13. Elektroniske betalinger Flashcards
Hvad er en elektronisk betaling?
En betaling, hvor pengebeløbet overføres via elektroniske (digitale) medier.
Hvad er forskellen på konto-til-konto-betalinger og betalinger med separate betalingsmidler?
Konto-til-konto-betalinger består i overførsel af penge mellem konti. Begge parter skal have aftale med pengeinstitut, og de skal have aftale med hinanden.
Betaling via separate betalingsmidler forudsætter inddragelse af en tredjepart, der udbyder det pågældende betalingsmiddel, f.eks. betaling via et betalingskort.
Koder, simkort og mobilløsninger kan udgøre separate betalingsmidler.
Hvilke aktører findes i de elektroniske betalingssystemer?
Betaleren, betalingsmodtageren
Kontoførende pengeinstitut: Det pengeinstitut, hvor betaleren og betalingsmodtageren har en aftale om en konto
Betalingsformidleren: Betalingsformidleren, når der udbydes separate betalingsmidler, f.eks. Nets.
(Oftest to parter) - den der udstiller betaleren med et betalingskort, og den der indløser og verificerer en betaling.
Hvilke 8 former for betalingstjenester findes der?
- Tjenester, der muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto, og alle transaktioner, der er nødvendige for drift af en betalingskonto.
- Tjenester, der muliggør kontanthævninger fra en betalingskonto, og alle transaktioner, der er nødvendige for drift af en betalingskonto.
- Gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsel af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder eller hos en anden udbyder:
a) Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer.
b) Gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort el.lign.
c) Gennemførelse af kredittransaktioner, herunder stående ordrer. - Gennemførelse af betalingstransaktioner, når midlerne er dækket af en brugers kreditfacilitet:
a) Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer.
b) Gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort el.lign.
c) Gennemførelse af kredittransaktioner, herunder stående ordrer. - Udstedelse eller indløsning af betalingsinstrumenter.
- Pengeoverførselsvirksomhed.
- Betalingsinitieringstjenester.
- Kontooplysningstjenester.
Hvad gælder for småudbydere?
i § 5 oplistes nogle situationer, hvor lov om betalinger ikke finder anvendelse, f.eks. kantinekort, stormagasinkort osv. Det gør, at disse tjenester ikke er forpligtede til at overholde de strenge krav, som stilles til udbydere af betalingstjenester.
Hvad er et betalingssurrogat?
Et elektronisk system, der kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, og som ikke har karakter af en betalingstjeneste.
Hvad gælder der af oplysningskrav?
Afhænger af om, der er tale om enkeltstående betalinger eller indgåelse af rammeaftaler mellem udbyderen og brugerne.
§ 67. En udbyder af betalingstjenester skal, senest samtidig med at der indgås aftale om at udføre en enkeltstående betalingstjeneste, meddele eller stille følgende oplysninger til rådighed for brugeren på en let tilgængelig måde, jf. dog stk. 6 og 7:
1) De oplysninger eller den entydige identifikationskode, som brugeren skal angive, for at en betalingsordre kan gennemføres.
2) Den maksimale gennemførelsestid for den ønskede betalingstjeneste.
3) De gebyrer, som brugeren skal betale til udbyderen, herunder en udspecificering af gebyrerne.
4) Vekselkursen og referencekursen, der skal gælde for betalingstransaktionen, hvis der foretages valutaveksling
§ 72. En udbyder af betalingstjenester skal, senest samtidig med at en rammeaftale om en betalingstjeneste indgås, meddele brugeren følgende oplysninger:
1) Om udbyderen:
a) Navn, adresse og e-mailadresse.
b) Adressen på en eventuel filial eller agent, som
betalingstjenesten udbydes igennem.
c) Den relevante tilsynsmyndighed, det offentlige register,
hvor udbyderens tilladelse er registreret, og registreringsnummeret eller tilsvarende
identifikationsoplysninger.
Gælder GDRP for personoplysninger omfattet af lov om betalinger?
GDRP gælder tillige for behandling af personoplysninger omfattet af lov om betalinger.
Hvad er en grundlæggende betingelse for at anvende hæftelsesreglerne?
At der har fundet et misbrug sted.
Redegør for § 100
§ 100. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste, medmindre andet følger af stk. 2-5. Betaleren hæfter kun efter stk. 3-5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår, som følge af at betaleren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 93.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 4 og 5, hæfter betaleren med op til 375 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt.
Stk. 4. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og
1) at betaleren har undladt at underrette betalerens udbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet eller den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, eller
3) at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 6. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder for uberettiget anvendelse, der finder sted,
1) efter at udbyderen har fået underretning om, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller at betaleren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spærret,
2) når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af en udbyders ansatte, agent eller filial eller en enhed, hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet, eller disses passivitet, eller
3) fordi udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2.
Hvad er formålet med selvrisikoreglen?
At undgå sager om småbeløb. Samtidig er der ofte noget at bebrejde den pågældende, når sikkerhedsforanstaltningen har været anvendt.
Hvad følger af § 93?
§ 93. En betaler, der har fået udstedt et betalingsinstrument, skal gøre følgende:
1) Ved modtagelse af et betalingsinstrument træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at beskytte den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning.
2) Anvende betalingsinstrumentet i overensstemmelse med betingelserne for udstedelse og brug af betalingsinstrumentet. Disse skal være objektive, ikkediskriminerende og proportionale.
3) Snarest muligt underrette udbyderen, når betaleren bliver opmærksom på tab, uberettiget tilegnelse eller anden uberettiget brug af betalingsinstrumentet.
Hvordan løfter betaleren bevisbyrden for, at det ikke er betaleren, der har anvendt betalingsinstrumentet?
Ved en tro-og-love erklæring
Hvilke muligheder har betaleren for at få standset en planlagt betaling eller for at få tilbageført en betaling?
En betalingsordre kan tilbagekaldes, hvis betalingsdagen lægger fremme i tiden. Tilbagekaldelse senest arbejdsdagen før betalingsdagen.
Fjernsalg:
§ 112. Ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, skal betalerens udbyder uanset § 111, stk. 1, undlade at gennemføre en betalingstransaktion eller, hvis debitering er sket, straks kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør en af følgende indsigelser gældende:
1) Det debiterede beløb er højere end det beløb, der er aftalt med betalingsmodtageren.
2) Den bestilte vare eller tjenesteydelse er ikke leveret.
3) Betaleren eller den angivne modtager udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.
Efter stk. 3 skal man afvise at modtage eller undlade at hente en vare.
Hvad er udgangspunktet om tilbageførelse af betalinger?
§ 82. En betalingstransaktion er kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen. Betaleren kan autorisere betalingstransaktionen før eller efter gennemførelsen af denne, hvis det er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder. Er der ikke meddelt samtykke, skal betalingstransaktionen anses for uautoriseret.
Stk. 2. Samtykke meddeles i den form, der er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder. Det kan herunder aftales, at samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion tillige kan gives via betalingsmodtageren eller en udbyder af betalingsinitieringstjenester.
Stk. 3. Betaleren kan tilbagekalde et samtykke efter stk. 1 indtil det tidspunkt, der følger af § 111.
