2. aftalemæssige forhold Flashcards
Hvad kan man sige om aftaleindeholdet af formue i ægtepagter?
Det Krydsfeltet mellem aftaleret og familieretlige aftaler om formueordningen
Hvad kan man bestemme i en ægtepagt?
Udgangspunkt = Aftalefrihed på formuerettens område
• Her adskiller Familie formueretten sig fra den almindelige formueret, jf. ÆFL § 2, stk. 1
• Aftalefriheden er indskrænket, jf. ÆFL § 2, stk. 2 – bl.a. fordi der følger en særlig retlig status med indgåelse af ægteskab, både i forhold til ægtefællen og i forhold til myndighederne
o Der består et økonomisk interesse fællesskab mellem ægtefæller
o Evt. aftaler indgås af personer helt uden faglig/juridisk indsigt
Hvordan laver man en aftale om formueordning
• Det skal ske ved ægtepagt
• De skal være enige
• Der er ikke ubegrænset valgfrihed, se. ”formueordningens præceptivitet”.
o ÆFL § 12 – men også ÆFL § 18.
Hvad betyder formueordningens præceptivitet?
• Ægtefæller kan IKKE aftale andre formueordninger, end dem, der har hjemmel i ÆFL § 12, men aftalefrihed inden for rammerne af disse.
• Ægtefællerne kan IKKE aftale andre retsvirkninger, end dem der følger med hver ’pakke’.
Man kan f.eks. ikke aftale ”Formuefællesskab, men vi vil ikke have ÆFL § 6 til at gælde”
DOG: flere af retsvirkninger fra fraviges konkret når situationen opstår:
Fx kan det ikke aftales at ÆFL § 6 ikke skal gælde i ægteskabet – MEN H kan fx bare acceptere, at M sælger familiens bolig uden hendes samtykke.
Hvad betyder det at formueordning er præceptiv, men ugyldig aftale?
Formueordningen er præceptiv, men: Hvis enighed, kan ægtefællerne selv se bort fra ugyldighed, jf. § ÆFL § 18.
• Har ægtefællerne lavet en ugyldig ægtepagt gælder denne ikke
• MEN ÆFL § 32 hjemler mulighed for, at ægtefællerne kan dele med respekt af denne i øvrigt ugyldige ægtepagt, da denne giver ret til skævdeling på skiftet, hvis enige.
Formueordningen præceptivitet er fastslået i retspraksis
U.1991.125 V: DØDFALDSÆREJE DOM
U 1998.1674 H: PRISREGULERINGS SÆREJE
U.1991.125 V: DØDFALDSÆREJE DOM
• Her blev ægtepagt om dødsfaldsæreje afvist fra tinglysning med den begrundelse, at loven ikke gav hjemmel til den pågældende ordning. (retspraksis har dog anerkendt dødsfaldssæreje)
U 1998.1674 H: PRISREGULERINGS SÆREJE
• Der var lavet ægtepagttillæg om pristalsregulering af sumfælleseje, som parret havde oprettet ægtepagt om, og som ikke var til bedømmelse.
• Pristalsregulering af en fælleseje-sum havde ikke hjemmel i RVL = tillægget bortfaldt
• Generel konklusion? Særeje skal have klar hjemmel for at der er indgået en gyldig aftale om tillæg
Et alternativ til den legale formueordning:
U 2017.462/2: IKKE ANPARTSSÆREJE (gavesalg)
Skal indtægter af ejendom være delingsformue. Ejendom erhvervet for surrogationssæreje
Man skal kunne afgøre, om aktiver (og passiver) hører til bodelen eller særejet.
U 2017.462/2: IKKE ANPARTSSÆREJE (gavesalg)
• Var ejendom 2 særeje eller anpartssæreje?
• Kan ikke træffes gyldig bestemmelse om anpartssæreje
o Salgsprovenuet fra E1 var særeje = E2 må anses for at være H2 særeje i sin helhed
o Det forhold, at noget at købesummen bestod af fællesejemidler = vederlagskrav efter RVL, nu reguleringskrav (ikke anpartssæreje)
• E2 er købt i 1988 – inden de nye regler i 1990 omkring indtægter af særeje.
o Indtægter af særeje blev ifølge reglerne før 1990 til delingsformue, ”hvis ikke andet var bestemt”, indtægter af særeje blev efter 1990 til særeje ”hvis ikke andet var bestemt”
• Det er erhvervelsestidspunktet for det bagvedliggende aktiv, der afgør, hvilken regel, der anvendes = der afgør indtægternes formuetype. = E2 er særeje for sin helhed.
Konklusion = Er et aktiv erhvervet som særeje før 1990 vil indtægterne være fælleseje frem til indførelsen af ÆFL.
Kan aftalelovens ugyldighedsregler anvendes på ægtepagter?
U 1999.1365 H: TAIWAN SAGEN
MODSAT
TFA 2017.215:
• Kan de almindelige aftaleretlige reglerne overhovedet bruges i familieretten?
o Ja – kan anvendes analogt
o Her bliver de ”Svage ugyldighedsgrunde” stærke, da der ikke er et hensyn at tage til omsætningens sikkerhed
o De ved vi bl.a. fra forarbejderne og senere retspraksis
U 1999.1365 H: TAIWAN SAGEN
H = Taiwan – M= Dansk
Dokumenteret vold mod H – M vil have børnene OG skilsmisse
EFTER = underskrives ægtepagt om skilsmissesæreje – så kan H få børn
Hs advokat mener ikke ægtepagt er gyldig – M mener ikke han presser H til noget
HR = M stiller som betingelse for at hæve ægteskabssagen, at H anerkendte ÆP.
ÆP siger H giver afkald på betydelig boslod uden modydelse.
Under hensyn til det anførte og til, at H i den pågældende periode befandt sig i en alvorlig personlig krise, tiltræder Højesteret, at ægtepagten er tilsidesat i medfør af aftalelovens § 36
BRUGER aftl § 36 direkte
MODSAT
TFA 2017.215:
M og H = ÆP skilsmissesæreje (klar og tydelig) = MEN H mener aftaleretlig ugyldig
Tilsidesættes ikke efter alm. Ugyldighedsregler
M stor formue – H ingenting
M frikendt for kompensationskrav
• H ikke medvirket til at forøge Ms formue
• Hs bidrag til forsørgelse anses for det der omfattes af forsørgelsespligten
Uvidenhed om loven diskulpere ikke. Man kan ikke påberåbe sig at være uden information.
Hvad så når ægtefællerne har lavet ugyldige aftaler eller delvist ugyldige aftaler om formueordningen?
U1991.125 VK lovlig og ulovlig løsning om dødsfaldssæreje
Hvis ægtefæller har aftalt både noget gyldigt og ugyldigt om formueordningen = Mindre klart, men hvis klausulerne IKKE betinger hinanden, så kan man fint opretholde gyldige dele og lade ugyldige dele falde.
Men hvis klausulerne betinger hinanden så må hele aftalen falde, jf. U1991.125 VK
U1991.125 VK Parret aftaler at kombinere to hver for sig lovlige løsninger til en ulovlig løsning: Dødsfaldssæreje.
- ÆP ikke tinglyst = ingen del af den er gyldig. De ønskede kun særeje ved dødsfald ikke ved separation/skilsmisse.
- Pga. Formkravene, kan der ikke gives en løsning, der ikke kan rummes i ægtepagtens indhold.
- En løsning med fuldstændigt særeje vil altså både stride mod parrets egne ønsker og mangle formgyldighed.
Hvornår kan ægtepagt være ugyldig?
- Når det indeholder bestemmelse om optrapning af særeje
- gyldigt tillæg til aftalen, som er ugyldig = så tillæg ugyldigt.
Såfremt ægtepagt + tillæg laves samtidig og der er sammenhæng kan det hele være ugyldigt.
Hvordan der det med forudsætningslæren og ægtepagter?
TFA 2012.393 VLD: gyldig ægtepagt omkring ligedeling af pensioner ikke tilsidesat, trods påstand om manglende forståelse for denne på baggrund af sygdom og tvang.
U 2015.1939 V: FISKER KONEN
overdragelse af ejendom og ægtepagt ikke ugyldig/tilsidesat
MODSAT
TFA 2017.362 V - Polsk kvinde havde ikke forstået ægtepagt.
Man “spiller” på at ægteskabet udvikler sig på en bestemt måde.
Såfremt det ikke udvikler sig på den måde man havde tænkt, kan man ikke lave det om.
Der skal meget til for at en ægtepagt kan falde på baggrund af bristende forudsætninger.
TFA 2012.393 VLD: M og H havde været gift længe med 4 børn. Påstanden om ægtepagt ugyldig. H havde presset på for at få ægtepagt underskrevet, været voldelig. M havde gener fra tidligere blodprop og blev indlagt på psyk efter han havde underskrevet ægtepagt.
Ægtepagten blev underskrevet med forudsætning om at man ikke ville gå fra hinanden.
Ikke nok til at statuere ægtepagt ugyldig efter AFTL.
U 2015.1939 V: FISKER KONEN
H hjemmegående og M fisker. Ægtepagt og overdragelse af ejendom fra H til M.
H mener det er ugyldigt, da hun vil blive stillet urimeligt ringe på skiftet. Dog da overdragelsen skete havde hun ingen økonomi og det var til hendes fordel at ejendommen og hæftelse for gæld blev overdraget.
Ikke tilsidesat da hun ikke bliver stillet urimeligt ringe.
TFA 2017.362 V
Ægtepagt tilsidesat da polsk kvinde ikke havde forstået ægtepagt. Man skulle have overvejet andre krav efter §§ 41 og 42.
Hvordan skal “urimelige” aftaler om formueornding håndteret?
- Skal de tilsidesættes efter AFTL § 36 eller skal urimeligheden løses af ÆFL §§ 41 og 42?
- Vi benytter kompensationsmulighederne, når ægtefæller har truffet gyldig aftale om formueordning, men hvor det senere viser sig at have et urimeligt resultat.
- Aftalen om særeje er således gyldig, dvs. aftalen er ikke urimelig i sig selv, men de konkrete virkninger af særejeaftalen gør, at det økonomiske forhold mellem de to ægtefæller ved ægteskabets ophør bliver urimelig.
- Er aftalen i sig selv urimelig = fx alt hvad vi fremadrettet må erhverve os i gave, indtægter eller arv, skal alt sammen tilfalde M. Det er urimeligt – tilsidesæt efter AFTL § 36. Her er selve aftalen urimelig i sig selv, og dermed ugyldig.
Hvornår kan der gives kompensation efter § 41 og § 42
Ved gyldig særejeaftale kan gives kompensation efter ÆFL §§ 41 og 42, såfremt betingelserne i § 41 og 42 er opfyldt.
Hvordan skelnes der mellem aftaler om formueordning og en bodelingsaftale?
• Der er formkrav til aftaler om formueordningen – skal overholde gyldighedsbetingelser, samt udelukkende de muligheder der er oplistet i ÆFL.
MODSAT
• Formfrihed for KONKRETE aftaler om bodelingen – men skal træffes med et aktuelt skifte for øje.
ÆL § 56 ekstra ugyldighedsgrund for aftaler om bodelingen, bemærk kun for familieformueretlige aftaler, ikke for rent familieretlige aftaler.
Hvor er aftaler om bodeling reguleret?
ÆFL § 32:
UP: Ægtefællerne kan indgå bindende aftaler med hinanden om bodelingen.
Principielt er der ikke ingen grænser for indeholdet;
- Kan undlade at dele delingsformue
- Kan dele formue, der ellers kan friholdes
- Behøver ikke at respektere 3. mandsbestemt særeje
- Kan give afkald på regulerings-/misbrugskrav.
- Kan også give afkald på kompensationer efter § 41 og 42.
