3. oprindelig og efterfølgende sammenblanding, delingsformue og særeje jf. ÆFL og RVL Flashcards
Hvordan fastlægges formuestatus efter RVL ved sammenblanding?
Et aktiv fik FULDT ud samme formuestatus som størstedelen af betalingen,
Hvordan fastlægges formuestatus efter ÆFL ved sammenblanding?
- Det følger af ÆFL § 24 at aktivet der erhvervet for både særeje og delingsformue bliver til brøkdelssæreje, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.
- Købes et aktiv med særejemidler + optagelse af lån = bliver aktivet særeje, jf. ÆFL § 24, stk. 2.
Hvad er surrogationsprincippet?
Det der træder i stedet for særeje eller er indtægter af særeje, er særeje, jf. ÆFL § 25, stk. 1.
Er det en undtagelse til surrogationsprincippet i ÆFL § 25, stk. 1?
Ja man kan aftale sig til andet i ÆFL § 25, stk. 2
Dog kun muligt at aftale særeje bliver delingsformue - det belaster ingen.
Ikke omvendt.
Hvad omhandler § 25 stk. 1 ikke om?
Delingsformuesaktiver, der i stedet er reguleret i ÆFL § 5.
Er værdistigninger surrogater?
Nej det bare forsat særeje
Hvordan er det med pensioner og mulighed for at gøre til særeje
omvendt til æfl § 25, stk. 2
- ÆFL § 13 indeholder en særregel, hvorefter ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, at pensionsrettigheder skal være særeje, jf. ÆFL § 12.
Hvad vil det sige at der sker efterfølgende sammenblanding?
Efterfølgende sammenblanding omfatter det forhold, at der indskydes midler fra anden formueart i et allerede erhvervet aktiv. Fx at der indskydes delingsformuemidler til at forbedre særeje sommerhuset.
Efterfølgende sammenblanding på konto?
- Indsætter jeg særeje arv på min normale delingsformuekonto, kan det være svært at identificere særejebeløbet. For hvad bliver så forbrugt først?
- Er det for en kort periode, kan det antages, at særejet kan opretholdes, jf. TFA 2010.600 v
- Udgangspunktet er dog, at sammenblandende kontante midler på en konto efter nogen tid mister deres karakter af særeje – og hele kontoens indestående bliver delingsformue.
- IKKE PENSUM: Ufr2018.1539 Højesteret anvender en løsning ”sidst ind – først ud”.
Hvornår fastlægges hvilken formuesfære aktivet tilhøre?
Hvordan et aktiv skal defineres som særeje, delingsformue eller brøkdelssæreje afgøres på erhvervelsestidspunktet både efter ÆFL OG RVL. På erhvervelsestidspunktet anvendes surrogationsprincippet, jf. ÆFL § 25.
Hvad siger TfA 2000.428 -
sammenblandingsproblemer, hvor særeje ikke længere kan påvises.
- H arver i 1960 314.128 som særeje. Som benyttes til at erhverve halvpart i ejendom. Fællesejemidler benyttes til at betale afdrag, forretning og drift af ejendommen = sammenblanding af særeje og fælleseje. Dommen konkludere at særeje ikke længere var påviseligt.
Det er et forkert resultat, at man ikke kunne identificere særeje, da det jo bare er en fast ejendom fra start. - Efter ÆFL og RVL skulle det være løst med efterfølgende sammenblanding; som skulle have været vederlagskrav/reguleringskrav. Efterfølgende sammenblanding løses ens efter RVL og ÆFL.
TfA 2007.370 - sparekassebog skulle være særeje
sparekassebog skulle være særeje. Kontoen vokser til dels ved, at der blev overført delingsformue midler løbende. M’s søn siger sammenblanding og at særejet ikke kan identificeres længere, hvorfor intet særeje skal bistå. Revisor laver udregning på hvor meget særejet var steget og søn acceptere. Konklusion = noget af særejet er opretholdt.
- Vederlagskrav er ikke forældet, da man først kan gøre det gældende på skifte; her dødsboskifte.
- Eva syntes denne dom giver mening.
TFA 2010.124 Ø Bornholmerdommen om vederlagskrav
- Ægtefæller med fuldstændigt særeje blev skilt efter 12 års ægteskab. H havde betalt 182.427 til vedligeholdelse, nyanskaffelser og afdrag på realkreditkån vedr. Mandens ejendom.
- Parrets økonomi havde været tilrettelagt sådan, at M havde betalt de faste udgifter til sin ejendom, mens H i det væsentlige havde betalt parrets daglige forbrug.
- Byretten tilkendte H et vederlagskrav i medfør af en analogi af RVL § 23, stk. 3 på 182.427 kr.
U.2003.2445 En ægtepagt bestemte fuldstændigt aftrapningssæreje med undtagelse omkring fremtidig erhvervelse af hus.
Tinglysning afviste ægtepagt på grund af utilstrækkelig individualisering. Samt der ikke var henvist til hvordan ejendommen skulle erhverves, da der nu var særeje.
Selve den problemstilling om gave er FORKERT. Spørgsmålet skulle være behandlet vedr. Sammenblanding af formuer. Men da det omhandler særeje til delingsformue kan ÆFL § 25, stk. 2 ikke finde anvendelse vedr. Surrogat for særeje
Dommen er dog hamrende forkert.
U2015.3857H Omhandler 2 ægtefæller der køber hus i lige sameje. H arver (3m bestemt) særeje midler. H påstår at 50% af huset er hendes særeje.
Spørgsmålet omhandler det er H skyder arv i huset. Hvad bliver huset så af den grund? Det kan ikke siges hun køber huset på baggrund af arv - der er sammenblandet konto. m.m.
Højesteret: Faktum lagt til grund: Overtræk på boligskiftekonto + låneoptagelse brugt til betaling af ejendom. H’s arv blev indsat på kontoen efter udbetaling på 190.000 og dækkede differencen mellem kreditforeningslånet på 2.260.000 og udgifterne ved køb + købesum på i alt 2.840.000 = 580.000 brugt fra a conto arv til betaling
Juridisk løsning = H har ikke løftet bevisbyrden for, at hendes arv er brugt til udbetaling som andet end en form for internt lån, idet pengene flyttede ud og ind
Viser, at når man kører med mellem 14 og 24 bankkonti og investerer i forskellige aktiver, har et højt forbrug, mange låneoptagelser og flytter penge meget rundt, så kan særejet til slut ikke identificeres – bevisbyrden på H
Bemærk, at der er en ”henvisning” til landsrettens dom i HR’s dom, idet man afgør på baggrund af beviset, har man ikke taget stilling til, om særejet skulle levere halvdelen af den samlede købesum!
Retstilstanden ved køb med særeje og låneoptagelse lidt uklar efter RVL, men formodentlig samme som efter ÆFL, se også bemærkningerne til § 24 i ÆFL
Juridisk løsning: Argument er ikke så godt; de burde tage stilling om en del af det var hendes særeje? Nej fordi det var før 2018 hvor man kørte alt eller intet særeje.
Eva: det VL gør forkert er at de roder sig ind i noget man normalt kun bruger på gavesalgssituationer.
Ejerforhold og Formuesfæretilknytning= Det skal der være styr på ved erhvervelsestidspunktet. ¨
- Man skal vide hvor man skal tilknytte gælden til
- Og hvad nu hvis man benytter andre midler til afdrag (reguleringskrav).
Hvis gælden efterfølgende betales med fællesejemidler, så skulle der være vederlagskrav/reguleringskrav.
Her i sagen skal man skal ind og se på hvem der lagde udbetalingen? Det er lidt tvivlsomt. Det vil være forkert at sige, at gældsoptagelsen kommer fra fælleseje.
Friværdi ville være særeje efter surrogationsprincip.
Eva: det er er helt sikkert nu med ÆFL, at dommen ikke ville falde sådan ud.
Man kan ikke låne penge til sig selv af forskellige formuesfære.
H:
Eva: dommen kan bruges til at se der er nogle problemer, hvis man kører rundt med for mange bankkonti. (de roder rundt med ml. 14-24) Det er ikke standard og man kan nok heller ikke gøre det i de her tider.
Skulle H have haft vederlagskrav for 190.000 kr. (Dengang)?
Eva kan ikke acceptere hvad ØL siger her.
Når H går ind og siger alt det de siger, siger de at der ikke brugt særejemidler til udbetaling. Det bliver betalt efterfølgende. Det her kunne man overveje til et reguleringskrav – så er Eva enig. Man må selv tage affære og når man lader en anden gøre det, løber man risikoen for at der klokkes i det.
Sagen er ikke ført skarpt af parterne.
