Adipositas og anoreksi Flashcards

1
Q

Definition af overvægt

A
  • Undervægt: <18,5
  • Normalvægt: 18,5-24,9
  • Overvægt: 25-29,9
  • Svær overvægt/adipositas: >30. Herunder tre grader
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan beskrives helbredsrisiko bedst?

A

BMI + taljemål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan kan fedtmængden bestemmes?

A

Fedtmængde kan bestemmes ved:
- Bioelektrisk impedansmåling
- Fortyndingsteknikker (DXA-scanning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan kan fedtfordeling bestemmes?

A
  • MR-scanning
  • CT-scanning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

I hvilke år udvikles fedme med størst hast?

A

25-50 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan kan energiomsætningen måles?

A
  • Direkte kaleometri: Varmeproduktion i helkropskaleometer
  • Indirekte kaleometri: Ud fra oxygenoptagelse og CO2-udskillelse
  • Respirationskammer
  • Ligninger, der kan beregne (Harris-Benedict-formlen):

Kvinder: BMR (basic metabolic rate) = 4,18(655+(9,6vægt I kg) + (1,8højde i cm)-4,7alder (år))

Mænd: BMR = 4,18(66+(13,7vægt i kg) +(5højde i cm)-(6,8alder(år))

Ganges yderligere med faktorer: let arbejde (1,3), moderat arbejde (1,55), hårdt arbejde (1,75) og meget hårdt arbejde (1,9)

Måling skal finde sted under standardiserede forhold:
 Let faste
 I hvile
 Temperaturneutrale omgivelser
 Psykisk ro
 Vågen tilstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar reguleringen af appetit

A

Receptorer i mave-tarm-kanal (stræk/nutrientreceptorer)  signal via vagus til hjernestamme

Videre til hypothalamus: I dennes ARC (nucleus arcuatus) er der appetitstimulerende og appetitsuprimerende neuroner

Appetitstimulerende: Aktiveres af sult
Appetitsuprimerende: Aktiveres af mæthed

Sult - aktivering af ghrelin (sulthormonet)
Mæthed - Andre peptider

Leptin: Fra fedtceller: Defineres af fedtmæbgde
Høj fedtmasse: Meget leptin  kroppen har nok, stop med at spise
Lav fedtmasse: Lav leptin  kroppen har for lidt, spis!

Insulin: Secerneres ved fødeindtagelse

Andre hormoner, der har appetithæmmende virkning: (Frisættes fra tyndtarmen)
a. GLP-1
b. Peptid YY

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke effekter opnår man ved fedmekirurgi?

A

Fedmekirurgi (gastric bypass) medfører øget postprandial frisætning af disse peptider.

Ved at mavesækken gøres mindre, strækkes den lettere og fører til udskillese af appetitsuprimerende hormoner fra hypothalamus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan er leptinniveauet ved svært fede? Og hvad er mekanismen

A

Lavt!
Svær fedme –> inflammation i hypothalamus –> resistens/ufølsomhed over for leptin, som jo egentlig er høj. Opfattes derfor som ikke eksisterende/lav, hvorfor fede mennesker oplever sult hele tiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Genetiske årsager til fedme

A

Genmutationer i:
o MC4R: Nedsat mæthedssignal af mæthedshormonet MSH
o Leptin: Nedsat mæthed da leptin ikke virker
o Leptinreceptoren: Nedsat mæthedssignal af leptin gr. defekt receptor i CNS
o POMC: Nedsat dannelse af mæthedshormet MSH
o PC-1: Nedsætter syntesen af neuropeptider og mæthedshormon

Syndromer: Prader-Willis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Medici, der kan forårsage vægtøgning:

A
  • Antipsykotika (clozapin, olanzapin, quetiapin)
  • Antidepressiva (TCA og litium)
  • Epilepsimedicin
  • Insulin og insulinstimulerende midler (f.eks. sulfunylurinstoffer)
  • Østrogen
  • Kortikosteroider
  • Btablokkere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Komplikationer til fedme

A

Metabolisk syndrom
Fedtcellefysfunktion: Dårligere til at lagre fedt, lægger sig derfor ektopisk omkring organerne. Inflammation.
NAFLD og NASH og hepatocellulært carcinom
Galdesten
PCOS og infertilitet
Cancer
Lungeproblemer: Søvnapnø og hypoventilationssyndrom
Artrose
Artritis urica
Hudsygdomme (f.eks. psoriasis)
Depression og angst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Klinisk tilgang ved fed patient

A
  • BMI og taljeomfang
  • Overvægtsfokuseret anamnese:
    o Medicin
    o Livskvalitet og erhvervsevne
    o Risikoprofil
    o Mål og forventninger til vægttab
    o Motivation herunder hjælp dertil
  • Biokemisk:
    o Blodprøver (fedtprofil, HbA1c, TSH, transaminaser, urat, kortisol)
    o Blodtryk
    o EKG
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Behandling af svær overvægt (non-farmakologisk)

A

Kost
* Dgl. underskud på 3,4-4 MJ  0,5-1 kg pr. uge
* Nedsat energitæthed
* Nedsat portionsstr.
* 3-4 måltider, undgå snacking

Fysisk aktivitet

Adfærdsmodifikation
* Kostdagbog
* Indkøbslister
* Regelmæssig vejning
* Spis kun 1 portion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Farmakoterapi ved svær fedme

A

Orlistat: Nedsætter optaget af fedt i tarmen
* Vægttab efter et år: 2,5-3 kg

Liraglutid = GLP-1-analog: Subkutan injektion dagligt
* Vægttab efter et år: 5-7 kg

Amfepramon: Centralstimulerende og appetitnedsættende
* Vægttab efter et år: 2-4 kg

Bupropion/naltrexon (Mysimba): Nedsætter appetit
* Vægttab efter et år: 3-5 kg

Ovenstående virker kun, når de indtages. Derfor ofte livslang beh.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fedmekirurgi - principper og fordele/ulemper

A

Gastric bypass
* Vægttab: 20-40% af præoperativ vægt svt. 30-60% af selve overvægten
* Maks. vægttab efter 1,5 år
* Malabsorptionsproblemer
* Uegnet til patienter med kronisk tarmsygdom, stomi eller osteoporose
* Kan lægges tilbage

Sleeve gastrectomi
* Fremtrædende teknik, der ikke medfører malabsorption
* Til gengæld mindre vægttab og diabetesremissionsrate
* Problemer: Refluks, kan ikke lægges tilbage

17
Q

Hyppige medicinske komplikationer efter fedmekirurgi

A

Gr. malabsorption: Jernmangel/B-12-mangel
Gives derfor tilskud:
o Vitamin-B-12
o Jern
o Vitamin-D og kalk
o Multivitaminer

Dumping:
Symptoomer, der kommer lige efter, man har spist
* Kvalme, opkast, svedtendens, diarré, svimmelhed
* Udløses især af sød mad som slik, chokolade mm.

Hypoglykæmi: Symptomer timer efter måltid

18
Q

Indikationer for fedmekirurgi

A

BMI over 35 og mindst en af følgende problematikker:
* Type-2-diabetes
* Svær regulerbar hypertension
* Søvnapnø
* Graviditetsønske/infertilitet/PCOS
* Symptomgivende artrose, som ikke kan behandles

BMI over 35 uden ovenstående komplikationer kan nogle gange tilbydes kirurgi

Alder: 25-60 år

19
Q

Kontraindikationer for fedmekirurgi

A

Kontraindikationer for fedmekirurgi:
 Sygdomme i mave-tarm-kanal
 Tidl. operationer i mave-tarm-kanal
 Misbrugsproblemer
 Svære psykiatriske sygdomme
 Aktuelle/tidligere spiseforstyrrelser (især bulimi)

20
Q

Karakteristika af anoreksi

A
  • Forvrænget kropsopfattelse
  • Intens angst for vægtøgning
  • Stærkt optagethed af mad
  • Spisevægring
  • Øget fysisk aktivitet
  • Tvangstanker
21
Q

Hvad er forskellen på bulimi og BED?

A

Bulimi: Overspisning med kompenserende adfærd (opkast)
BED: Overspisning uden kompenserende adfærd

22
Q

ABCDE på en spiseforstyrret

A

A: OBS fødebolus
B: Pneumothorax og penumomediastinum ses ved svær kronisk AN
C: Lavt BT og lav puls, A-gas: OBS væske-og elektrolytter, hypoglykæmi
D: Ved cerebral påvirkning; Mistænk væske-elektrolyt-forstyrrelser, hypoglykæmi, Wernickes encephalopati
E: Lav legemstemp.

23
Q

Normale biokemiske fund ved anoretiker

A
  • Nyrefunktion: Habituelt lav kreatinin gr. lav muskelmasse. eGFR er derfor ikke valid!
  • Elektrolytter: Hypokalæmisk metabolisk alkalose gr. opkastninger.
  • Leverfunktion: Forhøjede levrenzymer ses hyppigt v. akut forværring af AN
  • Hæmatologi: Knoglemarvshypoplasi ses ved svær underernæring
24
Q

Primær behandling af anoreksi i akutmodtagelsen

A
  • Iv. væske + glukose: Obs lav hastighed gr. høj forekomst af myocardieatrofi mm.
  • Giv thiamin (B1)
25
Q

Hvad er reefedding-syndrom?

A

Klinisk billede, der ses v. overgang fra svær underernæring til øget ernæringsindtag

Den insulinstimulerede metabolisme vil øge behovet for co-faktorer og elektrolytter og bevæge sig intracellulært

Specielt stort fald i fosfat er af betydning for flere af symptomerne ved RES

26
Q

Symptomer på RES

A

 Universelt ødem
 Hæmolytisk anæmi
 Trombocytoåeni
 Hjertearytmi
 Hjerteinkompensation
 Bevidsthedssvækkelse
 Paralyse
 Opkastninger
 Rhabdomyolyse
 Nyresvigt og respirationssvigt

27
Q

Hvordan identificeres dem, der er i øget risiko for RES?

A

NICE-kriterierne:
* BMI <16 kg/m2
* Vægttab på 15% de sidste 3-6 måneder
* Intet eller kun spist meget lidt i mere end 10 dage
* Lav plasma kalium, fosfat, magnesium

28
Q

Symptomer og kliniske fund ved anoreksi i CNS

A

o Abnormt EEG gr. metabolisk encephalopati
o Kramper gr. væske/elektrolytforstyrrelser
o Hjerneatrofi (svigtende koncentrationsevne, hukommelse, abstraktionsevne, depression, søvnforstyrrelser, tvangstanker, Wernickes)

29
Q

Kardielle symptomer/kliniske fund ved anoreksi

A

o Hypotension og ortostatisme
o Raynauds fænomen
o Sinusbradykardi
EKG: Forlænget QT og nedssat QRS-amplitude
Faktorer, der kan øge risikoen for, at forlænget QT udvikler sig til ventrikelflimmer:
* Elektrolytforstyrrelser
* Ekscessiv motion
* Visse farmaka (TCA, antipsykotika, diuretika)
* Alkoholmisbrug
* Lever-og nyreinsufficiens
o Hjerteinsufficiens: Udløst af reernæringssyndrom, thiaminmangel, hypoglykæmi
o Mitralklapprolaps: Øget risiko for endokardit
o Pericardieeksudat
o Tromboemboliske komplikationer under reernæring
o Ødemer:
 Reernæringsødem
 Rebound-ødem
 Post-traumtisk ødem
 Hungerødem

30
Q

Pulmonale symptomer/kliniske fund ved anoreksi

A

o Infektioner (TB abscesm aspergillom)
o Pneumomediastinum = Fri luft i mediastinum

31
Q

Gastrointestinale symptomer/fund ved anoreksi

A

o Svage tegn på akut abdomen (defense)
o Generelt mange dyspeptiske klager
o Øsophagusruptur
o Gastrisk dilatation
o Mucosa-villusatrofi  øget risiko for tarmpatogener
o A. mesenterica sup. syndrom: Skyldes tab af fedt i krøset, kan medføre kompression af duodenum
o Nekrotiserende enterocolitis

32
Q

Urogenitale fund ved anoreksi

A

o Vandladningsproblemer (pga. hypogonadismen)
o Renal atrofi og dermed nedsat GFR
o Hypothalamisk amenorré (hypogonadatrop hypogonadisme): Lav GnRH, lav FSH/LH

33
Q

Parakliniske fund ved anoreksi

A

o Lav T3 og faldende T4 (erythoid sick syndrome). Beh. med eltroxin er kontraindiceret. Normaliseres ved sufficient ernæring.
o Knoglemarvshypoplasi (tre linjer): Anæmi, leukopeni og trombocytopeni
o Metabolisk alkalose (opkastninger)
o Hypokaliæmi
o Hyponatriæmi
o Hypernatriæmi
o Hypomagnesiæmi: Under intensiv reernæring kan forventes hypomagnesiæmi
o Hyperfosfatæmi
o Hypoglykæmi: Whipples triade. OBS giv altid thiamin samtidig med glukose!

34
Q

Behandling af anoreksi

A

1) Brems vægttab, stabiliser somatisk tilstand
2) Påbegynd vægtøgning, 1,5-3% ugentligt

35
Q

Anvendte ernæringsregimer ved anoreksi

A

Oral, sonde, parenteral

36
Q

Der er kun 1 indikation for sondeernæring hos en anoretiker. Hvad er denne?

A

Insufficient ernærings per os over længere tid.

37
Q

Hvad er parenteral ernæring?

A

Intravenøs tilførsel af ernæring i form af næringsstoffer (proteiner, lipider og kulhydrater, vitaminer)

38
Q
A