6. håndtering af aktiver og passiver - samt evt. afregning af gæld - på skiftet

Question 1

Hvornår er ophørstidspunktet?

Answer 1

1) Formuefælleskabet ophør = det døgn der er indgivet begæring om sep./skm., ÆFL § 27, stk. 1

2) Det tidspunkt ægtefællerne aftaler, jf. ÆFL § 27, stk. 3 (U 1979.481 H)
o Aftale kan kun indgås på skiftet - kræver konkret, aktuel skiftesituation
o DOG = Skifteretten kan bestemme skiftedato, hvis ægtefællerne udnytter reglerne.
- (F.eks.: Trækker en anmodning tilbage for at indgive den senere blot for at få et andet ophørstidspunkt)

3) Skifterettens mulighed for at bestemme ophørsdag, jf. ÆFL § 27, stk. 2.

Question 2

Hvornår er boopgørelse tidspunkt?

Answer 2

Boet kan ofte ikke afsluttes på ophørstidspunkt, da flere aktiver skal værdiansættes. Det følger at delingsformuens aktiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet, eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden, jf. ÆFL § 28.

Question 3

Hvad er boets aktiver?

Answer 3

Udgangspunkt = alle Ikke-friholdte aktiver indgår i delingen mellem ægtefællerne ved et skifte.
(§ 5 dårligt formuleret).

De aktiver, der er til stede i boet på ophørsdagen indgår i opgørelsen jf. ÆFL § 27

Frit-holdte aktiver efter ÆFL § 26 indgår ikke.

• Gaver og arv modtaget inden ophørstidspunktet indgår – selv hvis det er dagen inden.
- Fx Hs far dør dagen inden ophørstidspunkt = arv indgår, selvom de ikke er udbetalt.

Question 4

Indgår lønindtægter opstået inden og efter ophørsdagen som aktiver i opgørelsen?

Answer 4

lønindtægt OPTJENT før ophørsdagen indgår, uanset hvornår den udbetales

Question 5

Til hvilken værdi indgår aktiver?

Answer 5

Til den værdi, de har på opgørelsesdagen jf. ÆFL § 28

• HVIS et aktiv genererer en indtægt – f.eks. en udlejningsejendom, hvor der er lejeindtægt, en lottokupon med gevinst osv., så indgår den indtægt, der genereres af aktivet frem til udlæg eller opgørelse i aktivets værdi = aktivets indtægter betragtes som en del af værdien
• Får en ægtefælle udlagt et aktiv tidligt/under skiftet forrentes værdien af det udlagte til boet frem til boopgørelsen

Question 6

Hvad hvis man har givet et aktiv væk efter ophørsdagen?

Answer 6

Kvalitativt:
- Krydsende udtagelsesret bliver illusorisk hvis ikke fast ejendom

Kvantitativt
- Man kan derfor argumentere for, at ejeren har ”tvangsudtaget” aktivet på tidspunktet for bortgivelsen og værdiansætte der
- Alternativt kan man ignorere bortgivelsen og bare værdiansætte på opgørelsestidspunktet
Min tanke er her, at ”den anden” her må vælge den for den pågældende mest hensigtsmæssige løsning

Question 7

Hvad gør man når aktiver falder eller stiger i værdi?

Answer 7

Hs maleri er 50.000 værd på ophørstidspunktet, men er 100.000 værd på opgørelsestidspunktet.
• Indgår med 100.000.

Aktiv falder i værdi:
Hs maleri er 50.000 værd på ophørstidspunktet, men er 40.000 værd på opgørelsestidspunktet.
• Indgår med 40.000.

Question 8

Hvad gør man når den kontante beholdning falder eller stiger?

Answer 8

H har 50.000 kr. på bankkonto på ophørstidspunktet, men rejser for 40.000 inden opgørelsestidspunktet.
• Indgår med 50.000.
Bankindestående optages til værdien på ophørstidspunktet – Forbrug er ikke værdifald.

M køber 10.000 $ = 60.000 kr. (inden ophørsdag). Dollarkurs falder = så nu 50.000 kr. værd. Indgår med 50.000 kr.

Question 9

Hvad så når et aktiv i sig selv skaber indtægter? (fx udlejningsejendom)

Answer 9

Indtægter, der SKABES AF ET AKTIV INDGÅR I VÆRDIANSÆTTELSEN af AKTIVET
- Salgsværdien på opgørelsestidspunktet = 400.000
- Indtægter ejendommen har skabt indtil opgørelsestidspunktet = 200.000
- De udgifter der er påløbet ejendommen = 100.000
= 4000.000 + 200.000 – 100.000 = 4.100.000 kr.

Question 10

Hvordan er det med passiver i opgørelsen både efter RVL og ÆFL?

Answer 10

RVL = ikke lovfæstet og meget debateret.
Gæld skal forsøges knyttet til aktiv.

ÆFL = Gælds placering lovfæstet i § 29 i prioriteret rækkefølge.

Question 11

Hvad er gælds prioritets rækkefølgen i ÆFL § 29?

Answer 11

1) Det er tilknytning til et aktiv der er afgørende for gælds formuestatus efter ÆFL § 29.
2) Gæld med sikkerhed i et aktiv placeres i samme formuesfære som aktivet jf. ÆFL § 29
3) Gæld optaget for at erhverve, forbedre eller betale udgifter vedrørende et aktiv placeres i samme formuesfære som aktivet
4) Gæld skal først belaste den formuesfære, som den tilhører jf. ovenfor – kun hvis den formuesfære bliver negativ må restgælden belaste ægtefællens øvrige formuesfærer jf. ÆFL § 29, stk. 2.
5) Uspecificeret gæld (forbrugsgæld) fradrages forholdsmæssigt mellem delingsformue og ”formue, der ikke indgår i delingen” jf. ÆFL § 29, stk. 3 = knytter sig ikke til noget aktiv – bruges løbende.

Question 12

Når der står, at gæld skal belaste Bodel ELLER Formue der friholdes fra deling

Answer 12

• Hvad sker der så med de aktiver der kan friholdes efter ÆFL § 26? Skal de også belastes af gæld, selvom de udtages ”forlods”.
• Dette betyder, at pensioner og andet der kan frit-holdes fra deling, jf. ÆFL § 26 også kan blive belastet af uspecificeret gæld.

STOR FORSKEL FRA RVL:
o Kun personlige erstatninger blev belastet af gæld (i bodelen)

Question 13

Når man flytter beløb mellem formuesfære hvad giver de t anledning til. Og hvad så når man betaler uspecificeret gæld?

Answer 13

Flytning af beløb mellem formuesfærerne giver anledning til reguleringskrav jf. ÆFL §§ 38 og 39

o MEN betaling af uspecificeret gæld, giver ikke anledning til reguleringskrav ifølge de spec. bemærkninger til § 29.
o Fordi forbrug ikke giver anledning til reguleringskrav

Question 14

Kan ægtefælle aftale nærmere omkring hvordan gældsposer skal fradrages i formue?

Answer 14

Ægtefællerne kan i medfør af ÆFL § 18 have aftalt i ægtepagt, hvordan disse gældsposter skal fradrages. En sådan aftale går forud for reglerne i § 29.

• Kan kun indgå aftale om gæld, som er stiftet eller bliver stiftet i forbindelse med aftalen.
• Kan ikke aftale, at fremtidig særeje gæld skal fradrages i delingsformuen

Question 15

Hvordan placeres de øvrige indbyrdes krav efter ÆFL § 26?

Answer 15

Regulering og misbrugskrav = beløbet fratrækkes bodel eller særeje, og tillægges boslodden.

Kompensationskrav = beløbet beregnes og overdrages efter den almindelige boslodsberegning.

Krav på ægtefællesbidrag = fradrages som passiv hos skyldneren, og tillægges direktes til boslodden hos den anden.

Question 16

Hvornår fraviger man udgangspunkt om ligedeling?

Answer 16

• Ligedeling fraviges, hvis der er truffet aftale efter ÆFL § 32 – aftaler om bodeling
• Ligedeling fraviges, hvis ægteskabet har været af kort varighed
• Er der uenighed om, om hvis delingsformue et aktiv eller passiv hører, betragtes det som hørende til begges delingsformue, med halvdel til hver.

Question 17

Hvordan håndteret fælles gæld på skiftet?

Answer 17

Hvis begge ægtefæller hæfter over for 3m skal gældes fordeles forholdsmæssigt. Om det bliver i delingsformue eller i den formue, der ikke skal deles afgøres efter reglerne i ÆFL § 29 .

Hæftelsen overfor 3m vedrører ikke bodelingen – det er bare det indbyrdes opgør, jf. Princippet i ÆSKL § 55.

ÆSKL § 56: Hvis ægtefælle ikke råder over fornøden midler til at dække fælles gæld, kan vedkommendes boslodstilsvar anvendes til betaling/sikkerhedsstillelse.
- Reglen finder også anvendelse. når passivet er i den ene ægtefælles særeje

Det forbygges derved, at en ægtefælle senere står med værdiløst regreskrav mod den anden ægtefælle, efter at have været nødt til at indfri en gældspost.

Question 18

Hvordan afregnes indbyrdes gæld mellem ægtefæller?

Answer 18

Det følger af ÆFL § 2, stk. 1 at ægtefæller kan erhverve krav på hinanden, fx lønkrav, erstatningskrav U1963.1056Ø.

Kravene er enten i delingsformue eller formue, der ikke skal deles.

Question 19

Hvornår forrykker forskellige krav delingsgrundlaget i ægteskaber med primært formuefællesskab?

Answer 19

• To solvente ægtefæller: Alm. indbyrdes krav er ligegyldige for delingsgrundlaget – men naturligvis relevante af andre grunde
• En ægtefælle er insolvent: Alm. indbyrdes krav bliver afgørende for delingsgrundlaget.
• Begge er insolvente: Alm. indbyrdes krav ligegyldige for delingsgrundlaget, men afgørende for de fraskilte ægtefællers fremtidige økonomi.
• To solvente ægtefæller: Regulerings- og misbrugskrav ændrer delingsforholdet
• En ægtefælle er insolvent: Regulerings- og misbrugskrav kan ændre delingsforholdet
• Begge er insolvente: Misbrugskrav efter § 40 ligegyldige ved delingen, men kan være afgørende for de fraskilte ægtefællers fremtidige økonomi, jf. stk. 4

Question 20

Hvornår forrykker forskellige krav delingsgrundlaget i ægteskaber med primært særeje

Answer 20

• To solvente ægtefæller: Alm. indbyrdes krav er afgørende
• En ægtefælle er insolvent: Alm. indbyrdes krav er afgørende
• Begge er insolvente: Alm. indbyrdes krav er afgørende
• To solvente ægtefæller: Regulerings- og misbrugskrav kan kun opstå, hvis der (også) er delingsformue
• En ægtefælle er insolvent: Regulerings- og misbrugskrav kan kun opstå, hvis der (også) er delingsformue
• Begge er insolvente: Misbrugskrav efter § 40 kan være relevant, men kan kun opstå, hvis der (også) er delingsformue, kan være afgørende for de fraskilte ægtefællers fremtidige økonomi jf. stk. 4

Question 21

Hvilke aktiver kan frit-holdes på skiftet?

Answer 21

1) Særeje
o Fravigelse af den legale ordning

2) Personlige genstande omfattet af § 31
o Fx ens makeup, ridestøvler, briller, kørestol
o Jo bedre økonomi, des højere beløb må genstand have
o Muligt at forlodsudtage fra den andens delingsformue??
o Del af den legale ordning, beløb friholdes både kvalitativt og kvantitativt

3) Personlige rettigheder §§ 34 og 35
o Rimelige pensioner
o Del af den legale ordning, friholdes kvantitativt og kan tvangsudlægges til indehaveren, men kan indgå i den kvantitative opgørelse med henblik på fordeling af gæld.

4) Personlige erstatninger §§ 36
o Forsikringer mv., der friholdes pga. Deres personlige karakter = beløbet friholdes – men loven er selvmodsigende.

5) Uoverdragelige og personlige rettigheder § 37
o Del af den legale ordning, friholdes i det omfang, det er nødvendigt som følge af deres særlige karakter, aktivet friholdes (dvs. Både kvalitativ og kvantitativ friholdelse)

6) Regulerings- og misbrugs krav efter kap. 11
o Del af den legale ordning, friholdes kvantitativt ved boslodsberegningen.
 M har misbrugt 100.000 kr., fratrækkes 100.000 i Ms bodel.
Kravet trækkes ud af det samle nettofællesbo, og 100.000 placeres før beregningen af boslodden hos H.

7) Kompensations krav efter kap 12 + 13.
o Er aktiver der konstateres på skiftet
o Del af den legale ordning, principielt kontant betaling efterfølgende.

8) Krav på forfalden ægtefællebidrag
• Del af den legale ordning. fradrages som passiv hos skyldnerens i opgørelse af beregningsgrundladet, og tillægges direkte til boslodden hos den anden.

Question 22

Hvordan er det med forsørgelsesydelsen?

Answer 22

RVL § 2: M og H skal bidrage efter evne
ÆFL § 4: Gensidig forsørgelsespligt. Hvad man modtager tilhører modtageren.
Var der tilsigtet en materiel ændring med ÆFL § 4??

Ikke en ret til bestemt anden af den andens indtægt, beløb da størrelse afhænger af

• Ægtefællerens indtægtsforhold og gældsforhold
• Ægtefællernes udtrykkelige eller implicitte beslutning om forbrugsniveau/levestandard.

HVIS midler overføres tilhører de modtageren. En vis form for opsparing ved modtager accepteres, jf. U1952:395V - Fisker med 7 børn.
Man skal være obs på at løbende overførsler kan være ”for store” til at være forsørgelse hvilket kan resultere i tilbagebetalingskrav. Dog ikke tilbagebetalingskrav hvis overførsel er inden for rammer.

Question 23

Opsparing hos den der modtager forsørgelsesydelse jf. værnemagerdommen/fisker med 7 børn

Answer 23

U1952.395V  Værnemagerdommen/fiskeren med 7 børn
- Det accepteres også en vis opsparing hos den ene af forsørgelsesydelser fra den anden.
- M fisker og H uden lønarbejde.
- H ejer familiens bolig, meget lille ejendom, 7 børn.
- M betaler alle udgifter til boligen, både renter og afdrag
- Udgifterne til ejerboligen oversked ikke, hvad de ville skulle betale i en lejebolig.
= M ikke betalt mere end alm. Forsørgelsesydelse, ikke noget problem, at H derigennem får nedbragt gæld i ejendommen.

Question 24

Kort forskel på boopgørelse mellem RVL og ÆFL

Answer 24

Boopgørelse efter RVL
- Friholdt fra deling og fra boopgørelsen var personlige genstande og ”sædvanlige” pensioner.
- Gæld belastede bodel og/eller særeje
- Ikke på tale i litteratur eller retspraksis at lade gæld belaste aktiver, der udtages ”ægte forlods”
- Ikke klart lovgrundlag, men placering afhængig af:
o Tilhørsforhold (sikkerhed eller anvendelse)
o Evt. Forholdsmæssig belastning

Boopgørelse efter ÆFL
- Friholdt fra deling og fra boopgørelsen er peronslige genstande, og række pensioner, forsikringer mv.
- Gæld belaster bodel og/eller formue, der friholdes fra deling, jf. ÆFL § 29
- Klart lovgrundlag, placering af gæld afhængig af:
o Sikkerheds-aktivets formuestatus (hvis der er stillet oprindelig sikkerhed), jf. ÆFL § 29, stk. 1 og 2.
o Indkøbt aktivs formuestatus (hvis der er erhvervet et aktiv og ikke er stillet sikkerhed), jf. ÆFL § 29, stk. 1 og 2.
o Forholdsmæssigt (ved uspecificeret forbrugsgæld uden sikkerhedsstillelse), jf. ÆFL § 29, stk. 3. Spec. – bemærkninger til § 29 angiver KLART at pensionsordninger forventes omfattet ved beregning.