5. Håndtering af pensionsordninger på skifte Flashcards
Hvordan er lovudviklingen omkring pensionsordninger?
Pensionsreglerne før pensionsændringerne i 2006:
Før 2006 var pensioner ikke nærmere reguleret i loven udover når man fortolkede dagældende RVL § 15, stk. 2.
RVL § 15, stk. 2 sagde at personlige eller uoverdragelige rettigheder kunne friholdes deling.
FRA 2007 indførtes nyt regler i RVL og man gik fra uoverdragelige rettigheder til at RIMELIGE rettigheder nu kunne friholdes.
Der blev også lavet en del yderligere bestemmelser omkring korte ægteskabet.
I DAG er reglerne er overført nærmet uændret til ÆFL.
Hvilke hensyn er der når man snakker om pensionsordninger
Familiehensyn (Alle pensioner bør indgå i deling, så man sikrer hver enkelt familiemedlem.
MOD
Pensionshensyn (den enkelte har lavet opsparingerne og bør have ret til at udtage dem)
Hvor er pensioner reguleret i ÆFL og hvad siger bestemmelsen?
ÆFL § 34
Stk 1: En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke i formuedelingen.
Stk. 2: Beløb fra rimelig alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke i formuedelingen, […]
Stk. 3 til stk. 2 medmindre det har mistet sin karakter af pensionsopsparing
Stk 4: Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i formuedelingen
Hvornår kan man altid udtage egne pensioner?
Det kan man i korte ægteskaber. = under 5 år.
- samliv tæller ikke med - måske problematisk
DOG IKKE hvis man har aftalt andet.
Regler om pensionskompensation kan stadig finde anvendelse.
Hvad går rimelighedsrkavet ud på?
Når man undersøger rimelighedskraver ser man på sædvanligheden.
Når en pension er sædvanlig , fx dem der er indbetalt af arbejdsgiver over lønnen.
Dog kan ikke-sædvanlig pension tillige være rimelig.
på hvilket tidspunkt skal man vurdere om pension er rimelig/sædvanlig ud fra?
Skiftetidspunkt eller opsparingstidspunkt
Forarbejderne siger opsparingstidspunktet
Hvilke 2 hovedaspekter vurdere man rimelighedskravet ud fra?
1) ægtefællen egen situation
2) Ægtefællernes samlet situation
Rimelighedskravet ud fra 1) ægtefællen egen situation
Vi kategorisere de forskellige pensioner for at se nærmere på hvad der er rimeligt.
1) Arbejdsmarkedspension = altid rimelig
2) Ikke arbejdsmedspension/selv indbetalt = hvis det svare til arbejdsmarkedspension så ok
3) Selvstændig erhvervsdrivende = ordning skal være rimelig ud fra økonomiske forhold.
4) Selvstændig med anerledes forløb = har kortere tid en andre på arbejdsmarked hvorfor ok med høje indbetalinger
5) ekstra vagter / bi indtægter
Hvis sædvanligt at indbetale til pension = rimeligt
6) pensionsordninger finansieret ved gældsoptagelse
- ÆFL § 29 = gælds formuestatus afhænger af det aktiv, som gælden knytter sig til.
Så hvis gæld i særeje sommerhus er pensionsordning samme status.
- Ren gældsoptagelse = så kan pension måske friholdes. kan ÆFL § 40 benyttes?
Rimelighedskravet ud fra 2) Den kan være rimelig ud fra ægtefællernes samlet situation.
Pensionsordning, der efter individuel vurdering ikke er rimelig kan være rimelig efter ægtefællernes samlede situation:
o Opfyldningspension - Forhøjede eller ekstra indbetalinger:
o Man er fx kommet for sent i gang med sine pensionsopsparinger, eller man har valgt ikke at indbetale i 4 år, men så betale ekstra i 2 år
o Der er kun rimelige, hvis man er den ægtefælle, som har sparet mindst op.
o Man må så spare op for at komme på niveau med den anden ægtefælle.
o KUN hvis ægtefællernes økonomi tillader det
TFA 2017.49Ø Ekstraordinære indbetalinger skulle deles, også selv om hans pension var lavere end H’s.
Hvad så når pensionspengene er udbetalt, jf. ÆFL § 34, stk. 2
UP: indgår ikke i formuedeling hvis udbetalt, trods de ikke er forbrugt.
U1: Finder ikke anvendelse på beløb, der ved udbetaling har mistet deres karakter af pensionsopsparing
Hvad så når pensionspengene er udbetalt og forbrugt, jf. ÆFL § 34, stk. 2 sammenblandingspørgsmål
Når beløbet ikke kan anses at være forbrugt, men er brugt og sammenblandet med delingsformue, skelnes der mellem efterfølgende og oprindelig sammenblanding.
- Efterfølgende sammenblanding = delingsformue investeret i et aktiv købt an pension, der kan friholdes.
= reguleringskrav ved § 34, stk. 2 og § 35, stk. 2 - ikke ved § 34, stk. 1 og § 35, stk 1. - oprindelig sammenblanding
Noget købes for både delingsformue, og pension der kunne friholdes.
Spørgsmål om friholdelse efter § 34, stk. 2 eller analog anvendelse af § 24 omkring brøk. Der er dog ikke noget særeje, men alligevel siger Gitte at § 24 er nok at foretrække.
Hvilke pensionskompensationer er der mulighed for?
Fælleskabskompensation og rimelighedskompensation
Hvornår kan der tilkendes fællesskabspensionskompensation, jf. ÆFL § 44
1) når ægtefælle har en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende
2) dette skyldes, hensynet til familien.
Da det samlet set er økonomisk tab, at en har gået hjemme. Tabet skal fordeles mellem ægtefællerne.
Nærmere omkring fællesskabskompensation ÆFL § 44, nr. 1
1) når ægtefælle har en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende
= dvs. pensionsopsparingen har været mindre end de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner for samme jobtype og uddannelsesniveau
a. Der skal være lidt et pensionstab
b. Bagatelgrænse = Man skal have tabt til hvad der svare til to års fuldtids indbetalinger (bemærkningerne)
Hvordan beregner man fællesskabskompensionstab ift. til § 44, nr. 1, a
4 Typesituationer:
1) Fuldtidsarbejde afbrudt af periode med ”fællesskabsadfærd” = sammenlign med personer uden afbrudt arbejdsliv
2) Hjemmearbejdende under hele ægteskabet = må sammenlignes med andre med tilsvarende uddannelsesniveau
3) Arbejde afbrudt af perioder med ”fællesskabs adfærd” og perioder med ”fravær af andre årsager” = meget svært at beregne.
4) Beslutte at skifte job/modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og dermed have indtægtsnedgang af hensyn til familien = uklart reguleret.
