før og efter fødslen Flashcards
hvornår foregår barselsperioden?
fra fødslens 3. stadium til forandringerne i kroppen er forsvundet typisk efter 6-8 uger
hvilke fysiologiske ændringer forekommer efter fødslen?
- BT og ødemtendens normaliseres efter dage til uger
- blærekapaciteten normaliseres efter fødslen og sensorium i løbet af få uger
- uterus’ gendannelse af størrelse og gendannelse af collum fforløber de første 6-8 uger
- barselsflåd forekommeri 6-8 uger
- nogle gange afstødning af en skorpe over placenta, der fører til øget blødning i 7-14 dage
- brystspænding, der starter 2-4 dage post partum og aftager i løbet af en uge
hvornår taler man om forsinket laktogenese?
når mælkedannelsen ikke er startet 72 t efter fødslen
hvilke anbefalinger er der omkring ammende kvinder og lægemidler?
- anvend lokal applikation
- vælg præparater, der mindst muligt passerer over i mælken
- ordiner korttidsvirkende medicin
- tag medicinen lige efter amning
- indtag retard præparater lige inden barnets længste soveperiode
- observer barnet for bivirkninger
hvilke komplikationer kan der være ift. amningen mhp. mammae?
- galaktostasis (mælkeophobning giver hævelse, hårdhed, varme og smerte)
- galaktoforitis (ikke-infektiøs brystbetændelse giver lokal rødme, varme, hård hævelse, intens smerte og evt. temperatur > 38,5)
- mastitis (infektiøs brystbetændelse giver rødme, varme, hævelse, 39-40 graders feber, kulderystelser og påvirket almentilstand)
- absces (afgrænset ansamling af betændelse giver meget smertefuld, hævelt knude med rødme, varme, ødem evt. temperaturforhøjelse)
hvad er de 4 kriterier for toksisk shock syndrom?
- feber over 39 grader
- diffust erytem
- systolisk BT < 90 mmHg
- afskalning af hud efter 1-2 uger (specielt fodsåler og håndflader)
tre af følgende organsystemer skal være påvirket: - mave-tarm kanal
- muskler
- slimhinder
- nyrer
- lever
- blodsystem
- CNS
hvad er placenta praevia?
placenta har helt eller delvist implanteret sig i det nedre uterine segment
hvad er symptomerne og fund på placenta praevia?
- frisk vaginal blødning (kan ikke være tilstede)
- ingen smerter
- hyppigst i 3. trimester
- klinisk er uterus afslappet
- uøm uterus
hvordan diagnosticeres placenta praevia?
abdominal og vaginal UL (afstand til orificium < 1 cm)
foretag ikke vaginal eksploration af cervix!
del af screening i uge 19.-21. ved fund foretages transvaginal UL og gentages i uge 32-34
hvordan håndteres gravide med placenta praevia?
- grundig information om risiko for blødning og kontakt en fødeafdeling
- ved blødning eller veer indlægges den gravide, da der kan være behov for akut sectio
- ved total eller marginal placenta praevia anbefales elektiv sectio
- sikre blodtypeforigelighed grundet risiko for tranfusionsbehov
hvad er abruptio placentae?
placentaløsning, hvor placenta helt eller delvist adskiller sig fra uterinvæggen inden fødslen grundet blødning, der forårsager et hæmatom
hvad er symptomer og fund på abruptio placentae?
- smerter i uterus
- evt. rygsmerter
- vaginalblødning evt. okkult
- øm og irritabel uterus evt. hård
- konstant øget tonus i uterus
- ved UL ses hæmatomet nogle gange
- føtal asfyksi og intrauterin død
hvordan stilles diagnosen abruptio placentae?
kliniske fund og UL
hvordan håndteres abruptio placentae?
- akut aectio ved akut påvirkning af mor eller foster
- observation under sectio beredskab (CTG-overvågning af foster)
hvilke GI gener er relateret til graviditet og hvordan kan de afhjælpes?
- halsbrand (magnesium eller omerazol)
- obstipation (væske og fiber indtag, motion, magnesium)
- hæmorider (svinder efter fødslen, steroidcreme)
- galdesten (operation)
- hyperemesis: kvalme, opkast, påvirket almen tilstand eller vægttab og elektrolytforstyrrelser (små hyppige måltider, nedsat kaffe, krydret og fed mad, B-vitamintilskud, kvalmestillende, IV væske)
hvilke bevægeapparatet gener er relateret til graviditet og hvordan kan de afhjælpes?
- karpaltunnelsyndrom (svinder efter fødslen, aflastning, operation)
- smerter: bækken og ryg (svinder efter fødslen, sygemelding, rygøvelser, motion, hjælpemidler, paracetamol)
hvilke hud gener er relateret til graviditet og hvordan kan de afhjælpes?
- leverbetinget kløe: intrahepatisk kolestase, starter på hænder og fødder (svinder 2-3 uger efter fødslen, ursodeoxycholsyre, regelmæssig CTG til overvågning af fostret)
- polymorfisk eruption i graviditet (PEP/PUPP): kløe og irtikarielt udslæt efter uge 35, debuterer på abdomen, makulopapuløst (svinder 1-2 uger efter fødslen, 1 % hydrokortisoncreme, lysbehandling)
- atopisk eruption: udbrud eller forværring af aktopisk eksem, hyppigste udslæt, debut i 1. eller 2. trimester, enten i ansigt, på hals og i bøjefurer eller monomorft på trunkus og ekstremiteter (fugtighedscreme, lokalsteroid, tacrolimus salve)
hvilke komplikationer kan forkomme ved kronisk nyre sygdom og graviditet?
- stigning i BT (behov for intensiv hypertensiv behandling)
- proteinuri
- i slutningen fald i nyre funktion
- anæmi forværres
hvad øger kronisk nyre sygdom og graviditet risikoen for?
- præeklampsi
- præterm fødsel
- intrauterin væksthæmning
- perinatal mortalitet
- accelereret tab af nyrefunktion
hvad foretages forebyggende ved graviditet og kronisk nyresygdom?
- lavdosis acetylsalicylsyre mindsker risikoen for præeklampsi (GA uge 8-12 indtil uge 37)
- kontril hver 4-8 uge med kreatinin, hæmoglobin, døgnurinudskillelse og urin D+R
- kontrol med UL i sidste halvdel af graviditeten
hvordan er holdningen til bakteriuri hos gravide?
- undersøges rutinemæssigt med stix under svangrekontrollerne
- positiv stix fører til dyrkning og resistens
- behandles oftest med selexcid og ampicillin
- vigtigt fokus på gruppe B streptokokker
hvordan behandles cystitis hos gravide?
efter resistensbestemmelse med oftest med mecillinam eller ampicillin
hvordan behandles pyelonefritis hos gravide?
under indlæggelse med IV AB
hvornår anbefales tromboseprofylakse?
- min 1 tilfælde med tidligere VTE, undtagen ved kendte udløsende årsager fx kirurgi, lang flyvetur eller traume (overvejes stadig ved udløsende årsag)
- alvorlig trombofili
- antifosfoipidsyndrom
hvornår anbefales tromboseprofylakse efter fødslen?
ved akut sectio eller kompliceret vaginal fødsel med unormal immobilisering
ved min 2 af følgende:
- alder > 40 år
- BMI > 35
- svær præeklampsi
- førstegangsslægtning med tromboseanamnese
- postpartum blødning > 1 L eller blodtransfusion
hvilke symptomer kan DVT vise?
- ømhed, hævelse og rødme af UE
- ensidige lændesmerter
- ukarakteristiske abdominal smerter
hvordan stilles diagnosen og behandles DVT?
- dopppler UL
- på klinisk mistanke startes behandling med lavmolekylært heparin i 6 mdr og min 6 uger postpartum
- kompressionsstrømper
hvad er symptomerne på lungeemboli?
- uspecifikke
- takykardi
- dyspnø
- takypnø
- brystsmerter
hvordan stilles diagnosen og behandles lungeemboli?
- UL af UE
- rtg thorax (vil være normal evt. med atelektase)
- ekg (kan være normal eller højresidig belastning)
- a-punktur viser hypoxi og hypokapni
- endelig diagnose ved CT eller lungeskintigrafi
- behandles med trombolyse eller trombektomi
- lavmolekylært heparin i min 6 mdr og min 6 uger postpartum
- kompressionsstrømper
hvilke fire katagorier inddeles den hypertensive tilstand hos gravide?
- kronisk hypertension: før graviditeten eller før GA 20
- gestationel hypertension: efter GA 20 hos en førud rask og ingen proteinuri, normaliseres senst 3 mdr efter fødslen
- præeklampsi: gravidititsbetinget hypertension med proteinuri, ved regelret eklampsi ligeledes kramper. debuterer oftest i 3. trimester
- kronisk hypertension med præeklamptisk overbygning: debut af proteinuri og/eller andre tegn på præeklampsi
hvilke andre symptomer ledsages præeklampsi med?
- nyrepåvirkning (proteinuri, høj S-kreatinin)
- leverpåvirkning (høj ALAT, smerter i epigastriet/under hø kurvatur)
- cerebral påvirkning (kraftig hovedpine, synsforstyrrelser, hyperrefleksi, kramper)
- hæmatologiske forstyrrelser (trombocytopeni, hæmolyse)
- intrauterin væksthæmning
hvordan defineres hypertension hos den gravide?
hvis det systoliske er 140 mmHg eller mere og/eller det diastoliske er 90 mmHg eller mere
BT gentages efter nogle timer for at sikre vedvarende forhøjelse
hvornår er det proteinuri?
> = 1+ ved urinstix eller
= 300 mg/24 t eller
protein-kreatinin ratio på spoturin >= 30 mg/mmol
hvilke graviditetskomplikationer er der øget risiko for ved kronisk hypertension?
- præeklampsi
- præterm fødsel
- væksthæmning
- perinatal mortalitet og morbiditet
- svær hypertension hos den gravide med organpåvirkning
hvilke alvorlige komplikationer hos kvinden er præeklampsi associeret med?
- placentaløsning
- faretruende blødning (DIC)
- lungeødem
- leversvigt
- nyresvigt
- tromboemboliske tilfælde
- cerebral katastrofe
- maternel død
hvilke alvorlige føtale komplikationer er præeklampsi associeret med?
- væksthæmning
- intrauterin død
- cerebral parese
hvad er den eneste effektive behandling til præeklampsi?
forløsning
hvad har gravide kvinde, som kramper i udgangspunkt?
eklampsi
hvad er HELLP-syndromet?
(Hemolysis, Elevated Liver enzymes, Low Platelet counts)
en særlig alvorlig variant af svær præeklampsi og karakteriseres ved:
- hæmolyse
- forhøjet leverenzymer
- nedsat trombocyttal
hvilken komplikation er kvinde med HELLP øget risiko for?
- eklampsi
hvordan håndteres gravide med kronisk og gestationel hypertension?
- følges tæt ift. fosterets vækst hypertensiv behandling og udvikling af præeklampsi
- velbehandlet kronisk hypertension kan afvente termin
- gestationel hypertension skal igangsættes omkring GA 37
- viser fosteret tegn på væksthæmning igangsættes fødslen før GA 37
hvornår behandles let hypertension i graviditeten?
- ukompliseret gestationel hypertension behandles først ved systolisk BT >= 150 og/eller diastolisk BT >= 100, målet er reduction til ca 150/100
- kronisk hypertension behandles til et normalt BT < 140/90
hvornår behandles svær hypertension i graviditeten?
akut behandling ved BT >= 160/110
hvad er 1. valg af hypertensiva til gravide og hvad kan ellers benyttes?
methyldopa
- beta-blokkere (labetalol)
- calciumantagonister (nifedipin)
hvilke lægemidler er kontraindiceret under graviditet, men som kan bruges til hypertension?
- diruretika
- ACE-hæmmere
- angiotensin II-receptor antagonister (ARB)
-reninhæmmere
hvordan vurderes mor og foster ved præeklampsi?
- på obstretisk afd.
- fosterbevægelser
- kontinuerlig CTG
- UL med estimering af vægt, fostervandsmængde og flowmåling af navlearterien
- BP (trombocyt, urat, Hgb, S-kreatinin, ALAT) ev.t tillæg af (fuld koagulationsscreening og hæmolyseprøver (haptoglobin og LDH))
- ved velbefindende foretages ambulante kontroller 2 x ugentligt med BT, protein udskilles, BP og fosterets velbefindende
hvad er kriterierne for præeklampsi med lav risiko for at udvikle alvorlig sygdom?
- GA > 34
- BT < 150/100 mmHg
- proteinuri < 1 g/L (2+ på stix)
- fravær af subjektive symptomer
- ingen eller ringe påvirkning af biokemi
- velbefindende foster
hvordan defineres svær præeklampsi?
- svær hypertension og/eller
- forekomst af subjektive symptomer og/eller
- abnorme laboratoriefund grundet organpåvirkning
hvad er de væsentligste risici ved præeklampsi?
- cerebrale katastrofer
- lungeødem
- nyresvigt
- leversvigt
- dissemineret intravaskulær koagulation
- kramper
- fosterdød
- maternel død
hvordan kan en gravid stabiliseres i forbindelse med præeklampsi?
- BT behandling
- lungemodning af fosteret (GA < 34, kortikosteroid fx dexamethason 24-48 t før fødslen)
- forberedelse af fødslen
- krampeforebyggende behandling (magnesium sulfat)
- restriktiv væsketerapi
hvornår overvejes forløsning og hvilken forholdsregel skal foretages?
- den gravide kommer først
- overflytning til hospital med neonatalafd.
- GA > 32 vælges forløsning oftest indenfor timer til dage
- GA > 34 foretages forløsning næsten altid hurtigst muligt
hvordan behandles HELLP-syndromet?
- svære koagulationsforstyrrelser behandles symptomatisk
- kortikosteroid hver 12.-24 t (normaliserer BP)
- krampeprofylakse med magnesium
hvad kan virke profylaktisk hos en kvinde, der er blevet gravid og tidligere har haft svær præeklampsi?
lavdosis acetylsalicylsyre fra GA 12-37
beskriv screeningen for gestationel diabetes
risikofaktorer:
- tidligere GDM
- BMI >=27
- familiær disposition til diabetes
- tidligere barn med LGA
- glukosuri >= 2 ved stix
- PCOS
procedure:
GA 10-20
- kvinder med tidligere GDM
- kvinder med to risiko faktorer
GA 24-28
- tidligere screenet
- kvinder med en risikofaktor
glukosuri fører altid til oral glucosebelastning
2 t 75 g OGTT med BS måling efter 2 t
GDM ved >= 9 mmol/L
beskriv nakkefoldsscanningen
uge 11+3-13+6
- beregner risiko for downs syndrom (nakkefoldens tykkelse og dobbelttest)
- fastsætte GA
- undersøge for flerfoldsgraviditet og i så fald koriositeten
- undersøge for store misdannelser
dobbelttesten er en BP, der analyseres for PAPP-A (halve af normalt) og frit beta-hCG (dobbelt af normalt) ved downs
beskriv trippletest
BP, der analyseres for hCG (dobbelte af normal), østradiol og alfa-føtoprotein (30 % mindre end normalt) i uge 15-21
beskriv misdannelsesscanning
uge 19-20 med formålet:
- identificere letale misdannelser
- identificere alvorlige ikke-letale misdannelser
- identificere misdannelser, der kræver OP kort efter fødslen
