HF1 - Veterinærhygiejne Flashcards
1
Q
Hvad er agens?
A
En fællesbetegnelse for mikroorganismer og parasitter.
2
Q
Definition på patogen;
A
Stammer af det græsk pathogeneia = “ophav til lidelse”
Betyder: sygdomsfremkaldende
3
Q
Hvad betyder obligat patogen?
A
Er altid sygdomsfremkaldende
4
Q
Hvad betyder potentiel patogen?
A
Kan være sygdomsfremkaldende
5
Q
Hvad betyder apatogen?
A
Ikke sygdomsfremkaldende
6
Q
Hvilke patogene agens skelner man mellem?
A
Obligat og potentiel.
7
Q
Hvad betyder virulens?
A
Sygdommens ‘Anslagskraft’, altså dens evne til at fremkalde sygdom i organismen.
8
Q
Hvilke grupper infektiøse agens møder vi oftest i veterinærpraksis?
A
- Bakterier
- Vira
- Protozoer
- Svampe
- Metazoer (endo- & ektoparasitter)
9
Q
Hvilke 2 kategorier inddeler vi smittede individer i?
A
Vært:
Infiseret dyr med symptomer
Bærer:
Asymptomatisk inficeret dyr
Klinisk rask smittebærer
10
Q
Sandt eller falskt?
Ethvert dyr betragtes som potentiel smittekilde
A
Sandt.
Ikke al agens stammer fra dyret selv, den kan også bære på agens fra det/de miljøer den har bevæget sig i.
11
Q
Hvad forstås ved smitte?
A
Transmission af patogene agens mellem to individer.
12
Q
Nævn de mest hyppige ruter dyr udskiller agens via;
A
- Ansigts sekreter (mund, næse & øjne)
- Kutant (huden)
- Fæces
- Urin
- Genitalier
- Mælk
- Blod
- Vomitus (opkast)
13
Q
Hvad er den hyppigste og vigtigste transmissionsvej af agens?
A
Kontaktsmitte (Direkte)
14
Q
Hvad er kontaktsmitte?
A
Agens overføres til det raske individ via kontakt. Opdeles i;
Direkte kontaktsmitte:
Agens overføres fra den inficerede vært, via fysisk kontakt, til et rask individ.
Indirekte kontaktsmitte:
Agens overføres fra den inficerede vært til et mellemled (vandskål, seng, håndtag mv.) og overføres til det raske individ når denne rør ved mellemleddet.
15
Q
Hvad er inhalationssmitte?
A
Agens overføres via aerosoler til det raske individ. Opdeles i;
Dråbetransmission:
Smitte på under 1 meters afstand.
Luftbåren:
Smitte på over 1 meters afstand.
16
Q
Hvad er vektor smitte?
A
Smitte overføres via en invertebrat (typisk insekter) Opdeles i;
Biologisk vektor:
Invertebraten er selv inficeret med agensen.
Mekanisk vektor:
Invertebraten er ikke inficeret, men blot en transportvært for agens.
17
Q
Hvad er vertikal smitte?
A
Interuterin smitte. Smitte til fostrer i livmoderen fra moderdyret.
18
Q
Nævn de mest hyppige ruter dyr optager agens via;
A
- Kutant (særligt ved ikke intakt hud)
- Slimhinder
- Luftveje
- Fordøjelseskanalen
- Navlen
- Mælkekirtler
- Genitaler
- Urinveje
19
Q
Hvad betyder zoonose?
A
En sygdom som kan overføres fra dyr til mennesker.
20
Q
Nævn de 3 betingelser der skal være tilstede for at sygdom kan forekomme;
A
Sygdom = vært + agens + negative miljøforhold.
Hvis blot en af disse mangler, er der ingen symptomer = rask smittebærer.
21
Q
Hvad betyder profylakse?
A
Forbyggende
22
Q
Hvad betyder antiseptisk
A
Imod infektion, at mindske mængden af patogene mikroorganismer, desinfektion.
23
Q
Hvad betyder aseptisk?
A
Kimfrit.
Der er ingen agens tilstede, sterilt.
24
Q
Hvordan kan det enkelte dyrs modtagelighed for infektion begrænses?
A
- Vaccinerer
- Optimal pasning
(foderstand, motion, miljø, pelspleje mv.) - Genetik
(sunde avlsprogrammer)
25
Nævn de 3 punkter der udføres ved fjernelse af agens;
Mekanisk rengøring:
Fjernelse af synligt snavs og partikler.
Desinfektion:
Reduktion af agens til et niveau hvormed objektet kan anvendes uden risiko for infektion.
(OBS!! der er stadig mikroorganismer tilstede, blot i så lille et antal at de ikke volder problemer)
Sterilisation:
Komplet drab af enhver from for agens.
26
Hvad betyder morbiditet?
Et udtryk for hvor smitsom en sygdom er.
Betegnes som antal smittede over tid.
Morbiditet=(Inficerede*tid)/population
27
Hvad betyder mortalitet
Dødelighed.
Hvor mange der dør af sygdommen.
28
Hvad er den mest hyppige årsag til negative miljøfaktor på klinikken? og hvordan forbygger vi den?
Stress.
Ved at sikre rolige omgivelser, rolig og hensigtsmæssig håndtering, kan vi mindske stress-stackup i patienterne.
29
Hvorfor rengøres utensilier, inventar og lokaler på klinikken?
- Standse potentielle smitteveje
- Forbygge smitte
- Give et godt indeklima = trivsel
- Sikkerhed for personale og patienter
- Vedligeholdelse af materialer og rum
30
Hvad er aerosoler?
Bittesmå vandpartikler der kan 'hænge' i luften, og forårsage inhalationssmitte hvis de indeholder agens.
31
Hvad indebær mekanisk rengøring?
Fjernelse af synligt snavs.
Består af følgende:
1 - Fjernelse af så meget snavs som muligt via tør aftørring/støvsugning.
2 - Opblødning af tilbageværende snavs.
3 - Mekanisk rengøring så skidt løsnes fra overflader.
4 - Aftørring af snavset vand
32
Hvad består snavs af?
Fedt, proteiner, kulhydrater og mineraler.
33
Hvad er den optimale vand temperatur til rengøring?
50 grader celsius
Men praktisk bestræber vi os på 45-55 grader, da proteiner brænder fast ved ca. >55 grader, og fedt først opløses ved ca. <50 grader.
34
Hvilken betydning har vandets hårdhed, når vi rengørere?
Hvor meget rengøringsmiddel vi skal bruge.
Postevand i Danmark indeholder kalk. Meget kalk = stor hårdhed. Kalken binder sig til rengøringsmidlet så det inaktiveres, og der skal derfor bruges en større dosis.
35
Hvad er tensider?
En organisk kemisk forbindelse der mindsker overfladespændingen, så vand bliver mere 'vådt' og lettere kan trænge ned i snavset.
36
Hvor bruges baser til rengøring?
Til opløsning af fedt og proteiner.
37
Hvor bruges syrer til rengøring?
Til opløsning/fjernelse af kalk og rust.
38
Skal man bruge handsker når man gør rent?
Hvorfor? hvorfor ikke?
Ja, vores hænder består af de samme materialer vi ønsker at fjerne med rengøringsmidlerne. Vi bruger hansker for at beskytte hud, og vores normalflora.
39
Nævn de 4 typer af snavs;
Grov snavs:
Synligt skidt og møg (jord, grus, fæces mv.)
Synligt snavs:
Fedt, protein, stivelse og farvestoffer
Usynligt snavs:
Bakterier, sporer, svampe og vira
Vandskyldt snavs:
Kalk og mineraler
(efterlader skjolder agens trives under)
40
Definition på desinfisering;
Fjernelse af formeringsdygtige mikroorganismer i et sådan omfang, at det desinficerede kan anvendes uden risiko for infektion.
41
Hvilke typer desinfektion findes der?
Varme desinfektion:
Kogning ved 100 grader i 5 min. eller varmebehandling ved mindst 80 grader i 10 min
evt. 85 grader i 3 min el. 90 grader i 1 min.
Kemisk desinfektion:
Anvendelse af kemikalier til nedbrydning og fjernelse af agens.
42
Hvad er en ultralydsrenser?
En desinfektionsmetode der anvender ultralyd, temperatur og kemikalier til at ryste skidt og snavs løs fra utensilier, samt desinficere dem.
43
Hvilke faktorer påvirker effektiviteten af kemisk desinfektion?
Direkte kontakt:
Midlet skal have adgang til mikroorganismerne, synlig snavs og skjolder det kan gemme sig under skal derfor fjernes.
Koncentration:
De fleste midler binder sig til de organiske affaldsstoffer de ødelagte proteiner og agens efterlader. Derved kan koncentrationen falde over tid.
Kontakttid:
Midlet skal have tid til at trænge gennem mikroorganismernes biomembraner.
pH:
Forskellige midler har størst effekt ved forskellig pH.
Temperatur:
Min. stuetemperatur. reaktionen mellem midlet og agens forløber hurtigere ved højere temperaturer.
44
Ved opblanding, hvad tilsættes sidst?
Koncentrat/rengøringsmiddel
Uanset pH på koncentratet, så husk remsen:
Vand i syre, ny frisyre
Syre i vand, det går an
45
Hvornår anvendes aldehyder til desinfektion?
Til fleksible skorper og instrumenter der ikke tåler alm. varme-/kemisk desinfektion.
Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: skal forgå i lukket system, grundet giftige dampe.
Optages let i gummi.
46
Hvornår anvendes klorforbindelser til desinfektion?
Overflade- og henstands desinfektion
Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: stærk koncentration virker ætsende, og opblanding med syre kan skabe klordampe (=dødelig giftige gasser).
Inaktiveres let af organisk materiale.
47
Hvornår anvendes jod/jodoforer til desinfektion?
Præoperativ desinfektion af væv der ikke tåler sprit.
Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: vævsirriterende, kan medføre kontakt dermatitis, optages i uacceptabelt omfang fra beskadiget hud.
48
Hvornår anvendes persyrer til desinfektion?
Overflade- og instrument desinfektion
Virker på svampe, vira og bakterier
CAVA: stærk koncentration virker ætsende, og opblanding med syre kan skabe klordampe.
Stærkt oxiderende og korrosiv virkning på metaller.
49
Hvornår anvendes brintoverilte (H2O2) til desinfektion?
Vandsystem i dentalunits
Virker på svampe, vira, sporer og vegetative bakterier.
50
Hvornår anvendes fenoler til desinfektion?
Henstands desinfektion
Virker på bakterier
51
Hvornår anvendes persyrer til desinfektion?
Hånd- og hud desinfektion
Virker på bakterier
CAVA: risiko for optagelse via inhalation eller transkutant. vævs og slimhinde irrriternede.
Inaktivers let af organisk materiale.
52
Hvornår anvendes klorhexidin til desinfektion?
Præoperativ- og hånd desinfektion, samt kutant ved anlæggelse af vaskulære katetre.
Virker på vegetative bakterier
CAVA: oto- og neurotoksisk
Hæmmes af sæbe, og inaktiveres af organisk materiale.
53
Hvorfor må klor aldrig blades med syrer?
Det danner dødelig giftige klordampe.
54
Må man blande rengørings midler?
Nej, men hvis producenten har angivet et blandings middel er dette (OG KUN DETTE) tidladt at tilblande.
55
Hvilken desinfektionsmetode er at foretrække?
Varme desinfektion er mere skånsomt for miljøet, da det ikke kræver kemikalier.
56
Ved desinfektion af utensilier mindskes risikoen for rust og skader ved;
- Ikke blande metal-typer under rengøring
- Ikke låse instrumenterne
- Ikke bruge sure eller saltholdige midler
- Ikke efterlade snavs til indtørring
- Skylde instrumenterne grundigt, samt tørre dem af efter.
57
Hvad betyder toxicitet?
Giftigt
58
Hvad betyder mutagent?
Mutationsfremkaldende
59
Hvad betyder teratogent?
Fosterskadende
60
Hvad betyder carcinogent?
Kræftfremkaldende
61
Hvilke beskyttelses udstyr kan vi anvende på klinikken?
- Handsker
- Plastforklæde
- Beskyttelsesbriller
- Ansigtsskærm/maske
62
Hvordan bortskaffes desinfektionsmider?
Som kemisk affald.
63
Definition på sterilisation;
Behandling der sikrer absolut drab af alle mikroorganismer, inkl. sporer.
64
Hvilke sterilisationsmetoder findes der?
- Autoklavering
- Tørsterilisering
- Strålesterilisering (industriel)
- Kemisk sterilisering (industriel)
65
Hvordan virker autoklavering?
Der anvendes fugtig varme under tryk til at dræbe mikrooganismer.
66
Hvad er det mest almindelige varmeinterval ved autoklavering?
121 grader celsius i 20 min.
67
Hvad er de vigtigste sikkerhedshensyn vi skal huske ved autoklavering?
- Der dannes tryk inde i autoklaven. Det betyder døren kan springe op med voldsom kræft ved åbning, hvis trykket ikke frigives først.
- Den varme damp fra autoklaven kan give skoldning ved åbning, hvis ikke den har fået tid til at køle af.
68
Hvordan virker tørsterilisering?
Der anvendes tør varme ved høje temperaturer til at dræbe mikroorganismer.
Er bedst til genstande med hulrum el. udformninger der er sensitive over for varkum.
69
Nævn almindelige varmeintervaller for tørsterilisering;
160 grader i 2 timer
170 grader i 1½ time
180 grader i 1 time
70
Hvor længe betragtes instrumenter og utensilier sterile efter sterilisering?
3-6 måneder i poser
1 år i metalkasse.
71
Hvordan skal den steriliserede emballage opbevares?
- Tørt
- Rent
- Beskyttet mod direkte sollys
- Undgå temperaturudsving
- Undgå fugt
72
Hvilke krav er der til emballagen som bruges til indpakning af udstyret ved steriliseringsprocessen?
De rengjorte utensilier skal emballeres i et materiale, der tåler steriliseringen og som samtidig er gennemtrængelig for den valgte behandling.
Emballagen skal efter steriliseringen beskytte mod rekontamination.
73
Bør man lave kontroller på sin sterilisationsmetode?
Ja, for at tjekke om temperatur, tyk og behandlingstid er korrekt.
fx på klinikken med tidstagning og indikatortape
eller med en biologisk indikator.
74
Hvad er en mikrobiologisk kontrol?
Bruges til at vurdere desinfektions effekten.
Et vækstmedie (agarplade) trykkes mod den rengjorte overflade og dyrkes. Herefter vurderes evt. kolonier.
75
Hvad er en biologisk indikator?
En lille enhed med kendte bakteriesporer, der ligges med ned i instrumentsættet/posen.
Sporerne går til grunde ved forskellige temperaturer, og ved at undersøge sporerne efter sterilisering, kan man se om der har været tilstrækkelig med varme.
76
Hvad er det vigtigste led i afbrydelsen af smitteveje?
Omhyggelig håndvask/hygiejne.
77
Hvilke 3 ting skal personalet bestræbe sig for at opretholde i forbindelse med personlig håndhygiejne?
- Ingen smykker:
Smykker giver hulrum og sprækker mikroorganismer kan gemme sig i/under.
- Korte negle:
Neglelak, Lange- el. falske negle giver anledning til revner, sprækker og ru overflader, mikroorganismer kan gemme sig i/under.
Intakt hud:
Sprækket og tør hud øger risikoen for transkutan overførsel af mirkoorganismer til personalet, og giver igen gemmesteder til mikroorganismer.
78
Hvad hedder metoden for korrekt hygiejnisk håndvask?
6-trinsmetoden
- Håndflader
- Interdigitalt (dorsalt)
- Interdigitalt (palmart)
- Fingre og negle
- Tommelfinger
- Finger spidser
79
Hvad forstås ved 'permanente mikrobielle flora'?
Den blivende (residente) flora er de naturlige mikroorganismer der findes dybt i huden, og indgår i kroppens ydre uspecifikke forsvar.
80
Hvad forstås ved 'transiente mikrobielle flora'?
Den midlertidige (transitære, variable) flora er de fremmede mikroorganismer vi 'smittes' med. Det er disse vi ønsker reduceret med god håndhygiejne.
Hvis midlertidig flora ikke fjernes, eller udkonkurreres af den resistente flora. Vil den enden fremkalde sygdom (patogen), eller kunne blive en del af den residente flora.
81
Hvornår bruger vi alm. håndvask?
Kan bruges for og efter alle procedurer. Rene, ikke-rene og kontaminerede.
BRUG ALTID VED SYNLIG SNAVS!!!
Hænder vædes, sæbe indskrubbes, og afskylles, skal tage mindst 60 sekunder.
82
Hvornår bruger vi alm. hånddesinfektion?
Kan bruges før og efter alle rene og ikke kontaminerede processer.
Ved synlig snavs => alm. håndvask
Hænder tilføres desinfektionssprit (mindst. 70-85% ethanol) og gnubbes grundigt ind, skal tage mindst 30 sekunder.
Al sprit skal være fordampet, desinfektion betragtes færdig.
83
Fordele ved håndsprit?
Hurtigere, mere effektivt og mere skånsomt for hænderne.
84
Hvilke redskaber anvendes på operationsstuen, af personalet for at opnår et aseptisk arbejdsmiljø?
- Hårnet
- Handsker
- Maske
- Forklæde/dragt
85
Hvilken temperatur skal vasketøj, hundetæpper mv. mindst vaskes ved?
60 grader celsius.
86
Må man vaske hundetæpper og arbejdsuniformer sammen?
NEJ! alt vasketøj fra inficerede dyr skal håndteres separat.
Da alle dyr betragtes som potentielt inficerede = hundetæpper, puder, bamser mv. for sig selv.
87
Ved fuld operationsuniform, hvor betragtes personalet sterilt?
Fra skulderne og ned til hoften. Kun forsiden.
Husk at holde hænder foldet foran dig, hvis du ikke bruger dem. Ellers betragtes de som kontaminerede.
88
Hvad skal man huske ved præoperativ klipning af patienten?
- Forgår uden for OP-stuen
- Klip mod hårretningen
- Vinkel på klipper, så rifter undgås
- Klip 10-20 cm omkring incisionsområdet
89
Hvad skal man huske ved præoperativ desinfektion af patienten?
Huden skal være synligt ren (vask med vand og sæbe) og tørt før desinfektion.
- Desinficer to gange med sterile tamponer
- Lad tørre helt mellem hver påføring
- Arbejd centralt til perifert
- 2. gang stoppes 1 cm fra kanten af første
desinfektion
90
Under hvilke forhold anlægges venflon?
Under aseptiske forhold efter forgående desinfektion, og omhyggelig håndvask.
91
Hvor længe må et venflon blive siddende før det skal skiftes?
3 dage.
Risiko for infektion hvis det sider længere, grundet direkte adgang til blodet.
Venflon skal tilses dagligt, og holdes rent og tørt.
92
Hvad er tegnene på infektion?
De 5 kardinalsymptomer
- Calor (varme)
- Rubor (rødme)
- Tumor (hævelse)
- Dolor (smerte)
- Functio laesa (nedsat funktion)
93
Hvad er forskellen på alm. håndvask og kirurgisk håndvask?
Ved kirurgisk håndvask vaskes der helt ned til albuen. Hænderne skal være vædet i min. 2 min. og vandet må ikke dryppe i distal retning under tørring.
94
Hvad betyder hæmostase?
Blødning standses
95
Hvad er SSI?
Surgical Site Infektion.
Infektion som følge af et operativt indgreb.
96
Hvad betyder nosokomiciele infektioner?
Hospitals infektioner.
Infektioner erhvervet under indlæggelse på hospitalet/klinikken.
97
Hvad opdeles mutationer i?
Gain:
Mikroorganismen forbedres af mutationen. Bliver mere virulent.
Loss:
Mikroorganismen forringes af mutationen.
Virulens mindskes.
98
Hvad betyder bakteriocid?
Bakteriedræbende
99
Hvad betyder bakteriostatisk?
Bakteriehæmmende
100
Hvilke 3 kategorier opdeles klinikkens utensilier i?
- Kritisk
- Semi kritisk
- Ikke kritisk
101
Hvordan defineres kritiske utensilier?
Instrumenter der bryder eller arbejder under kroppens epithelbarriere, og kommer i kontakt med væv, blod og kar.
102
Hvordan defineres semi-kritiske utensilier?
Instrumenter der kommer i kontakt med kroppens slimhinder og ikke intakt hud.
103
Hvordan defineres ikke kritiske utensilier?
Instrumenter der ingen patientkontakt har, samt de instrumenter der kun er i kontakt med kroppens ydre intakte barrierer. (intakt hud)
104
Hvilke 2 kategorier opdeles sår i?
Rene sår:
Sår efter operativt indgreb
- Rent
- Rent-kontamineret
Accidentielle sår:
Sår opstået som følge af skade eller uheld.
Betragtes altid som kontamineret.
- Kontamineret
- Inficeret
105
Kriterier for et rent sår;
- Rene operationssår, uden brud på aseptikken
- Intet unødigt vævs trauma
- ingen agens (infektion) til stede
106
Kriterier for et rent-kontamineret sår
Procedurer i;
- Kropshuler
- Mundhule
- Respirations systemet
- Mavetarmkanal
- Kønsorganer og/el. urinveje.
Her er vi umildbart sterile men patientens permanent flora er også tilstede ved operationen.
107
Kriterier for et kontamineret sår
Alle former for akut eller sub-akutte sår som følger af traume eller uheld.
Samt tyktarmsindgreb - grundet høj tilstedeværelse af bakterier som fx e-coli i tarmen.
108
Kriterier for et inficeret sår
Ældre inficeret og/el. smudsigt sår
Typisk hårløst, nekrotisk, evt. tilstedeværelse af fremmedlegeme – vævet er i stykker/holdt op med at virke.
Ved fremmedlegeme vil koppen blive ved med at reagere på området og ikke heale (nekrotisk væv fungere som fremmedlegeme på kroppen)
109
Hvad vurdere vi ved accidentielle sår?
- Blødning:
Er der blødning? Hvis ja, er det voldsomt eller mildt? Ved voldsom blødning skal dette stoppes først.
- Omfang:
Find ALLE sår, så der kan dannes en prioriteringsplan over hvilken rækkefølge sårene bør fixes i.
- Dybde:
Skal der bruges ét eller flere suturer, skal der liges dræn profundt/perifært.
- Sårrandens udseende
Er det tørt, blødt, vådt, nekrotisk, levende, er der cirkulation i vævet?
- Hudlapper og lommer
Ved flapper kan noget af det væv man vil sy sammen være dødt og dette skal fjernes for at kunne hele.
- Fremmedlegemer
Græs aks, strå, pinde, grus, kloskæl mm.
Skal fjernes.
110
Hvordan renses et sår bedst?
Med rigelig vand og sæbe, samt gaze.
Evt. desinfektionsmiddel ved sår af ældre dato (inficerede)
111
Hvad skal en forbinding kunne?
- Forhindre ind- og udtrængning af væsker
- Holde mikroorganismer ude
- Bevare vævenes fugtighed
- Absorbere blod og sekreter
- Støtte og beskytte såret, så det ikke bliver revet op
- Evt. immobilisere
112
Er det altid ufarligt at bedøve patienten?
Nej, det varierer fra individ til individ.
Risikofaktorer:
- Nedsat immunforsvar
- Alder
- Ernærings tilstand
- Andre aktive infektioner
113
Hvad betyder at et mikroorganisme er antibiotika resistent?
At mikroorganismen har lært at tilpasse sig antibiotika præparater, og ikke længere hæmmes eller dræbes i tilstrækkelig grad ved tilførsel af denne.
114
Hvilke retningslinjer bør man følge før antibiotikabehandling i forbindelse med sårbehandling?
Hvis der er høj risiko for kontamination af patienten bør der påbegyndes behandling. Tiden er kritisk, da nogle mikroorganismer formere sig meget hurtigt
Er der tid bør der altid udføres en dyrkning før medikament og kur påbegyndes.
