1. særeje

Question 1

Hvad er den legale formueordning?

Og hvornår får man den?

Answer 1

Den legale formueordning er delingsformue.

Man har delingsformue hvis man ikke andet.

Delingsformue ligedeles på skifte mellem ægtefæller, jf. ÆFL § 5, stk. 1 og 2.

Question 2

Hvordan fraviges udgangspunkt om den legale formueordning?

Answer 2

ved ægtepagt.

Question 3

Hvilke 3 elementer skal man overveje ved valg af særeje?

Answer 3

1) skal særeje både gælde ved skilsmisse og død
2) skal særejet aftrappes over tid.
3) Skal særejet angå hele formuen eller kun dele af den?

Question 4

Hvilken særeje form har vi haft siden 1925?

Answer 4

Fuldstændigt særeje

Question 5

Hvad kunne man bestemme fuldstændig særeje over fra 1925?

Answer 5

• hele formuen
• genstandssæreje
• erhvervelsessæreje

Question 6

Hvilke særejearter blev indført i 1990?

Answer 6

Skilsmissesæreje

kombinationssæreje

Question 7

Hvilke særeje arter er der?

Answer 7

Fuldstændigt særeje
skilsmisse særeje
kombinationssæreje

Question 8

Hvad er aftrapningssæreje?

Answer 8

Tidsbegræsning, KUN med aftagende virkning.

Question 9

Hvad er genstandssæreje?

Answer 9

Særeje for identificeret genstand

Question 10

Hvad er erhvervelsessæreje?

Answer 10

Fx alt hvad man erhverver som arv eller gave

Østerskovgård sagen.

Question 11

Hvad er skilsmissesæreje?

Answer 11

Særeje ved skilsmisse, delingsformue ved død

Question 12

Hvad er brøkdelssæreje?

Answer 12

Kun en brøkdel af hele formuen eller af en bestemt genstand skal være særeje

Question 13

Hvad er kombinationssæreje?

Answer 13

Parret kan aftale fuldstændigt særeje for én af dem. Enten LL eller FA, eller navngiven ægtefælle.

Der SKAL være skilsmissesæreje.

Question 14

Hvilke nye særejeregler fra 2018 følger af ÆFL § 12?

Answer 14

Sumsæreje og sumdeling.

Question 15

Hvad er sumsæreje?

Answer 15

Det kan være

1) abstrakt sumsæreje = et bestemt beløb af hele en ægtefælles formue, der skal være særeje
2) Genstandsrelateret sumsæreje = et bestemt beløb af værdien af et aktiv eller flere aktiver skal være særeje.

(minder om brøkdelssæreje - forskellen er at ved sumsæreje forbliver summen det samme , hvor i mod brøkdelssæreje kan summen falde eller stige afhængig af genstanden/formuens værdi)

Question 16

Hvordan hænger sumsæreje og ÆFL § 6 sammen?

Answer 16

Æfl § 6 omhandler muligheden for at sælge familien helårsbolig hvad end den helt eller delvist indgår i ligedeling efter § 5, stk. 1.

Når der så er truffet sumsæreje bestemmelse om halvdelen af huset, er det kun muligt at sælge halvdelen af huset, således chancen for at det ryger ud af slægten er større.

Question 17

Hvornår er sumsæreje relevant?

Answer 17

• Hvis den ene ved ægteskabets indgåelse har en formue der er større, men man gerne vil, at værdistigerne skal være delingsformue - eller man ikke ønsker, at der skal være tvivl om særejets størrelse
• Falder fx en formue, eller en genstand i værdi, er det kun delingsformuen som bliver reduceret modsat, hvis det var brøkdelssæreje, hvor tabet dækkes både af delingsformuen og brøkdelssærejet

Question 18

Hvad er sumdeling?

Answer 18

“resten er særeje” - en bestemt sum af alt eller af et bestemt aktivs værdi

Hele en ægtefælles formue skal være særeje, bortset fra et bestemt beløb.

fordeling laves på baggrund af friværdi.

Question 19

Hvordan oprettes sumdeling og sumsæreje?

Og hvad med dem har lavet aftale herom inden 1.1.18?

Answer 19

Ved ægtepagt.
(3m kan derved ikke bestemt det.)

Selvom det ikke var lovreguleret forinden 1.1.18 var der stadig eksempler på bestemmelserne i tinglyste bestemmelser.

Question 20

U2000.424/TFA 2000.104

dårlig rådgivning fra adv.fm.

Answer 20

Par skulle giftes. M var insolvens. H var har formue. De ønskede ikke, at H skulle hæfte for M’s formue.

Advokat tænkte der var særråden og hæften, hvorfor der kun blev lavet skilsmissesæreje.

Da M dør, sker det man ikke ønskede, hele formuen blev delingsformue og H hæftede med boslod for M’s gæld.

Sagen kunne være løst med kombinationssæreje.

Question 21

På hvilket tidspunkt skal der være dækning for summen ved bestemmelse om sumsæreje eller sumdeling?

Answer 21

Det er uklart hvorvidt det skal være når særeje oprettes, hele vejen til ægteskabets ophør, eller på tidspunkt for boopgørelsen.

Uklar lov, uklar retspraksis.

Eva siger, at det nok ikke behøver at være til stede på det tidspunkt hvor man skriver ægtepagt.

Question 22

Hvordan er det med indtægter og surrogater af særeje?

Answer 22

• Indtægter af et særejeaktiv er særeje, jf. ÆFL § 25, stk. 2
• andre indtægter er delingsformue, jf. ÆFL § 5.

Question 23

Hvad omhandler Østerskovgårssagen?

Answer 23

• M ejer landbrug, der kommer på TVA.
• kreditorforening køber selv.
• M og H vil gerne blive boende. KF giver tilladelse til at H kan købe ejendom. H låner til udbetaling + optager kreditforeningslån i ejendom.
• De laver en ægtepagt om, at H’s fremtidige erhvervelser skal være særeje.
• Efterfølgende laves der købsaftale.
• Herefter tinglyses ægtepagten.

Flere år går. M erklærer over for 3m, at H ejer ejendommen. Hans kreditor vil gøre udlæg. Flere år går..

M vil gerne at deres søn skal have ejendommen. H vil sælge til svigersøn.

De bliver skilt. H ejer ejendom som særeje.

M prøver at sige, at det er proforrma. Men der siger retten, at H har skøde på ejendommen og du har sag ttil andre, at det H som ejer ejendommen.

M påstår også, at det ikke er H’s særeje. Fordi der blev tinglyst ægtepagten efter at hun havde erhvervet ejendommen. Viser, at når der står fremtidige erhvervelser, at det er fra det tidspunkt, de skrev ægtepagten og underskrev den. Så kan der ikke trædes tilbage fra aftalen.

Aftaleretligt = bindende viljeserklæring.

Question 24

Hvad siger ÆFL § 29 om gæld ift særeje?

Answer 24

Gæld, knyttet til et aktiv, belaster først den formuetype, som aktivet tilhører, jf. ÆFL § 29

Question 25

Hvad kan man med ÆFL § 18?

Answer 25

Men ÆFL § 18 kan ægtefællerne i ægtepagt indgå aftaler om i hvilket omfang delings-gæld kan fradrages i ikke-delingsformue ved formuedeling ved separation, skilsmisse eller død.

Begrænsninger

• Aftaler om gæld kan ikke tidsbegrænses
• ikke muligt at aftale, at gæld, der ikke er stiftet ved aftalens indgåelse, eller som bliver stiftet i forbindelse med aftalen, som vil være ikke-delingsgæld, skal fradrages i delingsformue.
• kan ikke aftale af gæld skal fradrages i delingsformuen ved død, men ikke i tilfælde af skilsmisse.

Question 26

Hvordan oprettes der særeje?

Answer 26

1) kan oprettet af ægtefæller i ægtepagt
2) 3m ved gaveoverdragelse
3) 3m i testamente.

Question 27

Hvilke formkrav er der til oprettelse af særeje mellem ægtefæller?

Answer 27

1) det skal ske ved ægtepagt - der skal tinglyses
2) de skal være enige
3) der er ikke ubegrænset valgfrihed
4) De SKAL vælge en eller flere af lovens særejeordninger.
(RVL § 28 og ÆFL § 12)

Question 28

Hvilke betingelser er der for et gyldigt særeje mellem ægtefæller

Answer 28

1) Særejeægtepagter skal underskrives og tinglyses mens ægteskabet består (og begge ægtefæller skal være i live)
2) ægtepagt får gyldighed ved tinglysning, men i overenstemmelse med deres indhold, jf. Østerskovgaard-sagen. Dvs. hvad angår fremtidige erhvervelser af arv og gave gælder fra underskrift af ægtepagt.

Question 29

Hvordan bestemmer 3m særeje?

Answer 29

3m kan bestemme særeje ved arv og gave, jf. ÆFL § 23, stk. 1.

Gaver = ingen formkrav for 3 m. Skal bare nævnes, dog bedst at skrive det ned.

arv = skal noteres i testamente

Question 30

Hvad er RVL’s regler hvis 3m giver gave, hvortil modydelse er knyttet

Answer 30

RVL = gavemoment er væsentligt.

• Hvis gaven er over 20 % så særeje for hele gaven, jf. u1984.564
• hvis gave under 10 % ikke muligt at bestemme særeje for hele gaven.
• gavemoment mellem 10 og 20 % = muligt at bestemme særeje for hele gaven, hvis den objektivt set er stor, jf. U1987.763 hvor 13,67 % var gave

Question 31

Hvornår kan ægtefæller ændre 3m’s bestemmelse om særeje?

Answer 31

Det kan egentligt ikke ændres, jo mindre 3m har givet tilladelse til det.

Man kan ikke forære sit særeje til ægtefællen, istedet kan der ske et reelt salg.

Question 32

Hvad er ÆFL’s regler hvis 3m giver gave, hvortil modydelse er knyttet

Answer 32

NU fastslået i § 24. (ikke længere forskel på om erhvervelse er med køb, gave eller arv.

Sager med GAVE + KONTANT
- Anvendes både delingsformue og særeje ved erhvervelsen af et aktiv, bliver aktiver brøkdelssæreje.

sager med GAVE + LÅN eller gældsoverdragelse
- gavemoment skal dokumenteres, da det er afgørende for HELE aktivets formuestatus
- et aktiv overdrages delvist med gave med særejebestemmelse og resten berigtiges med gældsoptagelse.
= Hvis der afdrages på særeje gæld med delingsformue = reguleringskrav.
- hvis giver bestemmer særeje for gaven med berigtiges med modydelse fra delingsformue = brøkdelssæreje, jf.

Question 33

Hvad omhandler U2003.2445 VK - Ægtepagt om særeje for fremtidige erhvervelse, men hus skal bliver måske købt med delingsformue - surrogationsprincipper siger?

Answer 33

Alt hvad der træder i stedet for særeje skal være særeje.
Så hvis man køber et hus for særejemidler, bliver huset særeje.
Hvad hvis man køber huset med delingsformuemidler, så vil den i kraft af surrogationsprincippet blive delingsformue?

Question 34

Hvad omhandler U2015.3875

- aktivets formuestatus fastlægges ved erhvervelsen.

Answer 34

Ægtepar køber hus sammen. H har arvet et beløb som benyttes til udbetaling af huset. H påstår derved at hun ejer 50 % af huset i særeje.

Meget rodet situation i forhold til flere konto. ØL kommer dog frem til at overtræk på boligskiftekonto + låneoptagelse brugt til betaling af ejendom.
Arv blev først indsat på konto efter udbetaling var betalt.
H har dog ikke betalt halvdelen har ejendommens værdi.

Sagen er forkert efter ÆFL, da det begynder at gå ind i situationen som var det gavesalg.

Question 35

Hvad er forskellen på RVL og ÆFL ift. gavesalg sittuation

Answer 35

Gavesalg og særejebestemmelse er ændret fra at være en diskussion om gavemomentes betydelighed (rvl) til at være en bevisdiskussion: “var der overhovedet en gave?”.

Question 36

Hvad siges der om sumsærje, beskyttelse af bolig jf. Eva?

Answer 36

U 2020 B 155 ”Anvendelse af kvalitative beskyttelsesregler på aktiver i sumsæreje”.

ÆFL § 12 giver hjemmel til at aftale særeje om en bestemt sum.
De kvalitative regler i ÆFL er udformet sådan, at de gælder, såfremt et aktiv er ”helt eller delvist” omfattet af delingsformuen. Der mangler stillingtagen i loven til, når et aktiv er berørt af en sumsærejebestemmelse. (Udfordringen hermed er måske endda større ved sumdeling)

Den kvalitative ret går ud på, at den der har et aktiv i sin bodel kan som udgangspunkt udtage den pågældende genstand ved skiftet. Krydsende udtagelsesret gælder for delingsformueaktiver.

Beskyttelse af ægtefællernes fælles bolig, jf. § 5 er jo egentligt en beskyttelsesregel, men det giver anledning til udfordringer, når der er bestemt sumsæreje på den.

Sumsæreje er jo når en bestemt sum er særeje og resten er delingsformue.

Hvis så huset har en lavere værdi end sumsærejet, så indgår huset ikke kvantitativt i deling. Hvorimod hvis huset værdi er højere end sumsærejet indgår det i deling. Når ejendommen ikke kvantitativ indgår i opgørelsen er den altså særeje, og ejer ægtefællen vil kunne sælge den alene.

En ærgerlig situation er hvis ægtefæller belåner ejendom til underhold, og værdien kommer under sumsærejet, og ejer-ægtefælle indgiver begæring om skilsmisse, så er den krydsende udtagelsesret nu forhindret.

EVAs vurdering: relevante hensyn på området taler for, at selve det, at et aktiv er omfattet af en sumsærejeordning og derved potentielt omfattet af et kvantitativt delingsformueelement, bør fortolkes sådan, at aktivet altid betragtes som delvis omfattet af delingsformuen rent kvalitativt.