Udskillelse af affaldsstoffer

Question 1

Hvor ofte har man normalt vandladningstrang?

Answer 1

Hver 3-4 time

Question 2

Fysiologisk stilling ved udskillelse af urin

Answer 2

Patienten kan vejledes til at sætte sig godt til rette med let foroverbøjet overkrop og med begge fødder på gulvet, evt. på en fodskammel

Question 3

Udstyr til opsamling af urin

Answer 3

Bækken og stikbækken anvendes til kvinder og urinkolbe til mænd.

Question 4

Støtte patienten til miktion

Answer 4

• Uanset hvor urinudskillelse foregår, er det af stor betydning, at man så vidt muligt forsøger at give patienten ro ved vandladning.
• De fleste ønsker at have vandladning i enrum, men i den enkelte situation må det vurderes, om det er forsvarligt at lade patienten være alene.
• Hvis patienten har vandladning på en flersengsstue, skal patienten skærmes mest muligt, så patientens værdighed og integritet bevares

Question 5

Hvor meget diurese har en voksen person normalt i løbet af et døgn?

Answer 5

1 - 2 L

Question 6

Hvad kan urinmængden afhænge af?

Answer 6

• Den samlede urinmængde kan imidlertid variere afhængig af, om kroppen er i væskeunderskud eller -overskud

Question 7

Hvad skal urinmængden minimun være på pr. døgn, for at kroppen har udskilt de fornødne affaldsstoffer

Answer 7

0,5 L pr. døgn

Question 8

Hvorfor er ældre i øget risiko for at for at blive dehydrerede?

Answer 8

• Regulering af urinudskillelsen i nyrerne bidrager til at sikre en stabil væskebalance i kroppen.
• Normalt sørger det antidiuretiske hormon, ADH, for at regulere vandudskillelsen via nyrerne.
• Aldersforandringer medfører imidlertid, at nyrerne udvikler en vis grad af ADH-resistens, hvorved evnen til at koncentrere urinen mindskes
• Set i sammenhæng med, at ældre ofte har et mindsket væskeindtag på grund af nedsat evne til at føle tørst, og at kroppens væskeindhold er mindre, betyder det, at ældre er i øget risiko for at blive dehydrerede.

Question 9

Hvad er det daglige væskebehov

Answer 9

• Det daglige væskebehov 30-40 ml pr kg inklusiv den væske, der indtages med føden
• Man siger det er ca. 1 - 1,5 L fra drikkevarer.
• Væskebehovet afhænger dog af kropsvægt, fysisk aktivitet, klima og alder

Question 10

Dehydreringstegn

Answer 10

• I en mindre og mere koncentreret diurese
• Patientens slimhinder i munden være tørre
• Patienten vil have nedsat hudturgor

Question 11

Hvad kan man bruge til at observere og vurdere patientens væskebalance?

Answer 11

• Til at understøtte observation og vurdering af patientens væskebalance kan et væskeskema anvendes til at registrere såvel væskeindgift som væskeudgift over et døgn
• Et væskeskema kan indgå som en del af den samlede dokumentation for pleje og behandling
• Det kan føres manuelt eller digitalt over et døgn med forskellig detaljeringsgrad afhængig af patientens tilstand
• væskeskema kan fx være rettet mod blot at registrere patientens væskeindtag.
• En mere præcis registrering omfatter såvel væskeindgift som væskeudgift, hvor al væskeindgift per os, intravenøst, parenteralt eller enteralt via sonde indgår i den samlede beregning.
• Derudover medregnes det usynlige væsketab gennem hud og luftveje, perspiratio insensibilis, og det synlige væsketab i form af sved, perspiratio sensibilis, der afhænger af kroppens temperatur.

Question 12

Beskriv diuresemålings betydning

Answer 12

• Urinudskillelsen er ligeledes en vigtig indikator for, hvordan nyrerne fungerer
• Derfor vil det i nogle situationer være relevant at måle timediuresen.
• Det kan være tilfældet, hvis der er behov for at overvåge patientens tilstand intensivt – eksempelvis ved nyreinsufficiens eller sepsis – eller hvis der er behov for en præcis måling af patientens diurese postoperativt. Ved måling af timediurese vil det være nødvendigt at anlægge et blærekateter.

Question 13

Hvad betyder nykturi?

Answer 13

• Betyder natlig vandladning
• De fleste yngre mennesker kan sove en hel nat uden at have vandladning, men når vi bliver ældre, forekommer natlig vandladning som et mere almindeligt fænomen.
• Natlig vandladning, nykturi, kan defineres som vandladning 2-3 gange pr. nat.

Question 14

Hvilken betydning kan nykturi have?

Answer 14

• Det kan være en indikator på medicinske tilstande som forstørret prostata hos mænd
• Natlig vandladning kan også have indflydelse på søvnkvaliteten, hvilket kan medføre træthed om dagen
• Konsekvensen kan være nedsat fysisk aktivitet og forringet livskvalitet.
• Samtidig øges risikoen for faldulykker hos ældre, da de kan have svært ved at orientere sig i mørke

Question 15

Hvad kan man gøre for at mindske natlig vandladning

Answer 15

Patienten kan uanset hvad, med fordel vejledes i at indtage størstedelen af det samlede væskeindtag i løbet af dagtimerne med henblik på at nedsætte vandladningstrangen om natten.

Question 16

Hvad er polyuri?

Answer 16

• Polyuri er betyder en øget diurese med en urinudskillelse på over 2,5 L liter.

Question 17

Hvornår kan man opleve polyuri?

Answer 17

• Normalt vil diuresen stige, hvis patienten indtager store mængder væske
• kan også observeres ved visse sygdomme som fx diabetes mellitus og kronisk nyreinsufficiens, der skyldes nyrernes nedsatte evne til at koncentrere urinen
• Når blodsukkeret er højt, bliver der udskilt glukose i urinen, glukosuri, fordi nyrernes tærskelværdi for glukose er overskredet. Indholdet af glukose i urinen medfører nedsat reabsorption af vand, hvilket fører til øget diurese
• En øget diurese kan ligeledes ses, hvis patienter er i behandling med vanddrivende medicin, diuretika

Question 18

Beskriv urinundersøgelse

Answer 18

Urinprøvetagning:
* En urinprøve tages primært som midtstråleurin, dvs. opsamling af urin midt eller sidst i vandladning.
* Urinen opsamles i et sterilt bæger og hældes i et sterilt prøveglas.
* En urinprøve kan også tages i forbindelse med blærekateter. Tørnbare urinposer har en membran til urinprøvetagning, der desinficeres før prøvetagning.
* Ved ikke-tømbare poser tages urinprøven direkte fra kateterstuds efter forudgående desinfektion.

Urinstix:
* En papirstrimmel med forskelligt farvede indikatorfelter, der ændrer farve ved kontakt med bestemte stoffer i urinen.
* Efter få minutter kan resultatet aflæses.
*Urinstix anvendes til påvisning af leukocytter, erytrocytter, nitrit, glukose, ketonstoffer eller protein i urinen, samt til bestemmelse af pH-værdi.
* Ved en positiv bestemmelse af de nævnte stoffer i urinen, kan urinen sendes til videre mikroskopisk undersøgelse.

Urindyrkning og resistensbestemmelse: * Mikrobiologisk undersøgelse af urinen til påvisning af bakteriuri og til bestemmelse af, hvilke antibiotika bakterierne er følsomme over for og i hvilken grad.

Question 19

hvad betyder oliguri?

Answer 19

• nedsat diurese, hvor urinmængden er under 500 mL i døgnet.

Question 20

Hvornår kan man observere oliguri?

Answer 20

• Oliguri kan observeres hos patienter med nyreinsufficiens, hvor nyrernes funktion helt eller delvis svigter. Ved svær nyreinsufficiens kan patienten have anuri, dvs. en urinudskillelse på under 100 ml i døgne

Question 21

Urins farve og udseende

Answer 21

1. Normalt er urin klar og har en mere eller mindre gul farve.
2. Urinens gule farve skyldes affaldsstoffet urobilin, der udskilles i nyrerne.
   * Urobilin stammer oprindelig fra affaldsstoffet bilirubin, der dannes ved nedbrydningen af hæmoglobin
3. Mængden af vand i urinen har betydning for koncentrationen af urobilin og dermed for, om urinen er lys eller mørk gul.
4. Da patientens væskeindtag påvirker urinkoncentrationen, medfører et stort væskeindtag en næsten klar urin, hvorimod et mindre væskeindtag medfører en lille diurese med mørk, koncentreret urin

Question 22

Hvad hæmaturi?

Answer 22

Hæmaturi er når der er blodtilblandet i urinen.

Question 23

Hvordan ses hæmaturi i urinen?

Answer 23

1. Hvis patientens urin har en rødlig farve, tyder det på, at urinen er blodtilblandet, dvs. at patienten har hæmaturi.
2. Hæmaturi kan variere fra en lys til mere mørk rødlig farve
3. Farven afhænger af koncentrationen af blod i urinen, og om blodet er frisk eller gammelt.

Question 24

Hvad er årsagen til hæmaturi

Answer 24

• Årsagen til hæmaturi kan findes i såvel øvre som nedre urinveje. De hyppigste årsager til såvel makroskopisk som mikroskopisk hæmaturi er infektion,
• Kan også skyldes sygdomme relateret til prostata.

Question 25

Beskriv mørkfarvet urin

Answer 25

• En mørk, brunligfarvet urin, ofte benævnt porterfarvet urin, kan observeres ved nedsat leverfunktion eller ved obstruktion af galdeveje, fx på grund af galdesten.
• Urinens mørke farve skyldes her en øget bilirubinkoncentration i blodet
• Ud over den mørke urin kan patienten vise tegn på icterus (gulsot), der ses som en gulfarvning af hud, slimhinder og sclerae.

Question 26

Hvad er pyuri, hvordan ses det i urinen og hvad skyldes det?

Answer 26

• Hos en del patienter kan urinen observeres som uklar og grumset, hvilket kan være tegn på pyuri, dvs. pus i urinen.
• Pyuri skyldes et stort indhold af leukocytter i urinen, og det hænger typisk sammen med, at patienten har en infektion i urinvejene.
• Leucocytter i urinen kan påvises ved urinstix

Question 27

Hvad er proteinuri, hvordan ses det i urinen og ved hvilke typer patienter opleves dette?

Answer 27

• Observation af skummende urin kan være tegn på, at der er protein i urinen, proteinuri, der kan konstateres ved urinstix.
• Normalt vil der ikke være protein i urinen, men det kan ses ved fx nyreinsufficiens. *Ligeledes kan proteinuri forekomme, hvis patienten har urinvejsinfektion, da hæmaturi eller pyuri kan medføre, at urinstix bliver svagt positiv for protein

Question 28

Beskriv urins lugte

Answer 28

1. Normalt har urinen en ganske svag lugt
2. Visse fødevarer midler kan få urin til at lugte anderledes eller mere kraftigt som fx. hvidløg.
3. Ofte er en kraftig lugt af urin et tegn på en koncentreret diurese, som det ses ved morgenurin eller dehydrering
   * Indsamling af data vedrørende patientens væskeindtag er derfor relevant.
4. Ammoniak lugt
   * Hvis patientens urin har en skarp lugt af ammoniak, kan det skyldes en stor nedbrydning af aminosyrer eller nedsat leverfunktion
   * Tilstedeværelsen af bakterier, særligt visse tarmbakterier, kan ligeledes være årsag til, at patientens urin lugter af ammoniak
   * Urinen kan dog også lugte af ammoniak ved henstand, fx hvis en urinkolbe ikke tømmes umiddelbart efter vandladning, da pH-værdien i så fald skifter fra sur til basisk.
5. Acetone lugt
   * Hvis en patient faster i længere tid uden at få tilført glukose, kan urinen lugte af acetone.
   * Den karakteristiske lugt skyldes dannelsen af ketonstoffer på grund af et lavt glukoseindhold i cellerne
   * I samråd med en læge kan det derfor vurderes, om patienten har behov for at få tilført glukose intravenøst, så længe patienten faster.

Question 29

Hvor kan urinvejsinfektion forekomme

Answer 29

• Urinvejsinfektion kan forekomme i de nedre urinveje som blærebetændelse, cystitis, eller i de øvre urinveje som nyrebækkenbetændelse, pyelonefrit.
• Urinvejsinfektioner i de nedre urinveje er hyppigst forekommende, mens urinvejsinfektioner i de øvre urinveje ofte er en komplikation til cystitis forårsaget af bakteriel spredning.

Question 30

Symptomer på nedre urinevejsinfektion

Answer 30

Mest almindelige symptomer:
1. Konstant vandladningtrang
2. små hyppige vandladninger
3. Svie eller smerte ved vandladning.
4. Urinen kan observeres som ildelugtende og grumset, da urinen indeholder bakterier og leukocytter.
5. I nogle tilfælde kan der ses hæmaturi pga. blødning fra slimhinden.
* Oftest drejer det sig om mikroskopisk hæmaturi, men makroskopisk hæmaturi kan også forekomme.

Symptomer på ældre:
1. Symptomerne hos ældre mennesker kan være mere uklare, fx kan urininkontinens være et tegn på urinvejsinfektion.
2. Derudover kan ældre menneskers almentilstand være påvirket, og de kan fremtræde konfuse.
3. Hvis patienten ændrer adfærd, kan det derfor være relevant at undersøge, om patienten har pådraget sig en urinvejsinfektion.

Question 31

Symptomer på øvre urinvejsinfektion

Answer 31

1. Patienter med pyelonefrit vil typisk have lændesmerter og smerter i flanken ud for nyreregionen, hvor patienten vil være øm ved palpation.
2. I modsætning til en infektion i nedre urinveje vil man ofte kunne observere temperaturforhøjelse og almen utilpashed hos patienten
3. Hvis en patient med kompliceret urinvejsinfektion ikke behandles, kan bakterier fra urinvejene sprede sig til blodbanen, og patienten vil udvikle blodforgiftning, urosepsis (sepsis gennem urinveje), hvilket kan være en livstruende tilstand

Question 32

Årsager til urinvejsinfektion

Answer 32

1. Kvinder har generelt en øget risiko for at få urinvejsinfektion.
   * Én ud af tre kvinder får urinvejsinfektion i løbet af deres liv, mens det kun forekommer hos én ud af tyve mænd.
   * Forklaringerne kan bl.a. findes i de anatomiske forskelle mellem kønnene, idet urethra er kortere hos kvinder end hos mænd.
2. Urinvejsinfektion hos mænd ses ofte i sammenhæng med urologiske sygdomme som fx prostatahypertrofi
3. Risikoen for at erhverve sig en urinvejsinfektion stiger med alderen
   * Hos kvinder nedsættes østrogenproduktionen med alderen, og det påvirker den bakterielle flora med en øget kolonisation af enterobakterier, som kan medføre urinvejsinfektion. E. coli er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion svarende til 80- 90 % af alle urinvejsinfektioner.
   * Af andre årsager kan nævnes, at blæren med alderen bliver mindre og mere usmidig, hvilket kan medføre mangelfuld blæretømning med deraf nedsat skylleeffekt. Samtidig vil der være en øget mængde urin i blæren efter vandladning, der kan fungere som reservoir for bakterier.
4. Derudover har patienter med urininkontinens øget risiko for udvikling af urinvejsinfektion

Question 33

Kateterisation og risiko for urinvejsinfektion

Answer 33

1. 15-20.000 patienter pådrager sig årligt en sygehuserhvervet urinvejsinfektion, der er en af de hyppigst forekommende nosokomielle infektioner.
   * Det skal ses i sammenhæng med, at 15-25 % af alle hospitalsindlagte patienter kateteriseres, og at op mod 80 % af de nosokomielle urinvejsinfektioner kan relateres til kateterisation i urinvejene.
2. Ved anlæggelse af kateter brydes den naturlige forsvarsmekanisme, og bakterier fra urethra kan føres op i blæren.
   * Bakterier kan ligeledes vokse langs kateterets yderside, og på selve kateteret dannes biofilm, der gør bakterier mindre tilgængelige for kroppens immunforsvar og antibiotika.
3. Endvidere kan bakterier spredes via kateterets inderside ved kateterskift, blæreskylning eller urinprøvetagning.
4. Intermitterende kateterisation eller kortvarig anlæggelse af permanent kateter forebygger urinvejsinfektion, da frekvensen af bakteriuri stiger med tre til syv procent, for hver dag et blærekateter er anlagt.
   * Der skal derfor altid være en indikation for anlæggelse af kateter, og kateteret skal seponeres, lige så snart indikationen ophører.
   * Desuden forebygges urinvejsinfektion ved at overholde hygiejniske principper ved anlæggelse og håndtering af kateter samt ved nedre hygiejne (ibid.).
5. Som et alternativ til kateter kan uridom anvendes hos mænd, da forekomsten af urinvejsinfektion ikke er lige så høj som ved kateter

Question 34

Vurdering og intervention: urinvejsinfektion

Answer 34

1. Behandling med antibiotika
* Udvikling af resistens over for antibiotika er et stigende problem i sundhedsvæsenet. *Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at urinen undersøges for bakterier inden evt. behandling af urinvejsinfektion.
* Undersøgelser viser, at kun omkring halvdelen af kvinder med symptomer på urinvejsinfektion har sygdomsfremkaldende bakterier i urinen, der skal behandles med antibiotika, idet symptomerne også kan skyldes andre forhold som fx svamp
* Ved mistanke om urinvejsinfektion opsamles dermed en urinprøve til urinstix for leukocytter og nitrit. For at undgå kontaminering af urinen, informeres patienten om korrekt prøvetagning, og det vurderes, om patienten har behov for hjælp.
*Hvis urinstix er positiv, sendes urinen videre til urindyrkning og resistensbestemmelse for at sikre den rette behandling.
* Patienter med kliniske symptomer på urinvejsinfektion sættes i behandling med antibiotika og opfordres til rigeligt væskeindtag for at optimere skylleeffekten.
Mange kvinder har problemer med recidiverende urinvejsinfektioner.
2. Tranebær
*Tranebær har i flere år været anvendt til at orebygge recidiverende urinvejsinfektioner. Tranebærjuice er imidlertid ikke så effektiv som tidligere antaget.
* For at opnå en mulig effekt anslås mængden af tranebærjuice til at være to-tre glas dagligt over længere tid.
* Det kan for nogle, og især ældre, være svært at drikke så store mængder.
* Ligeledes er der usikkerhed om effekten af tranebær som tabletter eller kapsler
3. Fokus på hygiejne
*Fokus på hygiejne, og herunder håndhygiejne, hos såvel sundhedspersonale som patient kan bidrage til at forebygge urinvejsinfektion samt nedsætte risikoen for spredning af bakterier.

Question 35

Hvordan forebygger man urinvejsinfektion?

Answer 35

1. Overholdelse af hygiejniske principper
2. Væskeindtag
3. Fysiologisk naturlig stilling ved vandladning
4. Reduktion af anlæggelse og varighed af kateter à demeure

Question 36

Patienter med urinretion: symptomer

Answer 36

Akut tilstand
* Ved akut urinretention kan patienten ikke lade vandet på trods af fuld blære.
1. Det er en smertefuld tilstand, fordi blærevæggen udspiles kraftigt på grund af en stor urinmængde i blæren.
2. Hos patienter med akut opstået urinretention kan man observere kraftig vandladningstrang, smerter og evt. kvalme
3. Symptomer på urinretention kan sløres ved, at patienten bliver urolig og konfus
Kronisk tilstand
4. En mere kronisk tilstand med urinretention kan udvikles over tid.
5. Blærens rumfang forøges gradvist, hvilket medfører en større eller mindre mængde residualurin i blæren efter vandladning
* Residualurin øger risikoen for udvikling af urinvejsinfektion, da den naturlige forsvarsmekanisme mindskes på grund af nedsat skylleeffekt.
6. Som sygeplejerske er det væsentligt at være opmærksom på, at patienten med kronisk urinretention ikke nødvendigvis selv registrerer, når blæren er fyldt.

Question 37

Årsager til urinretention

Answer 37

1. urethral obstruktion som fx forstørret prostata.
   * Det er et almindeligt fænomen hos ældre mænd og den væsentligste årsag til vandladningsbesvær
2. Det kan også skyldes skader på det autonome nervesystem, så der ikke sendes impulser fra det sakrale vandladningscenter til blærevæggens muskulatur om at kontrahere sig og dermed igangsætte vandladning
3. Urinretention kan også opstå som følge af operation.
   * Urinretention to til fire timer efter en operation er en hyppig postoperativ komplikation, der kan skyldes flere faktorer som fx operationstype, væskeindgift, opioider, smerter samt immobilisation, der kan hæmme patienten i at have vandladning
   * Observation af postoperativ urinretention kan være vanskelig, fordi patienten kan være symptomfri, eller symptomerne kan være camoufleret på grund af sedering, opioider eller sengeleje
   * Derfor er det vigtigt at observere og dokumentere urinudskillelsen postoperativt.

Question 38

Urinretention: observation, vurdering og intervention

Answer 38

1. Ved mistanke om urinretention kan man undersøge om man kan mærke blæren (maven er udspilet)
2. Man kan også blærescanne patienten, for at se hvor meget urin der står i blæren.
3. En intervention kan være at SIK pt.
4. En anden intervention kan være at indrette bestemte tidspunkter for toiletbesøg.

Question 39

Hvad er urinretention?

Answer 39

• Urinretention er derimod en tilstand, hvor patienten har manglende eller nedsat evne til at tømme blæren

Question 40

Hvad er urininkontinens?

Answer 40

Urininkontinens defineres som ufrivillig lækage af urin
* Både mænd og kvinder kan have problemer med urininkontinens, men der er flest kvinder, der døjer med urininkontinens
* For både mænd og kvinder gælder, at hyppigheden stiger med alderen

Question 41

Årsager til urininkontinens

Answer 41

1. Hos yngre kvinder kan urininkontinens opstå som følge af en fødsel.
   * Således oplever fire ud af 10 kvinder, at de får problemer med urininkontinens efter første fødsel.
   *Hos en stor del forsvinder symptomerne igen, men urininkontinens i graviditets- og barselsperiode fordobler risikoen for efterfølgende udvikling af kronisk urininkontinens
2. Hos ældre kvinder kan årsagen bl.a. findes i hormonelle forandringer efter klimakteriet.
3. Mange mænd får med alderen vandladningsproblemer som følge af forstørret prostata og påvirkning af urinflowet.

Question 42

Inkontinenstyper

Answer 42

** Stressinkontinens**
1. Stressinkontinens udgør 40 % og er den hyppigste form for urininkontinens.
2. Stressinkontinens defineres som ufrivillig urinlækage ved fysisk anstrengelse som løb, løft, hoste og nys.
3. Årsagen til stressinkontinens er forringet lukkemuskelfunktion i urethra.
* Det kan skyldes defekter i bækkenbundsmuskulaturen, svækket bindevæv på grund af rygning eller bindevævsdefekter samt øget abdominaltryk på grund af kronisk hoste, kronisk obstipation eller overvægt

Uregeinkontinens
1. Urgeinkontinens forekommer i 20 % af tilfældene og defineres som ufrivillig urinlækage ledsaget af urgency, dvs. en pludselig kraftig vandladningstrang, der ikke kan undertrykkes.
2. Urgeinkontinens kan skyldes øget aktivitet og kontraktion af blæremuskulaturen på grund af fx recidiverende cystitis eller neurogene lidelser som apopleksi.
3. Hos kvinder kan urgeinkontinens være forårsaget af postmenopausale hormonelle forandringer.
4. Andre faktorer kan være et uforholdsmæssigt stort væskeindtag og uhensigtsmæssige vandladningsvaner
Blandingsinkontinens
Symptomer på urgeinkontinens og stressinkontinens kan forekomme samtidig, og dette kaldes blandingsinkontinens

Andre former
1. Herudover kan nogle patienter have problemer med overløbsinkontinens, hvor der efter vandladning resterer en vis mængde residualurin, dvs. resturin, på grund af ufuldstændig blæretømning.
2. Det medfører hyppig vandladningstrang eller siven af urin ved fysisk aktivitet eller stillingsændring.

Question 43

Observation, vurdering og intervention: urininkontinens

Answer 43

1. Pleje og behandling af patienter med urininkontinens hænger sammen med typen af urininkontinens og patientens øvrige tilstand.
2. Et væskevandladningsskema kan anvendes som en klinisk metode til at indsamle data om vandladningsfrekvens, væskeindtag, døgndiurese, vandladningsintervaller og blærekapacitet
3. En af de hyppigste behandlingsmetoder er bækkenbundstræning.
   * Hvis bækkenbundstræning skal have effekt, forudsætter det livslang træning, og at patienten er motiveret.
4. Ved urgeinkontinens kan blæretræning anvendes som supplement til farmakologisk behandling.
   *Blæretræning har til formål at øge blærens volumenkapacitet samt at øge intervallerne for vandladning ved hjælp af skemalagt vandladning
5. Det kan være relevant at vejlede patienten i væskeindtag og vandladningsvaner.
6. I den enkelte situation vurderes det, om der er indikation for et kirurgisk indgreb.
7. Kvinder kan tilbydes vaginale hjælpemidler som inkontinenstampon eller inkontinensring.
8. Patienter, der er overvægtige, bør tilbydes professionel hjælp til at tabe sig for at minimere gener ved stressinkontinens
9. Hvis patienten lider af obstipation, må behandling desuden rettes mod at regulere tarmfunktionen.
10. Patienter med urininkontinens anvender ofte ble.
    * Der eksisterer forskellige typer af bleer til mænd og kvinder med urininkontinens.
    * En kontamineret ble skal skiftes efter behov, og der skal ved bleskift udføres nedre hygiejne med henblik på at forebygge urinvejsinfektion.
    * Huden skal holdes ren, tør og hel, og lokal hudirritation skal forebygges.

Question 44

Livskvalitet: urininkontinens

Answer 44

1. Inkontinens kan have afgørende indflydelse på den enkeltes livskvalitet, fordi det kan begrænse de daglige aktiviteter både fysisk og socialt og dermed mulighederne for at fungere i samfundet.
2. Frygten for at miste kontrollen over udskillelse af urin er central for de fleste, og ofte planlægges aktiviteter ud fra de tilgængelige toiletforhold.
3. Nogle forsøger at kontrollere urinudskillelsen via væske- og kostregulering
4. Ændret adfærd får betydning for den sociale identitet og kan resultere i flovhed, skam, ængstelse, nedsat selvværd, seksuel afholdenhed, stress, depression og isolation
5. Urininkontinens kan også give en følelse af stigmatisering afhængigt af, om symptomerne er synlige for andre.
6. Patienter med urininkontinens kan dermed have behov for professionel vejledning og støtte til at håndtere deres situation.
7. Informer patienten om forskellige behandlingsmetoder som kan forbedre livskvaliteten

Question 45

Hvor meget fæces udskilles der normalt pr. døgn

Answer 45

Normalt udskilles ca. 250 g afføring pr. døgn, og det tager sædvanligvis mellem 24 og 48 timer for føderester at passere gennem fordøjelseskanalen

Question 46

Hvad er tegn på forlegenhed, og hvorfor opstår det?

Answer 46

• Nedsat øjenkontakt
• Øget kropsbevægelser
• Rødmer
• Sveder
• Ændret talemønster
• Fniser
• Dækker sig til
• Indadvendte
  1. Forlegenhed opstår når man opfører sig på en måde, som er uden for de sociale spilleregler.
  2. Forlegenhed kræver et publikum og er stærkest hvis publikum er fremmede.

Question 47

Hvordan kan man vejlede patienter til at fremme tømning af blæren

Answer 47

1. Optimal defækationsstilling
   * Den opnås bedst ved at sidde let foroverbøjet med fleksion i hofteleddet og med ret ryg og svaj i lænden, så halebenet skydes bagud
   * Til at understøtte denne stilling kan patienten have fødderne på gulvet eller på en fodskammel
2. Altid gå efter at få en patient på bækkenstolen hvis muligt eller gå efter at imødekomme fysiologisk naturlige defækationsstilling mest muligt i sengen.
3. Ud over fysiologiske forhold har toiletvaner, adgang til toilet, ordentlige toiletforhold og psykiske forhold som tid og ro til toiletbesøg en stor betydning for defækation
   * Da patienten i forbindelse med en hospitalsindlæggelse ikke er i sine vanlige omgivelser, kan man tilstræbe, at patientens individuelle ønsker og behov ved defækation tilgodeses.
   * Derudover må patientens behov for privatliv respekteres i videst muligt omfang.

Question 48

Hvad består fæces af?

Answer 48

• Fæces består af vand, døde og levende bakterier, ufordøjelige føderester og affaldsstoffer fra galden.
• Bakterierne udgør den normale tarmflora og beskytter bl.a. mod infektion

Question 49

Fæces: konsistens og mængde

Answer 49

• Afføringsmønsteret og mængden af afføring kan imidlertid variere hos den enkelte person og fra person til person.
• Det samme gælder konsistensen af fæces, der dels er betinget af væskeindtag, dels af colons funktion i forhold til at optage vand fra tarmen.

Question 50

Hvad er bristolskalaen

Answer 50

• Bristolskalaen er en valideret klinisk metode til objektivt at vurdere udseende og konsistens af afføring, der kan indgå i den sygeplejefaglige dokumentation.
• Skalaen er gradueret i syv typer afføring fra hård og knoldet til vandtynd afføring, og den kan dermed anvendes til at vurdere graden af obstipation eller diarré
• Briscolskalaen kan samtidig være udgangspunkt for at tale med patienten om udskillelse af afføring

Question 51

Afføring: Væske- og kostindtag

Answer 51

1. Konsistens og mængde af afføring skal vurderes i sammenhæng med den væske og kost, der indtages.
   Væske
2. Hvis væskeindtaget er mindre end kroppens væskebehov, vil fæces blive hård og knoldet.
   * Observation og dokumentation af patientens væskeindtag er derfor væsentligt for at forebygge komplikationer i forbindelse med udskillelse af afføring.
   Kost
3. Det anbefales, at man indtager kostfibre fra forskellige madvarer som fuldkornsprodukter, grøntsager og frugter. 2. Kostfibre nedbrydes ikke i mave-tarm-kanalen, men binder vand i tarmen, hvilket gør, at fæces får en blød konsistens.
   * Derfor kan et lavt indtag af kostfibre være medvirkende til at hæmme defækation.
4. Mange ældre får dårligere tandstatus med alderen, hvilket kan betyde, at de fravælger fiberrig kost, fordi det kan være vanskeligt at tygge.
   * En forbedring af patientens mund- og tandstatus kan dermed få betydning for afføringens konsistens.
5. Da fiberholdig kost forudsætter et øget væskeindtag, må vejledningen også rette sig mod patientens væskeindtag for at undgå dannelse af fiberpropper i tarmen, der kan medføre obstipation.

Question 52

Hvad er fordelene ved kostfibre?

Answer 52

• binder væske i tarmen, så tarmvolumen øges
• fremmer fordøjelsen og får føden til at passere hurtigere igennem fordøjelseskanalen
• fæces’ konsistens bliver blød og fyldig
• binder skadelige stoffer, der er i tarmen
• nedsætter transittiden
• virker stabiliserende på blodsukkeret
• forebygger obstipation, tarmbetændelse og tarmkræft.

Question 53

Hvad siger fæces´ farve noget om?

Answer 53

• Farven på patientens fæces kan give vigtige informationer om evt. patologiske tilstande i mave-tarm-kanalen.

Question 54

Hvad er fæces´normale farve?

Answer 54

• Fæces har normalt en brunlig farve.

Question 55

Hvad afhænger fæces farve af?

Answer 55

1. Farven er afhængig af, hvor hurtigt føden passerer gennem tarmen; således er afføring ved diarré typisk gullig.
2. Farven kan ligeledes variere afhængigt af fødevareindtaget og visse former for medikamenter.
3. Rødbeder kan fx give fæces en rødbrun farve, der kan forveksles med blod i afføringen, og jerntilskud vil farve fæces sort.
4. Omvendt kan man observere lys grå, kitfarvet afføring ved sygdomme i galdevejene på grund af nedsat indhold af bilirubin i fæces.
5. Blødning i mave-tarm-kanalen giver ændringer i farven på fæces fra frisk rød til sort.
   * Frisk blod på afføringens overflade kan stamme fra den nederste del af colon eller rectum.
   * Frisk blødning fra rectum kan være tegn på en bristet hæmoride, dvs. en lille udposning af de overfladiske vener i rectum.
   * Frisk blod blandet med afføring kan tyde på blødning højere oppe i colon eller ileum, 6. Ved blødning i den øverste del af mave-tarm-kanalen vil kunne observere, at afføringen har et sort, tjærelignende udseende med en grødet konsistens, kaldet melæna.
   * Melæna har en gennemtrængende karakteristisk sødlig og ildelugtende lugt. * Såvel farve som lugt opstår, når hæmoglobin nedbrydes af bakterier i tarmen.
6. Patienten kan imidlertid have blod i afføringen, uden at det umiddelbart kan observeres, hvilket benævnes okkult blødning.
   * Her kan blod i afføring konstateres ved mikroskopisk undersøgelse

Question 56

Fæces´ lugt

Answer 56

1. Normal afføring lugter almindeligvis ubehageligt.
2. Lugten bliver dannet af de nedbrydningsprocesser, der finder sted i tarmen, og er afhængig af kostindtagelsen.
3. Lugt opstår ligeledes, når patienten har luftafgang, flatus.
   * Flatus stammer fra de luftarter, der under fordøjelsen dannes af bakterier i den normale tarmflora
4. Derfor vil afføring og flatus almindeligvis opleves særligt ildelugtende ved infektioner i tarmsystemet.
5. Flatus forøges navnlig ved indtagelse af visse fødevarer som fx kål og løg.

Observation af flatus bidrager til at give information om patientens tarmfunktion.
1. Ikke alle patienter registrerer eller er opmærksomme på, om de har flatus, bl.a. fordi flatus også foregår under søvn.
2. Ud over at spørge patienten kan man indsamle data ved at palpere, om abdomen er blød som tegn på, at patienten har haft flatus.
3. Flatus er således en indikation af, at tarmen fungerer normalt.
4. Manglende flatus kan derimod være et tegn på, at patienten er ved at udvikle ileus.
* Ileus er en alvorlig tilstand, hvor passagen af flatus og fæces gennem tarmen er helt eller delvis forhindret.

Question 57

Hvad er obstipation?

Answer 57

Forstoppelse

Question 58

Årsager til obstipation

Answer 58

1. Med alderen svækkes peristaltikken i colon, og samtidig sker der en svækkelse af kroppens muskulatur, hvilket har betydning for bugpressens funktion ved defækation 2. 2. Aldersbetingede livsstilsændringer såsom nedsat aktivitet, nedsat væskeindtag og lavere fiberindhold i kosten betyder, at ældre er i øget risiko for obstipation

Question 59

Hvem oplever obstipation

Answer 59

1. Obstipation er et udbredt problem hos den danske befolkning, idet mellem en halv og en hel mio. danskere jævnligt lider af obstipation.
2. Risikoen for at udvikle obstipation øges med alderen.
   * Personer over 65 år har således ca. 30-40 % større risiko for at udvikle obstipation
3. Obstipation ses to-tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
4. Alligevel er obstipation ofte et overset aspekt af patientens pleje og behandling, og det kan medføre store gener for patienten
   * Det er derfor væsentligt at have fokus på at forebygge obstipation.

Question 60

Symptomer på obstipation

Answer 60

1. Hård og knoldet afføring
2. Afføring to eller færre gange pr. uge
3. Forlænget og problematisk defækation.
4. Aftagende tarmlyde samt en oplevelse af, at tarmen er utilstrækkelig tømt, eller at tarmen er fuld
5. Uspecifikke tegn som:
   * Abdominalsmerter
   * Hård og udspilet abdomen
   * En følelse af oppustethed
   * Kvalme
   * Nedsat appetit
   * Generel utilpashed
   * Afføringsbesvær.
6. Patienter med længerevarende obstipationsproblemer kan udvikle hæmorider eller mindre analfissurer, der er smertefulde rifter i slimhinden i anus

Question 61

Obstipationstyper

Answer 61

1. Primær obstipation
* kan bl.a. relateres til fiberfattig kost, lille væskeindtag og nedsat fysisk aktivitet.
2. Sekundær obstipation
* kan relateres til psykiske sygdomme som fx depression, og patofysiologiske tilstande, hvor tarmperistaltik, defækationscenter eller nervebaner til tarmen er påvirkede.
3. Tertiær obstipation
* skyldes bivirkning af medicinsk behandling
* Visse lægemidler, som fx opioider, diuretika og jernpræparater, kan hæmme eller nedsætte tarmperistaltikken, hvilket øger patientens risiko for udvikling af obstipation, forudsat at der ikke iværksættes forebyggende tiltag

Question 62

Interventioner ift. at nedsætte obstipation, samt forbyggelse

Answer 62

Interventioner
1. Faktorer som kostfibre og væskeindtag har den største betydning i forhold til at reducere risikoen for udvikling af obstipation
2. Hvis patienten ikke er i stand til at indtage fibre via kosten, kan det overvejes, om fibre i stedet kan gives i form af fx klid eller frøskaller.
3. Patienten bør indtage1,5 l væske dagligt for at forebygge obstipation.
* Et reduceret væskeindtag eller et øget væsketab, som det ses ved temperaturforhøjelse, kan medføre dehydrering, der kan resultere i hård og knoldet afføring.
* Det skyldes, at absorptionen af væske fra tarmindholdet øges, jo længere tid tarmindholdet opholder sig i colon.
4. Fysisk aktivitet medfører øgning af de peristaltiske bevægelser i tarmen og fremmer derved defækation.
* Patienter med nedsat fysisk aktivitet er derfor i risiko for at udvikle obstipation.
* Afhængig af patientens tilstand og ressourcer kan det dermed være relevant at motivere patienten til fysisk aktivitet.

Forebyggelse
5. Patientinvolvering kan være med til at forebygge obstipation postoperativt. I samarbejde med patienten kan man som sygeplejerske udarbejde en individuel plan, der følges op af daglig dialog, herunder vejledning i kost og væske
* Gennem dialog kan man få indblik i patientens perspektiv på sin situation, og i fællesskab bliver det muligt at finde frem til den bedste løsning. Dermed kan kvaliteten af pleje og behandling højnes

Question 63

Medicinsk behandling for obstipation

Answer 63

1. Som sygeplejerske har man ordinationsret, hvor man kan ordinere og håndtere laksantia uden at konferere med en læge.
2. Som sygeplejerske har man dog pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med delegerede opgaver
3. Valg af laksantia skal vurderes ud fra type og årsag til obstipation og i sammenhæng med patientens øvrige situation.
4. Ligeledes vurderes tidspunkt for indtagelse af laksantia, så patienten undgår hyppige toiletbesøg om natten.
5. Det er vigtigt at følge op på virkningen af laksantia.
6. På baggrund af patientens tilbagemelding og sygeplejerskens observationer vurderes det, om der er behov for at seponere laksantia, justere i dosis eller skifte præparat. Det kan fx være relevant, hvis patientens afføring tenderer til at være vandig.

Question 64

Patientperspektiv og obstipation

Answer 64

1. Patienter, der døjer med obstipation, oplever, at de dominerende symptomer er abdominale smerter, oppustethed, træthed og smerter ved defækation.
2. Når det lykkes at få afføring, beskriver patienterne det som følelsen af ”at blive født på ny”.
3. Overordnet har det at leve med obstipation en negativ indflydelse på hverdagslivet og oplevelsen af velvære. Humøret bliver påvirket, og træthed afholder patienterne fra sociale aktiviteter

Question 65

Hvad er diarré

Answer 65

1. Diarré er karakteriseret ved hyppig, tynd afføring.
2. Når passagen af tarmindhold øges, bliver vandet i mindre grad optaget gennem tarmvæggen.
3. Samtidig medfører et øget volumen af fæces en kraftig forøgelse af peristaltikken
4. For at få stillet diagnosen ’’diarré” forudsættes det, at patienten har minimum tre løse afføringer inden for et døgn

Question 66

Årsager til diarré

Answer 66

Kronisk diarré:
1. Diarré ud over to uger karakteriseres som kronisk diarré
2. Skyldes; glutenallergi, infektion, inflammatorisk tarmsygdom eller colorektal cancer.

Akut diarré
1. Kan skyldes gastroenteritis (mave-tarm infektion) eller en følgevirkning af medicin, som oftest antibiotika
2. Både virusinfektion som roskildesyge og bakterielle infektioner som salmonella og Campylobacter kan afstedkomme gastroenteritis

ikke-infektiøse tilstande
* Kan skyldes f.eks. obstipation, såkaldt obstipationsdiarré.
* Hård knoldet afføring kan bevirke, at rectum udspiles.
* Herved kan lukkemusklerne ikke opretholde deres normale funktion, og der vil kun være passage for sivende tynd afføring svarende til type 6-7 på Bristolskalaen

Question 67

Symptomer på diarré

Answer 67

1.Patienter med gastroenteritis kan ud over diarré have kvalme, opkast, abdominalsmerter og evt. temperaturforhøjelse.
2. Temperaturforhøjelse er hyppigst ved bakterielle tarminfektioner som salmonella og Campylobacter
3. I nogle tilfælde kan der ved diarré observeres blod i afføringen.

Question 68

Isolation og diarré

Answer 68

• Det skal vurderes ved alle tilfælde med diarré om patienten skal isolere, hvilken isolations form, og hvilke infektionshygiejiske retningslinjer der skal anvendes.
• Af hensyn til patientsikkerheden kan praksis dog være, at alle patienter med diarré bliver isolereret, indtil der foreligger svar på fæcesprøve.
• Isolation bør ikke vare længere end nødvendigt, da isolation kan påvirke patienten fysisk, psykisk og socialt.

Question 69

Hvad er afføringsinkontinens og hvem har det?

Answer 69

• Afføringsinkontinens kan defineres som ufrivilligt tab af flatus og fæces
• Hyppigheden af afføringsinkontinens er ikke præcist afdækket, men udenlandske undersøgelser peger på, at 2-20 % af en befolkning har afføringsinkontinens

Question 70

Årsager til afføringsinkontinens

Answer 70

1. Afføringsinkontinens kan være neurologisk betinget i forbindelse med fx apoplexia cerebri og multipel sklerose, eller den kan opstå efter en fødsel som følge af anal sphincter ruptur, dvs. en bristning af den indre og ydre anale lukkemuskel.
2. Hos mænd ses afføringsinkontinens fx i forbindelse med prostata- eller rektal cancer
3. Der ses endvidere en øget forekomst af afføringsinkontinens hos ældre, hvilket kan være forårsaget af en fysiologisk svækkelse af den indre og ydre anale sphincter.
   * Andre forklaringer kan være sygdom, eller at medicinforbruget med deraf evt. bivirkninger ofte stiger med alderen

Question 71

Sygeplejeinterventioner rettet mod afføringsinkontinens

Answer 71

Sygeplejeinterventioner er rettet mod at normalisere patientens afføringsmønster i det omfang, det er muligt.
1. Patienten kan bl.a. hjælpes til at planlægge toiletbesøg i overensstemmelse med de daglige vaner.
2. Ved toiletbesøg kan patienten vejledes til optimal defækationsstilling med henblik på at tømme tarmen mest muligt, så han dermed mindsker risikoen for passiv afføringsinkontinens.
3. Patienten kan også opfordres til at efterkomme den gastrokoliske refleks ved at tømme tarmen en halv times tid efter et måltid
4. Kan i nogle tilfælde være en god ide at undgå diarré-fremkaldende fødevarer som koffein og frugt samt laktoseholdige fødevarer som mælk og yoghurt.
5. Da kostfibre fremmer tarmfunktionen og blødgør konsistensen af fæces, kan det ligeledes være nødvendigt at reducere indtaget af kostfibre
6. I den enkelte situation må det vurderes, om der er behov for et samarbejde med diætist for at sikre det nødvendige energiindtag.
7. Nogle patienter kan have gavn af medicinsk behandling.
* Inden medicinsk behandling påbegyndes, bør ændring af livsstil, diæt og væskeindtag altid forsøges
8. Personlig hygiejne og hudpleje er centrale elementer i sygeplejen til patienter med afføringsinkontinens for at forebygge hudirritation og hudinfektion.
9. Hos patienter med sivende afføring kan anvendelse af forskellige hjælpemidler som ble, fækalpose eller analprop komme på tale.
10. I nogle tilfælde kan der efter samråd med en læge anlægges et rektalkateter med pose, der er et lukket drænagesystem, hvori afføringen opsamles
* Rektalkateter med pose kan være relevant at anvende, hvis patienten er bevidsthedssvækket.

Question 72

Livet med afføringsinkontinens

Answer 72

1. Afføringsinkontinens har en betydelig indflydelse på den enkeltes liv, og det kan både resultere i hygiejniske og sociale problemer.
2. Mange patienter lever med en konstant usikkerhed og bekymring for manglende kontrol over deres afføring. Deres sociale liv påvirkes af, at de ikke tør bevæge sig ret langt væk fra et toilet, hvilket kan indskrænke deres bevægelsesfrihed.
3. Nogle patienter iklæder sig tilmed mørkt tøj for at minimere omgivelsernes opmærksomhed ved læk af afføring
4. Det er ikke altid muligt at genoprette normal tarmfunktion ved afføringsinkontinens.
   * En væsentlig sygeplejeopgave er derved at informere patient og evt. pårørende om afføringsinkontinens samt at indgå i en dialog om hverdagen med afføringsinkontinens for her igennem at støtte patienten til at lære at leve med og håndtere sine symptomer
   * Patienten kan evt. henvises til at søge videre information hos Kontinensforeningen.

Question 73

Hvad er stomi og hvem har stomi?

Answer 73

1. En stomi er en kunstig tarmåbning, der kirurgisk anlægges gennem bugvæggen og sutureres til huden.
2. Ordet ”stomi” stammer fra det græske ord ’’stoma”, der betyder ’’mund” eller ’’åbning”.
3. I Danmark skønnes det, at der er mellem 10.000-12.000 personer, der lever med stomi, og at ca. 4.000 årligt får anlagt stomi

Question 74

Årsager til stomi

Answer 74

Der kan være flere årsager til, at en patient får anlagt stomi.
1. Det kan fx dreje sig om cancer, inflammatoriske tarmsygdomme som morbus Crohn og colitis ulcerosa, eller det kan være en følge af et traume
2. Anlæggelse af stomi er hyppig hos den ældre del af befolkningen, hvilket kan ses i sammenhæng med, at incidensen af tarmsygdomme er højere blandt ældre.

Question 75

Stomityper

Answer 75

1. En stomi kan være en permanent eller midlertidig aflastning af tarmen.

Der findes forskellige typer af stomi, afhængig af hvor stomien er placeret i tarmen.
1. Kolostomi er den mest almindelige form for stomi.
* Stomiens placering har betydning for konsistensen af fæces.
* Således vil fæces ofte være mere formet ved kolostomi, mens fæces ved ileostomi vil være mere vandig, da vandmængden i tarmindholdet er højere i ileum end i colon.

Question 76

Stomi: obserrvation, vurdering og intervention

Answer 76

Postoperativt observeres stomien
1 Hævelse og placering i forhold til hudniveau, samt udseende og farve med henblik på at forebygge komplikationer.
* Ved intakt blodforsyning vil stomien have en rødlig farve.
* Hvis blodforsyningen er utilstrækkelig, opstår der iskæmi, hvilket kan føre til nekrose som tegn på celledød.
*Nekrose vil vise sig som sorte områder, og i så fald vil der være indikation for reoperation.
2. En patient med nyopereret stomi har behov for information og vejledning i valg og skift af stomibandage samt hudpleje, kost, væskeindtag, motion og samliv.
* Information og vejledning tager udgangspunkt i den enkeltes behov og kan gives i samarbejde med en stomisygeplejerske.
* Som supplement kan udleveres pjecer fra relevante patientforeninger.
3. I den enkelte situation må det endvidere vurderes, om patienten har behov for hjælp fra kommunens hjemmepleje til skift af stomibandage.
* Evt. kan pårørende inddrages i plejen, da de kan være en støtte for patienten både under og efter indlæggelsesforløbet.
4. Patienter med stomi er ofte bekymrede for, hvilken kost de kan indtage. Det er individuelt, hvad den enkelte kan tåle at spise, men som udgangspunkt kan patienten følge de generelle kostråd om at spise sundt og varieret.
5. Stomiens placering har dog betydning for optagelsen af næringsstoffer, og patienter med ileostomi skal være opmærksomme på, at fødevarer med højt fiberindhold kan medføre obstruktion af tarmen.
* Samtidig mistes mere væske ved ileostomi end ved normal formet afføring, hvilket der må tages højde for ved væskeindtag.
6. Nogle patienter undgår visse fødevarer af frygt for øget flatusafgang eller obstipation. I den forbindelse kan det anbefales, at patienten gradvist prøver sig frem ved indtag af nye fødevarer

Question 77

Kropsopfattelse og stomi

Answer 77

1. Mennesker med stomi har ikke en naturlig kontrol over udskillelse af flatus eller afføring, hvilket kan påvirke kropsopfattelsen
2. Forandringer i kropsopfattelsen kan være svære at acceptere, og patienten vil derfor have behov for støtte til at minimere de psykologiske følgevirkninger af stomi
3. Den psykiske accept, der er knyttet til den enkeltes kropsopfattelse og selvtillid, er afgørende for livet med stomi
4. Det er vigtigt, at der er en balance mellem det indre billede af den ideelle krop, den fysiske krop og den måde, kroppen præsenteres på.
5. Gennem kropspræsentationen kan man forsøge at matche kropsrealitet og ideal.
6. Body image og de tre komponenter kan bruges som udgangspunkt for at vurdere patientens behov for støtte, idet et negativt body image har betydning for patientens trivsel og rehabilitering.
   * Vurdering af body image kan foregå gennem observation og samtaler med afsæt i patientens oplevelser, hvilket forudsætter etablering af en tillidsfuld og empatisk relation
7. Præoperativt kan man tale om patientens forventninger til den forestående operation og forberede patienten på de fysiske ændringer, som en stomi medfører.

Question 78

Livet med stomi

Answer 78

1. En stomi kan have stor indflydelse på den enkeltes liv.
2. Mange lever med frygt for lækage af stomibandage og tilpasser deres sociale liv, så de undgår problematiske situationer.
3. Desuden påvirkes de af den samfundsmæssige holdning til udskillelse af afføring og taler dermed ikke åbent om deres problemer
4. Stomiopererede patienter kan have en oplevelse af ikke at føle sig seksuelt tiltrækkende.
5. Manglende fysisk eller psykisk velbefindende kan gøre det vanskeligt at genoptage et samliv, og en del oplever et reduceret samliv med deres partner. Det har indflydelse på deres livskvalitet og kan være forbundet med angst og depression
6. Med henblik på at øge livskvaliteten kan patienterne tilbydes et rehabiliteringsforløb baseret på interventioner, der retter sig mod både fysiske, psykiske og sociale aspekter 7. Patienterne kan have behov for at tale om deres oplevelser og have gavn af at tale med en stomisygeplejerske eller andre med stomi
   * Det kan fx være en patientrådgiver eller andre patienter i samtalegrupper.
7. Et liv med stomi involverer også de pårørende, der kan have bekymringer relateret til sociale og seksuelle aspekter.
   * De pårørende kan føle sig isolerede, og de har derfor også behov for støtte og information for at kunne støtte deres nærmeste.