Uge 2: Staten og EU Flashcards
Ministerstyre
Ministre er politiske forvaltningschefer
Ret til at træffe alle beslutninger, dog begrænset af love. Ansvarlig for alle beslutninger i ministeriet, dog kan det være hierarkisk pga afkortning. Ikke underlagt nogen instruktionsbeføjelse, dog svæver statministeren over vandende
Ressortprincip
Hvert ministerie (og deraf ministeren) har et ressortområde, dette bliver afgjort af Kongen, dog er det statsministeren der defacto styrer det. Ressortområder kan bliver ændret ved fx at skifte ansvar mellem ministerier, eller ved sammenlægning af ministerier
A60-modellen
Findes både som brede og smalle. Dette er departement og direktionsmodellen (styrelser). Bred er når der er et stort departement og en lille direktion, omvendt hvis det er et smalt. Dettes ses i de fleste ministerier.
Plus for bredt:
- Fagspecifik kapacitet
- Politisk rådgivning
- Styringskapacitet
- Tværgående koordination
Minus for bredt:
- Risiko for dobbelt arbejde
- Bliver den fagspecifikke kapacitet udnyttet i styrelserne?
Plus for smalt:
-Udnyttelse af fagspecifikke kompetencer i styrelse
-Politisk rådgivning
-Styringskapacitet
-Tværgående koordination (ml. ministerier og ml. styrelser)
Minus for smalt:
-Fokus på politisk rådgivning frem for sagsbehandling/drift (manglende koordinering mellem departement og styrelse)
-Svækket og personafhængig koordination?-
- Svækket mulighed for second opinion (faglig kvalitet)
Enhedsmodellen
En stor enhed hvor det hele bliver styret i et departement, dette ses fx i udenrigsministeriet.
Plus:
- Koordination
-Lovmæssig forvaltning og parlamentarisk kontrol
-Styringskapacitet og koncernstyring
Minus:
- Faglig kvalitet (Manglende politisk distance - Risiko for silotænkning)
- Overbebyrdelse (dårlig udnyttelse af ressourcer)
Dekoncentration
Lokale statslige myndigheder, forvaltning underlagt ministerielt hierarki. fx politiet
Decentralisering
Kommunerne, forvaltning underlagt kommunal/regionsråd. Fx kommunerne
Uafhængige Forvaltnignsorganer
Et gradsspørgsmål hvor uafhængigt forvaltnignsorganet er, vurderes på 3 variabler: Strukturel, retlig og økonomisk. Gøres for at afkorte ministerstyret, kan være for at opnå credability, blame avoidance for ministeren, men også retssikkerhed mm. Eksempler: Ørsted, Aarhus Universitet, Anklagestyrelsen
afkortning af ministerstyret (Strukturel, retlig og økonomisk dimension)
Lægger sig op at uafhængige forvaltningsorganer. De forskellige dimensioner bruges til at vurderer hvor uafhængige et organ er.
Strukturel: Hvem bestemmer bestyrelsen
Retlig: Hvor meget kan bestyrelsen bestemme
Økonomisk: Hvor økonomisk uafhængige er organet af folketinget
EU kommissionens forvaltning (opgaver og organisering)
