Farmakologi - Histamin, antihistamin og peptidmediatorer (+RAAS) Flashcards
Beskriv histamins virkning på sekretion, hjerte-kredsløb og glat muskulatur herunder redegør for hvilke histaminerge receptorer der er involveret i de enkelte processer.
Kar: Kardilation: Både H1 og H2 receptorer er involveret.
- Histamin i lave koncentrationer forårsager en hurtig og relativ kortvarig kardilation og permebialitets-øgning ved påvirkning af H1-receptorer på endothelceller.
- Ved høj histaminkoncentration ses en mere langvarig kardilation via H2-receptorer på vaskulær glat muskulatur.
Hjerte: øget puls (positve kronotrop) og output (inotrop) via H2-receptorer.
Glat Muskulatur: kontraktion af bronkier, GI, uterus via H1 receptorer
Sekretion: øget mavesaftsekretion (saltsyre og pepsin) via H2-receptorer
Gør kort rede for histamins rolle i forbindelse med allergi og nævn 3 allergiske reaktioner hvor histamin spiller en vigtig rolle.
- Histamin er en vigtig mediator i den allergiske type I reaktion.
- Histamin findes i mastceller og basofile granulocytter, hvorfra det frigives til det omkringliggende væv ved aktivering.
- Denne aktivering kan forårsages ved kontakt med et allergen (fx pollen) og et IgE molekyle på cellernes overflade.
- Efter frigivelsen udøver histamin sin virkning via binding til histaminreceptorer på kar, nerver, kirtel- og muskelceller.
- Histamin spiller en vigtig rolle ved:
- Allergisk rhinokonjunktivitis (høfeber)
- urticaria (nældefeber)
- anafylaksi
- insektstik.
Antihistaminer inddeles traditionelt i 2 hovedgrupper: sedative (klassiske) og non-sedative (2.genererations-) antihistaminer.
Beskriv hvordan de 2 grupper adskiller sig farmakodynamisk og hvilken betydning det har for bivirkningsprofilen.
- Non-sedative antihistaminer er selektive kompetitive H1 receptor antagonister hvor de ældre antihistaminer er uspecifikke med affinitet til en række receptorer.
- Udover H1-receptorer drejer det sig om den muskarine receptor, dopamin (D2) receptoren og serotonin (5HT2) receptoren.
- Frekvensen af bivirkninger hos non-sedative antihistaminer er lav omend sedation forekommer.
- For sedative antihistaminers er bivirkningensprofilen udover sedation karakteriseret ved hyppig forekomst af antikolinerge bivirkninger især akkomodationsparese og mundtørhed.
Histamin
Angiv, hvilke histaminreceptorer der er kendskab til.
Angiv for hver receptor, hvilke receptorfamilie de tilhører, og et eksempel på væv hvor forekomsten er høj.
Der er kendskab til fire histaminreceptorer som alle er G-proteinkoblede receptorer.
- H1 receptor: kar, CNS, kirtel- og muskelceller
- H2 receptor: kar, CNS, Parietalceller, hjertemuskulatur
- H3 receptor: CNS og perifere nervesystem
- H4 receptor: CNS, knoglemarv, inflammatoriske (må være mastceller og basofile/eosinofile granulocytter) celler
Histamin
Hvilke 3 hovedgrupper af antihistaminerge lægemidler er der på det danske marked, og hvilken histaminreceptor virker de på?
I.
- Sedative (klassiske) antihistaminer har antagonistisk virkning på H1 receptoren men også affinitet til en række andre receptorer.
II.
- Non-sedative (2.genererations-) antihistaminer har en overvejende selektiv antagonistisk virkning på H1 receptorer.
III.
- H2-antagonister har som navnet antyder selektiv effekt på H2 receptoren.
Histamin
Beskriv kort histamins 3 vigtigste mediatorfunktioner.
I.
- Histamin er mediator i den allergiske type 1 reaktion, (som ses ved bl.a. allergiskrhinokonjunktivitis og urticaria) hvor histamin frigives fra mastceller og basofile granulocytter vedr aktivering.
- Denne aktivering kan forårsages ved kontakt med et allergen (fx pollen) og et IgE molekyle på cellernes overflade.
II.
- Histamin er involveret i sekretionsprocesser, fx i ventriklens syresekretion og næsens sekretionsproces.
III.
- Histamin er et intracerebral signalstof. Funktionen er ukendt
Peptider og proteiner har traditionelt sjældent været brugt som lægemidler.
Beskriv hvorfor, og giv minimum ét eksempel på peptider/proteiner, der alligevel anvendes som lægemiddel.
- De fleste peptider/proteiner er meget hydrofile og skal gives som injektioner eller næsespray pga. dårlig absorption over tarmvæggen.
- De er dyre og svære at lave.
- Som regel kort biologisk levetid (hydrolyseres i plasma og vævspeptidaser).
- Passerer ikke barrierer (f.eks. blod-hjernebarrieren).
- Insulin, væksthormoner og koagulationsfaktorer er eksempler på peptider/hormoner der fungere som lægemidler.
Beskriv renin-angiotensin-aldosteron-”aksen”, herunder også de effekter angiotensin II udøver, ved binding til dets receptorer.
- Ved aktivering (lavt blodtryk) af de juxtaglomerulærecelle i nyrernes glomeruli, secerneres enzymet renin.
- Renin faciliterer omdannelsen af angiotensinogen (fra leveren) til angiotensin I.
- Angiotensin I omdannes af Angiotensin Converting Enzyme (ACE – fra nyrer og lunger) til Angiotensin II.
- Angiotensin II er den aktive substans som binder til angiotensinreceptorerne hvoraf AT1 er den vigtigste.
- Ved aktivering af angiotensinreceptorene opnås flere forskellige effekter.
1)
- Angiotensin II øger reabsorption af natrium og ekskretionen af kalium i nyrernes tubuli.
- Natrium trækker H2O med sig.
- Effekten er vandretention og en øgning af kroppens netto væskevolumen.
2)
- Angiotensin II øger udskillelse af aldosteron fra binyrebarken.
- Aldosteron har lignende effekt på nyrernes tubuli som beskrevet i 1).
3)
- Angiotensin II medfører vasokonstriktion i arteriolerne (og deraf følgende reduktion af blodkarenes volumen)
- Øger ekspressionen af vækstfaktorer i de periferes kar
- Faciliterer det sympatiske nervesystem.
4)
- Angiotensin II stimulerer ADH (antidiuretisk hormon) fra hypofysens baglap.
- ADH øger vand-reapsorptionen i nyrernes samlerør.
- Alle angiotensin IIs effekter medfører øget blodtryk, der medfører mindre renin-frigivelse (og således negativ feedback).
Redegør for mulighederne for farmakologisk påvirkning af renin-angiotensin-systemet.
- Renin-angiotensin systemet kan påvirkes med ACE-hæmmer eller angiotensin receptor antagonister.
- Ved ACE-hæmning hæmmes omdannelsen af Angiotensin I til Angiotensin II.
- Ved angiotensin receptor antagonisme blokkeres angiotensin-receptorerne, især AT1, ved non-kompetitiv hæmning.
- Endelig kan renin hæmmes enten i syntesen eller ved substrat analog.
- Aliskiren eneste markedsførte renin-hæmmer.
- Endnu snæver indikation
Redegør kort for ikke sederende histamin H1 receptorantagonisters indikationer og bivirkninger.
- Ikke sederende antihistaminer gives ved allergisk rinokonjunktivitis, urtikaria og ved insektstikreaktioner.
- Lokalt appliceret antihistamin kan benyttes ved allergisk rhinitis.
- Den vigtigste bivirkning er døsighed.
- Der kan også forekomme antimuskarinerge bivirkninger (mundtørhed)
- Laurits: Der bør jo sådan set ikke forekomme antikolinerge bivirkninger såsom mundtørhed eller akkomodationsbesvær, da de non-sedetative jo kun binder og hæmmer H1…
Obs: Slides angiver blot “meget lidt sedation”
Farmakologibog s. 66: “De non-sederende har ingen antikolinerg virkning og er derfor førstevalg til tilstande, hvor sedation ikke ønskes, fx urticaria og allergisk rhinitis”
Giv 3 eksempler på peptider/proteiner, der alligevel anvendes som lægemiddel.
Insulin, væksthormoner og koagulationsfaktorer
Beskriv kort renin-angiotensin ”aksen”.
- Angiotensinogen omdannes af renin til angiotensin I.
- Angiotensin I omdannes af Angiotensin Converting Enzyme (ACE) til Angiotensin II.
- Angiotensin II er den aktive substans som binder til angiotensinreceptorerne hvoraf AT1 er den vigtigste.
- Angiotensin II har feed-backmekanisme til renin-frigørelsen
Redegør for mulighederne for farmakologisk påvirkning af renin-angiotensin systemet.
- Renin-angiotensin systemet kan påvirkes med ACE-hæmmer eller angiotensin receptor antagonister.
- Ved ACE-hæmning hæmmes omdannelsen af Angiotensin I til Angiotensin II.
- Ved angiotensin receptor antagonisme blokkeres angiotensin-receptorerne, især AT1.
- Endelig kan renin hæmmes enten i syntesen eller ved substrat analog.
- Dette er dog mindre terapeutisk relevant
Hvilken type receptorer er histamin receptorer?
G-proteinkoblede receptorer (7-transmembrane)
Peptid farmakologi
Beskriv kort størrelsen samt den arbitrære inddeling af peptider og proteiner
Peptider og proteiner varierer i størrelse fra 3 til 200 aminosyrer.
- Peptider < 50 aminosyrer,
- Proteiner > 50 aminosyrer
- (Det tæller for korrekt svar hvis de studerende skriver ≤ og ≥)
