4: Personalisme Flashcards
Hvordan definerer Frantz personalisering?
Processen, gennem hvilken ledere styrker deres egen kontrol over regimet
Hvordan sker personalisering? Hvad er de typiske indikationer på personalisering?
Fra GB:
* Indsnævring af indercirklen
* Installering af loyalister i nøglepositioner
Loyalitet > kompetencer
* Familiemedlemmer på magtposter
(Fordi de er mere loyale)
Historisk har familiemedlemmer dog ikke været specielt loyale (f.eks. Under de gamle monarkier
* Stiftelse af et nyt parti/politisk bevægelse
Man tager magten fra andre partier.
Det sker også i demokratiske systemer - fx Danmarksdemokraterne.
Eks:
Chavez i Venezuela lavede sit eget parti, før han tog magten
Putin oprettede et nyt parti på et tidspunkt, tilsyneladende for at undgå at tage sit partis upopularitet med sig
* Brug af folkeafstemninger til nøglebeslutninger
En måde at skabe legitimitet på.
Eks: Hitler, der i 30’erne fik legaliseret magtkoncentration gennem en folkeafstemning.
* Nye sikkerhedsstyrker
En måde at gøre sig uafhængig af militæret, som er styret af eliten.
Hvorfor sker personalisering? Hvad er den drivende logik i personaliseringsprocessen? Er det diktatoren, eliten, eller andre, der driver det?
Diktator som drivkraft:
* de er magtmaksimerende (grundantagelse)
* overlevelse: nemmere at overleve, hvis man har meget magt - både over eliten og befolkningen
Eliter som drivkraft:
* eliter også magtmaksimerende (grundantagelse). Måske får de selv mere magt, hvis de hjælper diktatoren.
* Fraktionslogik: hvis diktatoren tilhører samme fraktion som en selv, f.eks. gennem etnicitet, vil man være mere tilbøjelig til at tilføre diktatoren mere magt.
Folket som drivkraft:
* Hvis folket synes om diktatoren, kan de støtte, at han får mere magt.
Hvad er konsekvenserne af personalisering?
- Typen af autoritært styre med størst ssh. for at starte konflikt mellem stater (altså personalistiske autokratier)
- Mindst sandsynlig til at deltage i samarbejder
- Mest sandsynlige til at spilde bistand
- Mindst sandsynlige til at demokratisere ved regimekollaps
- Mindre kompetente diktaturer (loyalitet vægtes over merit) af sykofanter
- Policy-fejl: Mere drastiske og impulsive beslutninger - ingen tør sige diktatoren imod
- Mere korruption
- Skrøbeligt: Det er afhængigt at lederen og uvist, hvad der sker fremover, når alle gemmer deres sande præferencer
- Større sandsynlighed for en krank skæbne for diktatoren (Statistisk større ssh. for død eller eksil end andre autokratier) → Hvis de først slipper magten, er det nok ude med en
Hvordan undersøger Choi et al., hvorvidt Xi har fået mere personlig magt? Hvad viser resultaterne?
De ser på, hvor stor en andel af hans egen fraktion fylder i stående udvalg, politbureauet, provins-partisekretariater og provinsguvenører.
Hvilken fraktion man er i, afhænger af, hvem man tidligere har kendt/arbejdet sammen med. Har man gået på universitetet med Xi Jinping, tilhører man hans fraktion. Har man f.eks. tidligere arbejdet tæt sammen med Hu Jintao, tilhører man hans fraktion.
* CV som proxy for netværksforbindelser
Resultater:
* Den nye leder får altid udbredt sin fraktion mere og mere, efter han har fået formandsposten. Xi Jinping har udbredt sin egen fraktion endnu mere end de forudgående.
Hvad er, ifølge Xia, yderligere med til at styrke Xi sammenlignet med tidligere kinesiske ledere?
- Strækker sin højre hånds magt (premierminister Li)
- Fjerner regel om maks 2 embedsperioder
- Antikorruptions-kampagne: Han bruger den til at purge
- Censur: Lukker ned for bloggere og andre kritikere
- Anslag til personkult
- Nedsætter ad hoc-partikomiteer: Han tager på den måde mere kontrol med det politiske apparat og blander parti og stat mere
Hvordan beskriver Xia Xi Jinping. Hvad er han for en type leder? Og hvad er konsekvenserne?
Hvem er Xia:
* Hun har siddet i en skole, der trænede embedsfolk til den kinesiske stat.
Nu er hun i eksil i USA, fordi hun var kritisk over for regimet. Hun tilhører en af de andre fraktioner.
* Hun har derfor en del insiderviden, vi ikke kan opnå.
* Troværdighed: Vi har ikke mulighed for at undersøge hendes påstande om Xi som leder, og hun kunne godt være ret negativ.
Beskrivelse af Xi:
* Kejserens nye klæder: Ingen vil påpege de åbenlyse fejl og mangler, han har og gør.
* Han nægter at tabe ansigt og korrigerer ikke for fejl.
* Xia fremhæver Shanghai under Covid, hvor politikken var alt for restriktiv, så alt for mange døde af indespærringer osv., men Xi ikke vil trække sin politik tilbage, fordi det ville kræve fejlerkendelse.
Konsekvens:
* Dårligere policies laves ikke om, hvilket kommer landet/befolkningen til ulempe. Det kan måske også betyde, at angreb på Taiwan bliver mere sandsynligt.
Hvad kan forklare udviklingen med øget personalisering i Kina? Og hvorfor er Xi ikke ‘blevet stoppet’?
(Xia)
Hans fraktion er blevet udvidet i en grad, hvor der næsten kun er loyalister på de centrale poster, så der er ingen til at stoppe ham. End ikke institutionerne - han fik ændret valggrænsen, så kan ikke kun kan sidde 2 omgange
Hvori består moral hazard problemet for diktatoren i sin relation til sikkerhedsapparatet?
(Chin et al, 2022)
Diktatorens dilemma:
Brug for stærkt sikkerheds-/undertrykkelsesapparat.
Men alle ressourcer kan bruges imod ham - der er ingen garanti for loyalitet
Derfor: Enten lille styrke eller sikring af loyalitet
Hvordan løser ‘security force personalization’ problemet med moral hazard?
(Chin et al, 2022)
Øget loyalitet:
* Styret af familiemedlemmer og loyalister
* Medlemmer
* Dårligere “outside options”: Skæbne hænger sammen med styrets, for de har ingen fremtid i et andet regime
* Repressive agenter med særlige karaktertræk: Etniske markører, familiebånd… (Ting, der binder dem sammen med diktatoren og dermed mindsker deres “outside options”)
Kup-sikring:
* Afskrækker kupmagere
* Nogle meget loyale folk vil kæmpe imod et kup
* Man bliver holdt øje med og kan afsløres
= Mere kollektivt handlingsproblem
Redegør for de tre hypoteser. Synes I alle argumenter er lige overbevisende (hvorfor/hvorfor ikke)?
(Chin et at, 2022)
H1: personaliserede sikkerhedsstyrker mindsker sandsynlighed for at store ikke-voldelige protester finder sted
* Fordi sikkerhedsapparatet laver forebyggende repression - befolkningens protester bliver slået hurtigt ned, og de ved udmærket godt, de vil blive modkæmpet → også det kollektive handlingsproblem på befolkningsniveau
H2: Personaliserede sikkerhedsstyrker øger repressionsniveauet under store ikke-voldelige protester
* Sikkerhedsstyrkerne ved godt, de ikke har mulighed for en fremtid, hvis et oprør lykkes → stor villighed til kraftig repression.
H3: Personlige sikkerhedsstyrker mindsker sandsynlighed for, at store ikke-voldelige protester fører til demokratiske transitioner
* Kraftig repression
→ befolkningen bruger mere vold
→ svækket demokratisk legitimitet for oppositionsgrupper
- Kraftig repression
→ Nogle dele af sikkerhedsapparatet springer fra
→ væbnet konflikt mellem de forskellige dele
→ Borgerkrigslignende tilstande
→ Mindre ssh. for demokratisering (demokrati indføres bedst ved ikke-voldelige protester)
Resultaterne fra Chin et al 2022
Støtte til H1: borgere er mindre tilbøjelige til at lave store protester, hvis der er presonaliserede sikkerhedsstyrker
Støtte til H2: Personaliserede sikkerhedsstyrker øger repressionsniveauet under protester mere end andre sikkerhedsstyrker, da deres fremtid er bundet op på regimets overlevelse. Men repressionsniveauet falder over tid/desto længere protesterne varer
Støtte til H3: personaliserede sikkerhedsstyrker mindsker sandsynlighed for demokratisering –> effekten forstærkes over tid. (gennem årene).
Divide and conquer-strategien
Autoritære ledere fraktionaliserer eliterne og holder dem i konkorrence med hinanden.
Sker ofte ved at shuffle dem og hyre og fyre på suspekte måder.
(GB)
Kinas institution for overgang til en ny leder (Xia)
Man garanterer den tidligere leders sikkerhed efter deres lederskab ved, at den dominerende fraktion beskytter dem.
Det betyder også, at de kan lave overgangsperioder, hvor den tidligere leders magt falder og den nyes stiger.
Typisk vælger lederen en premierminister, der skal være hans arvtager. Den tidligere præsident efterfølges af sin bedste mand, der vil komme til at opbygge sin egen fraktion.
Denne institution er institutionaliseret i en vis grad, men den har ikke eksisteret særligt mange år og er ikke så stærk.
Xi fik eskorteret Hu væk fra partikongressen, da han ville overtage hele magten. Han viser, at han har hele magten, hvor der ellers er tradition for, at den tidligere leder har en stor del af den.
Det kollektive handlingsproblem ved kup
Man skal være sikker på, at de andre i eliten også vil gå med i et kup. Ingen kan kuppe alene.
Problemet er, at ingen kan spille med åbne kort i et autokrati, når de er uenige med styret.
Beskriv det kollektive handlingsproblem ved et kup
Man skal være sikker på, at de andre i eliten også vil gå med i et kup. Ingen kan kuppe alene.
Problemet er, at ingen kan spille med åbne kort i et autokrati, når de er uenige med styret
