlegeme vil koppen blive ved med at reagere på området og ikke heale (nekrotisk væv fungere som fremmedlegeme på kroppen)

109
Q

Hvad vurdere vi ved accidentielle sår?

A
  • Blødning:
    Er der blødning? Hvis ja, er det voldsomt eller mildt? Ved voldsom blødning skal dette stoppes først.
  • Omfang:
    Find ALLE sår, så der kan dannes en prioriteringsplan over hvilken rækkefølge sårene bør fixes i.
  • Dybde:
    Skal der bruges ét eller flere suturer, skal der liges dræn profundt/perifært.
  • Sårrandens udseende
    Er det tørt, blødt, vådt, nekrotisk, levende, er der cirkulation i vævet?
  • Hudlapper og lommer
    Ved flapper kan noget af det væv man vil sy sammen være dødt og dette skal fjernes for at kunne hele.
  • Fremmedlegemer
    Græs aks, strå, pinde, grus, kloskæl mm.
    Skal fjernes.
110
Q

Hvordan renses et sår bedst?

A

Med rigelig vand og sæbe, samt gaze.
Evt. desinfektionsmiddel ved sår af ældre dato (inficerede)

111
Q

Hvad skal en forbinding kunne?

A
  • Forhindre ind- og udtrængning af væsker
  • Holde mikroorganismer ude
  • Bevare vævenes fugtighed
  • Absorbere blod og sekreter
  • Støtte og beskytte såret, så det ikke bliver revet op
  • Evt. immobilisere
112
Q

Er det altid ufarligt at bedøve patienten?

A

Nej, det varierer fra individ til individ.

Risikofaktorer:
- Nedsat immunforsvar
- Alder
- Ernærings tilstand
- Andre aktive infektioner

113
Q

Hvad betyder at et mikroorganisme er antibiotika resistent?

A

At mikroorganismen har lært at tilpasse sig antibiotika præparater, og ikke længere hæmmes eller dræbes i tilstrækkelig grad ved tilførsel af denne.

114
Q

Hvilke retningslinjer bør man følge før antibiotikabehandling i forbindelse med sårbehandling?

A

Hvis der er høj risiko for kontamination af patienten bør der påbegyndes behandling. Tiden er kritisk, da nogle mikroorganismer formere sig meget hurtigt

Er der tid bør der altid udføres en dyrkning før medikament og kur påbegyndes.

Hansenberg - VSP 2021 (35 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions