9: Internationale konsekvenser Flashcards
Sammenlign de teoretiske argumenter i Sakstrup & Tolstrup + Bak.
- Er outcome det samme?
- Er det de samme faktorer, der forklarer udenrigspolitisk aggressivitet, eller er
der forskel?
Sakstrup & Tolstrup:
Demokratier har følgende mekanismer, der begrænser muligheden for at deltage i en konflikt:
Fokus på befolkning, institutioner og medier
Pres fra vælgere
Pres fra opposition (parlamentarisk kontrol)
Pres fra kritiske medier
H1: demokratier er mindre tilbøjelige end autokratier til at intervenere i intra-stats armerede konflikter
H2: Demokratier mindre tilbøjelige til at sende soldater og våben som tredjepart
H3: demokratier mindre tilbøjelige til at støtte med secret intelligence og træning som tredjepart
Bak:
Tid ved magten som hovedforklaring på sandsynlighed for krigsinitiering
Fokus på eliten
Sandsynligheden er U-formet, fordi elitens urolighed er u-formet.
I starten og i slutningen af “tenure” vil diktator ikke gå i krig, fordi der er en mere ustabil elite
Forskel: Saktstrup & Tolstrup har fokus på vælgerne som forklaring på sandsynlighed for kriseinitiering og Bak har fokus på eliterne.
De to tekster Sakstrup & Tolstrup + Bak
Kunne man forestille sig, at der også var forskelle mellem forskellige
former for diktaturer i forhold til begge outcomes?
Skulle vi forvente, at den samme leder-cyklus-effekt også gør sig
gældende i fht. intervention i borgerkrige?
Ift. Bak og regimetyper er det nok et spørgsmål om, hvilken regimetype der er mindst/mest afhængig af eliterne.
ifølge Erica Frantz er personalistiske diktaturer mest tilbøjelige til at gå i krig –> diktatoren er omringet af nikkedukker, og han er mere udsat end ledere i andre former for autokratier
Dominant party autokratierne er nok de mindst tilbøjelige, da de inkluderer en større andel af befolkningen i deres politiske proces, end det er tilfældet hos de andre autokratityper
Hvordan forklarer Ferrara beslutningen om at starte krigen mod Ukraine?
Beslutningen om at invadere Ukraine kan forklares ved:
* indenrigspolitiske interesser
*Forventning om “rally around the flag” → befolkningen samler sig om lederen i krisetid.
* Finder ekstern syndebuk for Ruslands interne problemer
* Ligesom da Erdogan hellere ville snakke sikkerhedspolitik end om Tyrkiets interne problemer
* Mulighed for øget kontrol + undertrykkelse
* Sikkerhedsliggørelse bruges instrumentelt → “det fjendtlige vesten” og Ukraine som trussel/nazisme/antirussiske elementer.
* Putin mener, at vesten styrer Ukraine
* Ukraine er en helt naturlig del af Rusland
Empiri:
* Kraftig stigning i Putins popularitet hver gang landet går i krig
* tendens til, at Putin går i krig, når der er højt internt pres.
* Ses ved, at masseprotester er hyppige op til krigene
* Dette går IMOD Bak-teksten, som ellers forudsiger, at man vil gå i krig, når man er mest stabil.
Det er dog muligt, at Rusland blot er en outlier
* Putin er mere tilbageholdende i udenrigspolitikken i starten af sit styre, hvilket taler for Bak-teksten
* Men Bak kigger kun på eliter, og ikke populationer, så teksterne er måske ikke sammenlignelige
Ferrara fremhæver en ‘diversionary war’ forklaring. Hvad har Bak-teksten at sige om den tese?
Diversionary war: krig bruges til at aflede fra interne problemer
Dette går IMOD Bak-teksten, som ellers forudsiger, at man vil gå i krig, når man er mest stabil - mere specifikt, når det ikke er lige efter- eller lige før et valg.
Kina og Veto-teksten???
Hvad er det Kina og ligesindede autokratiske stater gør, og hvordan kan det tænkes at påvirke deres regimemæssige overlevelse?
Kina og LMG (Like-minded group) i FN
Sikkerhedsrådets permanente medlemmer og vetoret:
Den primære magt ligger hos de permanente medlemmer, der har vetoret
Under den kolde krig blev veto brugt meget. Derefter er vetobrugen faldet meget.
“Hidden vetos”: Et af medlemmerne sørger i forvejen for, at noget slet ikke kommer på dagsordenen
ECOSOC taget som gidsel af LMG:
At blive anerkendt af FN giver adgang til finansiel støtte, lokaler i FN, forhandlinger osv.
En del NGO’er vil gerne blåstemples af ECOSOC
Der er fremvokset en alliance mellem autokratier i FN
Hvert autokrati ønsker at stække NGO’er, som opererer i deres land/område
Mindre autokratier nejer og bukker for store (mest Kina), som bruger dem til at stille dumme spørgsmål og sørge for støtte
Spørgsmål til NGO’er forskyder “optagelsesprocessen”, da spørgsmål først skal besvares 6 måneder senere til det næste ECOSOC møde.
Hvad handler Sakstrup & Tolstrup (2020) om?
Abstract:
We argue that the political institutions of
potential third-party states have important consequences for both questions. We emphasize how three particular institutional characteristics of democratic polities constrain decisionmakers. This makes democracies less likely than autocracies to intervene in intra-state conflicts in general, and less likely to provide combat-intensive support specifically.
An empirical analysis of incidents of third-party support to actors in civil wars in the period 1975–2009 corroborates the overall argument, although the results regarding support types are less
clear.
Hvad handler Bak (2020) om?
Abstract:
This article reveals a temporal pattern of conflict behavior over the course of autocratic leaders’
tenure. By identifying a commonly observed domestic political cycle in autocracies, I discuss how
the level of domestic constraints on autocrats’ conflictbehavior changes over time in three distinct periods:
(1) powerstruggle in the early period of tenure
(2) powerconsolidation
(3) power dissipation in the later period of power transition. The empirical analysis on autocratic conflict cycle reveals that the likelihood of autocratic crisis initiation significantly increases during the early years of autocratic leadership tenure, after which it moderately decreases over time. This
finding suggests that autocrats’ tenure is a substantively important predictor of autocratic leaders’ conflictbehavior.
Hvilke mekanismer gør, at demokratier er mindre tilbøjelige end autokratier til at yde støtte som tredjepart i konflikter mellem to lande?
M1: elektoral konkurrence:
* Det er altid svært at retfærdiggøre krig - vælgere er meget følsomme overfor at miste egne soldater
* autokratier har ikke samme elektorale pres
M2: Checks and Balances:
* I demokratier skal militære aktioner typisk godkendes af et parlament/en kongres.
* I autokratier er parlamentet/kongressen ofte styret af den autokratiske leder. Diktatoren skal kun bruge støtte fra sin winning coalition
M3: Kritiske Medier:
* Demokratier har frie og kritiske medier, så demokratiske ledere skal være mere forsigtige
* De fleste autokratier har ikke kritiske medier.
Beskriv resultaterne fra Sakstrup & Tolstrup (2020)
Demokratier er mindre tilbøjelige end autokratier til at yde støtte som tredjepart i konflikter mellem to andre lande
* gælder ift. generel støtte, våbenstøtte og indirekte støtte (secret intelligence og træning)
Beskriv resultaterne fra Bak (2020)
Sandsynlighed for at et autokrati stiger i autokratiets første leveår, hvorefter det falder med alderen.
- eliterne er mest urolige lige efter valg og lige før valg –> der er flest kup lige efter- og lige før valg.
- indenfor én valgperiode er sandsynlighed for kriseinitiering højest i midten af valgperioden
