Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hansenberg - VSP 2021 > HF1 - Adfærd 1 > Flashcards

HF1 - Adfærd 1 Flashcards

1
Q

Hvad er normal adfærd?

A

Dyrets normale adfærd, er de adfærd vi under optimale forhold, ville forvente også at se i en vildtlevende besætning af samme art.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er unormal adfærd?

A

Adfærd vi ikke kvalitativt eller kvantitativt finder i vildtlevende slægtninge, under optimale forhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er definitionen på et problem adfærd?

A

Et adfærd der er til gene for ejer.

fx katten der kradser klør på sofaen => naturligt adfærd for katten at hvæse klør => problem for ejer at sofaen ødelægges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder antropomorfisme?

A

Menneskeliggørelse af objekter eller dyr.

Vi pålægger ting og kæledyr menneskelige følelser og motiver.

Fx Hunden føler sig snydt hvis den ikke også får en frikadelle fra middagsbordet, eller katten vil hellere have en stor bøf, end en lille reje.
Hunden er deres baby osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke faktorer bestemmer et dyrets adfærd?

A

Biologiske behov:
Motivation og behov
fx sult, jagtinstink, parring osv.

Miljø:
Adgang til materialer, artsfæller og andre mulighede stimuli
fx er dyret i den fri natur, lejlighed eller i en zoo

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor oprinder dyrets adfærd fra?

A

Dyre fødes med adfærdsmæssige forudsætninger (arv, instinkter, -bevægelser).

Adfærd styres af nerver og hormoner, og udvikles i forhold til miljø og livsbetingelser (indlært adfærd).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er et nøglestimuli?

A

Påvirkninger, der fremkalder en bestemt adfærd uden forudgående indlæring (medfødt)

Fx
Dievorter = fremkalder sutterefleks hos nyfødte
Brunstferomoner = fremkalder parrings adfærd hos handyr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en stimuli?
(ental stimulus)

A

En påvirkninger (lyd, andre dyr, hormon, berøring mv.) der aktivere et respons hos dyret. Stimuli kan komme fra miljøet el. fra dyret selv.

Fx vand, mad, fløjt, se en anden hund, en avis (hvis man har lært at tisse på aviser)

Stimuli kan filtreres – afhænger af sanseorganer eller hjerne og hvilket dyr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er motivation?

A

Et udtryk for dyrets modtagelighed over for en stimuli der fremprovokerer en adfærd, på baggrund af dyrets indre tilstand.

Fx
Stimuli: madskål
Indre tilstand: sult

Er dyret sulten => motiveret til at spise
Er dyret mæt => spiser den ikke, ingen motivation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er reflekser?

A

En ufrivillig (automatisk) reaktion på en påvirkning (stimulus) - udløses altid på samme måde af samme stimuli.

Reflekser er stereotype, idet de altid udløses på samme måde af samme stimulus
- Konstant tærskel for udløsning
- Kan være medfødte eller tillærte
- Ukomplicerede, udløses ofte af enklere stimuli
Refleks

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er Instinkter?

A

Drift, er en medfødt adfærdsmønster. De kan være simple reflekser eller komplicerede adfærdsmønstre

Samlet betegnelse for den/de motivation/er, der driver instinktbevægelser

fx parring, yngelpleje, jagt, trækadfærd etc

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad forstås ved instinktbevægelser?

A

Artsspecifikke medfødte bevægelser, der er
afhængige af individets motivation, og som udføres frivilligt som reaktion på stimuli.

Kan modificeres gennem indlæring

Svært at skelne mellem reflekser (autonom) og instinktbevægelser (somatisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår ser vi konflikadfærd hos dyr?

A

Når dyret har flere uforenelige motivationer, opstår der en konflikttilstand i dyret.
Kendetegnes ved at dyrets alarmberedskab (akutte stressreaktioner) aktiveres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke 4 grupper opdeles konflikt adfærd i?

A
  • Intentionsbevægelser
  • Alternerende bevægelser
  • Overspringshandling
  • Omdirigeret adfærd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan ser intentionsbevægelser ud?

A

Dyret påbegynder en adfærd, men stoppermidt i udførelsen. (ufuldstændig adfærd)

Fx Hunden der løfter forbenet for at løbe efter bolden, men bliver siddende og afventer kommando.
eller
Fugle på et foderbrættet – de forstyrres, lægger an til at lette men bliver alligevel siddende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan ser alternerende bevægelser ud?

A

Dyret skifter mellem at udføre de indledende bevægelser til 2 forskellige adfærd.

Fx Hunden er bange for katten på trappen, men den vil gerne op til ejer.
Bevægelse veksler mellem at gå op ad trappen (op til ejer), og ned af trappen (væk fra farlig kat)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan ser overspringshandlinger ud?

A

Adfærd opstår umiddelbart uden nogen åbenlys stimuli. Menes at være påvirket af motivationer.

Fx hunden er utålmodig efter at komme ud af døren, påbegynder hudpleje/klør sig eller gaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan ser omdirigeret adfærd ud?

A

Adfærd udføres normalt, men rettes mod et andet objekt end det, som oprindeligt udløste adfærden.

Fx katten der angriber ejer efter at have set en fremmed kat, på den anden side af vinduet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan opstår frustration?

A

Ved situationer hvor dyr er stærkt motiveret til at udføre en bestemt adfærd, men kan ikke få forløsning, ofte grundet hæmning fra ydre barriere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er apati?

A

En tilstand hvor dyret er unormalt sløvt og passivt. Opstår efter lang belastningsperiode med konflikttilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Stereotypier

A

Tillærte ensartede bevægelser, der gentages ofte, og som ikke har nogen funktion.

Fx Krybbebidning ved hest, eller hunden der løber frem og tilbage ved hækken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Tomgangshandling

A

Adfærd der alene fremkommer som følge af en indre motivation.

Den ydre stimuli er ikke tilstede, men frustrationen over ikke at kunne udføre adfærden, sætter bevægelserne til dem i gang alligevel.

Fx Burhøns der laver støvbadebevægelser selvom de ikke har noget støv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad fokusere vi på når vi differentierer mellem forskellige racer?

A

Racens selekterede egenskaber og nedarvede instinkter. Da de kan have stor indflydelse på dyret normaladfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilken fordel er der ved ren racede dyr?

A

Ved de veletablerede racer er man relativ sikker på hvilken mentalitet, drifter og sundhedsprofil man får i hænderne.

Dog er der altid forskel på individer, også inden for samme race.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Nævn de overordnede race-grupper ved hund;

A
  • Jagt
  • Hyrde
  • Vogtende
  • Vagt
  • Selvskab
  • Træk
  • Kamp
  • Gårdhunde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvorfor er katte ikke opdelt i race-grupper på samme måde som hund?

A

Katten har ikke været avlet efter specifikke egenskaber som hunden har, og har derfor styret sin egen reproduktion = intakt genpulje.

Det er først for nyligt (tidsrelativt) vi er begyndt at avle racekatte. Disse variere lidt i temperament og udseende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad menes med aktionsradius?

A

Hvor langt væk fra ejer hunden kan arbejde, og stadig lystre kommandoer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke grupper kan jagthunde inddeles i?

A
  • Kobbel (følger efter, larmer)
  • Stand (finder og udpeger)
  • Stillende (finder og fikserer)
  • Apporterende (henter)
  • Stødende (skræmmer frem)
  • Gravende (graver op)
  • Hurtige (løber op)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Egenskaber ved hyrdehunde?

A
  • Samarbejdsvillige
  • Kvikke
  • Højt energi niveau
  • Reaktive
  • Stort flokfølelse
  • Ufuldstændig jagtsekvenser
  • Smidig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er de vogtende racer avlet til?

A

At passe på familien/huset/husdyr.

De skal kunne kende forskel på de ‘gode’ & de ‘onde’, kan derfor være farlige da de også beskytter mod andre mennesker (=angriber mennesker).
Typisk en lav aggressionsstige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad forstås ved kropszone?

A

Dyrets personlige rum. Den radius omkring sig, den ikke ønsker andre dyr indenfor.

Vogtende- og kamhund har større kropszone, og reagerer hurtigere når man kommer tættere på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad forstås ved sanser?

A

De redskaber vi bruger til at registrere verdenen omkring os = virkelighedsopfattelsen.

Sanserne er udviklet til at passe til dyrets
måde at leve, få mad på og kommunikere. Forskellige arter oplever derfor verden forskelligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er hundens definitionssans?

A

Lugtesansen er hundens vigtigste sans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er kattens definitionssans?

A

Synssansen er kattens vigtigste sans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvorfor lugter hunden bedre end mennesker?

A

Deres lugteepithel er 30 gange større, og de har 44 gange så mange lugtesanseceller, som mennesker har.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er det vomeronasale organ?

A

Kaldes også Jacobsens organ. Et organ der sidder i ganen hos katte, hunde og flere dyr. Man mener at feromoner registreret her.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er feromoner?

A

Artsspecifikt signalstof med forskellige kommunikative funktioner (seksualadfærd, alarm, tæven til hvalpe, sikkerhed mv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad bruger katten sin lugtesans til?

A
  • Kommunikation mellem artsfæller
  • kombination med smagssans
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er den næst vigtigste sans for både hund og kat?

A

Hørelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad kan siges om hundens hørelse?

A
  • Deres næstvigtigste sans
  • De kan høre lyde på 400 m
  • Kan høre lyde der er 4x højere end vi kan

Fordi de er specialiserede i kortelydbølger, har de svært ved at skelne mellem de lyde menneskers verbale kommunikation består af.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad kan siges om kattens hørelse?

A
  • Er et af dyrerigets ”bredeste”, kan høre både høje og dybe frekvenser
  • Specialiseret til standjagt
  • Katten hører tydeligst i det område, hvor katte vokalisering ligger
  • Regnes for et af de mest lydfølsomme dyr:
    Kat kan høre ned til -20/-25 dB (menneske: -5dB)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad bruger hunden synet til?

A

At se bevægelser (fx ved jagt)

Hundens syn er ikke særlig veludviklet, og den er derfor afhængig af samspil med de andre sanser for at kunne stole på det den ser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Ser hunde i farver?

A

Nej.

Det er bl.a. på grund af fysiske forhold i nethinden. De ser ligesom farveblinde mennesker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad bruger katten synet til?

A

Katten er et nataktivt dyr, og bruger synet til at finde bytte i mørket.

  • Store øjne
  • Ser godt ved meget lidt lys. Kan se ved en 1/6 af det lys mennesket skal bruge.
  • Opfatter nemt hurtige bevægelser, selv i kanten af synsfeltet
  • Svært ved at se detaljer og langsomme bevægelser, men ser skarpt fra 25 cm til 2 m
  • Deres øjne fokuserer langsomt, tager 1 time at vende sig til mørke (mennesker 30-40 min)
  • Er ”adfærdsmæssigt” farveblinde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvordan er følesansen hos hund?

A
  • Færre følepunkter end mennesker.
  • Flere følepunkter i poter end i nakkeskind.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvordan er følesansen hos kat?

A

Rigtig god - De er nærmest et stort sanseapparat. Knurhår er et radarsystem og trædepuderne kan mærke vibrationer fra byttedyr.
Giver katten en unik balance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er specielt ved kattens smagssans?

A
  • Kan ikke smage sødt,
  • Følsom for & bryder sig ikke om bittere smage
  • Kan smage forskel på aminosyrer. Det sikre katten får proteiner den behøver (fx taurin)
  • Katte kan smage vand
  • Basis for kræsne katte findes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er prægning?

A

Hvem & hvad er jeg?
Man lærer hvilken art man tilhører, ved at opleve sin mor og kuldsøskende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er socialisering?

A

Hvordan interagere jeg med ‘vores’ art?
Formening af sociale bånd med individer udover nærmeste familie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad betyder dobbeltsocialisering?

A

At dyret lære at socialiserer både med artsfæller & mennesker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er miljøtræning?

A

At lære om ens omgivelserne, verden og tingene i den at kende, så alt bare er ‘normalt’

Fx transportkasser, biler, underlag, andre dyrearter mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er håndteringstræning?

A

En del af dobbeltsocialiseringen, samt tilvænning af kropsberøring så det bliver lettere at udfør fx pelspleje, kigge øre, børste tænder mv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad er den prenatal fase?

A

Undfangelse til fødsel:
-63 dage til 0 dage
Hormoner og stress kan påvirke udviklingen af fostrene, og kan give misdannelser eller adfærdsproblemer senere i livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er den neonatal fase?

A

Larvestadiet:
0-14 dage
Ungerne kan hverken se eller høre, men kan lugte og føle sig mod varme. De er helt afhængige af mor.

Daglig håndtering giver en ‘‘god’’ form for stresshåndtering, og forbedre deres stressrespons så de bliver mindre sensitive.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad er transitional fasen?

A

Overgangsperioden:
14-21 dage
- Udvikling af koordination og bevægelser.
- Kontrol over urinering og defækation.
- Udvikling af syn (først) og hørelse (sidst)
- Tilvænning til omgivelserne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er den følsomme periode?

A

Specielt ved kat:

De er små solitære rovdyr, og er derfor naturligt forsigtige/sky over for fremmede ting de ikke er blevet udsat for i deres første levemåneder.

Det er et vindue i killingens 2/3 til 7/8 leve uge, hvor socialisering med andre katte og mennesker er afgørende for at katten ikke bliver feral.

Sanserne er færdige, nu skal killingen bare miljøtrænes for alle pengene!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad er socialisering fasen?

A

3 uger - 12 uger:

Alle saner er til stede. Ungen er ‘åben’ for socialisering og miljøtræning, gør dyret mindre ængstelig for verden.

Killinger:
Senere end hvalpe, 12-14 uger. Socialisering med mennesker er lukket, men stadig fin mod andre katte. Objekt leg og social leg uddanner killingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvad er principperne for socialisering/miljøtræning?

A

At lære det unge dyr hvad der er normalt, og hvordan verden ser ud.

  • Gå langsomt frem
  • Vigtigt dyret ikke bliver bange (sensibilisering)
  • Brug nysgerrighed til at overvinde bekymring
  • Godbidder er ikke konstruktive (forkert forstærkning)
  • Ved uheldig adfærd: Afled men lær at situationen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad bør socialisering indeholde?

A

Tiltag der er rettet mod:
- Egen art
- Andre arter socialisere med
- Hverdags miljøet
- Håndtering-/berøringstræning

Både specifik og generelle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Kom med eksempler på hvad socialisering kunne indeholde;

A
  • Træning med børn
  • Trapper
  • Miljøveksling (arbejde vs. hjemme)
  • Bil/bus/tog
  • Alene hjemme
  • Mennesker (mænd/kvinder, høje/lave, skæg)
  • Pelspleje
  • Negleklip
  • Bad
  • Til dyrlægen træning
  • Berøring
  • gå i snor/sele
  • Forbudte områder
    Og mange flere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Kom med gode fif til socialisering?

A
  • Lær ejer at holde styr (hvad har vi nået-liste)
  • Inspirer ejer med gode idéer
  • Lær ejer, hvordan de nye ting, individer og situationer på præsenteres.
  • Lær ejere ikke at overstimulere hunden.
  • Lær ejere ‘‘trouble shooting’’ - når akutte situationer opstår eller hvalpen utilsigtet bliver overstimuleret.
62
Q

Hvad er juvenil fasen?

A

Hos hund:
3-9 mdr.
Teenager fasen - Hvalpens fokus kan ændres, nogle bliver mere usikre/selvsikre, andre glemmer tidligere indlært adfærd.

VIGTIGT at vedligeholde ønsket adfærd - adfærdsregulering.

63
Q

Hvornår bliver hunde kønsmodne?

A

9 - 18 mdr. Varierer fra størrelse & race.
De små bliver kønsmodne først (6-7 mdr.)

64
Q

Hvad menes der med hvalpelicense?

A

Hvalpe er ‘børn’ der skal lære at gebærde sig i verden, derfor får de lov til flere ting og de fleste hunde finder sig i ret meget fra hvalpene.

Når de bliver ca. 4½ måned ophører licensen, og de voksne hunde forventer at hvalpen har lært at opfører sig ‘voksent’, høfligt og ordenligt

65
Q

Hvad sker der efter kønsmodningen hos hund?

A
  • Social modenhed (raceafhængig men ca. 3 år)
  • Nogle hunde kan have reaktion, som ved kønsmodenhed.
  • Lang periode som voksen ‘‘fornuftig’’ hund
  • Alm. aldring: Lavere tolerance, kortere koncentration, sover mere og ændringer i socialkontakt (varierer).
  • Senilitet
66
Q

Hvorfor bliver kattemor uforudsigelig i hendes tilgængelighed for killingerne?

A

Det lærer killingerne at takle fustration, de lære ikke alle ‘jagter’ lykkes, og bliver mere åbne for ny mad.

67
Q

Hvad sker der efter kønsmodningen hos kat?

A
  • Killingens socialbehov aftager over ‘puberteten’ (varierer meget fra kat til kat)
  • ”Social weaning from mothers group”: 10 -14 mdr)
  • Social modenhed ( ca. 2-4 år)
  • Senior – alm. aldring eller senilitet.
    • Alm. aldring (varierer): Lavere tolerance,
      kortere koncentration, sover mere
    • Senilitet: Se kognitiv dysfunktion senere
68
Q

Hvad er definitionen på stress?

A

Når et stimuli truer organismens optimale tilstand, hvorefter denne reagerer med et stressrespons, der skal forsøge at bringe organismen tilbage til optimal tilstand.

69
Q

Hvad kaldes en stimuli der frembringer stress i dyret?

A

En stressor

70
Q

Hvad menes der med stressreponset?

A

Stressresponset er aktivering af det sympatiske nervesystem (fight or flight), og gør dyret i stand til at kunne klare en større belastning.

Dyret får lettere ved at:
- Løbe væk fra løven
- Finde sin flok igen
- Vinde slåskampen
- Fange maden
osv.

Formålet er at stressoren forsvinder, og dyret kan genoprette sin homeostase.

71
Q

Hvorfor er stress ”opfundet” af evolutionen?

A

Livredning.
De dyr der besad akut stress, overlevede, fordi de kunne tilpasse sig til omgivelserne.

72
Q

Hvilke katagorier kan stressore opdeles i?

A

Fysiologiske:
Sult, tørst, temperatur mv.

Psykologiske:
Fiksering, håndtering, ængstelse/angst, smerte, miljøændring mv.

73
Q

Hvad sker der når stressresponset ikke er nok til at eliminere stressoren?

A

Når dyret ikke kan udføre en tilpassende adfærd der fjerner stressoren. Kan de medfører kronisk stress = unaturlig stress.

74
Q

Hvorfor er kronisk stress et problem?

A

Stress udløser adrenalin & cortisol (stresshormoner) fra binyrerne.

Ved længerevarende stress, kan nyrerne ikke følge tilstrækkeligt med i produktionen af adrenalin, og cortisol ophobes derfor i stedet i kroppen.

Cortisol kan på langt sigt skade hjernen & immunforsvaret:
- Dårlig hukommelse
- Dårlig indlæring
- Immun hæmmende
- Depression fremmende

75
Q

Hvad er de fysiologiske tegn på stress?

A
  • Aktivering af det sympatiske nervesystem
    • Øget puls
    • Øget blodtryk
    • Øget frigørelse af glukose (energi til
      muskler)
    • Dæmper smerte/anti-inflammatorisk
76
Q

Tegn på akut stress;

A

Fysiologiske:
- Respiration og puls øges
- Store pupiller
- Øget savlproduktion
- Fælder
- Øget temperatur

Somatiske:
- Rystelser
- Lav kropsholdning
- Vægt på bagparten
- Rejser børster
- Flade øre

Adfærd:
- Dårlig impulskontrol, hurtig overdreven adfærd
- Ophør eller reduktion af normale adfærd
(fx soignering el. spisning)
- Urinerer el. defækerer
- Vokalisering
- Fight, flight or freeze

77
Q

Tegn på kronisk stress;

A

Er mere subtile end ved akut stress, og giver ofte en mere ‘stille’ hund som er lettere for ejer = Stor risiko for at ejer overser kronisk stress!!!

  • Passivitet
    (mindre nysgerrighed, legeadfærd mv)
  • Øget søvn
  • Ændre appetit (øget eller nedsat)
  • Flere overspringshandlinger
  • Forekomst af stereotypier
  • Apati (tillært-hjælpeløshed)
78
Q

Hvad er stress stack-up?

A

Stress udløser hormoner der aktivere det sympatiske nervesystem.

Da hormoner ikke bare forsvinder fra kroppen med det samme, er der en eftervirkning af stressoren selvom dyret er kommet væk.

Hvis dyret oplever en ny stressor, før alle hormonerne er nedbrudt. Vil hormonerne frigivet pga. den nye stressor ligges til de gamle hormoner, og den samlede koncentration af stresshormoner i kroppen = større end ved den første stressor. (tigger stacking)

Hvis dyret ikke får pauser imellem stressorer, bliver stressresponset og tilhørende adfærd altså eksponentielt kraftigere. Og dyret når hurtigt deres stress max => ‘NU DØR JEG!’

79
Q

Er stressorer altid en negativ oplevelse for dyret?

A

Nej, det er bare stimuli der aktivere en overlevelsesmekanisme i dyret.

Positive stressorer:
Tæve i løbetid, leg, gåtur, jagt

Negative stressorer:
Fiksering, angst, smerte

Angst udløser altid stress, men man kan godt være stresset uden at være angst.

80
Q

Hvad kan gøres stressprofylaktisk?

A
  • Reducér antallet el. intensiteten af stressorer
  • Lad dyret udføre stressrespons adfærd
  • Desensibilisering træning (DS)
  • Hjælp til et godt udgangspunkt
    (kosttilskud, feromoner)
  • Tidlig korrekt håndtering
    (stress-systemet ”shapes”)
81
Q

Hvad er et kosttilskud?

A

Et ikke receptpligtig præparat der indeholder et aktivt stof, der menes at have en effekt i dyret.

Har en støttende/forbedrende effekt på normal struktur og funktion. Dog med individuel effekt.
Bør sælges med en vejledning.

Der er ingen krav om dokumentation af effekt! Det må derfor ikke markedsføres som:
- Diagnosticerende
- Behandlende
- Helbredende
- Forebyggende
Udtryk er forbehold lægemidler!

82
Q

Hvad er de mest almindelige indholdsstoffer til angstmindskende kosttilskud?

A
  • L-tryptofan
  • Theanin
  • Alfa-casozepin
83
Q

Hvilken effekt menes L-thyptofan at have?

A

Essentiel aminosyre, der er precursor til serotonin.
Øger det mulige niveau af serotonin.

Fx Anxitane, Serenum

84
Q

Hvilken effekt menes theanin at have?

A

Øger niveau/effekt af GABA og serotonin.

85
Q

Hvilken effekt menes alfa-casozepin at have?

A

Et mælkehydrolysat (peptid fra mælkeprotein) der dannes naturligt i tarmen hos spæde dyr ved nedbrydning af mælk.
Virker beroligende og angstdæmpende.

86
Q

Hvad er serotonin og GABA?

A

Serotonin:
Neurotransmitter der giver lykke og veltilpashed

GABA:
Inhibitorisk neurotransmitter.
Hæmmer angstfremmende signalstoffer.

87
Q

Hvilke CAVA er der ved brug af angstrelaterede kosttilskud?

A

Pas på ikke at overdosere L-tryptofan.

Virkningen af alfa-caso-zepin ligner benzodiazepiner (fxStesolid). Påpasselig med at give begge dele på en gang, da det kan giver voldsomt respons.

88
Q

Hvilke andre angstdæmpende hjælpemidler er der på marked?

A

Feromon baserede produkter.

Fx Adaptil, Feliway, Zenifel

89
Q

Hvad er forskellen på de 4 feliwayprodukter?

A

De indeholder forskellige feromoner

Classic => kind feromoner
Friends => mælkeliste feromoner
Scratch => tå feromoner
Optimum => kind + mælkeliste feromoner

90
Q

Hvilke kosttilskud indeholder alle de typiske angstdæmpende stoffer?

A

Kalm => god til længerevarende anvendelse

Aptus relax => god til kortsigtet anvendelse

91
Q

Hvordan kan man øge effekten af feromoner?

A

Ved hjælp af varme.
Varme aktivere feromoner.

92
Q

Hvad er forskellen på indlæring og træning?

A

Indlæring er ændring af adfærd som følge af erfaringer, og træning er forudsigelige indlæring som følge af menneskelig reaktion.

93
Q

Hvilke typer indlæring findes der?

A

Social:
- Imitation af andres adfærd
- Bygger på iagttagelse (skal have godt syn)

Latent:
- Skjult indlæring, lære noget uden motivation.
- Observerer hvor der er mad, vand, ly osv.

Intelligent:
- Løse nyt problem via tidligere erfaringer
- At kunne ”regne noget ud”

Prægning:
- Dannelse af ‘os’ og ‘dem’
- Følsom periode hvor egen art læres at kende

Leg:
- Kommunikations kompetencer erhverves
- Lære egen krop & styrke at kende
Fx jagtadfærd, flok-sprog, bid-inhibering osv

94
Q

Hvilke 3 træningsbegreber anvender vi oftest?

A
  • Tilvænning
  • Klassisk indlæring
  • Operant indlæring
95
Q

Hvad betyder habituering?

A

Tilvænning.
Er den simpleste form for indlæring. Man lærer ikke at reagere på en stimuli.
Noget er helt normalt = ligegyldigt = ingen angst

Vigtig i overgang & socialiserings fasen => miljøtræning.

OBS! Dyret må ikke være bange!

Er en ikke-associationsindlæring

96
Q

Hvad er sensibilisering?

A

Når habituering går galt.

Dyret udsættes for stimulus gentagne gange, og finder de ubehageligt hver gang.
Den forstærkes i at stimulus er farligt/dårligt => forøget reaktionen

97
Q

Hvad er klassisk betingning?

A

Associations indlæring.
Dyret danner en passiv kobling mellem hændelser. Stimuli forudsiger bestemt adfærd.

Dyret lærer en stimuli = hændelse, og udvikler et refleksrespons til stimulus. Denne aktivere refleksen også selv om hændelsen ikke forekommer.

Kobling af adfærd til en kommando,
Pavlovs hunde.

98
Q

Hvad er operant betingning?

A

Associations indlæring.
Aktiv kobling af hændelser. Min handling/adfærd medfører konsekvens. Prøver sig frem.

Dyret lærer at denne adfærd medføre possitiv/negativ respons fra omgivelserne.

Påvirker hyppigheden af en adfærd, man får hvad man forstærker.

99
Q

Hvad værktøjer bruger man til operant betingning?

A

Forstærkning: positiv & negativ
Vi vil øge hyppigheden af en adfærd.

Straf: positiv & negativ
Vi vil mindske hyppigheden af en adfærd

100
Q

Hvad er positiv forstærkning?

A

Dyret tilføres noget godt.
Belønnes for at udføre en adfærd.

Glæde

Opdeles i:
Primær forstærkning -
Noget dyret er født til at reager på (nøglestimuli)

Sekundær forstærkning -
Noget dyret syntes godt om, bliver motiveret af

Fx ros, godbider, legetøj mv.

101
Q

Hvad er negativ forstærkning?

A

Vi fjerner noget ubehageligt for dyret.
Belønnende for dyret når adfærd ophører.

Lettelse

Fx vig for pres ved hest.

102
Q

Hvad er positiv straf?

A

Dyret tilføres noget ubehageligt.
Fysisk afstraffelse ved adfærd.

Angst

Fx Skæld ud, vold, stødhegn osv

103
Q

Hvad er negativ straf?

A

Vi fjerner noget behageligt fra dyret.
Vi tilbageholder en resurse hvis adfærd opstår.

Skuffelse

Fx opmærksomhed ved hund der springer op

104
Q

Hvad er vigtigt med al træning?

A
  • Timing
  • Gentagelser
  • Vedholdenhed (fasthold associationen)
105
Q

Hvorfor kan positiv straf blive farlig?

A
  • Kan blive til generel misbrug
  • Bliver nemt uforudsigelig, ved dyret, hvad det
    bliver straffet for?
  • Siger kun adfærd er forkert, ikke hvad ønsket
    adfærd er.
  • Ødelægger dyr-ejer relationen
  • Leder til frygt og evt. aggression
106
Q

Hvad er forstærkningsprogrammer?

A

Den måde/hyppighed, man giver positiv forstærkning på

Kontinuerlig forstærkning – hver gang adfærden forekommer.

Variabel forstærkning – ved et bestemt interval

Differentieret forstærkning – ved et bestemt kriterium

107
Q

Hvordan bruger man kontinuerlig forstærkning?

A

Belønner hver gang adfærden forekommer

Fordel – dyret ved præcis hvad den skal.

Ulempe – dyret kan bliver doven, manglende drive og kreativitet, den ved hvad den skal.

108
Q

Hvordan bruger man variabel forstærkning?

A

Belønning ved bestemt interval, fx 3 el. 5 gang.

anvender fustration. Dyret hved adfærd = belønning. Intensiteten af adfærden øges pga. manglen på belønning.

  • Så SE mig dog!- mentalitet

Fordel – fremmer dyrets motivation, vi får en adfærd der sidder bedre fast i dyret.

Ulempe – presser vi for meget bliver dyret så frustreret at den taber interessen for øvelsen.

109
Q

Hvad er fordelen med differentieret forstærkning

A

Her indskærpes kriterierne for hvad der udløser belønningen, øvelsen forfines.

Det kan være tid, stilling, eller placering for øvelsen. (sit 2 meter fra ejer -> sit op ad ejers højre ben, dæk -> dæk og blive liggende)

Kan med fordel bruge jackpot-belønning for at motivere dyret til at gøre det ’helt rigtigt’.

Fordel – dyret gør præcis! som vi vil have, fremmer dyrets motivation grundt fustration, så adfærden sidder fast.

Ulempe – Dyret ved ikke hvad den skal - risiko for frustreret og interesse tab. Nemt at belønne det forkerte.

110
Q

Hvad er en markør?

A

En stimuli dyret via klassisk betingning lære = belønning.

Bruges i træning til at markere/forstærke ønsket adfærd (positiv forstærkning).

God til timing.

111
Q

Hvad er fordelen ved at bruge en klikker som markør?

A
  • Optimal timing.
  • Neutral i forhold til trænerens humør.
  • Kan overføres mellem trænere.
  • Kan bruges til svære hunde pga. præcis
    kommunikation.
  • Tager umiddelbart fokus fra godbidderne.
  • Opmuntrer hunden til initiativ.
  • Tydeliggør positiv forstærkning og timing for
    ejer.
112
Q

Hvad er et target?

A

En genkendelig markør (objekt) for dyret, som skal interageres med (røre/søge hen imod)

Skal udfases hurtigt, så dyret ikke bliver afhængig af target for adfærden.

113
Q

Hvad er shaping?

A

Når en ønsket adfærd indlæres stepvis, ”tampen brænder” træning.

  • Free shaping:
    Dyret får ingen ques fra ejer, skal selv finde
    den rigtige ‘tamp’
  • Luring/lokning:
    Dyret lokkes i den rigtige retning af ejer, med
    stimuli eller markør.
114
Q

Hvad er en adfærdskæde?

A

En række adfærd/elementer der udføres lige efter hinanden, og først belønnes efter sidste adfærd er udført.

Belønningen forstærker alle elementerne. Det kan give adfærdsproblemer, hvis et af adfærdene er uønskede.

Svært at aflære ét element.

115
Q

Hvad er forskellen på forlæns og baglæns kædning?

A

Hund skal lære:
Sit, vente og komme på plads

Forlæns kædning:
Hunden lære sit, derefter at vente og til sidst at komme på plads.

Baglæns kædning:
Hunden lære på plads, derefter vent også på plads, og til sidst sit, vent og på plads.

116
Q

Hvad forstås ved selvbelønnende adfærd?

A

Adfærd, hvor dyret opnår belønning (dopamin) uden menneskelig indblanding

Typisk instinktiv adfærd
Fx gøen, markering, kradser i træ, jagt- og grave adfærd

Kan ikke korrigeres ved negativ straf, man må indlære alternativ adfærd eller brug management i stedet.

117
Q

Hvad sker der når vi benytter adfærdsmodificerende terapier?

A

Dyrets og ejers adfærd reguleres gennem træning.

118
Q

Hvilke typer adfærdsmodificerende terapier anvender vi?

A
  • Extinction
  • Time-out
  • Systematisk desensibilisering (DS)
  • Counter conditioning (CC)
    • Responderende CC
    • Operant CC
  • Flooding
119
Q

Hvad gør man ved extinction?

A

Vedholden negativ straf.

Belønningen for et uønsket adfærd skal HELT bortfalde.

Medfører en frustrations fase, hvor adfærden er endnu tydeligere markeret.

VIGTIGT at være vedholden!

120
Q

Hvad kan gå galt ved extionction terapi?

A

Hvis ejer ikke er vedholden, eller det lykkes dyret at blive belønnet bare 1 gang, virker det i stedet som variabel forstærkning.

121
Q

Hvad gør man ved time-out?

A

Removal technique, Ved uønsket adfærd udføres negativ straf = fjernes fra situationen.

Effektiv mod sociale individer. Fx hunden der gerne vil være sammen med familien. Ved uønsket adfærd fratages samvær med familien.

122
Q

Hvorfor har time-out terapi en ringe effekt på katte?

A

Katte er solitære væsner.

123
Q

Hvad gør man ved systemisk desensibilisering?

A

DS, modvirker sensibilisering.

Tilvænning af en stimuli der tilføre dyret angst, ved at graduerer stimulus over for dyret langsomt.

Dyret lærer at være ligeglad med den angstfremkaldende stimulus.
bange => ligeglad

124
Q

Hvad gør man ved counter conditioning?

A

CC, bytter om på adfærdsreaktionen af stimuli

Dyret gør A når stimuli er tilstede, der trænes mod at dyret gør B i stedet.

Dyret lærer at associere noget angstfremmende med noget godt, bliver glad.
bange => glad

125
Q

Hvad er responderende CC?

A

En utrykskabende stimulus accessoires med positiv forstærkning via klassisk betingning.

Lykkes kun hvis motivation for forstærkningen er større end angsten for stimulus.

Bruger medfødte positive forstærkninger.
Fx mad, legetøj, ros mv.

126
Q

Hvad er operant CC?

A

Et adfærdsrespons for en stimuli erstattes med et nyt mere konstruktivt indlært adfærd via operant betingning.

Lykkes kun hvis motivation for indlærte adfærd er større end selvbelønningen ved det gamle adfærd.

Bruger indlært adfærd til at erstatte problemadfærd.
Fx sit i stedet for at gø af fremmed. Leg i stedet for at stresse op.

127
Q

Hvorfor bør flooding aldrig anvendes?

A

Bygger på teorien om at man skal se sin frygt i øjnene. Jeg er bange men der skete ikke noget.

Dyret overstimuleres med angstfremkaldene stimuli til 50% af stress symptomerne bortfalder, og gentages til ingen respons på stimulien.

Meget let at bruge forkert
- Etisk problematisk
- Risiko for freeze
- Sensibilisering

128
Q

Hvad er tvangsadfærd?

A

CD, compulsive disorder.

Er adfærd der udføres:
- Uden sammenhæng
- Bliver gentaget/ vedvarende
- Overdreven

CD er aldrig naturligt!

129
Q

Kan dyr være genetisk prædisponeret for CD?

A

Ja

130
Q

Hvornår udvikles CD?

A

Som følge af længerevarende stress, konflikt eller frustration.

131
Q

Hvorfor udføres CD som følge af konflikt?

A

Tvangsadfærden har enden virket forstærkende i en tidligere konfliktsituation, eller har en selvbelønnende egenskab for dyret.

I gentagende konfliktsituationer hvor dyret ikke via stressrespons, kan løse problemet, kan den i stedet falde tilbage på adfærd den ved giver dopamin.

132
Q

Hvilke typer tvangsadfærd findes der?

A
  • Bevægelses tvangshandlinger
  • orale tvangshandlinger (fx slikkegranulom)
133
Q

Kan CD helbredes?

A

Nej. Vi kan prøve at skabe en mere overskuelig hverdag for dyret, så det ikke føler behov for at udføre tvangsadfærden.

  • Giv dyret kontrol.
  • Forudsigelige rutiner og management af
    konfliktsituationen.
  • Kommando -> Respons -> Belønning.
  • Forsøge at undgå triggere
  • Generel stressreduktion
  • Respons substitution.
134
Q

Kan tvangsadfærd smitte?

A

Ja, men kun hos dyret selv.

Dyret bliver mere følsomt, og tvangsadfærden kan blive dens generelle konfliktrespons.

135
Q

Hvilke differentialdiagnose ses ved CD?

A

Adfærd:
- Konfliktadfærd
- Opmærksomhedssøgende adfærd

Neurologisk:
- Kramper
- Læsioner i CNS

Dermatologi:
- Hudlidelser kan ligne el. sætte gang i CD.

136
Q

Hvad er forskellen på CD og steriotopi?

A

Tvangshandling:
- Skyldes stress, konflikt og frustration.
- Kan ned skaleres via management

Steriotopi:
- Skyldes stimulus fattigt miljø
- Kan aflæres

137
Q

Hvad er kognitiv dysfunktion?

A

CDS, Cognitiv Disfunktion Syndrom

En alderdoms betinget neurodegenerativ sygdom. Sygdommen kan ikke kureres, men udsættes lidt.

138
Q

Hvordan stiller man diagnosen på kognitiv dysfunktion?

A

CDS er en udelukkelsesmetoden.

Klinisk undersøgelser, blodprøver mv.
Er dyret ellers sund og raskt => CDS

139
Q

Hvilken sygdom hos mennesker ligner kognitiv dysfunktion?

A

Alzheimers.

Hjernecellerne degenererer hvilket skaber huler i hjernen. Kan ses på tværsnit, eller på CT-scan ved svært fremskredent CDS.

140
Q

Hvorfor falder frekvensen af vores dyrs adfærdsproblemer i takt med alderen?

A

De fleste adfærdsproblemer skyldes gener, arv eller socialisering, og optræder fra ½ – 3 års alderen.

Enten bliver de løst (eller mindsket), eller også bliver dyret aflivet.

141
Q

Hvad er DISHA?

A

En akronym for de symptomer vi kigger efter ved CDS

D = Disorientation:
- Desorientering. Kender ikke steder, personer.
Bliver væk i kendte omgivelser.
- Nedsat indlæring/hukommelsessvigt.
- Angst/ophidselse.

I = alterations in Interaction
- Ændringer i interaktion, socialadfærd og hilse
adfærd.
- Nedsat respons for stimuli. Kommandoer
eller stimuli fra omgivelserne.

S = changes in Sleep/wake cycles
- Søvnmønster ændre sig.
Sover mere eller er mere aktiv om natten.
- Bliver rastløs.

H = House soiling
- Urenlighed
- Selv-hygiejne. Slikker sig mere eller mindre.

A = alterations in Activity levels
- Ændringer i aktivitet. Nedsat nysgerrighed,
aktivitet. Repetitiv adfærd og Depression.
- Ændringer i appetit.

142
Q

DISHA, den korte varriant;

A

Symptomer på kognitiv dysfunktion

D - Desorientering
I - Interaktion
S - Søvn
H - Hygiejne/urenlighed
A - Aktivitet

143
Q

Akut management af CDS;

A

Profylaktisk.

  • Giv dyret kontrol og stimulering
  • Forudsigelige rutiner
  • Hold dyret i gang
  • Tydelig kommunikation
  • Ingen straf
  • Tilskud

Træning, leg, motion og nyt ting, hjælper til at vedligeholde kognitiv funktion og/eller bremse kognitiv funktionsnedsættelse.

144
Q

Langsigtet management af CDS;

A
  • Medicin
  • Berigelse og omrokering af omgivelser
  • Adfærdsmodificering
  • Rutiner (nedsætter ængstelse)
  • Ændringer indføres gradvist
145
Q

Overvejelser ved behandling af CDS patienter;

A
  • Ældre dyr er mindre omstillingsparate
  • Medicinske sygdomme kan forværre
    symptomerne ved CDS
  • Nedsatte sanser og mobilitet vanskeliggøre
    aktivering
  • Ejere kan være imod behandling grundet alder

Management handler også om at informere ejeren om lidelsen og prognosen. Evt. hjælpe ejeren med hvornår man bør sige stop.

146
Q

Hvilke forudsætninger skal ejer have med i overvejelserne ved renlighedstræning?

A
  • Blærekontrol (skal trænes, nogle først 6-8 mdr)
  • Instinkt (man besørger ikke i reden)
  • Substrat præference (underlag)
  • Trykhed (duft afsættes ikke hvor som helst)
  • Distraktioner (glemmer de skulle tisse)
147
Q

Hvilke tiltag kan ejer gøre for at fremme renlighedstræningen?

A
  • Lær hvalpens signaler & præferencer
  • Regelmæssig fodring
  • Forebygge uheld via hyppig luftning (2-3 t)
  • Ingen straf ved uheld
  • Positive forstærkning udenfor
148
Q

Hvorfor skal ejer helst gå med hvalpen udenfor, og ikke bare åbne havedøren?

A

Ejer kan ikke lave positiv forstærkning hvis de ikke ser hvalpen eliminere. Eller hindre hvalpen i at blive distraheret.

149
Q

Hvorfor bør leg og eleminering adskilles?

A

Det forbygger at elemineringen bliver en trigger for hunden.
Hvis den lære turen (sjov) er slut når den har tisset, kan den lære at holde sig, så turen bliver længere.

150
Q

Hvorfor skal man ikke bruge klor, ammoniak eller parfume til at rengøre efter et uheld?

A

De fjerner ikke alle feromoner og duftstoffer. Selv om det er ‘rent’ lugter det stadig af toilet for dyrene.

151
Q

Hvad er frivillig håndtering?

A

En freehandeling træningsform hvor dyret kan ‘checke’ ind og ud af den øvelse man er i gang med.

Er mindre stressende for dyret, da den kan tage de pauser den har brug for undervejs.

Hansenberg - VSP 2021 (35 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions