8: Internationale påvirkninger Flashcards
Hovedpåstand og mekanismer i Peksen og Drury
Sanktioner destabiliserer økonomien, særligt i små lande, og går ud over almene borgere.
Eliterne bliver endnu mere afhængige af diktatoren, fordi der ikke er penge andre steder.
Det vil mobilisere oppositionen, da de opfatter sanktionerne som støtte til en demokratisering. 🡪 Øget repression.
H1: Sanktioner mindsker demokratiniveauet (Hovedpåstand)
H2: Mere omfattende sanktioner ⇒ Større skade
H3: Effekten vokser over tid - jo længere underlagt sanktioner, jo værre
M1:
Diktatoren kan udnytte sanktioner til at få mere kontrol over økonomien –> kooptering af eliter, tab for den almene befolkning.
Sådan bliver eliterne endnu mere afhængige af regimet (diktatoren har alle pengene).
M2:
Diktatoren får incitamenter til at stramme grebet om befolkningen → civile frihedsrettigheder falder.
Oppositionen mobiliserer sig, fordi de ser sanktionerne som et mulighedsvindue → De får indgydt (over)mod → diktatoren svarer igen med øget repression
Pga. audience costs bliver diktatoren meget opmærksom på ikke at give efter, fordi det ses som svaghed og indrømmelser af befolkningen, bliver repressionen mere legitimeret. Sådan “oppositionen samarbejder med fjenden, der vil underminere os”-ting - man prøver at skabe rally around the flag-effekt.
De argumenterer altså for, at det naive perspektiv netop er naivt og urealistisk.
Peksen og Drury:
Hvad viser analysen? Er det alle former for sanktioner, der har de teoretiserede negative effekter?
Vi kan se, omfattende sanktioner rammer demokratiet hårdt, mens der nærmest ingen effekt er hos de begrænsede (effekten er signifikant, men ikke substantiel)
Kodning:
* Extensive: Rammer al større handelsudvekslinger med den eksterne aktør
* Limited: Går efter specifikke dele af handel
Sanktionerne mod Rusland:
* Generelt omfattende
* Dog bruger de fx Indien som sanction buster
marginaleffekten af sanktioner falder en del over tid.
Peksen og Drury:
Hvordan bruger Vesten fortrinsvist sanktioner i dag? Bør artiklens
resultater give policy-aktører grund til at genoverveje deres metoder?
Man har ofte brugt smart eller targeted sanctions, som USA fx bruger mod Kina.
Rusland er et særtilfælde:
* De er blevet udelukket fra internationale banker og den slags
* EU har sendt Ruslands indefrosne midler til Ukraine
* Generelt rammes Rusland meget hårdere, end man normalt gør
Blair et al:
Udlæg artiklens forskningsdesign. Hvordan undersøger de deres hypoteser?
Data på befolkningens holdninger til:
Donorer
Rivaler
Værdier
Det finder de gennem Afrobarometer
Udvælgelse af respondenter
De sammenligner dem, der bor tæt på realiserede projekter (Afrobarometer har geografisk data på respondenter), med dem, der bor tæt på planlagte bistandsprojekter.
Det gør de, for at komme uden om selektionseffekter. Der vil være et bias i, hvem man giver penge. Man laver ikke projekter hvor som helst, så ved at sammenligne steder, hvor der er gennemført projekter med der, hvor de kommer (men ikke er offentliggjort), sammenligner de områder, der har samme behov i udgangspunktet.
Udfordring med denne målingsmetode
Det viser ikke nødvendigvis effekten for hele landet. De dårlige historier når ikke nødvendigvis lige så langt ud som nyheden om hjælpen og beløbene - særligt i lande uden kritisk presse.
Det er også meget saliente emner, når det er i baghaven, men for de fleste andre er det bare en kort nyhed.
Blair et al:
Hvad viser deres fund? Skal vi på den baggrund være bekymret for Kinas
fremfærd på det afrikanske kontinent? Hvorfor ikke? Og hvorfor måske
alligevel?
At bo tæt på realiseret kinesisk projekt →
Negativ effekt: Mindre positiv over for Kina
Bedre opfattelse af modstandere (endda også gamle kolonimagter)
At bo tæt på realiseret projekt fra USA →
Positiv effekt (Værre opfattelse af Kina)
De finder desuden, at befolkningen i overvejende grad kan kende forskel på projekter fra hhv. Kina og USA.
Hvorfor forskellen?
Utilfredshed med kinesiske projekter:
Kina gennemfører projekterne under hårde arbejdsmæssige vilkår
og med importeret kinesisk arbejdskraft
Særligt infrastrukturprojekter ses som værende af lavere kvalitet
Der er et større korruptionsproblem forbundet med dem
Skal vi være bekymrede for Kinas fremfærd på det afrikanske kontinent?
Argumenter for at være bekymret:
Både USA’s og Kinas projekter gør Vesten mere populær
Argumenter imod:
Afrika er ikke kendt for demokrati, og i autokratier er befolkningens holdning underordnet. Kina skal altså bare overbevise eliterne.
Hvad handler Blair et al om?
Nu er Kina blevet Afrikas største långiver - Afrikanske lande skylder mest til Kina.
Konditionalitet: Betingelser for bistanden
Krydskonditionalitet: Kina gør meget ud af sine “5 no’s” - de er værdineutrale og vil ikke kræve bestemte styreformer eller hvordan de skal udvikle sig. De kommer med forskellige konditionaliteter til forskellige lande - det er på kryds og tværs.
Men giver lånene befolkningen en mere positiv opfattelse af Kina?
Forventinger:
Land donerer penge → Modtagerland kan bedre lide donorlandet
Synes bedre om donorland → synes bedre om deres værdier
Substitutionseffekt: Man kan bedre lide land A pga. donationer → Man kan bedre lide rivalen B
Antagelser for at opfylde forventningerne:
Befolkningen kender donoren
De ved, hvilke værdier, de repræsenterer
De ved, hvem rivalerne er
Tolstrup + Ambrosio
Sammenlign USA’s og Ruslands bevæggrunde for at yde støtte til
henholdsvis kongedømmet i Bahrain og de postsovjetiske autokratier?
Skema på holdtime 8
Tolstrup + Ambrosio
Gennem hvilke mekanismer kan regimet ifølge de to tekster styrkes
af eksterne aktører?
Er der forskelle på påvirkningsmulighederne for
henholdsvis den demokratiske og autokratiske black knight?
Demokratiske black knights bidrager meget til legitimiteten af styret ved ikke at tage parti imod.
M1: Diktator fremstår stærkere/uovervindelig (hvilket øger ssh. for eliteloyalitet)
M2: Øge økonomiske ressourcer/kapaciteten
M3: Legitimitet
M4: beskyttelse mod eksternt pres
Demokratisk normativ legitimitet: USA ses som den, der kan legitimisere demokratier. Når de undlader at fordømme Bahrain, er det egentligt det samme som at billige det.
Så er spørgsmålet, om USA er ved at miste denne legitimitetskraft, når de “misbruger” den sådan.
Demokratier er måske mere effektive black knights:
* de er selv demokratier og har derfor mere legitimitet, når de taler om andres demokratier.
* Demokratier kan ikke så nemt anklages for at være i ledtog med autokratierne
Hvilke ‘empiriske beviser’ for USA’s påvirkningseffekter fremføres i
Ambrosio-studiet? Er det overbevisende? Hvor halter det?
Diskursen omkring Bahrain
At de fortsætter med at levere våben
Han understøtter det ikke rigtigt empirisk, når han påstår, diskursen påvirker noget. Det er meget påstående.
Hvad handler Ambrosio (2015) om?
Abstract:
Although history is replete with democracies supporting autocracies, democratic black knights have not been approached in a systematic manner. This article examines American rhetoric and policy towards the 2011 uprising and subsequent crackdown in Bahrain in
order to further our understanding of how and why democratic states act to reinforce authoritarian firewalls.
It finds that the USA was instrumental in providing diplomatic and political cover to the Bahraini government and ensuring that the regime paid no substantive costs for its counter-democracy actions. This case suggests that democratic states may be more effective at providing normative support for non-democratic regimes than their authoritarian counterparts and that democracies may have more in common with autocracies when choosing to act as a black knight than initially thought.
Hvad handler Tolstrup (2015) om?
Abstract:
First, I elucidate five mechanisms through which external assistance increases the chances of “winning” elections in authoritarian settings (signaling invincibility, deterring elite defection, undermining opposition activities, dealing with popular protests, and countervailing pressure from foreign democracy promoters).
Second, I argue that external actors are most likely to offer election bolstering when they face a particularly acquiescent partner or when electoral defeat is perceived to lead to radical and undesired regime change. The relevance of both factors is augmented when uncertainty of the electoral outcome is high.
Finally, four cases of Russian interventions during elections in three authoritarian neighbour countries (Ukraine (2004), Belarus (2006) and Moldova (2005 and 2009)) are analysed. The case studies corroborate the theoretical arguments; not only does Russia engage in all five types of black knight election bolstering, but it does so only when one or more of the three explanatory factors are present.
Domestic audience costs
Fast begreb, der stammer fra Robert Putnams berømte artikel om udenrigspolitik som “two-level game”, hvor alle beslutningstagere både står til ansvar over for den udenlandske spiller og deres egen befolkning.
I demokratier er det befolkningen. I diktaturer er det mere eliter og andre grupper.
Det naive perspektiv på sanktionernes effekter
Sanktioner
–>
Økonomiske ressourcer
Legitimitet
–>
Opbakning befolkning og eliter
Oppositionsaktivitet
Repressiv kapacitet
–>
Diktatorfald
Efterleve krav
Regimefald
Sanction buster
Et tredjeland omgår sanktioner for et andet land.
Smart sanctions / targeted sanctions
Sanktioner, der skal ramme meget specifikt. En type limited sanctions, der ofte retter sig mod enkelte virksomheder eller personer.
Eksempelvis kan man tage personers mulighed for at tage på ferie eller nægte handel med virksomheder, der laver mikrochips til krig.
De er et forsøg på at gå væk fra, at sanktioner rammer civilbefolkningen.
Er smart/targeted sanctions gode at bruge?
Det “naive” perspektiv vil sige, det ikke rammer bredt nok, men ifølge Peksen og Drurys analyse giver det god mening, fordi man faktisk rammer de rigtige.
Vi har ikke så meget data på, hvor godt de virker.
Hvad er en “black knight” ifølge Tolstrup, 2015?
black knights er eksterne aktører, enten demokratiske eller autokratiske, der har stor magt internationalt/regionalt, der opfører sig som autokratiers vogtere/demokratiets udfordrere i specifikke kontekster.
* at være en black knight er således ikke intrinsisk hos bestemte aktører, men nærmere en rolle, som enhver aktør kan påtage sig
Hvordan kan black knights øge chancerne for et autokratis overlevelse?
- ved at booste materiel eller strategiske ressourcer, som autokratiet har adgang til
- Ved at understøtte regimets legitimitet. –> f.eks. ved at ønske Lukasjenko tillykke med hans uretfærdige valgsejr
Gennem hvilke fem mekanismer kan black knight bolstering hjælpe et autokrati til at blive mere stabile gennem valg?
Hvis ingen af nedenstående mekanismer gør sig gældende, vil et valg være mere destabiliserende end stabiliserende
M1: Stor valgsejr –> signalerer uovervindelighed. Resultatet skal virke rimelig legitimt
* black knights kan hjælpe med at sikre en solid valgsejr gennem kampagner, finansielle ressourcer, købe stemmer, manipulere vælgere.
* Black knight kan give legitimitet ved at lykønske autokrat med sejren
M2: Eliter skal afskrækkes fra at afhoppe
* black knight kan give midler til autokraten, så eliter kan koopteres.
* Black knight kan signalere, at ingen af eliterne vil accepteres som landets leder
M3: Diktatoren skal holde oppositionen fragmenteret så de ikke kan forene sig mod diktatoren
* Black knight kan manipulere vælgere til at gøre opposition upopulær
M4: Diktatoren skal være klar til at opløse protester, hvis de opstår
* Black knight kan give finansielle midler –> offentligt forbrug øges –> vælgere mere tilfredse
* black knight kan sende sikkerhedspersonel (som Rusland gjorde i Belarus)
M5: regimet skal skærme landet mod ekstern kritik af valgprocessen
* Black knights kan miskreditere valgobservatører
* Black knights kan øge samarbejde for at styrke legitimitet
Hvorfor støttede USA Bahirans anti-demokratiske handlinger (Ambrosio, 2015)?
Bahrain og USA har en tæt militær alliance. USA har en flådebase i Bahrain.
Hvis USA ikke støttede Bahrain, ville det være ilde set hos Saudi Arabien, som er en vigtig allieret af USA
USA legitimerede, at Saudi Arabien og UAE slog hårdt ned på protesterne i Bahrain, da USA blot opfordrede til dialog mellem parterne.
* Her sendte USA et signal til andre demokratier og fungerede i den forbindelse som en black knight.
* USA fortsatte også med at sende våben til Bahrain
Hvad omfatter demokratiske sanktioner?
Peksen og Drury
export restrictions, investment bans, asset freezes, reduction or suspension of military aid, restrictions on limited dual-use technologies, and travel bans on target countries’ officials
Autokratiske forewalls
conditions, strategies, or policies, which protect non-
democratic regimes (331)
