1: Introduktion Flashcards
Hvordan definerer grundbogen et diktatur?
Regime: Formelle og uformelle regler, der bestemmer, hvem der kan vælges og vælges fra
Autoritært regime: Magthaveren fik magten på udemokratisk vis (i fravær af frie og fair valg)
Hvad er en ‘spin diktator’, og hvordan adskiller den sig fra tidligere tiders diktatorer?
We classify a leader as a spin dictator if under his rule alle the following are true:
a. The country is a nondemocracy, and
b. National elections are held in which at least one opposition party is allowed to run, and
c. at least a few media outlets criticize the government each year, and
d. fewer than 10 state political killings occur each year on average, and
e. fewer than 1,000 political prisoners are held in any year.
Spindiktatorens fokus:
–> populistisk, befolkningens støtte er afgørende
–> Prøver at skjule vold og censur
–> noget opposition i medierne tolereres
–> Ingen officiel ideologi
–> prøver at forestille et demokrati
Klassisk diktatur fokus:
–> regerer gennem frygt
–> Høje grad af repression - mange mord og fængslinger
–> Åbenhed om repression - afskrækker andre
–> nogle gange officiel ideologi
–> høj grad af propaganda
Diskutér hvorvidt ‘spin diktator’- begrebet også er relevant for det ‘strongman’-fænomen, som Snyder advarer imod. På hvilken måde?
Strongman-fantasien:
* Skaber orden, harmoni og fremgang
* Appelerende, særligt i krisetider
* Han behøver ikke bureaukrati mv
Argumenter for, det er relevant:
* En strongman kan få banet vejen ved vildledelse og løfter som spin-diktator
* Han advarer imod, at en strongman er tiltalende i starten, ligesom en spin-diktator er
Argumenter imod, at det er relevant:
* En strongman kan godt være demokratisk
* De to begreber kan være delvist overlappende og beskriver begge en ledertype, der der befinder sig i gråzonen mellem autokrati og demokrati
Hvad er, ifølge Snyder, konsekvenserne ved at stemme på en ‘strongman’?
“Strongman” er en fantasi, som fører til diktaturets virkelighed
* Folk vil blive opdelt i støtter og modstandere af strongman. Han vil også udnytte alle skel i befolkningen
* Over tid bliver man tvunget til at rette ind og mister sin frihed
* Fattigdom (“Everybody (except the dictator and his family and friends) gets poorer”)
* Over tid mister man sin personlige autonomi og kan ikke længere tale fortroligt med sine nærmeste
Hvad handler Guriev og Treisman (2022) om?
“Spin dictators”
Noter om begrebet fra timen:
* Tidligere var man diktator gennem frygt, nu er det meget mere populistisk fokuseret
* Befolkningens støtte er afgørende
* Populistisk element
* De bruger ikke vold på samme måde.
* De bruger vold og censur i det skjulte
* Foregiver demokratisk åbenhed
* Tilsyneladende demokratiske institutioner
* Ikke direkte censur, men snarere manipulation af medier
* Mere målrettet repression
* Rusland: Man tillader små kritiske stemmer, så længe styret har den generelle støtte
* Aktivister møder hetz på anden vis, der er mere skjult, så det ikke har direkte forbindelse til styret
* Styre gennem vildledelse
Diktator
Den person, der har mest magt og styrer landet.
Som regel den formelle leder.
Der kan godt være noget forvirring omkring, hvem lederen er - som i Iran, hvor der er en åndelig leder, det er svært at afgøre magten hos.
Putin var også vicepresident i noget tid, hvor han de facto var leder af landet.
Eliter
= En elitekoalition, ledergruppe, “winning coalition”
Individer, der er del af lederens støttende gruppe. Lederens position afhænger af dem.
Man skal som regel gætte sig til, hvem de er.
Former for eliter:
Militære
Økonomiske
Politiske (fx et regeringsparti)
Ideologiske (religiøse ledere - også i bred forstand)
Ruling coalition
Den ledende koalition mellem leder og eliter
Dem der skal til for at fastholde magten
Dictator spell
En konkret diktators periode
(fx Hu Jintaos styre fra 2003 til 2012)
Authoritarian spell
Et lands ubrudte periode med autoritært styre (som regel målt i år)
Afbrydes af perioder med besættelse, demokrati, statsfald…
Authoritarian regime spell
En periode med et bestemt autoritært regime.
Skifter fx, hvis det går fra partiregime til personalistisk
Fx Kina 2003 til nu (selvom der er to diktatorer)
Hvorfor er diktaturer generelt – og NK i særdeleshed – vanskelige at studere for politologer?
Diktatorer har ikke interesse i at vise sandheden, ikke engang over for egen befolkning, så den kan være svær at se.
Ofte lukkede regimer.
Hvilke tre strategier for en diktators håndtering af inderkredsen præsenterer Mahdavi et al (2020)?
- Shuffling (rotation –> eliterne skifter positioner)
- purging (udsmiden –> eller mord)
- kooptering (vælge, hvem man giver magtposter for at have dem tæt på)
Hvordan undersøger forfatterne så, hvilke strategier, som Jong-Un benytter?
De ser på de inspektionsbesøg, der sendes på NK’s nationale TV-stationer.
Inspektionsbesøg (koregraferede, ca. 100 om året): Formål:
* Diktaturer har et stort informationsproblem, fordi ingen siger andet end den polerede sandhed.
* Viser interesse i landet
* Viser Nordkorea fra sin bedste side
* Viser Kim som en, der altid følger med og kan give reprimande. Det udtrykker kontrol at irettesætte på TV.
At se på dem hjælper med at vise eliterne ved:
* Man kan se, hvem der ejer fabrikkerne og det andet, der inspiceres
* Han tager nogle eliter med
* Observerbare implikationer:
** Shuffling: Samme folk er med, men med forskellige ansvarsområder
** Purging: Folk forsvinder efter at have været med
** Kooptering: Flere folk med hele tiden - større gruppe af folk, der går med på besøg
*For at bruge det til undersøgelse, antager man, at besøgene viser reel magt
Hvad handler Mahdavi og Ishyama (2020) om?
De undersøger dynamikker i eliten i diktaturer ud fra Nordkorea.
De finder tre strategier for at håndtere inderkredsen:
* Shuffling (rotation)
* purging (udsmiden)
* kooptering (vælge, hvem man giver magtposter for at have dem tæt på)
De undersøger det ved at se på de inspektionsbesøg, der sendes på NK’s nationale TV. De kan se, hvem Kim har med.
Resultater:
* I starten svinder Jong-Uns elite mere ind efter Jon-Il
* Netværksdiagrammerne viser færre eliter hen af vejen, og det er mere de samme, der er med
* Jong-Un forsøger sig måske lidt frem, fordi han ikke har haft politisk erfaring, før han fik magten.
Totalitarisme
(Grundbogen)
(Primært Hannah Arendt)
- Ekstreme former for autoritarisme
- Ideologi er central og højt udviklet.
- Fuld kontrol over isolerede individer
- Udbredt propagranda
- Lydighed gennem frygt
- Ét politisk parti
- Stærkt sikkerhedsapparat
Termet opstod efter WW2, men derefter passede det dårligere på diktatorerne, og det blev mindre brugt.
Stærke og svage partiregimer
(Huntington - Grundbogen)
Stærke partiregimer: Partiet er suverænt
Svage partiregimer: Lederen eller militæret er suverænt
Frie og fair valg
Frie: Det meste af den voksne befolkning kan stemme
Fair: Flere partier kan deltage og konkurrere relativt lige uden bred svindel
Lederens primære motivation
At blive på posten
Eliters primære mål
At maksimere deres magt
Hvor mange af de faldne autokratier fra 1946-2010 blev til demokratier?
Knap halvdelen
Nævn nogle faktorer, der korrelerer med autoritanisme (positivt eller negativt)
+ Naturressourcer
+ Muslimsk befolkning
- Britisk kolonihistorie
- Grunduddannelse
+ Fattigdom
+ Autokratiske naboer
OBS: Korrelation er IKKE kausalitet!
Moderniseringsteori
Teori fra 50-60’erne
Modernisering –> velstand –>
- Enten: Højere udd –> Kompromisvillighed –>
- Eller: Stærkere middelklasse –> Spredt politisk magt –>
–> Demokratisering
(Senere sætter man spørgsmålstegn ved den kæde - måske er det fx omvendt, eller også overlever demokrati mest i rige lande?)
Huntingtons bølger af demokratisering
= Clustered transitions of democracy
Tre bølger:
1. Den lange - 1820’erne - ca. 1920’erne
2. 1943-1962. Fascismens fald + afkolonisering af Afrika
3. 1974-2000. Begyndte under den kolde krig. LatAm i 80’erne og Soviets fald
Huntingtons omvendte bølger
Modsat bølger af demokratisering - klumper af afdemokratisering.
To klare op til den kolde krigs ende:
1. Startede med Mussolini i 1922. I 1942 var der kun 12 demokratier.
2. 1960-1975. Fra 36 til 30 demokratier.
Man diskuterer, om vi har set en tredje i Asien, hvor centralasiatiske lande ikke demokratiserede som håbet
Shuffling
Udskiftning/rotation af folk på magtfulde poster
Konstant udskiftning gør dem til mindre trusler - de kan ikke nå at mobilisere sig i et netværk.
Purging
Eliminering af elitemedlemmer (fængsel, eksil, mord)
Kooptering
Køber eliters loyalitet enten gennem magt eller bestikkelse
Man giver venner en magtpost (man kan altid finde på en) eller fjender en for at de bliver “tilfredse” og på ens side
Hvad handler Snyder (2024) om?
Han har erfaring med autoritære regimer og advarer imod at vælge en “strongman”.
“Strongmen” sælger en fantasi om en person, der kan rette op på det hele, men leder til tab af demokrati og frihed.
Han taler særligt om Trump.
