5: "Demokratiske" institutioner Flashcards
Hvorfor har diktaturerne “demokratiske” institutioner?
Demokratisk logik:
* Internationalt (og nationalt) normpres (gulerod for bistand)
* Valg og parlamenter i autokratier er bare mindre demokratiske udgaver af de institutioner, som demokratier har
Autokratisk logik (Brancati):
* Signaling
* Information acquisition
* Patronage distribution
* Credible commitment
* Monitoring
Ovenstående er uddybet på andre kort
Hvad er konsekvenserne af “demokratiske” institutioner i diktaturer? (Reuter og Gandhi, 2011)
- Regime- og diktatoroverlevelse
- Brug af repression
- Kup & massedemonstrationer
- Defections
- Etc.
Hvordan operationaliseres ‘hegemoniske partiregimer’ og ‘defections’ herfra?
(Reuter og Gandhi)
Hegemonisk parti-regime
Autokrati, som tillader flere partier, men mere af 50% af parlamentets sæder kontrolleres af ét parti
Etpartiregime i moderne klæder.
Defection
Tidligere partimedlem skifter frivilligt til oppositionen eller som uafhængig kandidat.
Definitionen er snæver
Denne definition handler kun om “high level” - profilerede parlamentsmedlemmer, som regel. Den indfanger ikke afhopning lavere nede eller hvis man f.eks. bare melder sig ud af partiet.
Hvorfor kan partieliter vælge at defecte (motiver)? Og hvorfor er det særligt sandsynligt under økonomisk krise?
(Reuter og Gandhi)
Generelt
Hvad der kan gøre defection det værd:
* Det stiller dem selv bedre (fordele, økonomi)
* Holdninger: Man mener faktisk, regimet skal ændre karakter
* Middel til at fremtvinge indrømmelser fra diktatoren - enten som policy eller kooptering
Under økonomiske kriser
* Mulighed for patronage + kooptering af eliter svækkes (der er ikke ressourcer nok) → regnestykket bliver ulige, fordi det er mindre værd at blive i regimet
* Sikre overlevelse, fx under kriser. Hvis de når at defecte før sammenfaldet, kan de undgå konsekvenserne af regimets slutning.
* Mulighedsvindue: Befolkningen er mere utilfredse → kan udnyttes til at samle støtte til at forlade regimet. p(vinde)↑ ⇒ p(defection)↑
Evidensen viser, at sandsynligheden for defection øges med store kriser
Regimerne er dog ret robuste
Hvad viser analysen i Reuter og Gandhi? Hvad er afgørende for, om eliter defecter?
Evidensen viser, at sandsynligheden for defection øges med store kriser
Regimerne er dog ret robuste
Retuer og Gandhi:
Analysen suppleres af to case-studier, som skal efterprøve analysens mekanismer. Hvad er logikken bag case-valget?
Hvilke stabiliserende faktorer peger Croke på i sin analyse af CCM-partiets evne til at fastholde magten i Tanzania?
Ti-celle-systemet
Borgerne er opdelt i “celler” af ti husstande, der ledes af en borger, der skal repræsentere staten, håndhæve loven, overbevise og oplyse om partiets politik osv.
Formål:
Monitorering: Man følger med i borgernes præferencer, som gør det nemmere med kooptering eller repression.
Mulighed for at skabe responsivt system på meget detaljeret niveau, selv da der var etpartisystem
Patronage til balozis (lederne)
Sammenlign med Brancati’s 5 mekanismer. Hvilke er i flg. Croke i spil i Tanzania?
Brancatis mekanismer:
* Signaling
* Information acquisition
* Patronage distribution
* Credible commitment
* Monitorering
Formål med ticellesystemet (Croke):
* Monitorering: Man følger med i borgernes præferencer, som gør det nemmere med kooptering eller repression.
* Mulighed for at skabe responsivt system på meget detaljeret niveau, selv da der var etpartisystem
* Patronage til balozis (lederne)
Finder I alle dele af den empiriske analyse overbevisende? (Croke, 2017)
Man kan stadig ikke regne med helt ærlige svar, for mange har nok en indre censur med at indrømme stemmekøb og den slags, men at der er forskel mellem om balzonien er til stede eller ej kan godt sige noget om, hvor meget man retter ind efter ydre censur.
(Kun egne overvejelser, ikke fra timen eller en tekst)
Resultat fra Croke (2017)
Borgere tør ikke sige deres holdning, når lederen af cellen er der, men åbner ellers mere op
Forklar Brancatis fem mekanismer
Fem mekanismer, der forklarer, at autokratier indfører “demokratiske” institutioner (primært valg)
- Signaling:
Valgresultater viser styrke over for befolkning og opposition.
Dog en ulempe, hvis man får et dårligt valg. - Information acquisition:
Man får føling med befolkningen. I Vietnam er der f.eks. høringer med befolkningen med jævne mellemrum. Så kan man målrette kooptering.
I dag er surveys og SoMe nemmere måder at få info på. - Patronage distribution:
Man kan købe stemmer og kooptere oppositionen ved proformaindflydelse (de kan sige holdninger i parlamentet, men ikke indføre noget).
Kooptering er dog ikke en garanti for loyalitet + det koster penge. - Credible commitment
Giver eliterne vetoret, fx til at undgå ekspropriering.
Dog usandsynligt, at de reelt kan indføre noget imod diktators ønske. - Monitoring
Diktatoren kan udskifte de mest forhadte lavere eliter.
(Hvis man kan regne med valgresultaterne)
Hvorfor er det så svært at sikre et fredeligt lederskifte i autokratier?
Abishev et al
Lille/ingen vished om processen.
* Behæftet med usikkerhed og uigennemsigtelighed.
Diktatoren
* Har ingen sikkerhedsgaranti ved lederskifte.
* Kronprinsedilemmaet
Eliterne:
* usikkerhed om deres position ved lederskifte
* Mulighed for at forbedre positionen
* ⇒ De er meget risikovillige, for de kan både tabe og vinde alt
* Ønsker en form for kontinuitet
Kronprinsedilemmaet
Hvis man udpeger en efterfølger, giver det mening for eliterne at være loyale over for efterfølgeren (som er fremtiden) frem for lederen (som fx snart dør).
Kronprinsen får incitament til at kuppe lederen før tid for at sikre sig positionen.
Derfor er det i diktatorens interesse ikke at udpege en efterfølger.
Hvad handler Abishev et al om?
Institutioner ved lederskifte ud fra Kazakhstan
(Hvordan) kan man institutionelt designe sig ud af problemet med svære fredelige lederskift?
(Abishev et al)
Partisystemer (inkl. faste rotationsordninger)
* Man laver en lang tidshorisont for eliterne med øget vished om fremtiden
* Mindre usikkerhed for diktatoren, for det modarbejder kronprinsedilemmaet
Abishev et al:
Hvorfor valgte Nazarbayev at træde tilbage (Motiv), og hvordan søgte han at sikre et fredeligt magtskifte (metode)?
hvorfor gik det galt?
Motiv
Svækket af alder og sygdom. Det gør det også sværere at modstå et evt. kup og beskytte sin “klan” og fam.
Metode
Han valgte en relativt svag efterfølger, som han kan kontrollere. Det er en meget almindelig kutyme, at de ikke tager den oplagte kronprins, men en kompromiskandidat, der kan styres (de kan de sjældent på sigt). Måske har han også ambition om at sætte sin datter i stilling.
Metode
Uformel aftale med Tokayev:
* Han må ikke gå efter hans familie
* Immunitet (han vil ikke retsforfølges for forbrydelser)
* Sikre fortsat adgang til rents
* (En god aftale, når man ikke er stærk nok til at kuppe selv)
Lovændringer/institutionelle reformer
* Nazarbayev bliver permanent leder af sikkerhedsrådet - prøver at bevare indflydelse og sikre blid magtoverdragelse
* Han udråbes til “Elbasi”, hvilket signalerer, at han fortsat er den reelle leder
* Egen præsidentadministration (Biblioteket)
Hvorfor det gik galt
Tokayev har flere politiske ambitioner end beregnet. Han accepterer ikke helt betingelserne og forsøger at rulle noget af det tilbage i årene efter for at få mere magt selv.
Det bliver fraktioner i eliten. Nogle er trætte af, Tokayev tager mere magt og vil måske gerne kuppe.
Altså:
* Stol aldrig på den føjelige efterfølger
* Regn aldrig med, eliten accepterer aftalerne
Abishev et al:
Kan Nazerbayevs fejlslagne magtoverdragelse få konsekvenser for lederskifte i regionen fremadrettet?
Ja.
Skaber præcedens: Man regner med, det foregår sådan.
Signaling som grund til at autokratier har institutioner
Man viser, at man har befolkningens opbakning og elitens støtte
* svækker incitament til modstand
* Store valgsejre viser styrke og kontrol
* handler mindre om at signalere demokratisk legitimitet og mere om at signalere styrke
Dog kan institutionerne have modsat effekt, hvis man f.eks. ikke er sikker på at kunne vinde valg - man vil fremstå svag.
* Det er svært at overbevise om legitimitet, hvis man lyver
* Ingen tror f.eks. på, at Maduro vandt i Venezuela ved sidste valg
Det er både svage og stærke regimer, der holder valg –> de er ret konsistente
Information acquisition som grund til at autokratier har institutioner
Man kan bruge demokratiske institutioner, f.eks. valg, til at undersøge befolkningens utilfredsheder. Man kan se, hvor man er populær, og hvor man er upopulær.
* Kooptering kan målrettes
Risiko for fejlbehæftet information:
* Almindelige borgere stemmer efter frygt for regimet frem for egen holdning. Det ses ofte, at regimets ansatte gerne vil overpræstere kvoter, så de tvinger flere til at stemme på noget bestemt.
Der er andre informationskilder:
* Valg er ikke den eneste måde at få information om befolkningen - kapable regimer bruger i dag surveys eller sociale medier, til at undersøge folkestemningen
Patronage distribution som grund til at autokratier har institutioner
Man kan købe oppositionspolitikere:
* De kan tage pladsen for reelle modstandere
* Man kan kooptere oppositionen ved at give dem plads til at udtrykke deres holdninger i et parlament (selvom de ikke kan indføre noget)
Købe stemmer hos befolkningen:
Man kan belønne borgere for at stemme på en eller få andre til at gøre det samme.
Politiske institutioner kan bruges til at systematisere gode-fordeling mellem eliter
Dog farligt at give magt til oppositionen:
* Man kan måske ikke regne med, at kooptering = aflæggelse af utilfredshed og modstand (nu med ressourcer)
* Grupperne uden patronage er stadig en trussel
* Pengene kan slippe op –> økonomisk krise kan betyde, der ikke er råd.
Credbile commitment som grund til at autokratier har institutioner
medlemmer af eliten gives mere medindflydelse gennem det politiske system:
* Man giver eliterne mulighed for at begrænse diktatoren - fx økonomisk, så det er en garanti imod ekspropriering.
*Det giver også bedre mulighed for udenlandske inversteringer, at udlandet ser begrænsninger på diktatorens økonomiske magt.
* Eliten får flere “aktier” i regimets overlevelse –> De gøres politisk medansvarlige for landet
MEN eliterne får ikke nødvendigvis reel magt…
* i så fald kan eliterne ikke sanktionere diktatoren
* Hvis diktatoren vil ekspropriere, kan eliterne ikke gøre noget. Deres beslutnigner kan næppe gennemføres imod diktatorens ønske.
Monitorering som grund til at autokratier har institutioner
Politiske institutioner kan give eliterne bedre muligheder for at overvåge/kontrollere diktatoren
* samtidig får diktatoren bedre mulighed for at overvåge eliterne –> diktatoren kan se, hvilke lavere ledere, der er mest forhadte, og disse kan udskiftes
* Det kræver dog reelle demokratiske institutioner, hvis man skal kunne se, om de lavere ledere er forhadte
Eliterne har ikke nødvendigvis magt til at bruge monitoreringen til noget konkret, f.eks. at sanktionere diktatoren
I Crokes tekst om Tanzania bruger man et listeeksperiment til at finde ud af, om befolkningens stemmer er blevet købt - hvad er et listeeksperiment?
Et listeeksperiment (eller “item count technique”) er en forskningsmetode, der bruges til at undersøge følsomme emner, hvor folk måske ikke ønsker at svare ærligt på grund af sociale normer, frygt for konsekvenser eller ønsket om at fremstå i et positivt lys. Metoden hjælper med at afdække ærlige svar ved at sikre respondenternes anonymitet.
Hvordan virker et listeeksperiment?
Deltagerne opdeles i to grupper:
Kontrolgruppen: De præsenteres for en liste med harmløse udsagn.
Behandlingsgruppen: De får samme liste som kontrolgruppen, men med ét ekstra (følsomt) udsagn tilføjet.
Svarformat: Respondenterne angiver IKKE, hvilke udsagn de er enige i. I stedet oplyser de kun, hvor mange udsagn på listen de er enige i.
Analyse: Forskellen i gennemsnittet af antallet af udsagn, som kontrol- og behandlingsgruppen tilslutter sig, afslører andelen af respondenter, der er enige i det følsomme udsagn. Da ingen direkte angiver deres holdning til det følsomme udsagn, mindskes risikoen for uærlige svar.
Eksempel på det væsentlige spørgsmål: “Jeg modtog en bestikkelse for at stemme på en bestemt kandidat.”
Hvorfor lykkedes Nazerbayev ikke med at lave en fredelig magtoverdragelse?
Tokayev har flere politiske ambitioner end beregnet. Han accepterer ikke helt betingelserne og forsøger at rulle noget af det tilbage i årene efter for at få mere magt selv.
Det bliver fraktioner i eliten. Nogle er trætte af, Tokayev tager mere magt og vil måske gerne kuppe.
Altså:
Stol aldrig på den føjelige efterfølger
Regn aldrig med, eliten accepterer aftalerne
Hvad handler Brancati (2014) om?
Årsager til “demokratiske” institutioner i autokratier.
Årsagen er ikke en demokratisk logik (om legitimitet), men autokratisk:
* Signaling
* Information acquisition
* Patronage distribution
* Credible commitment
* Monitorering
Mekanismerne undersøges sjældent empirisk.
Konsekvenserne af dem er både regimets overlevelse, modstand og regeringsstil.
