Bestyrelsesteori- og struktur Flashcards
Bestyrelser i CG kontekst
Grundlæggende er de et mellemled mellem aktionærer (P) og direktion (A).
Deres normale arbejdsopgaver er:
* Godkender store beslutninger
* Sætter strategi
* Revision, nominering, vederlag
* Mdl. kan være afhængige og uafhængige
* Har oftest ingen betydelige aktieposter
* Fast vederlag
* Fælles beslutningsdygtighed
Agentteori og bestyrelser
- Bestyrelser opstår når P & A er adskilte. I virkeligheden derfor oftest i aktieselskaber, hvor Selskabsloven kræver det.
- I CG kontekst anses bestyrelser på at være en løsning på corporate governance problematikker.
- Det siges at være godt, når bestyrelser er fælles om beslutninger. Så holder de øje med hinanden og har en fælles, stærk magt over for direktionen.
Arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelse
Direktions arbejde:
1. Initiel idé (forslag) –> 2
3. Implementering –> 4
Bestyrelsens arbejde:
2. Ratificering -> 3
4. Monitorering
Har bestyrelsen mest magt?
Formelt set, ja.
I praksis, ikke så ofte - i hvert fald ikke beslutningsdygtighed. De kan godt bestemme om noget skal ske, men da de ikke er ‘‘hands on’’ med driften i virksomheden, vil de sjældent ‘‘overrule’’ direktionens forslag
The three C’s (bestyrelsens tre roller)
- Control: monitorering af direktionen og selskabet
- Consulting: rådgivning til direktionen
- Contact: netværke med investorer, banker, ‘‘kaffeaftaler’’ med interessenter/stakeholders.
Bestyrelsesadfærd og fallacies
Problemer kan være:
* Overconfidence
* The fundamental attribution
* Confirmation bias
* Group think
Overconfidence
Man tror, at man tager bedre beslutninger end andre.
The fundamental attribution
Man synes, at success er ens egen fortjeneste, mens fiasko er andres (mennesker/samfundets/strukturer).
Confirmation bias
Man leder efter info, der bekræfter ens antagelser/hypotese, mens info der udfordrer denne antagelse/hypotese affejes.
Group think
Loyalitet og sammenhold kan føre til, at bestyrelsen gør, hvad der er bedst for den selv og ikke virksomheden.
Bestyrelsens uafhængighed
I teorien godt, men undersøgelser viser, at der kan være et lack af kompetencer, hvis den uafhængige part er for langt fra virksomhedens kerneområder.
Omvendt godt, når uafhængighed ikke giver samme bias over for enten P eller A.
Meget situationsbestemt, om uafhængighed er godt. Empiri viser ingen betydelig effekt.