Uge 10: Reformer af den offentlige forvaltning Flashcards
Hvad er en reform?
Pollitt and Bouckaert (2004): “Deliberate changes to structures and processes of public sector organizations with the objective of getting them to run better”
Serritzlew & Sønderskov (p. 259):“En reform af den offentlige forvaltning er forandringer af forvaltningens organisering eller måden, den udfører sine opgaver på”.
En alternativ udvidet definition: ”En reform af den offentlige forvaltning er reelle forandringer af forvaltningens organisering eller måden, den udfører sine opgaver på”.
En reform er en politisk beslutning der berør forvaltningen, f.eks. strukturreformen. En reform kan også være intern, men uden en policy-forandring, f.eks. en sammenlægning af kontorer i et departement.
Der er tre ordre af reformer:
Første orden: Justering af arbejdsgang/ændring af eksisterende praksis
Anden ordens: indførelse af nyt policyinstrument
Tredje ordens: indførelse af nyt styringsparadigme; ændringer i styringsrelationer og opgavefordeling
Hvad er en reform ikke?
Business as usual
Hvilke logikker er der i reformsteori?
Udgangspunkt: Hvad forklarer adfærd?
Rationalitetslogik: Mennesker vælger handlinger, der bedst kan indfri bestemte mål
oDe kan tage fejl
oMålene kan være dunkle
oFuld eller begrænset rationalitet
Legitimitetslogikken: Mennesker vælger handlinger der er legitime
oKilderne kan være mange:
oKultur
oProfessionelle normer
oRet
oÆresbegreber
oHandlinger kan være styret af begge logikker samtidig – men er det ikke nødvendigvis
(Synoptisk rationalitet) 1. Reformer skal især forstås som resultat af stræben efter indfrielse af legitime mål
Følger både rationalitetslogik og legitimitetslogik. Da aktører vælger rationelt midler, der bedst kan indfri mål og fordi aktører forfølger legitime mål.
Eksempel: NY DAGINSTITUTIONSSTRUKTUR I SILKEBORG KOMMUNE
og en modereret variant: Synoptisk rationel stræben. Som tager højde for at vi har begrænset rationelle samt at organisatoriske reformer har komplekse og ofte uforudsigelige konsekvenser. SKAT er et eksempel på dette.
(Rationel institutionalisme) 2: Reformer skal især forstås som resultat af magtkampe
Har kun rationalitetslogik, da aktører vælger rationelt midler, der bedst kan indfri mål. Behøver ikke være legitimt aktører er rationelt egennyttemaksimerende. Reformer er resultat af samspillet mellem interesser, ressourcer og institutioner.
Eksempel: Når den politiske magt skifter, er styrelser mere udsatte for lukning (Holmgreen 2018) OG Lægekonflikten 2013
Tænk også Wilsons opdeling af offentlige organisationer, samt hvordan foredele er fordelt om de er koncentrede eller spredte, og om ulemperne er det samme.
(Historisk institutionalisme) 2: Reformer skal især forstås som resultat af magtkampe
Forklaringslogik
oVoksende afkast stiafhængighed
oReformer betinget af hidtidige institutioner
Antagelser
oRationelt egennyttemaksimerende aktører
oBegrænset beregningskapacitet og information
Implikationer
oStabilitet – forandring meget svær.
o’Fastfrysning af eksisterende organisationer
Eksempel Magistratstyret ikke reformeres
(Sociologisk Institutionalisme) 3: Reformer skal især forstås som resultat af påvirkning fra omgivelserne
Følger kun legitimitetslogik, da det aktører gør opfattes som legitimt.
Forklaringslogik:
oReform som respons på og signal til omgivelser
oBeskytter ledelsen/beslutningstagerne
oReformer har modeværdi/er legitimitetsskabende
Antagelser:
oBegrænset beregningskapacitet og information
Implikationer:
o”Bølger” af reformer
oIsomorfisme
oAfkobling mellem formel reform og praksis (Meyer & Rowan)
Bølger er en paraplyterm da det kan være rigtigt mange typer af tiltag.
(Isomofisme Institutionalisme) 3: Reformer skal især forstås som resultat af påvirkning fra omgivelserne
”a constraining process that forces one unit in a population to resemble other units that face the same set of environmental conditions” (DiMaggio & Powell)
Der findes tre forskellige former for isomorfisme: Tvangs, Mimetisk og normativ
(Skraldespandsmodellen) 4: Reformer skal især forstås som resultat af tilfældigheder
Er hverken rationel eller legitim. Kommer som resultat af kontekstbundne ofte tilfældige kombinationer af omstændigheder. Dette er fordi der er altid problemer, løsninger, beslutningsanledninger og aktører. Og en reform bliver til når de ting kobles med hinanden.
Antagelser:
oBegrænset information (problemer og løsninger er sjældent entydige)
oÅbne aktørkonstellationer
Implikationer:
oLøsninger kommer ofte før problemer i tid.
oReformer er ofte et udslag af tilfældigheder
oSvært at forudsige timing og indhold af reformer
Policy-entreprenørers betydning
Hvad er effekterne af reformer
Synoptisk rationel teori
oForventning om klar løsningsmodel baseret på grundige analyser
o….men afhænger af om beslutningstagerne har fuld information og er rationelle
Rationel institutionalisme
oEffekt afhænger af om løsning af problemet er i vindende koalitions interesse
oIngen garanti for at individuelt rationel adfærd giver kollektivt bedste resultat
Sociologisk institutionalisme
oEffekt afhænger af om legitime løsninger faktisk har gunstig effekt
o…og om der sker afkobling
Skraldespandsmodellen
oKun sjældent klar logisk kobling mellem reformer og problemer. Derfor er reformer sjældent effektive
Hvordan gennemføres reformer?
Synoptisk rationalisme: Reformen implementeres loyalt
Rationel insitutionalisme: Magtkampe vil forsætte i gennemførelses/implementeringsfasen
Sociologisk institutionalisme: Implanteren ikke fuldstændigt. Afkobling mellem reform og praksis
Skraldespandsmodellen: Ingen konkret forventning til gennemførsel og effekter, da det afhænger af kobling og timingen.
Hvad er centrale reformbegreber?
Problem
Impuls
Løsning
