7. kompensationsmuligheder ved ophør af ugift samliv Flashcards
Hvordan er er ugifte stillet overfor for gifte?
Ugifte får ikke automatisk de retsvirkninger, der forbundet med ægteskabet, uanset om man bor sammen eller ej.
Der er ikke lovregulering for ugifte par. Dog særregler på forskellige områder.
Domstolene har generelt
Hvad har ugifte særlig ret til?
Kompensation efter retspraksis
Hvad er konsekvenserne af fravalg af ægteskab
- Ikke forsørgelsesforpligtelse under parholdet
o (men visse forsørgelsesmæssige konsekvenser i forhold til offentlige ydelser) - Ikke forsørgelsesforpligtelse efter parforholdet
- Ikke nogen beskyttelse mod salg af familiens bolig
- Ikke nogen deling af formuemassen efter parforholdets ophør
- Ikke nogen arveret ved død
Hvorfor er det et problem, at der ikke bliver delt ved ugifte samlevene?
- Ingen deling af ved samlivsophør kunne stille den uformuende dårligt, da der var stor forskel på mænd og kvinders jobtyper og lønninger og stadig traditionelt manden der ejede formuen.
Kan ÆFL anvendes analogt?
Den praksis der er udviklet minder om ÆFL § 41, hvorfor betingelserne skal være opfyldt.
Hvornår gives der kompensation efter retspraksis?
- Tager højde for, at parret har valgt ægteskabet fra
o Man er ikke ude i analog anvendelse eller at man får ca. ½. - Ændrer ikke på juridiske grundbegreber som sameje og lån
- Det ses i retspraksis, at domstolene vil give kompensation hvis den uformuendes indsats har været nødvendig for den andens formueopbyggelse med argumentet ”berettiget til at forvente, at han/hun ikke stod helt uden formue ved samlivets ophør.
U1980.480 H VIGTIG dom om ændring af sameje for samlevende
Sameje om ejendom ikke opstået i traditionel forstand, da M har købt den og står på skøde m.m. Ligesom H lagde vægt på at ægteskabet jo var fravalgt.
Det var en ændring fra tidligere praksis.
Hvad med kompensation?
Ja, da ejendommen blev solgt som sket. Kompensation fastsættes på baggrund af samlivet varighed, fælles benyttelse af ejendom, forskellen mellem parternes indtægter under samlivet.
Flertal i H = Kompensation trods ikke noget tab.
Mindretal = holdt sig strengt til berigelsesgrundsætningens krav om tab = ingen kompensation, da ingen tab.
U 1984. 166 H - Kompensationskrav for ugifte samlevende hvor det var aftalt K skulle passe børn hjemme
K havde ingen midler ved begyndelse eller ophør af samliv.
K var hjemmegående. M byggede egen virksomhed.
K’s arbejde hjemme var nødvendigt for at M kunne opbygge virksomhed.
Højesteret konkluderede:
o K kunne var ”under disse omstændigheder” berettiget til at forudsætte, at hun ikke ville stå helt uden midler ved samlivets ophør.
o Tilkendt kompensation på 200.000
Kompensationskravet ikke støttet op af analogier i ÆFL.
U1985.607H - sammenfatning af U1980.480 H og U 1984. 166 H ift. Til kompensation.
Først opsumere højesteret kravene fra tidligere domme:
- Flerårigt samliv
- Til den, der ”i væsentlig grad” har bidraget til:
- At den anden har skabt eller vedligeholdt en ”ikke uvæsentlig formue”
Kan danne grundlag for et skønsmæssigt kompensationskrav – betydeligt under det, deling ville føre til efter ægteskabslovgivningens regler.
K fik IKKE kompensation, da hun ikke havde været med til at skabe formuen for M.
M havde selv tjent sine penge på at bygge huset.
U1986.765H - tillagt ugift samlever kompensation for bidrag af erhvervelse af sommerhus.
Ejendomme i sameje. M køber bror ud af sommerhus, finanseret af K.
Mere alm. berigelsesgrundsætninger da K har et tab.
Men K tilkendtes kompensationskrav på halvdelen af aktiver, der var erhvervet under samlivet, og som parterne i det væsentlige havde ydet lige store bidrag til.
U2012.1629H /TFA2012.257/2 - spørgsmålet om 6 mio.kr. er kompensationskrav.
M betalt 6 mio.kr. frivilligt til H efter samlivsophævelse og efter hun var flyttet.
Skattemyndigheder mener ikke det var en skattefri godtgørelse. Det var ikke en pligt ydelse = en afgiftspligtig gave.
Hvis de havde været gift var der ingen afgift.
Kunne måske være gået under samlevendebestemmelsen, hvis de havde boet sammen..
U 2016.1426 Ø - diskussion om ægteskabslignende forhold for om der kunne gives kompensation.
34 års samliv, fælles børn og deling om fælles udgifter.
M arver sin far og vil ikke oplyse om formue.
Byret = Ejendomme stiget pga. af konjunktur
Landsretten =
K har gennem deltagelse i betalingen af familiens fælles udgifter i væsentlig grad bidraget til, at M kunne skabe en ikke ubetydelig formueforøgelse i sin faste ejendom.
Hun har derfor berettiget kunne forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå praktisk talt uden midler fra samlivet.
DOG ALTID KONKRET VURDERING.
Tfa 2017.173 - 20 års samliv og handicapet barn.
K har i væsentlig grad bidraget til at M – også via værdistigninger – har kunnet beholde sine ejendomme og tjene på dem, da hun har passet deres fælles handicappede barn efter aftale
”K har derfor været berettiget til at forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå helt uden midler.”
K tilkendt 200.000 kr., som hun havde nedlagt påstand om
Konklusion om sameje, lån, berigelse, kompensation
Retstilstanden for ugifte
- Sameje: HR ville ikke acceptere omfortolkning af samejebegrebet
- Lån: HR ville ikke omfortolke lånebegrebet for samlevende
- Berigelseskrav: Kun muligt hvis der har været et tab – består stadig i oprindelig form
- Kompensation gennem retspraksis:
- Tager højde for, at parret har valgt ægteskabet fra
- Ændrer ikke på juridiske grundbegreber som sameje og lån
- Kan give særlig kompensation, hvis den uformuendes indsats har være nødvendig for den andens formueopbyggelse med argumentet ”berettiget til at forvente, at han/hun ikke stod helt uden formue ved samlivets ophør”
- Anses af mange som helt utilstrækkeligt
HUSK at skelne mellem retsdogmatik og retspolitik her!
