Den ældre patient Flashcards

1
Q

Hvilke 4 faser kan menneskelivets udvikling inddeles i?

A
  1. Første livsfase er kendetegnet ved vækst og udvikling
  2. I anden livsfase fastholdes og styrkes funktionerne.
  3. Tredje fase er kendetegnet ved langsomt faldende funktioner
  4. Fjerde livsfase er kendetegnet ved hurtigt faldende funktioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv den normale aldring

A
  • Med alderen svækkes evnen til at opretholde homøostase i kroppen vha. regulering af biokemiske og fysiske forhold som fx væskebalance, temperatur regulering og hormonniveau
  • Det betyder at der med alderen er konsekvenserne af stresspåvirkninger alvorlige for ældre, og det tager længere tid at genvinde ligevægten i kroppen
  • Aldring er en kompleks proces, som påvirkes af indre og ydre faktorer med betydning for biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle ændringer i løbet af menneskets liv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad dækker begrebet reservekapacitet over?

A
  • Reservekapacitet = Forskellen mellem kroppens maksimale kapacitet og den kapacitet som er nødvendig for at udføre en opgave
  • Når ældre presses til at udføre en opgave, bruger de alle deres reserver
  • Man kan også tale om reservekapacitet ift. et enkelt organ, og på kroppen som helhed.
  • Tab af reservekapacitet i forbindelse med sygdom og sengeleje kan være katastrofalt for den ældre med i forvejen lave reservekapacitet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Biologisk aldring: Hjerte, kredsløb og lunger

A
  1. Hjerte- og lungevævet bliver mere stift og uelastisk med alderen
  2. Respirationen bliver mere overfladisk
  3. Hjertets pumpefunktion forringes
  4. Hjertets impulssystem svækkes – og der opstår lettere arytmier og hjertesvigt
  5. Med alderen kommer aflejringer af fedt og kolesterol i arterierne – her opstår der forsnævringer i arterierne, og de bliver stive og uelastiske
    * Medfører at cirkulationen af blod, ilt og nærringstoffer til kroppens forskellige organer reguleres dårligere og langsommere.
  6. Ældre har ofte forhøjet blodtryk
    * Skyldes kroppen forsøger at kompensere for den dårligere blodcirkulatuon ved at sætte blodtrykket op.
  7. Sygdomme relateret til hjerte-, kredsløb og lunger er fx Hjertesvigt, Apopleksi, Arteriosklerose
    og KOL
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Biologisk aldring: muskler og væv

A
  1. Med alderen sker der en forskydning mellem mængden af muskel- og fedtvæv i kroppen
    * Mindre muskelvæv og mere fedtvæv.
    * Muskelmassen infiltreres af fedt- og bindevæv (Ind i mellem muskelvæv sker der ophobning af fedt)
  2. Aldersrelateret tab af muskler betegnes som sarkopeni
    * Konsekvenser af sarkopeni ses i alle kroppens muskler som fx respirationsmusklerne –> overfladisk og dårligere optagelse af ilt og udluftning af kuldioxid.
  3. Muskeltabet starter i 30 årsalderen, fra 50-60-års alderen går det hurtigere og omkring 80 års-alderen er muskelmassen halveret.
  4. Bedste måde at udskyde muskeltab er ved næringsrig kost og motion
  5. Sengeleje og inaktivitet er en alvorlig trussel mod muskelstyrke og leder hurtigt til yderligere svækkelse
  6. Hospitalindlæggelser med sengeleje på over 7 dage medfører tab af muskler som tager år at genopbygge
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Biologisk aldring: knogler og led

A
  1. Knoglernes struktur bliver mere skrøbelig med alderen
    * Hos kvinder går nedbrud i knoglestrukturen hurtigere efter menopausen med bortfald af østrogen
  2. Knoglernes struktur forværres ved:
    * Lav vægt
    * Underernæring
    * Mangel på fysik aktivitet
    * Nedsat indtag af calcium og D-vitamin
  3. Led og ligamenter bliver mere stive og mindre smidige
  4. Artrose er en alderrelateret sygdom som angriber leddene og medfører smerter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Biologisk aldring: hormon - og immunsystemet

A
  1. Hormonelle forandringer som bl.a. nedsætter
    * Stofskiftet
    * Cellernes følsomhed for insulin
    * Immunforsvaret
  2. Ældre får hyppigt infektioner i luftvejene, urinvejene og abdominal organer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Biologisk aldring: væske og indtag

A
  1. Med alderen udgør kropsvæske en procentvis mindre del af kroppens samlede masse
    * Især intracellulærvæsken formindskes, mens andelen af ekstracellulær forbliver konstant
    * Medfører mindre væskereserve i kroppen.
  2. Nyrernes evne til at koncentrere urin = risiko for væskeunderskud.
  3. Tørst følelsen bliver mindre
  4. Ældre bør drikke 1-1 ½ liter væske pr. døgn
  5. Nogle ældre har større risiko for dehydrering fx ældre som er i behandling med diuretika.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Biologisk aldring: ernæring

A
  1. Med alderen bliver appetitreguleringen dårligere
    * Ældre mærker derfor ikke sult eller mæthed så tydeligt som yngre mennesker
  2. Vægttab forekommer ofte hos 80+ årige.
  3. Utilsigtet vægttab kan være et tegn på sygdom eller tabte funktioner.
  4. Raske ældre har samme behov for næringsstoffer mineraler og vitaminer som yngre.
  5. Lugte, syns- og smagssansen forringes med alderen.
    * Smagsoplevelsen påvirkes.
  6. Mundtørhed, bakteriebelægning og dårlig mundhygiejne kan påvirke smagsoplevelsen
  7. Løse tænder eller dårligt tilpasset tanprotese forringer tyggefunktionen og påvirker den ældres valg af varieret og nærende kost.
  8. Med alderen nedsættes spytproduktionen og slimhinderne bliver tørre.
    * Ældre er mere udsatte for infektion i mundslimhinden som fx i form af mundsvamp
  9. God mundhygiejne er nødvendig for at forebygge infektion i mundhule, spiserør og luftveje.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Biologisk aldring: Fordøjelse og udskillelse

A
  1. Ventriklen tømmes langsommere med alderen
    * Derfor kan ældre opleve mæthed i længere tid end yngre.
  2. Peristaltikken i tarmen bliver langsommere, og hvis aktivitetsniveauet, væske og fiber indtaget samtidigt er lavt, bevirker det at mange ældre har tendens til obstipation
  3. Nyrernes evne til at koncentrere urinen og udskille affaldsstoffer bliver forringet med alderen
    * Forværres yderligere ved dehydrering med nedsat urinvolumen og dermed forøget risiko for cystitis
  4. Evnen til at kontrollere afgang af urin og fæces kan sammen med en slap bækkenbund føre til inkontinens af urin og afføring
    * Opleves skamfuldt og tabubelagt – kan medføre til social isolation.
  5. Ved urininkontinens øges risikoen for urinvejsinfektion, da bakterier har let adgang til urethra og vesica urinaria.
  6. Ældre være tilbøjelige til at drikke mindre for at undgå at skulle så ofte på toilettet. Dermed nedsættes urinvolumen, og risiko for cystitis øges
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Biologisk aldring: Kognition

A
  1. Med alderen taber man hjerneceller, og dette medfører til at signaler til og fra hjernen sendes langsommere eller helt ophører.
    * Medfører at ældre kræver mere tid for at opfatte og forstå et budskab, overveje og tænke over beslutninger samt handle derpå.
  2. Ældre kan blive forvirrede, hvis der foregår flere ting på samme tid.
  3. Kommunikation med ældre - give tid og appellere til flere sanser, så den ældre får de bedste muligheder for at opfatte, forstå og deltage i kommunikationen på en ligeværdig måde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Biologisk aldring: Sanser

A
  1. Sanserne har betydning for kommunikation og indgår i kroppens alarmbredskab
  2. Med alderen svækkes synssansen, høresansen, følesansen, lugtesansen som smagssansen
  3. Øjnene bliver mere tørre, fordi tårevæsken, der holder hornhinden fugtig, aftager med alderen.
  4. Nogle ældre gar kronisk nedsat syn og hørelse
  5. Ældre opfatter smerte anderledes end yngre
    * Ses ved nedsat evne til at opfatte eller give udtryk for smerter.
    * Ældres smerter kan medføre nedsat aktivitet, tab af selvhjælpsevne, tristhed og forringet livskvalitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Biologisk aldring: Træthed

A
  1. Træthed er et hyppigt problem hos ældre og viser sig ved hurtig udtrætning og manglende energi.
  2. Kan resultere i nedsat aktivitetsniveau samt at den ældre ikke selv magter at sørge for sine daglige gøremål
  3. Træthed, der opstår akut eller udvikler sig over uger, kan være tegn på sygdom. Mens træthed med udvikling over flere måneder som regel er et tegn på normale aldersforandringer og svækkelse
  4. Træthed hos ældre kan skyldes generel svækkelse, fx på grund af nedsat reservekapacitet i hjerte, lunger og generel muskulatur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Biologisk aldring: Balance og ligevægt

A
  1. Evnen til at holde balancen og dermed undgå fald reguleres via et samspil mellem synssansen, ligevægtscenteret i det indre øre og impulser fra sener og muskler. Impulser fra disse organer samordnes og koordineres i hjernen, der sender impulser til musklerne, som til stadighed koordinerer kroppens stilling.
  2. Med alderen bliver impulsoverledningen langsommere og musklerne svagere.
    * Bliver sværere for den ældre at holde balancen, koordinere bevægelser og afværge fald, hvorved risikoen for traumer forøges
  3. Hver tredje 65+-årige falder mindst én gang om året, og 40 – 60 % af faldende fører til skader
  4. Faldulykker hos ældre medfører flere sengedage på hospitalet end alle andre ulykker blandt gruppen tilsammen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv aldringens sociale konsekvenser

A
  1. Daglige gøremål kan være svære for den ældre at udføre og kan derfor være afhængig af andre menneskers hjælp.
  2. Familie og venner kan være besværliggjort.
  3. Alderdommen er præget af personlige og sociale tab, som stiller store psykologiske krav til den ældres mestringsevne i svære livssituationer
    * Fx tab af ægtefælle, jævnaldrende og tab af selvstændighed
  4. Mange ældre kan gennem deres liv have opnået erfaring som kan være med til at give en indre ro.
  5. I sygeplejen er det vigtigt at huske på at ethvert ældre menenske har en personlig livshistorie at fortælle med minder og andre påvirkninger, som har været med til at præge det levede liv.
  6. Livet tilpasses efter fysiske og kognitive formåen
  7. Det er i sygeplejen vigtigt at sætte patientens egne oplevelser i centrum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv den geriatriske patient

A
  1. Geriatri = Læren om alderdommens sygdomme.
  2. Kroniske sygdomme kan have stor betydning for den ældres funktion og hverdagsliv samt forøger sårbarheden for komplikationer ved akut sygdomme som fx influenza
  3. Akut sygdomme opstår lettere hos ældre, som i forvejen har nedsat funktionsevne og svækkelse pga, kroniske sygdomme.
  4. Symptomer hos ældre er mere uspecifikke og svage end hos yngre mennesker
  5. I forbindelse med akut sygdom ses der ofte en nedsat kostindtag samt tab af funktions – og selvhjælpsevne.
  6. For at forebygge, at akut sygdom udvikler sig, er det essentielt, at de sundhedsprofessionelle omkring den ældre observerer ændringer, kender sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt atypiske symptomer for derved at kunne gribe ind så hurtigt som muligt.
    * Her er især fokus på tidlige tegn som fx obstipation, dehydratio, begyndende ny sygdom, forværring af kronisk sygdom, nedsat fysisk funktionsevne og begyndende underernæring
  7. Patienter over 65 år udgør ca. halvdelen af samtlige indlæggelser på medicinske afdelinger i Danmark og hertil kommer de ældre, som indlægges på kirurgiske og psykiatriske afdelinger
17
Q

Beskriv den demografiske profil af den ældre patient

A

*Gennemsnitsalderen er 77 år
* Ca. 1/3 modtager kommunal hjemmehjælp
* Ca. 1/2 er i kontakt med den kommunale hjemmesygepleje
* 2/3 har flere samtidige sygdomme som eksempelvis KOL, diabetes eller osteoporose (multisygdom)
* Kan have nedsat funktionsevne og forringet ernæringstilstand

18
Q

Den skrøbelige ældre patient –frailty begrebet

A
  • Frailty er den internationale betegnelse for den helbredstilstand, som følger af aldringsprocessen
  • Begrebet er et udtryk for biologisk alder og nedsat evne til ”at stå i mod med”, når kroppen stresses af sygdom
  • Mellem 25-50 % af befolkningen over 85 år er skrøbelige og er i højere grad udsatte for sygdom og skader, især infektioner og faldskader
    –> Altså er der stor sandsynlighed for at møde skrøbelige ældre i vores sygeplejefaglige praksis
    – >Fokus på skrøbelighed er den del af helhedstænkningen hos ældre patienter
19
Q

Den skrøbelige ældre patient – atypisk sygdomspræsentation

A

Sundhedsstyrelsen beskriver fire forhold, der kan indikere tegn på skrøbelighed:
1. Utilsigtet vægttab
2. Nedsat evne til fysisk aktivitet
3. Stort medicinforbrug
4. Tidlige tegn på uforklaret træthed

20
Q

grundlæggende sygepleje til den ældre patient

A
  • Sygeplejersken observerer, hvilke aktuelle og potentielle behov den ældre er i stand til at varetage, vurderer egenomsorgskapaciteten og iværksætter støttende, delvist kompenserende eller helt kompenserende sygepleje
  • Sygeplejen skal altid være individ- og helhedsorienteret, så den ældre støttes i vedligeholdelse af egenomsorgskapacitet og forebyggelse af yderligere tab af funktioner
21
Q

Nævn de forskellige observationens fokuspunkter hos den ældre patient

A
  • Tager udgangspunkt i de 14 behovsområder
22
Q

Beskriv egenomsorg hos den ældre

A
  • Egenomsorgskapaciteten varierer med alder, sundhedstilstand m.fl.
  • Egenomsorg og mestring er central i sygeplejen til ældre
  • Hvis egenomsorgen svigter, træder den kompenserende sygepleje ind for at understøtte patienten
23
Q

Beskriv skrøbelighed ift. den ældre patient

A
  1. Strukturelle og fysiologiske forandringer i hjernen, reduktion af produktionen af endokrine hormoner, forringelser i immunsystemet og en reduktion af skeletmusklerne (sarkopeni) er uløseligt forbundne og er bedst undersøgt i udviklingen af skrøbelighed
  2. Skrøbelighed er især forbundet med tab af:
    * fysiologiske reserver i luftvejene
    * hjertet, nyrerne
    * blodcelleproduktionen i koagulationssystemet.
    * (Ernæringstilstanden kan også være en medvirkende faktor)
  3. Som en konsekvens af aldersrelaterede forringelser af de fysiologiske systemer kan blot en mindre stressfaktor resultere i en sårbarhed over for pludselige helbredsændringer, således at en tilstand af skrøbelighed udvikler sig hos den ældre person.
    * Denne skrøbelighed øger risikoen for fald, funktionsevnetab, delirium, boligskift til plejebolig og død.
24
Q

Beskriv funktionsevnetab ift. den ældre patient

A
  1. Funktionsevnetab forhindrer den svage ældre i selvstændigt at varetage dagliglivets aktiviteter, og den ældre er derfor afhængig af hjælp fra andre.
  2. Størsteparten af de svage ældre anvender et ganghjælpemiddel for at kunne færdes så uafhængigt og sikkert som muligt.
    * At komme op fra en stol kan for den utrænede og svage ældre være umuligt eller kræve størstedelen af den maksimale muskelstyrke.
  3. Inaktivitet efter kortere eller længere sengeleje medfører fysiologiske ændringer i den skrøbelige krop, og de skrøbelige ældre mister hurtigere evnen til at genvinde det tidligere funktionsniveau end de ikke-skrøbelige ældre.
  4. Det er væsentligt at vedligeholde funktionsevnen selv ved sygdom, hvilket som minimum kræver, at patienten om muligt fortsætter med at udføre dagligdagens aktiviteter (fx rejse sig fra stol).
  5. Undersøgelser har vist, at ældre patienter, som udskrives med samme funktionsniveau, som de havde ved indlæggelsen, klarer sig bedre og har lavere dødelighed end patienter, der udskrives med lavere funktionsniveau, end de havde ved indlæggelsen.
25
Q

Kognitive dysfunktioner: demens

A
  1. Demens er hyppigt forekommende hos den svage ældre
  2. ’’Demens” er betegnelsen for en samling af symptomer på svækkelse af hjernens funktion:
    * svigt af hukommelse
    * koncentration
    * sprog
    * orienteringsevne
    * og andre kognitive funktioner
    * evt. ledsaget af adfærdsforstyrrelser, personlighedsændringer og emotionelle forstyrrelser
  3. En ældre med demens får gradvist sværere ved at tage vare på sit eget liv, og det vil i langt de fleste tilfælde være givet, at den ældre får et betydeligt behov for støtte og hjælp
    * Indebærer mærkbare forandringer i hverdagen for de pårørende.
26
Q

Kognitive dysfunktioner: Depression

A
  1. Med alderen følger en række faktorer, der disponerer til udvikling af depression, bl.a.:
    * somatisk sygdom
    * bivirkning af medicin
    * tab af nærtstående
    * ændret livssituation.
  2. Depression hos ældre optræder indimellem anderledes end hos yngre.
    * Fx kan de første tegn på depression være kropslige klager eller vægttab.
  3. Depression kan behandles medicinsk samt med psykosocial støtte og fysisk træning
  4. For den depressive kan det være uoverskueligt at planlægge og komme igennem de daglige gøremål, og den depressive ældre
    holder sig ofte borte fra sociale relationer.
    * Derfor har den depressive ældre brug for støtte til at strukturere sin hverdag, herunder at fastholde en sund døgnrytme og støtte til at opretholde sociale relationer.
  5. Ældre, som for nyligt har mistet en livsledsager, føler sig ofte ensomme og er særligt udsatte for at udvikle depression.
27
Q

Kognitive dysfunktioner: polyfarmaci

A
  1. På grund af multimorbiditet er forbruget af flere forskellige medikamenter (stof der indgår i eller bruges som lægemiddel) på samme tid ofte højt hos ældre.
  2. En undersøgelse hos hjemmeboende 75+-årige viser, at de i gennemsnit tager 5,4 medikamenter dagligt, og en anden undersøgelse af de ældre på plejehjem viser, at de tager 8,6 medikamenter dagligt
  3. Med de mange forskellige lægemidler øges risikoen for fald, bivirkninger, interaktioner og non-compliance
  4. På grund af svækkelse og ikke mindst kognitive problemer er flere ældre afhængige af hjælp til medicinadministration for at få en korrekt medicinering.
  5. Polyfarmaci betyder brug af mange medikamenter på samme tid.
    * Polyfarmaci defineres som samtidig brug af mere end fem receptpligtige og/eller ikke-receptpligtige lægemidler, udskrivelse af flere medikamenter end klinisk indiceret og/eller et behandlingsregime, som inkluderer mindst et unødvendigt medikament.
  6. Risikoen ved polyfarmaci er særlig stor, når patienten indtager mange medikamenter over lang tid og i høje doser.
  7. Medicinens virkning hos ældre er anderledes end hos yngre personer. *Virkningen er relateret til, at kropssammensætningen ændres med alderen i retning af øget fedtindhold, faldende muskelmasse og væskeunderskud.
    * Blodgennemstrømningen er nedsat som resultat af, at den glomerulære og den tubulære funktion i nyrerne forringes, og at levermassen er reduceret.
    *Det betyder en forlænget biologisk halveringstid af lægemidlet
28
Q

Hvad er multimorbiditet?

A
  • Tilstedeværelsen af to eller flere langvarige lidelser hos en person
29
Q

Kognitive dysfunktioner: Utilsigtet vægttab

A
  1. Den svage ældre er ofte undervægtig.
  2. Sarkopeni er aldersrelateret og fremadskridende tab af muskelmasse, muskelstyrke og muskelfunktion.
  3. Kakeksi betegnes som en svær grad af sygdomsbetinget sarkopeni og er ofte karakteriseret ved inflammation med øget nedbrydning af muskelproteiner, nedsat insulinfølsomhed samt hurtigt og kritisk tab af muskelmasse
  4. Når ældre taber sig i vægt, forøges deres risiko for at dø, og det gælder også for de overvægtige
  5. Utilsigtet vægttab er et advarselstegn, der skal reageres på. Tidlig opsporing og en målrettet ernæringsindsats er essentie.
  6. Underernærede ældre har forøget risiko for komplikationer i forbindelse med sygdom, fx i form af infektioner og langsom sårheling.
  7. Ældre med nedsat appetit anbefales at spise små, hyppige måltider med højt energi- og proteinindhold