F10 – Kemiske risici og forebyggelse Flashcards
Hvordan kan man forebygge kemiske risici?
- Primær forebyggelse:
Fjerne (begrænse) sundhedsskadelig eksponering - Myndigheder – regulering og lovgivning:
Generelle befolkning og arbejdsmiljø (højere eksponering)
Forbud og restriktioner i anvendelse -> substitution
Tærskelværdier for eksponering og grænseværdier
Beskyttelsesforanstaltninger og vejledninger - Andre aktører:
Forskning og formidling
Oplysning/rådgivning fx forbrugerrådet, fagforeninger
Detailhandel – tilgængelighed
Den kemiske industri og andre interessenter
Hvad går REACH ud på?
- Kemikalieregulering i EU
- Registration, evaluation, and authorisation of chemicals
- Vedtaget 1. juni 2007, fuld implementering I 2012. Omhandler løbende registrering af nye stoffer og indfasningsstoffer, som ikke er præ-registreret
Hvordan reguleres kemikalier overordnet?
o Alle kemiske stoffer (rene eller bestanddele) skal inden salg på EU-markedet, anmeldes af producent eller importør
- Til det Europæiske Kemialieagentur (ECHA)
- For industrikemikalier afhænger krav til toksiologiske testning af mængden der produceres samt anvendes
- Producent/leverandør er ansvarlig for testning og klassificering
- Testning skal følge internationale guidelines (OECD) og God laboratorie praksis (GPL)
- Stofferne placeret på kandidatlisten (substances of very high concern) kræver godkendelse
- Pesticider vurderes af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og godkendes formelt af EC
- Ansvarlig myndighed i DK: Miljøstyrelsen
Hvad indgår i den traditionelle risikovurdering?
Traditionel risikovurdering: Risiko = fare (hazard) x eksponering x sårbarhed
- Fare: Toksiske effekter og mekanismer, dosis-respons sammenhænge, oftest fra dyreforsøg
- Sårbarhed: Genetik, alder, sygdomme, livsstil mm.
- Risiko: Vurdering af sandsynligheden for at negativ sundhedseffekt opstår og konsekvens heraf vurderet ud fra eksisterende data, usikkerhed ved vurderingen
- Eksponering: Hvordan eksponeres befolkningen og i hvilket omfang (intern dosis)? Særligt udsatte individer (højere eksponering)
Hvad er problematikkerne vedr. at tolke data fra dyreforsøg ind i virkningen af kemikalier på mennesker?
o Høje doser vs lave humane eksponeringer
o Standardiserede vækstbetingelser, alder etc.
o Få homogene dyr vs. Stor inhomogen human befolkning – sårbare individer
o Betydelig forskel i følsomhed mellem arter
o Ikke altid egnede dyremodeller fx børneleukæmi og DNT
Hvad er DNT?
Development neurotoxicity
- Nervesystemet er særligt sårbart under udvikling, men der er stor forskel på følsomhed og udvikling mellem mennesker og dyr.
- Brain growth spurt dag 0-30 ved rotter postnatalt, men 3. trim – 2 år ved børn
Hvordan undersøges et kemikalies DNT?
o Eksponering af drægtige dyr fra implantationstidspunkt til ungerne afvænnes
o Adfærdstest, neurofysiologiske undersøgelser og vejning af hjernerne
o Utilstrækkelig følsomhed – negativ for stoffer med ukendt DNT
Nævn insekticider og deres virkningsmekanisme/toxicitet?
- De fleste insekticider er nervegifte – organofosfater fx chlorpyrifos og malathion.
- Acetylkolinesterase-hæmmere (irreversible), ofte høj akut toksicitet. Acetylkolin er en vigtig neurotransmitter og har også betydning for nervecellers vækst og migration i hjernen under udviklingen
- Chlorpyrifos = mest anvendte insekticid på verdensplan, hyppig overskridelser af ”maximal residue limits” i frugt og grønt. Studier har fundet, at koncentration af chlorpyrifos i navlesnorsblod er associeret til nedsat fødselsvægt og -længde, forsinket mental og motorisk udvikling, nedsat koncentrationsevne og højere ADHD score ved 3 år, lavere IQ ved 7 år, mild til moderat tremor i arme ved 11 år
- Pyrethroider: Erstatter organofosfater og derfor stigende forbrug både i landbrug og som biocid, lavere akut giftighed end OP. Binder sig til spændingsafhængige Na-kanaler og medfører repetitive nerve impulser, ændringer i serotonin- og dopaminsystemet i eksperimentelle studier.
Hvordan har man reguleret chlorpyrifos?
I 2016 fandt man tilstrækkelig evidens fra studier til at konkludere, at hjernens udvikling skades hos mennesker selv ved lave doser. Man indførte derfor begrænsninger på anvendelse i 2021
- Findes dog stadig i varer produceret udenfor EU og flere andre organofosfater er stadig i brug
Hvad går regulatoriske risikovurderinger ud på?
At fastlægge sikre humane eksponeringer – ”tærskelværdier”
Hvad er ADI og TDI?
ADI eller TDI (eller RfD): Acceptable daily intake og tolerable daily intake (mg/kg).
- Sikkerhedsværdier, som angiver “den daglige dosis som ved livslang indtagelse – på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt - må anses for ikke at ville medføre skadevirkninger”
- ADI-værdier anvendes for stoffer, som anvendes i produktion af fødevarer.
- TDI anvendes for stoffer, hvis tilstedeværelse i fødevarer er uønsket, men ikke kan undgås
Hvordan reguleres hormonforstyrrende stoffer, og hvor langt er man nået inden for dette område?
- Man har nedsat arbejdsgrupper i EU og USA
- EU-kommisionen har vedtaget kriterier for hormonforstyrrende effekter af pesticider. Der er dog endnu ikke enighed i EU om kriterier for testning for øvrige stoffer
- 565 stoffer på EU’s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer, af disse er 194 påvist hormonforstyrrende i mindst én levende organisme
- Foreløbigt er kun få stoffer klassificeret som hormonforstyrrende under REACH
Hvordan virker Bisphenol A (BPA) giftigt?
o Brystkræft og reproduktionstoksicitet i forsøgsdyr
o Prænatal eksponering associeret med neurologiske udfald, overvægt og DM i mennesker
o Klassificeret som reproduktionstoksisk og hormonforstyrrende i EU siden 2017
o Substitution af BPA -> ved ikke om alternativerne er mindre toksiske. Derfor har der været egrænsninger på anvendelse siden 2010
Hvordan virker anti-androgene stoffer giftigt?
- Nedsætter syntese af androgener (hæmmer CYP17). Kortere anogenital afstand, flere misdannede kønsorganer, ændret adfærd hos hanafkom i dyreforsøg
o Phtalater anvendes til mange formål -> vedvarende eksponering
o Azol-fungicider anvendes både i landbruget og til medicinsk behandling
Hvilke begrænsninger er der ved regulatorisk risikovurdering?
- Mange kemiske stoffer er begrænset undersøgt
- Ikke alle relevante sundhedseffekter er omfattet
- Testmetoders følsomhed er ikke altid tilstrækkelig
- Ekstrapolering af data fra dyreforsøg til mennesker er en usikkerhedsfaktor på 100-1000 altid nok til at beskytte sårbare individer?
- Burde alvorligheden af effekterne inddrages?
- Forsinkelse på udvikling af guidelines
- Ikke monoton sammenhæng mellem dosisstørrelse og effekt, fx hormonforstyrrende stoffer
- Der kan være kombinationseffekter ved eksponering for lave, men mange kemikalier med samme virkningsmekanisme
- Man ved ikke, hvordan eksponeringen bedst vurderes – identifikation af særligt udsatte grupper?
- Viden fra den ”åbne” videnskabelig litteratur inklusiv epidemiologisk evidens inddrages sjældent
- Stærke interessekonflikter ift. industrien
