17. Softwarelicensaftaler

Question 1

Hvad gør softwarelicenser?

Answer 1

De udstyrer brugeren med en ret til at anvende det licenserede program i et nærmere bestemt omfang og på de vilkår, der følger af aftalen.

Question 2

Hvad er brugsrettens omfang?

Answer 2

Uden særskilt aftaleregulering er udgangspunktet, at brugeren får lov til at fremstille de eksemplarer og foretage de ændringer, der er nødvendige for at kunne benytte programmet efter dets formål, jf. OHL § 36, stk. 1.

Question 3

Hvad er forskellen på en enkelt- og flerbrugerlicens?

Answer 3

Om licensen kun gælder for en bruger, eller om den omfatter flere brugere.
Uden særskilt regulering, er der en formodning for, at brugsretten omfatter alle i den juridiske enhed.

Question 4

Hvor må programmet bruges?

Answer 4

Hvis det geografiske område er uomtalt i licensaftalen, har leverandøren bevisbyrden for, at det geografiske område er afgrænset.

Question 5

Hvad gælder om programmets funktionalitet?

Answer 5

At dette ofte ikke er beskrevet yderligere, da programmet eksisterer ved aftaleindgåelsen. Brugeren erhverver ofte en ret til programmet, som det er og forefindes.

Question 6

Hvad gælder om kompatibilitet?

Answer 6

At licenstageren selv må sikre sig kompatibilitet mellem programmet og licenstagerens øvrige programmer.

Question 7

Hvilke yderligere forpligtelser indeholder aftalen ofte?

Answer 7

Leverandørens pligt til support, vedligeholdelse og opdateringer.

Question 8

Hvad er 2. level support?

Answer 8

Når man i første omgang anvender superbrugere til at besvare henvendelser fra licenstagere.

Question 9

Hvad gælder om retten til nye releasen og versioner af programmet?

Answer 9

Uden særskilt regulering, vil licenstageren have krav på udbedring af mangler efter de almindelige mangelsregler, hvorimod licenstageren ikke vil have krav på videreudvikling af eksisterende funktioner eller nye funktioner.

Question 10

Hvad indebærer license management?

Answer 10

Når ansatte eller eksterne konsulenter søger at sikre overensstemmelse mellem virksomhedens softwarebrug og licensaftalernes betalingskrav.

Question 11

Hvad er en license audit?

Answer 11

Når licensgiveren har ret til at kontrollere, om licenstageren har angivet det korrekte antal brugere m.v. - kontrol af, om der betales det korrekte beløb.
Hvis aftalt, er licenstageren ansvarlig for udgifterne hertil, hvis det viser sig, at der betales for lidt.

Question 12

Kan licenstageren sælge programmet?

Answer 12

Om muligt efter OHL § 19 - det kræver, at der er erhvervet en tidsubegrænset ret.

Question 13

Hvad gælder om forbudsklausuler?

Answer 13

Det skal vurderes, om disse må vige konsumptionsbestemmelsen, jf. Used-Soft-dommen.

Question 14

Skal erhververen af en konsumeret softwarelicensaftale overholde de vilkår, der følger af aftalen?

Answer 14

Ja, erhververen opnår ikke en bedre ret end overdrageren.

Question 15

Hvilke typer af misligholdelse kan der ske fra licensgiverens side?

Answer 15

1. Skabelse af berettigede forventninger i informationsmateriale m.v.
2. Grundlæggende manglende egenskaber, som en licenstager med rimelighed kunne forvente af programmet (dog begrænset af undersøgelsespligten efter KBL § 47 - fejl som burde have været opdaget kan ikke påberåbes.

Question 16

Gælder der en afhjælpningspligt ved standardlicensaftaler?

Answer 16

Nej. Dette følger ikke af branchesædvane. Heller ikke samme hensyn at tage til licensgiveren.

Question 17

Hvilke misligholdelsesbeføjelser kan licenstageren gøre gældende?

Answer 17

1. Forholdsmæssigt afslag
2. Ophævelse (har det karakter af et køb, gælder ophævelsen ex tunc) - hvis løbende ydelse ex nunc.
3. Erstatning (ansvarsgrundlag og økonomisk tab) (genusydelse, hvorfor objektivt ansvar)

Question 18

Har licensgiveren en afhjælpningsret?

Answer 18

Dette antages at være tilfældet. Det er udtryk for en branchesædvane og følger normalt af licensaftalen.

Question 19

Hvilke former for misligholdelse kan licenstageren foretage?

Answer 19

Manglende betaling eller krænkelse af ophavsrettighederne til programmet.
Er licensaftalen omfattet af KBL, vil enhver forsinkelse med betaling i handelsforhold i udgangspunktet anses for væsentlig og dermed hævebegrundende (gælder ikke, hvor det kun er en ringe del af købesummen)
Licensgiveren har kræve erstatning for tab, der overstiger rentekravet.

Question 20

Hvad gælder ved licenstagerens krænkelse af rettigheder?

Answer 20

At på den ene side står koncipistreglen, men på den anden side gælder OHL § 53, stk. 3 (specialitetsgrundsætningen).

Question 21

Hvilke misligholdelsesbeføjelser vil licensgiveren kunne gøre gældende?

Answer 21

• Ophævelse, hvis væsentlig misligholdelse

- Erstatning (ansvarsgrundlag og økonomisk tab)

Question 22

Hvad gælder om licensgiverens ansvarsbegrænsning?

Answer 22

At licensgiveren ønsker at begrænse sit ansvar. Kan potentielt blive mødt med mange krav. Skal fortolkes indskrænkende og kan evt. tilsidesættes, hvis urimelig.

Question 23

Hvad gælder om lovvalg og værneting?

Answer 23

At licensgiveren ofte foretager lovvalg til fordel for det land, hvori licensgiveren er etableret og skriver i licensvilkårene, at alle sager skal afgøres ved domstolene i licensgiverens hjemland.
I erhvervsforhold er sådanne bestemmelser gyldige. I forhold med forbrugere, kan disse ikke vedtages på forhånd, jf. RPL § 245.

Question 24

Hvad er open source licenser?

Answer 24

Licenser, der giver mulighed for at videreudvikle og rette i programmer, hvilket forudsætter en adgang til programmets kildekode.
OSS - Open Source Software

Question 25

Hvad er det der særligt kendetegner open source licenser?

Answer 25

At kildekoden stilles til rådighed, og at licenstageren får ret til at kopiere, ændre, videreudvikle og distribuere programmet og sine egne videreudviklinger.

Question 26

Hvilke former for OSS-licenser findes der?

Answer 26

• GPL-licensen (indeholder copy-left vilkåret)
• Apache-licensen - større frihedsgrader end GPL, bl.a. ved ikke at indeholde et copyleftvilkår.
• EUPL (europæisk licens). Tilpasset europæisk ret og anvender europæiske ophavsretlige begreber.

Question 27

Hvad er licenstagerens rettigheder i OSS-licenser?

Answer 27

Licenstageren vil normalt have en ubegrænset ret til at kopiere og bearbejde OSS-programmet - adgang til at foretage et ubegrænset antal eksemplarfremstillinger osv.
Ret til at bearbejde, herunder fejlrettelser, videreudvikling osv.
Adgang til at videreoverdrage programmet.

Question 28

Hvilke forpligtelser har licenstageren ved overdragelse af OSS-programmel?

Answer 28

1. Informationspligt - pligt til at informere om, at programmet er underlagt den pågældende OSS-licens, pligt til at videreformidle indholdet af licensen og indholdet af eventuelle ansvarsfraskrivelser, hvem har udviklet programmet, rettighedsnotitser, eventuelle foretagne ændringer osv.
2. Tilrådighedsstillelse af kildekoden - skal stilles til rådighed, ellers skal der være adgang hertil på anmodning.

Question 29

Hvad indebærer et copy-left vilkår?

Answer 29

GPL og EUPL indeholdet et copy-left-vilkår. Det indebærer, at videreudviklede versioner af OSS-licensen skal stilles til rådighed under samme OSS-licens som det oprindelige program.

Question 30

Hvorfor er der modstand mod copyleft-vilkåret?

Answer 30

Fordi copyleft vilkåret også kan dække situationer, hvor et OSS-program integreres med et proprietært program, fordi det samlede program anses for værende en bearbejdning af OSS-programmet.
Konsekvensen vil være at hele programmet omfattes af OSS-licensen.
Licensgiveren skal da respektere, at alle har ret til at fremstille, udvikle, distribuere det videreudviklede program - og dermed også den proprietære licens.

Question 31

Hvad gælder om betaling ved OSS-licenser?

Answer 31

Det fleste licenser forbyder betaling for tilrådighedsstillelse af kildekode og de øvrige rettigheder, der knytter sig til licensen.
Dog kan der i nogle licenser kræves betaling for selve det at stille programmet til rådighed.
Hvis ikke licensen regulerer betalingsspørgsmålet, vil overdrageren kunne kræve betaling af efterfølgende licenstagere.
Det er tilladt f.eks. at kræve betaling for vedligeholdelse, drift osv.

Question 32

Hvad gælder om ansvarsfraskrivelser i forhold til OSS?

Answer 32

At licensgiveren ofte fraskriver sig alt ansvar, og at denne ansvarsfraskrivelse må opretholdes, særligt henset til at programmet er stillet gratis til rådighed

Question 33

Hvad gælder om ophør af OSS-licensen?

Answer 33

OSS-licensen er i udgangspunktet tidsubegrænset, og ophør kommer derfor kun på tale, såfremt licenstageren misligholder licensvilkårene.
Ophøret kan have store konsekvenser og nogle licenser giver derfor mulighed for at bringe krænkelsen til ophør.

Question 34

Får ophør af licensen virkning for senere licenstagere, som overdrageren har overdraget licensen til?

Answer 34

Efterfølgende licenstageren rettigheder forbliver i kraft, selvom overdrageren ikke har en gyldig licens.

Question 35

Hvilken juridisk status medfører OSS-licensen?

Answer 35

1. At licensgiveren er retligt forpligtet til at acceptere licenstagerens handlinger, herunder bl.a. kopiering og bearbejdelser.
2. Licenstagerens forpligtelser efter i hovedsagen knyttet til viderespredningen af programmet og bearbejdede versioner heraf, herunder ved informationspligt.
3. Licensgiveren kan forbyde licenstagerens fortsatte udnyttelse af programmet og gøre brug af det ophavsretlige sanktionssystem, såfremt licenstageren ikke overholder sine forpligtelser.
4. Ansvarsfraskrivelsen må tillægges virkning mellem parterne. Tab forårsaget af licensgiverens groft uagtsomme adfærd er ikke omfattet af ansvarsfraskrivelsen.

Question 36

Kan licenstageren kræve erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse ved licensgiverens groft uagtsomme adfærd (i forhold til OSS-licenser)

Answer 36

Henset til OSS-licensens karakter kan det ikke antages at have været hensigten, at licenstageren skulle tildeles muligheden for at foretage et dækningskøb.
Kræver licensgiveren omvendt betaling for at stille programmet til rådighed for licenstageren, må parterne i økonomisk henseende betragtes som kontraktsparter med den konsekvens, at tabet kan opgøres som erstatning i kontrakt.