Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Endokrinologi > Diabetes og overvægt > Flashcards

Diabetes og overvægt Flashcards

1
Q

Hvordan kan man skelne diabetes 1 fra diabetes 2?

A

Analyse af cirkulerende antistoffer mod B-celle-antigener (GAD eller c-peptid)
o Forekomst af disse = Diabetes 1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan virker insulin?

A

Fald i P-glukose
Hæmmer leverens glukoseproduktion (glukoneogenese)
Øger optag i muskelvæv især

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Diagnostiske kriterier for diabetes 2 (1 skal være opfyldt)

A

Påvisning af HbA1c over 48 mmol/mol

Påvisning af venøs P-glukose over 11,1 mmol/l og klassiske symptomer på polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab, gentagne infektioner

To-timers venøs P-glukose over 11,1 mmol/l efter OGTT

Påvisning af faste-venøs P-glukose over 7 mmol/l

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Patientgrupper, der anbefales screening for diabetes

A

Hjerte-kar-sygdom
Herunder hypertension, dyslipidæmi
Kvinder med tidl. GDM
Polycystisk ovariesyndrom
Svært overvægtige
Stærk genetisk disp. for diabetes
Svær psykisk sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Behandlingsprincipper ved diabetes

A

Glukosesænkende medicin
+
Intervention mod risikofaktorer:
- Rygning
- Overvægt, fedtrig kost, mangel på motion
- Hypertension: Antihypertensiva
- Albuminuri: ACE eller ARB
- Dyslipidæmi: Statiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Det generelle behandlingsmål ved diabetes

A

HbA1c<53

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de forskellige former for diabetes

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forskel på prædiabetes og metabolisk syndrom

A

Prædiabetes (en af nedenstående):
- HbA1c mellem 42-47 mmol/mol
- Faste-p-glukose mellem 6-6,9 mmol/l
- To timers venøs p-glukose efter OGTT mellem 7,8 og 11,0 mmol/l

Metabolisk syndrom:
Betragtes som en klynge af risikofaktorer (hypertension, dyslipidæmi mm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke celler dræber betacellerne i pancreas ved diabetes 1?

A

T-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke autoantistoffer kan måles ved diabetes 1?

A

Gad65 ofte positiv hos voksne
Hvis bare en af de to øverste er positive, har man diabetes
Børn: Insulin autoantistoffer (den første, der bliver positiv v. børn). Måles ikke v. voksne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Diagnostiske kriterier for prædiabetes og diabetes

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen imellem de to typer af diabetes 1?

A

Jo tidligere debut af diabetes 1, jo mere aggressivt forløb!

Den voksne type kaldes også LADA = Latent autoimmune diabetes of adults

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Symptomer ved diabetes

A

Tørst, hyppige vandladninger, vægttab, sult, udtalt træthed, hudforandringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Parakliniske fund ved diabetes

A

Forhøjede værdier af:
o P-glukose
o P-triglycerider
o P-FFA
o P-glycerol
o Ketonstof

U-stix:
o Glykosuri og ketonuri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

I hvilke situationer kan der være behov for øget insulin?

A

o Infektion
o Graviditet
o Pubertet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er patogenesen ved diabetes type 2?

A

Leveren bliver ved med at producere sukker på trods af øget insulin i blodet
- Deraf insulinresistens (ikke følsom over for insulin i samme grad)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn mulige glukosesænkende midler til behandling af diabetes 2

A

Perorale antidiabetika:
- Metformin
- Glitazon
- DPP4-hæmmer
- Sulfonylurinstof/meteglinid
- SGLT-2-hæmmer

Injektionsbehandling:
- GLP1-RA (GLP1-receptor-antagonister)
- Insulin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan virker metformin og glitazon?

A

Øger insulinfølsomheden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q
  1. valgs behandling af diabetes 2 (glukosesænkende middel) og relevante forholdsregler ved brug af dette
A

Metformin!

  • Malabsorption af B12-vitamin er hyppig
  • Kontraindiceret v. svært nedsat nyrefunktion
  • Risiko for laktatacidose
  • Ingen øget risiko for hypoglykæmi!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorfor er metformin og glitazon mere sikre at anvende ved diabetes 2 end sulfonylurinstofferne?

A

Fordi der ikke er øget risiko for hypoglykæmi, som er en kendt bivirkning til sulfunylurinstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan virker sulfunylurinstof og DPP4-hæmmeren?

A

Stimulerer betacellefunktionen i Pankreas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan virker SGLT-2-hæmmeren, og hvilken bivirkning kan man få som følge deraf?

A

Virker ved at udskille mere glukose med urinen. Kan medføre svampeinfektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvorfor er der lav risiko for hypoglykæmi ved brug af injektionsbehandling med GLP1-antagonister?

A

Effekt er glukoseafhængig, hvorfor effekt stopper v. p-glukose på 4-5 mmol/l  lav risiko for hypoglykæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad må insulin ikke kombineres med?

A

Sulfunylurinstof pga. risiko for hypoglykæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad skal alle patienter med diabetes og mikro- eller makroalbuminuri behandles med?

A

ACE eller ARB

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er mikroalbuminuri?

A

Abnorm albuminudskillelse uden proteinuri – forstadie til protenuri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilken parameter bruges til at vurdere, om der er mikro- eller makroalbuminuri?

A

Albumin-kreatinin-ratio

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Forklar billedet

A

Hvis man er svært dysreguleret, kan man få albuminuri (forbigående, normaliseres igen).
GFR er normal i perioden med mikroalbuminuri.
Højere blodtryk: Blodtryk og albuminuri er tæt forbundne
Hvis man ikke intervenerer, begynder GFR at falde

Albuminuri og hyperfiltration; Asymptomatisk stadie inden nyresygdom!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Til hvilke diabetes-patienter er SGLT-2-hæmmeren især god?

A

SGLT-2 er vigtige v. hjerteinsufficiens blandt patienter med diabetes 2, men også ikke-diabetikere!
Også gavnlig effekt af denne til type 1: Bruges ikke, fordi der er øget risiko for ketoacidose!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Behandling af dyslipidæmi hos diabetikere

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Valg af lipidsænkende stoffer

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Farmakologisk behandling af overvægt

A

Orlistat: Pancreas-lipase-hæmmer, tablet

Mysimba: Centralstimulerende effekt

GLP1-RA

Wegovy (Semaglutid)

Munojaro (Tirzepatid)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Indikation for bariatrisk kirurgi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Beskriv dumping

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er MODY?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilket lægemiddel kan inducere en diabetes?

A

Prednisolon
Diabetes forsvinder som udgangspunkt, når prednisolone seponeres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Behandling af diabetes 1 (non-farmakologisk og farmakologisk)

A

Non-farmakologisk:
- Egenomsorg herunder inklusion af nærmeste familie

Kost :
- Anbefalinger som til alm. borgere, inddragelse af familien
- Kulhydrattælling: Justering af hurtigvirkende insulin efter indholdet af glukose i måltidet

Fysisk aktivitet:
Kortvarig intens træning - glukose forbrændes primært - risiko for hypoglykæmi i timer/døgn efter: Vigtigt at måle flere P-glukose flere gange!

  • Rygeafvænning
    Overvej nikotinsubstitutionsbehandling, vareniclin eller bupropion

Farmakologisk behandling:
- Insulinbehandling

Hurtigvirkende: Effekt efter 10 min, varighed 2-3 timer

Langtidsvirkende: Virkningsvarighed på 42 timer, 2-3 dage om at opnå steady state

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Insulinregimer ved penbehandling

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvor på kroppen injiceres langtidsvirkende insulin?

A

Ydersiden af ballen eller låret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvor på kroppen injiceres korttidsvirkende insulin?

A

I maven. Skyldes, at det, der injiceres i maven, optages hurtigere!

41
Q

Hvad kan der opstå ved forkert insulin-injektionsteknik?

A

Lipohypertrofi

42
Q

Hvorfor er der øget risiko for ketoacidose ved brug af en insulinpumpe?

A

Der er kun hurtigtvirkende insulin i en pumpe, så hvis pumpen svigter, har de stor risiko for ketoacidose!

43
Q

Hvad er en flash libre?

A

Sensor, der måler glukose (den hvide dims)
Kan kobles op på telefonen!

44
Q

Hvad er den vigtigste bivirkning til insulin?

A

Hypoglykæmi

45
Q

Hvordan inddeles hypoglykæmi?

A

Insulinføling: Sulten, irritabel hjertebanken

Insulintilfælde: En tilstand, hvor man har brug for hjælp fra andre

Insulinchok: Kognitivt, kan virke som om de har fået en apopleksi

46
Q

Hvad minder hypoglykæmi om rent symptommæssigt?

A

Adrenergt respons!

47
Q

Symptomer på hypoglykæmi

A
48
Q

Hvordan behandles diabetes 1-patienter, der har hypoglykæmi (insulinføling) hvis de er bevidsthedspåvirkede og ved bevidsthed?

A

Ved bevidsthed:
3 stykker druesukker og en juice efterfulgt af langtidsvirkende kulhydrater (brød mm)

Bevidsthedspåvirkede:
Glukagon im.

49
Q

Behandling af insulinchok

A
50
Q

Andre årsager til hypoglykæmi, som ikke er diabetiske

A

-Insulinom
-Autoimmun hypoglykæmi
-Binyre-hypofyseinsufficiens
-Insulinstimulerende lægemidler med hypoglykæmi som bivirkning
-Alkoholinduceret hypoglykæmi

51
Q

Hvordan behandles alkoholinduceret hypoglykæmi modsat diabetisk hypoglykæmi?

A

Behandles ikke med glukagon, da leveren er lammet, men glukose i stedet

52
Q

Hvem får hyppigst ketoacidose? Type 1 eller 2 DM?

A

Type 1

53
Q

Hvad er ketoacidose?

A
54
Q

Hvad er patogenesen ved ketoacidose?

A

Opstår når mængden af insulin er for utilstrækkelig ift. at hæmme lipolysen i fedtvævet og glukoneogenesen i leveren -> fedtoxidationen løber løbsk -> hyperglykæmi

55
Q

Hvad medfører ketonstoffer og høj P-glukose?

A

Ketonstoffer er svage syrer -> metabolisk acidose
Høj P-glukose -> dehydrering og hyperosmolalitet

56
Q

Symptomer og kliniske fund ved ketoacidose

A
57
Q

Hvad er Kussmauls respiration?

A

Kompensatorisk hyperventilation som følge af metabolisk acidose

58
Q

Behandling af ketoacidose (fase 1)

A

Patienterne er dehydrerede: NaCl, insulin og kalium, fordi insulin fører kalium ind i cellerne!

59
Q

Hvornår kan man komme af behandlingsregimet for ketoacidose (fase 1) og overgå til fase 2/3?

A

Når natriumbikarbonat er over 18, hvor ketonstofferne er brændt af.

60
Q

Hvad indebærer fase 2 og 3 i behandlingen af keotacidose?

A
61
Q

Komplikationer til ketoacidose

A
62
Q

Differentialdiagnoser til diabetisk ketoacidose

A
63
Q

Hvad er forskellen på diabetisk ketoacidose og hyperosmolær hyperglykæmi?

A

Diabetisk ketoacidose:
Hyperglykæmi MED ketose

Hyperosmolær hyperglykæmi:
Hyperglykæmi UDEN ketose

64
Q

Er det primært type 1 eller 2 diabetikere, der får hyperosmolær hyperglykæmi?

A

Type 2

65
Q

Hvordan stilles diagnosen ‘hyperosmolær hyperglykæmi’?

A

Diagnose stilles ud fra serum-osmolaliteten

66
Q

Behandling af hyperosmolær hyperglykæmi

A

P-glukose falder oftest på rehydrering alene!

67
Q

Hvordan inddeles sendiabetiske komplikationer?

A

Mikroangiopati
Makroangiopati

68
Q

Hos hvilke diabetikere dominerer mikroangionati?

A

Type 1

69
Q

Hos hvilke diabetikere dominerer makroangiopati?

A

Type 2

70
Q

Hvilke typer indgår i mikroangiopati?

A

 Retinopati
 Nefropati
 Neuropati herunder
* Perifær polyneuropati
* Autonom neuropati

71
Q

Hvilke typer indgår i makroangiopati?

A

 Cerebrovaskulær sygdom
 Iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt
 Perifær aterosklerose

72
Q

Hvornår har man begyndende diabetisk nefropati jf. U-albumin?

A

Begyndende: U-albumin over 30-300

73
Q

Hvornår har man diabetisk nyresygdom jf. U-albumin?

A

Klinisk nyresygdom: U-albumin over 300

74
Q

Inddeling af diabetisk retinopati

A

Simplex retinopati
Dannelse af mikroaneurismer (forstadiet til de to nederste)

Proliferativ retinopati
Angiogenese = Blomkålskar
Kan føre til blodning i glaslegemet og nethindeløsning
Hyppigst hos type 1

Diabetisk makulopati
Makulaødem med hårde eksudater
Hyppigst v. type 2

Andre hyppige øjensygdomme hos diabetikere:
Katarakt
Glaukom (neovaskulæt glaukom)

75
Q

Hvilken type diabetisk retinopati er hyppigst hos henholdvis type 1 og type 2 diabetes?

A
76
Q

Mikrovaskulære angiopatier er især…

A

blodsukker og blodtryksafhængige

77
Q

Screeningsintervaller for diabetisk retinopati

A
78
Q

Forklar de to typer af diabetisk neuropati

A

Perifær polyneuropati:
-Distal, symmetrisk
-Symptomer: Paræstesier og dysæstesier i strømpeområdet
-Ophævet temp. og følesans, vibrationssans, tab af achilles og patellarreflekser
-Nedsat nerveledningshastighed

Autonom neuropati:
-Gastroparese: Motilitetsforstyrrelser (diarré, kvalme, opkast)
-Erektil dysfunktion
-Cystopati (nedsat detrusorfunktion)
-Ortostatisk hypotension
-Dyshidrose: Svedudbrud eller nedsat evne til at svede
-Abnorm hjertefrekvensvariation: Ventrikulære arytmier

79
Q

Hvilke 5 sygdomsenheder kan manifestere sig i foden ved langvarig diabetes?

A

-Sensomotorisk polyneuropati
-Aterosklerose
-Fejlstillinger
-Nedsat immunkompetence
-Nedsat sårheling

80
Q

Hvilken type diabetisk fodsål er hyppigst?

A

Neuropatiske fodsår er det hyppigste!

81
Q

Hvad er forskellen mellem iskæmisk og neuropatisk diabetisk fodsål?

A

Neuropatiske fodsår:
-Hyperkeratoser på trykudsatte steder – bliver til sår
-Ingen smerter
-Næsten altid inficerede, kompliceres ofte af ostitis
-Pulse og behåring er til stede

Iskæmiske fodsår:
-Tæer og hæl
-Med eller uden smerter
-Fodpulse og behåring mangler næsten altid
-Kølig fod
-Sort, nekrotisk sår

82
Q

Hvor sidder neuropatiske sår oftest?

A

På trykbelastede områder

83
Q

Typiske kliniske manifestationer ved diabetisk autonom neuropati

A
84
Q

Behandling af perifær neuropati

A

Symptomatisk

85
Q

Hvad indebærer sammedagsscreening for diabetes-patienter?

A
86
Q

Hvad står IE for ved insulinbehandling?

A

Internationale enheder

87
Q

Insulinbehandling ved diabetisk ketoacidose

A

Det er vigtigt at opstarte insulinbehandling
efter et fast regime hurtigt. Der gives hur-
tigt-virkende insulin på følgende måde: 1.
time: 6 IE i.v. og 6 IE i.m.; 2. time: 6 IE i.m.; 3.
time: 6 IE i.m.; 4. time: 6 IE i.m.; 5. time: 6 IE
i.m.; 6. time: 6 IE i.m.

88
Q

Væskebehandling ved diabetisk ketoacidose

A

Isotonisk NaCl administreres intravenøst: 1.
time: 1.000 ml; 2. time: 500 ml; 3. time: 500 ml.

89
Q

Behandling af hypokaliæmi ved ketoaciose

A

K-NaCl administreres intravenøst: 1. time:
250 ml; i de efterfølgende timer skal mængdenjusteres
efter K-niveau.

90
Q

Hvornår opstartes glukosebehandling ved ketoacidose?

A

Når blodglukose er kommet ned på 15 mmol/l

91
Q

Karakteriser ketoacidose (de 3 hovedelementer)

A

Ketoacidose karakteriseres af:
► Acidose, pH < 7,3
► Forhøjede ketonstoffer i blodet, > 3 mmol/1
► Eventuelt forhøjet P-Glukose, > 15 mmol/1.

92
Q

Hvilken markør er bedre for insulinreserven end insulin selv?

A

C-peptid

93
Q

Hvad er total døgndosis af insulin ved behandling af diabetes 1?

A

0,6-0,8 IE/kg.
Afhænger af vægt. Eks: 70 kg = 45-55 IE/kg

Fordeles 50% / 50%
50% til langtidsvirkende 1-2 gange dgl. (morgen og aften)
50% til korttidsvirkende ifbm. måltider

94
Q

Hvor mange blodsukkermålinger skal en diabetespatient (type 1) helst lave dagligt?

A

4-7 målinger

95
Q

Hvor hurtigt virker hurtigvirkende insulin, og hvad er virkningsvarigheden?

A

Virker inden for 15-30 min.
Virkningsvarighed 2-8 timer afhængigt af præparat

96
Q

Hvad indeholder kombinationspræparater brugt til behandling af DM1?

A

Hurtigtvirkende og intermediært virkende

96
Q

Hvor hurtigt virker langsomtvirkende insulin, og hvad er virkningsvarigheden?

A

Virkning indtræder efter ca. 4 timer og varer ca. 24 timer

97
Q

Hvad er forskellen på hypoglykæmi og ketoacidose i diabetisk øjemed?

A

Ketoacidose: Mangel på insulin

Hypoglykæmi: For meget insulin

98
Q

Symptomer og kliniske fund ved hypoglykæmi versus ketoacidose

A

Endokrinologi (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions