Fysiologi - ANS Flashcards
Noradrenalin er en klassisk neurotransmitter
B. Angiv to eksempler på mekanismer og typer af lægemidler, som er i stand til at øge koncentrationen af noradrenalin i den perifere postganglionære (adrenerge) neuro- effektorcelle kløft
- Hæmning af det neuronale genoptag via hæmning af noradrenalin optags transporteren (NAT). Lægemidler: Tricykliske antidepressiva, kokain, venlafaxin
- Antagonisme af de presynaptiske alfa2-adreno-autoreceptorer. Lægemiddel: yohimbin
- ATII (angiotensin II)
En patient har en række symptomer, som fører frem til, at der stilles en genetisk diagnose, som går ud på, at patienten er født med en tabsgivende mutation i genet, der koder for enzymet dopamin beta-hydroxylase, der som bekendt er nødvendigt for syntese af noradrenalin og adrenalin.
1. Diskutér typiske fund og symptomer hos patienten.
- Pt har således funktionel sympatolyse-altså helt fravær af de væsentligste sympatiske transmitterstoffer.
- Opgaven tester om der kan anføres nogle kendte virkninger af sympatikus, som man uden videre kan sige så må være fraværende:
- Evt nedsat hjerteaktion (ofte er den dog ikke forskellig pga baroreceptor) men markant nedsat arbejdsevne og hypotension; svimmelhed og besvimelse fra liggende til stående; hængende øjenlåg, miosis, retrograd ejakulation, svulmet næseslimhinde, hypoglykæmi, temperaturfald.
- Argumenter er vigtigere end man kan skemaerne udenad.
Du planlægger et videnskabeligt forsøg, hvor der skal indgives intravenøst acetylkolin.
2. Redegør kort for mulige effekter på hjerte-kredsløb ved intravenøs indgift af acetylkolin.
Selvom acetylkolin via endothelet kan frisætte NO og derved virke kar-dilaterende, så er der ikke væsentlig parasympatisk innervering og muskarinerge receptorer på modstandskarrenes glatte muskelceller.
Den væsentligste virkning er direkte på hjertet hvor M2 receptorer virker på sino-atrial knuder og sænker frekens og kontraktilitet → med pulsfald og blodtryksfald til følge.
Et barn behandles for hyperaktivitet med lægemidlet ”Attentin”, der påvirker det autonome nervesystem. Fra pro.medicin.dk er der anført en række bivirkninger, der rammer helt op til og flere end 10 % af patienterne: ”Nedsat appetit, Nervøsitet, Søvnløshed. Kvalme, Mundtørhed. Arytmier, Blodtryksændringer, Takykardi, Excitation, Hovedpine, Hyperaktivitet”
3. Diskutér kort, hvilke virkningsmekanismer der kan være for lægemidlet.
- Attentin er dexamfetamin og det skal de studerende ikke kende.
- Det forventes at man har kendskab til og kan uddrage effekterne nervøsitet, takykardi, blodtryksændringer, mundtørhed mfl som værende typisk sympatisk udløst (kunne være adrenoceptor agonister eller stoffer der frisætter NA eller forhindrer optag (amfetamin, kokain) og det er også OK at skrive det kunne være anti-muskarinerge receptor stoffer.
Diabetisk autonom neuropati (DAN) er en hyppig senkomplikation til at have sukkersyge/diabetes mellitus, der i sig selv kan medføre øget dødelighed.
Nerver i det autonome nervesystem rammes af DAN med nedsat funktion til følge.
1. Beskriv de symptomer og fund man kan forvente hos en mangeårig type-1 diabetes mellitus- patient med DAN i følgende organsystemer:
- Gastrointestinale system
- Uro-genitale (urin- og kønsorganer) system
- Kardiovaskulære system
a.
- Især ved aktivitet er vagale og S2-4 reflexer involveret i kontrol, dvs man kan forvente forstyrret motorik: synkerefleks forstyrret og mavetømning hæmmet (gastroparese)
- Obstipation og langsom tarmpassage med forstoppelse er hyppig.
- Omvendt også inkontinens pga forstyrret sfinkter.
b.
- Hos mand – erektil dysfunktion m retrograd ejakulation, hos kvinden nedsat væskeproduktion v seksuel stimulering; hos begge køn blæredysfunktion med nedsat tømning og inkontinens pga nedsat sfinkterfunktion
c.
- Især ortostatisk hypotension med besvimelse er et problem, men også nedsat reaktivitet v fysisk arbejde (pulsstigning og blodtryksstigning afsvækket) (øget hjertekardødelighed og nedsat iskæmi-smerte kan ikke forventes i svar)
Diabetisk autonom neuropati (DAN) er en hyppig senkomplikation til at have sukkersyge/diabetes mellitus, der i sig selv kan medføre øget dødelighed.
Nerver i det autonome nervesystem rammes af DAN med nedsat funktion til følge.
For at stille diagnosen har man i mange år anvendt at tælle puls ved simpelt lejringsskift fra liggende til stående.
Redegør for, hvordan en DAN- patient vil adskille sig i typisk reaktion i forhold til en rask normal person.
- Hos den normale ses der en hurtig takykardi/pulsøgning der afløses af en relativ bradykardi.
- Den dynamiske ændring vil være afsvækket hos en DAN pt: mindre reaktivitet.
- Responset medieres af de arterielle baroreceptorer med efferent sympartisk virkning på perifer modstand der øges (alpha 1 adrenergt) samt hjertefrekvens(beta1 adrenergt) der øges.
- Dermed kan blodtrykket holdes.
- Det der testes for med denne simple tilgang er især sympatisk adrenerg funktion.
En patient udredes for symptomer og der findes en sjælden tumor i binyremarven, et såkaldt fæokromocytom. Tumoren producerer og frisætter ureguleret noradrenalin til blodet, nogle gange i ”bursts”.
Beskriv typiske fund hos patienten der relaterer sig til katekolamineffekter.
- Opgaven tester ikke klinik, men forståelsen af NAs systemiske virkning.
- Nødvendigt svar er, at blodtrykket er øget det skal med i svaret, og at der er takykardi/hjertebanken (svarer nogen, at der ved ren alpha stimulation KAN ses bradykardi, ja så er det også korrekt, bare der argumenteres) og gerne at plasmaglukose er øget.
- Hvis nogle derudover svarer mundtørhed, dilateret pupil og andre sympatiske effekter er det OK, selvom det ikke er typisk klinisk fund eller symptom.
En patient udredes for symptomer og der findes en sjælden tumor i binyremarven, et såkaldt fæokromocytom. Tumoren producerer og frisætter ureguleret noradrenalin til blodet, nogle gange i ”bursts”.
Ved kirurgisk fjernelse/operation for tumoren, hvor man ”rykker rundt” på vævet kan en meget farlig situation opstå. For at forebygge denne situation og i øvrigt for at behandle tilstandes kan der gives farmakologisk intervention.
Diskuter, hvilke lægemidler man kan anvende.
- Det er OK at svare alpha og betablokker, men bedre hvis man kan argumentere for at NA fortrinsvist virker på alpha adrenoceptorer perifert i modstandskarrene og bevirker hypertension.
- Hvis der er adrenalin blandet ind eller NA opnår høje koncentrationer kan der ogsåses takykardi og betablokade er indiceret.
- Superflot hvis nogen kan argumentere for at det er bedst at være dækket af m alphablok før beta blok.
- Jo De Mey tilføjer: Students that were at my lectures may specify:
- In this case the non-selective irreversible alpha1 and alpha2 antagonist phenoxybenzamine is applied.
- When combined alpha- and beta-blockade (phenoxybenzamine plus propranolol) does not lower BP to the desired extent, the synthesis of NA and A can be inhibited. The inhibitor of tyrosine hydroxylase (rate limiting step in the synthesis of catecholamines) alpha-methyl- tyrosine, is the drug of choice in this case.
Kim Jong Nam blev fornylig myrdet, sandsynligvis med nervegiften VX (Ethyl ({2- [bis(propan-2-yl)amino]ethyl}sulfanyl)(methyl)phosphinate). VX er en meget potent organofosfat-type acetylcholinesterasehæmmer. Median dødelig dosis ved hudkontakt er ca 10 mg og ved inhalation ca 30 mg/mm3.
Beskriv en række fund og symptomer der relaterer sig til det autonome nervesystem, man vil forvente hos en person med VX forgiftning.
- Der vil ses systemiske effekter svt ”kolinergt syndrom” (er ikke pensum/forventning at denne tilstanden kan beskrives klinisk) og overlejring af somatiske nervesystem- symptomer (som der ikke spørges til – altså kramper/fascikulationer og lammelser).
- Så fint hvis der svares vedr. enkelte centrale organsystemer:
- CV: bradykardi
- Øje: miosis (pupilkonstriktion)
- Kirtler: tåre- og spytflåd
- Sekretion fra luftvejene/lungeødem
- UG og GI: urin og fæcesafgang
Siden 1925 har en konvention forbudt anvendelse af krigsgasser som ovenstående. Dette har imidlertid ikke forhindret, at enkelte nationer har anvendt dem i begrænset omfang under konflikter Soldater i krigsområder kan derfor udrustes med lægemiddel der beskytter mod effekt af denne type angreb med stoffer, som har samme virkningsmekanisme som VX.
Redegør kort for relevant lægemiddel/-target, du ville anbefale myndighederne at udruste soldaterne med til behandling af forgiftning med VX.
Der bør svares atropin og/eller en non-selektiv muskarinerg receptorblokker.
Ved manuelt tryk udefra på det sted, hvor a. carotis deler sig på halsen, kan man sænke puls, hjertets overledningshastighed og mindske ekstrasystoler.
Diskutér mekanismer for dette respons.
- På dette sted findes de arterielle baroreceptorer og manipulation (stræk) svarer til det endogene stimulus fra det intravaskulære tryk der proportionalt konverteres til fyringsfrekvens-jo højere tryk, jo større aktivitet.
- Responset fra kredsløbscenteret i CNS er typisk at sænke efferent sympatisk aktivitet til hjerte og blodkar.
- Nedsat virkning af NA/A på hjertet vil umiddelbart forklare fald i frekvens, langsommere overledning og måske endda blodtryksfald.
Beskriv hjerte-kredsløbsrespons hos en rask person i forhold til en hjertetransplanteret patient, hvor hjertets autonome innervation er afbrudt ved overgang fra liggende til oprejst stilling om morgenen.
- I hvile vil der være en lidt højere frekvens og ved overgang til stående stilling hvor der umiddelbart pooles venøst blod i nedre del af kroppen og derfor er lavere venøs tilbageløb men nedsat slagvolumen og CO, vil baroreceptorer normalt reagere og udløse øget sympatisk aktivitet til hjertet.
- Det sker ikke i samme grad og med samme hastighed her.
- Dog vil binyremarven kunne reagere kompensatorisk.
- Men der vil være tendens to ortostatisk hypotension.
Ved forsøg i laboratoriet med isolerede ringe fra perifere arterier kan man bruge såkaldt feltstimulation til at depolarisere nerveender i karrets adventitia. Dermed stimulerer man svarende til virkningen af aktionspotentialer.
Beskriv, hvordan karret typisk reagerer og hvilke mediatorer og receptorer, der er involveret.
Typisk vil der frisættes NA fra fastsiddende sympatiske nervender der via alpha1+2 adrenerge receptorer udløser øget tension/kontraktion.
Ved et akut astmaanfald har lungernes bronchioler mindsket diameter.
Beskriv rationelle angrebspunkter for farmakologisk intervention i forhold til det autonome nervesystem.
- Rationelt valg vil være beta-2 agonister der udløser cAMP-afhængig afslapning.
- Det er også korrekt at skrive muskarinerge receptorantagonister (M3 receptor blokkere).
- Der spørges ikke til præparattyper og behandlingsalgoritmer, kun mekanistisk forståelse.
- Der spørges IKKE til inflammationsdelen og steroid og leukotrienblok osv er IKKE korrekte svar .
Ved blodforgiftning (sepsis) eller anafylaksi (overfølsomhedsreaktion) kan der optræde såkaldt ”distributivt kredsløbsshock med udbredt vasodilatation.
1. Beskriv forandringer i sympatisk nervetransmisison under et sådan t shock og målorganer for ændring i aktiviteten.
Der vil være sympatisk aktivering, nedsat perfusion i hud (bleg), tidligt i fasen takykardi.
Ved blodforgiftning (sepsis) eller anafylaksi (overfølsomhedsreaktion) kan der optræde såkaldt ”distributivt kredsløbsshock med udbredt vasodilatation.
2.Redegør for mulig intervention i forhold til kredsløbet og det autonome nervesystem.
- Behandling støtte effektivt cirkulerende volumen ved at støtte hjertet (inotropi) og karrene (vasokonstriktorer, venøs compliace).
- Ved anafylaksi adrenalin, der støtter hjertet (beta1 adrenoceptoragoniste) og i mindre grad modstandskar og vener (alfa1 adrenoceptorer).
Figuren nedenfor viser virkningerne af enkelte doser af adrenalin (30 nmol/kg) på blodtryk (rød) og hjertefrekvens (blå) som en funktion af tiden (vandret akse fra venstre til højre).
De sorte pile på figuren viser, hvornår injektion af adrenalin fandt sted.
Adrenalin injiceres første gang svarende til den første sorte pil længst til venstre. Injektion af samme dosis adrenalin gentages efter administration af den selektive β1-adrenoceptor antagonist atenolol (10 μmol / kg, sort pil i midten) og efter administration af både atenolol og den selektive α1-adrenoceptor antagonist prazosin (1 μmol/kg, sort pil til højre).
1. Redegør for resultaterne efter hver af de tre injektioner af adrenalin
- Før lægemiddeladministration forårsager adrenalin:
- 1) en stigning i hjertefrekvens
- 2) en stigning i blodtrykket efterfulgt af en reduktion af blodtrykket.
- Efter administration af atenolol (β1-blokering) forårsager adrenalin ikke længere en stigning i hjertefrekvens, men dets virkning på blodtrykket (stigning og fald) ændres ikke.
- Efter administration af både atenolol og prazosin forårsager adrenalin ikke længere øget hjertefrekvens eller blodtryk, men dets blodtrykssænkende virkning ændres ikke.
- (Bemærk: atenolol reducerer både hjertefrekvens og blodtryk, prazosin forårsager en yderligere reduktion i blodtrykket ledsaget af en stigning i hjertefrekvens).
Figuren nedenfor viser virkningerne af enkelte doser af adrenalin (30 nmol/kg) på blodtryk (rød) og hjertefrekvens (blå) som en funktion af tiden (vandret akse fra venstre til højre).
De sorte pile på figuren viser, hvornår injektion af adrenalin fandt sted.
Adrenalin injiceres første gang svarende til den første sorte pil længst til venstre. Injektion af samme dosis adrenalin gentages efter administration af den selektive β1-adrenoceptor antagonist atenolol (10 μmol / kg, sort pil i midten) og efter administration af både atenolol og den selektive α1-adrenoceptor antagonist prazosin (1 μmol/kg, sort pil til højre).
2. Gør på grundlag af observationerne rede for de mekanismer (organer og typer af receptorer), hvorved adrenalin ændrer blodtryk og hjertefrekvens.
- Adrenalin forårsager en stigning i hjertefrekvensen ved stimulering af β1-adrenerge receptorer i hjertet.
- Adrenalin forårsager en stigning i blodtrykket ved stimulering af α1-adrenerge receptorer på glatte muskelceller i perifere arterier.
- Den blodtrykssænkende virkning af adrenalin kan skyldes β2-adrenerg vasodilatation (dette kan testes med en β2-blokker eller ikke-selektiv β-adrenerg receptorantagonist (fx propranolol)).
- (NB: Evt. ekstra point, hvis de studerende er opmærksomme på de basale virkninger af atenolol og prazosin og deres mekanisme (fx som kompensation for manglende besvarelse af spørgsmål C).
- Disse virkninger har deres oprindelse i det basale aktivitetsniveau i det sympatiske nervesystem (SNS).
- Atenolol reducerer virkningen af SNS på hjertefrekvens, hvilket medfører en nedsættelse af blodtrykket.
- Prazosin (kombineret med atenolol) reducerer virkningen af SNS på perifer vaskulær modstand.
- Via barorefleksen fører dette til en reduktion af vagus tonus til hjertet, hvilket øger hjertefrekvensen.)
Figuren nedenfor viser virkningerne af enkelte doser af adrenalin (30 nmol/kg) på blodtryk (rød) og hjertefrekvens (blå) som en funktion af tiden (vandret akse fra venstre til højre).
De sorte pile på figuren viser, hvornår injektion af adrenalin fandt sted.
Adrenalin injiceres første gang svarende til den første sorte pil længst til venstre. Injektion af samme dosis adrenalin gentages efter administration af den selektive β1-adrenoceptor antagonist atenolol (10 μmol / kg, sort pil i midten) og efter administration af både atenolol og den selektive α1-adrenoceptor antagonist prazosin (1 μmol/kg, sort pil til højre).
3. Angiv den eller de mekanismer, der er ansvarlig(e) for, at virkningen af adrenalin stopper efter en begrænset periode.
- Cellers optagelse af adrenalin;
- Enzymers inaktivering (nedbrydning) af adrenalin (catechol-O-methyltransferase, monoaminoxidase).
Odense Universitetshospital har for nylig offentliggjort oversigt over fejl og utilsigtede hændelser. Citat fra www.dr.dk 14. maj 2016:
”Som et eksempel på en alvorlig fejl kan nævnes, at der på OUH to gange i sensommeren sidste år er indberettet en forbytning af to medikamenter, nemlig adrenalin og atropin.
1. Redegør for nogle situationer, hvor man kunne ønske (”indikation”), at påvirke patienters kredsløb med henholdsvis adrenalin og atropin.
Atropin gives typisk ved bradykardi/ledningsblok, altså hjerteindikationer.
Adrenalin gives ved hjertestop og ved anafylaktisk shockreaktion med hypotension (ikke hypovolæmisk shock!!)
Odense Universitetshospital har for nylig offentliggjort oversigt over fejl og utilsigtede hændelser. Citat fra www.dr.dk 14. maj 2016:
”Som et eksempel på en alvorlig fejl kan nævnes, at der på OUH to gange i sensommeren sidste år er indberettet en forbytning af to medikamenter, nemlig adrenalin og atropin.
2. Redegør kort for forskelle i virkningsmekanisme af de 2 stoffer
- Adrenalin virker på ledningssystemet (øget krono, dromo, ino-tropi), ved virkninger overvejende på hjertet via betaadrenoceptorer mens de perifere alpha receptorer stimuleres i mindre grad (v lave doser) så systolisk tryk stiger mens middeltryk ikke øges; i højere doser stimuleres såvel perifere alpha adrenoceptorer som kardielle beta adrenoceptorer og giver stigning i både systolisk og diastolisk tryk og dermed middeltryk.
- Adrenalin øger puls, systolisk og middelarterielt blodtryk, dilaterer pupillerne.
- Atropin er en ikke-selektiv antagonist for muskarinerge receptorer hvor Acetylkolins effekter modvirkes.
- Der er paramsympatisk tonus på hjertet (og ikke karrene) og dermed afdækkes sympatikus-indflydelse på hjertet: øget puls via de ovenfor nævnte virkninger; men sænket sekretion-giver mundtørhed, dilaterer pupiller, ændrer ikke blodtryk, giver blære- og tarmatoni (dvs opleves som mundtørhed, lyssky, vandladningsbesvær).
- Der skal ikke redegøres for egentlige forgiftningssymptomer.
*
Odense Universitetshospital har for nylig offentliggjort oversigt over fejl og utilsigtede hændelser. Citat fra www.dr.dk 14. maj 2016:
”Som et eksempel på en alvorlig fejl kan nævnes, at der på OUH to gange i sensommeren sidste år er indberettet en forbytning af to medikamenter, nemlig adrenalin og atropin.
3. Diskuter hvilke kliniske fund, der hos patienterne vil bidrage til at opklare hvad der er indgivet.
Selvfølgelig afh af dosis og den primære indikation vil en parameter der kunne være forskellig især være blodtryk samt blære og tarm atoni ved atropin.
Alpha adrenoceptorblokkere anvendes til at behandle forhøjet blodtryk (arteriel hypertension). Beskriv:
- a. angrebspunkt og virkningsmåde og
- b. effekt på hjertefrekvens og renin-angiotensin systemet
- Tryk sænkes via en virkning på modstandskarrene der afslappes og total perifer modstand falder.
- Det vil typisk udløse en baroreceptormedieret øget sympatisk efferent aktivitet og dermed beta-1 adrenoceptormedieret pulsssstigning via sinusknude og ledningssystem og RAASaktivering via beta1 adrenoceptorer på juxtaglomerulære reninproducerende celler der vil modvirke blodtryksfaldet.
En ældre patient har lidt af behandlingskrævende astma i mange år (sygdom hvor bronchiernes modstand er øget). Patienten har nu udviklet supraventrikulær takykardi (påskyndet hjertefrekvens), som man gerne vil behandle.
Beskriv hvad udfordringen er, når man vil behandle med udgangspunkt i det autonome nervesystem.
- Takykardien vil man typisk kunne dæmpe enten ved beta1 blokade eller muskarinerg agonist.
- Begge disse tilgange vil tendere til at øge modstanden i bronchierne ved glatmuskelcelle kontraktion og er mere eller mindre kontraindicerede.
- Der skal blot argumeneres mekanistisk og ikke kendes til behandlingsalgoritmer.
Beskriv kort for følgende stoffer i hvilken retning (fremme eller hæmme) de sandsynligvis vil påvirke erektil funktion:
- a. Muskarinerge antagonister
- b. NO-syntasehæmmere
- c. Guanylat cyclase (sGC) stimulatorer
- d. Alpha adrenerge antagonister
- e. NO donorer (feks nitroglycerin)
- f. Noradrenalin
- g. Fosfodiesterase- type V hæmmere
- a. antagonister vil (teoretisk) modvirke den del af signalet til NOdannelse der er båret af acetylkolinfrigivelse.
- b. Hæmning af NO dannelse vil modvirke dilatation og erektion
- c. stimulering af guanylat cyclase vil øget cGMP og afslappe de glatte muskelceller i corpus cavernoum of fremme erektion.
- d. Blok af alphaadrenerge agonister vil have samme effekt som ovenfor i C
- e. NO donorer vil have samme effekt som ovenfor altså fremmende, hurtig indsættende og meget transient
- f. Noradrenalin er en overvejende alpha agonist der bevirker kontraktion og dermed en hæmmende effekt.
- g. cGMP vil ophobes når nedbrydning er hæmmet og bevirker afslapning i glatte muskelceller.
Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler.
1. Beskriv effekten af kokain på pupillen.
Pupillen vil udvide sig (mydriasis).
Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler.
2. Diskuter årsagen til, at kronisk indtag via næsen kan medføre nekrose (vævsdød) af næseskillevæggen.
Er svær, men superfint hvis der kan argumenteres med høj lokal koncentration og kontraktion af modstandskar, nedsat vævsperfusion og dermed iskæmisk skade
Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler.
3. Beskriv effekten på hjerte og blodkar samt på hjertets iltforbrug.
Hjertet stimuleres-øget frekvens, kontraktilitet og overledningshastighed. Blodtrykket stiger pga øget hjerteaktion og pga modstandskarkontraktion. Hjertets iltforbrug øges.
Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler.
4. Diskuter mulig behandling af kredsløbet ved akut kokainforgiftning.
Helt OK hvis der argumenteres med både beta – og alphablokade, som mulige tilgange, selvom betablokade er kontroversiel pga den frie alphareceptorer. Anden medicin skal der ikke kendes til.
En generende lidelse for patienter er ”urge” inkontinens med ”overaktiv” urinblære.
1.Beskriv farmakologisk intervention, der kan modvirke overaktiv urinblære og hjælpe patienten
Generelt: Opgaver tester ikke behandlingsalgoritmer eller præparatnavne, men forståelse af mekanismer og normal autonom regulering
- Skyldes hyppige og kraftige kontraktioner via blærens glatte muskulatur og er parasympatisk udløst- t. OK svar er muskarinerge antagonister og (teoretisk) beta-receptor agonister. Fornylig bruges også botoxinjektioner.
Supraventrikulær takykardi (påskyndet hjerterytme) kan modvirkes ved at gribe farmakologisk ind i det autonome nervesystem.
2. Beskriv angrebspunkter.
Generelt: Opgaver tester ikke behandlingsalgoritmer eller præparatnavne, men forståelse af mekanismer og normal autonom regulering
- Beta1 adrenoceptor stimulering via sympatikus virker krono- og dromotropt-betaadrenoceptorblokkere kan derfor benyttes – eller muskarinerge agonister
”Renal denervering”, hvor nyrernes autonome innervation, med et arteriekateter ført via lysken ud i nyrearterierne kan destrueres, er en ny behandling.
3. Diskuter hvilken tilstand man kunne tænke sig at behandle med denne tilgang.
Generelt: Opgaver tester ikke behandlingsalgoritmer eller præparatnavne, men forståelse af mekanismer og normal autonom regulering
- Svært, men aktuelt, spørgsmål, arteriel hypertension-særlig svært kontrollerbar – er indikation, og effekten antages at skyldes dels fald i reninsekretion og dels øget Na-udskillelse.
Patienter med akut kredsløbschok behandles ofte med adrenalin.
Figuren herunder er fra ”Basal og klinisk farmakologi” og viser ændringer i hjertefrekvens, blodtryk og perifer modstand efter indgift af noradrenalin (venstre) og adrenalin (højre) i samme dosis.
c) Redegør kort for årsager til forskelle i hjerte-kredsløbseffekter af de 2 katekolaminer.
- NA medfører blodtryksstigning via øget perifer modstand og refleksmæssig, indirekte fald i hjertefrekvens pga lidt større alpha end beta adrenoceptorvirkning og dermed stimulering af modstandskarrenes alpha adrenoceptorer.
- Omvendt virker adrenalin primært via beta1 receptorer på hjertet og øger frekvens, kontraktilitet og overledning, og den blandede virkning på både beta (2-type) og alpha receptorer i forskellige kargebeter medfører ikke samlet stigning i perifer modstand.
- Pga det øgede slagvolumen og akutte øgede pulstryk bidrager en baroreceptor-medieret reflekssænkning af den perifere modstand nok også.
- Forhøjet blodtryk – hypertension – er en kronisk livslang lidelse der kan have alvorlige følger, hvis den ikke behandles. Hos nogle patienter virker lægemidler ikke helt som forventet og man opnår ikke behandlingsmålene.
- Hos en patient med svært forhøjet blodtryk indopereres der elektroder på halsen, som via feltstimulering kan aktivere de afferente nerver på begge sider i sinus caroticus. Hos patienten er der også indopereret kateter i en arterie, så der kan måles intra-arterielt blodtryk, puls og sympatisk efferent nerveaktivitet.
- I forsøget ”tændes” elektroden, der stimuler sinusnerverne og patientens respons registreres.
- Figuren viser patientens respons:
- Øverst ses middelarterielt blodtryk (ABP-der vises data fra 3 cykler med 9 min kontrol og 9 min med stimulering (gråt område-”on”); i midten ses puls (HR,) og nederst er vist sympatisk efferent aktivitet (MSNA).
Redegør for effekten af elektrisk stimulering af sinus caroticus nerverne på kredsløbet.
- Elektroderne øget afferent nervetraffik til den kardiovaskulær center i medulla.
- Normalt er signalet af ØGET blodtryk (øget træk) og resulterer i hæmning af efferent sympatisk aktivitet og øget vagus aktivitet.
- Den eksterne stimulering efterligner således en akut stor blodtryksstigning.
- Reflekssvaret medfører nedsat sympatisk efferent aktivitet som direkte aflæses; nedsat alpha adrenerg stimulering af modstandskarrene og dermed vasodilatation med blodtryksfald;
- det medfører nedsat sympatisk tonus til hjertet og dermed nedsat betareceptor medieret ino-krono-dromo og batmotrop effekt (her dominerer vagus allerede i hvile) men frekvensen falder målbart.
Angiv og beskriv kort de 3 overordnede typer agonister
Fuld agonist: et lægemiddel, som kan fremkalde en maksimal biologisk effekt, ved at påvirke de receptorer, hvis aktivering er ansvarlige for effekten 8
Partiel agonist: et lægemiddel, som binder sig til en receptor uden at fremkalde maksimal biologisk effekt, samtidig med, at det forhindrer bindingen (antagonistisk effekt) af en ligand med større maksimal virkeevne (efficacy)
Invers agonist: et lægemiddel som har større affinitet for receptorens inaktive form end for den aktive form. Ved binding fremkaldes et formindsket respons i forhold til baseline aktiviteten.
Redegm for auto- og heteroreceptorer.
