Patienten med smerter

Question 1

Hvad er smerte?

Answer 1

• Smerte er kroppens advarselssystem, der får os til at reagere, når noget er på færde i kroppen, fx hvis der er sygdom, eller hvis vi bruger kroppen uhensigtsmæssigt.
• Smerte er en oplevelse af noget ubehageligt, noget ondt, som vi alle helst vil være foruden.
• Smerte rammer mennesker i alle aldre, og i Danmark og også internationalt er smerte den hyppigste årsag til, at folk opsøger læge og behandling

Question 2

Oplevelse af smerte

Answer 2

1. Det enkelte menneske oplever smerte på forskellige måde
2. Gennem tiden har opfattelsen af ændret sig i sundhedsvæsnet.
   * Før så man på det meget objektiv. Derfor findes der også mange beretninger om patienter, som ikke har fået anerkedt deres smerter når de bad om hjælp i sundhedssystemet (Biomedicinsk synsvinkel)
3. Nyere tids forskning har vist at fænomenet smerte er meget mere kompleks end som sådan.
   * Nogle mennesker oplever smerte, uden at der er sket en fysisk skade, og nogle mennesker pådrager sig skader, uden at det gør synderlig ondt.
   *

Question 3

Beskriv totalsmerte-modellen

Answer 3

Det er en model som illustere, hvordan den totale smerte opstår i et dynamisk samspil mellem fysisk, psykisk, social og åndelig smerte.
Totalsmerte: smertens smertefuldhed – den totale lidelse, smerten påfører patienten.
Den fysiske smerte: smertens kropslighed – det smertefulde sted stjæler fokus fra det at være til stede.
Den sociale smerte: smertens betydning i tid og rum – smerteplagede orker ikke at forholde sig til andre eller andet.
Den psykiske smerte: Halvdelen af alle kroniske smerte patienter udvikler en depression. Hvordan er en psykiske tilstand - Ar på sjælen
Den åndelige smerte Hvad er meningen med livet - ligger en religiøsedel: “Hvorfor bliver jeg udsat for det her”

Question 4

Definition af smerte ifg. IASP

Answer 4

The International Association for the Study of Pain (IASP)
* “En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse. Eller beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse”
* Definitionen anviser, at når vi som sundhedsprofessionelle samarbejder med patienter med smerter, så skal vi tage udgangspunkt i en helhedsforståelse af patientens situation.
- Truende vævsbeskadigelse fx en sten i skoen som gør ondt – man skal fjerne den eller også kan det resultere i en vævsbeskadigelse

Question 5

Vurdering af patientens smerte

Answer 5

• I mødet med en patient, der har smerter, er det sygeplejerskens opgave sammen med patienten at skabe overblik over hans smerteoplevelse.
• Når sygeplejersken anvender sygeplejeprocessen som metode, opnår hun et godt udgangspunkt for at vurdere og intervenere i forhold til patientens smerter. * Målet er, at sygeplejersken får et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til i samarbejde med læge og patient at kunne lindre patientens smerte optimalt.

Question 6

Hvilket redsskab kan man bruge til at vudere en patients smerter?

Answer 6

Smerteanamnese

Question 7

Beskriv smerteanamnese

Answer 7

• I en samtale, hvor sygeplejersken anvender smerteanamnese som struktur, får patienten mulighed for at fortælle, hvordan smerten opleves.
• Sygeplejerskens opgave er at spørge ind til og lytte efter, hvordan patienten oplever og beskriver smerten.
• Samtalen med en engageret sygeplejerske kan hjælpe til at mindske patientens oplevelse af at være alene med den bekymring, som smerten udløser

Question 8

Hvilke spørgsmål stiller sygeplejerskens af spørgsmål ved smerteanamnese

Answer 8

Question 9

Observationer en sygeplejerske kan gøre på patienter som har smerter

Answer 9

En patient med akutte, stærke smerter vil ofte være:
* bleg og svedende
* tør i munden
* have dilaterede pupiller (store)
* hurtig respiration (RF)
* Nogle oplever også kvalme og opkast og kvalme ved stærke smerter.
- Disse symptomer indtræder, fordi akutte smerter aktiverer det sympatiske nervesystem

• Patienten kan være motorisk urolig og trykke sin hånd mod det smertefulde sted eller ligge helt stille med spændte muskler for at lindre smerten.

Patienten udtrykkelse ift. smerte kan være under indflydelse af patientens kulturelle og sociale baggrund
* Patienten kan være sammenbidt, stille, udholdende eller stønnende, jamrende, gispende, være vredladen eller ulykkelig
* I nogle kulturer udtrykkes smerte højlydt og råbende med ord og fagter.
* I andre kulturer opfattes en sådan adfærd som svag eller dramatiserende
Smertens fysiske udtryk beskriver derfor ikke altid smertens intensitet.

Målinger der sammenholder de øvrige observationer
* Måle blodtryk, puls og RF - kan vise forhøjede værdier som følge af det sympatiske nervesystems reaktion på smerte.

Question 10

Hvilke andre tiltag kan en sygeplejerske bruge til at vurdere en patients smerter.

Answer 10

Ved numeriskrangskala (NRS) og ved brug af den visuel analog skala (VAS)

Question 11

Hvad bruger man NRS til?

Answer 11

• NRS står for numeriskrangskala

1. Ved numeriskrangskala (NRS) skal patienten vurdere smerten fra 0-10, hvor 0 svarer til ingen smerter, og 10 svarer til de værst tænkelige smerter.

Question 12

Hvad bruger man VAS til?

Answer 12

1. Ved visuel analog skala (VAS) skal patienten vurdere smerten på et kontinuum fra ingen smerter til værst tænkelige smerter.
2. Til børn og til patienter, der har vanskeligt ved at forstå tal, findes en skala med ansigter

Question 13

Hvad bruger man NRS og VAS til?

Answer 13

1. De viser den enkelte patients individuelle vurdering, og skalaerne er således et centralt hjælpemiddel til først at vurdere smertens intensitet og derefter at vurdere, om den iværksatte pleje og behandling har effekt.
2. Det er vigtigt at anvende samme skala til vurdering af den enkelte patients smerter, da resultaterne fra én skala ikke kan overføres til en anden skala. Vurderingsgrundlaget vil da gå tabt.

Question 14

Hvordan vurderer man smerter hvis patienten ikke har sprog eller er kognitivt forstyrret.

Answer 14

1. Vurderingen af smerter er særligt vanskelig, hvis patienten ikke har sprog eller er kognitivt forstyrret og derfor ikke kan fortælle, at han har ondt.
2. Her bliver sygeplejerskens observation af patientens adfærd væsentlig. Kendskab til patientens normale reaktionsmønstre er vigtigt, og samarbejdet med de pårørende, der kender patienten bedst, er en nødvendig og uvurderlig hjælp, når sygeplejersken skal vurdere patientens smerte.

Question 15

Hvordan klassificerer man smerter?

Answer 15

• Smerten kan klassificeres ud fra, hvor den anatomisk er lokaliseret, og hvordan den føles.
• Smerten kan også klassificeres ud fra, hvor lang tid smerten har stået på, og her skelnes mellem akutte smerter og kroniske smerter. * Andre inddelinger henfører til smertens årsag, fx skelnes der hyppigt mellem kræftsmerter og nonmaligne smertetilstande
  I det følgende vil kategorierne, der knytter sig til lokalisation og smertekvalitet samt akut og kronisk smerte, blive præsenteret.

Question 16

beskriv akutte smerter

Answer 16

1. Akut smerte er den smerte, som opstår ved en pludselig skade, og som kan forklares på baggrund af smertefysiologien.
2. Akutte smerter tjener et biologisk formål, nemlig at beskytte kroppen ved trussel om skade.
3. Akut smerte forventes at gå over inden for et overskueligt tidsrum, og den kan som regel lindres med smertestillende medicin.

Question 17

Beskriv kroniske smerter

Answer 17

1. Kronisk smerte defineres som smerte, der varer ved længere end forventet på trods af forsøg på behandling.
   2, I faglitteraturen beskrives et tidsinterval mellem tre og seks måneder, efter at smerten er opstået første gang, som mål for at kategorisere smerten som kronisk
2. Smerten er nu ikke mere et advarselstegn. 4. Kronisk smerte behøver ikke at være til stede som en uafbrudt smerte, men den kroniske smerte er tilbagevendende på trods af behandling.
3. Det kan være svært at forudse, hvad der udløser smerte, og hvornår smerten aftager.
4. Smertelindrende medicin kan have sparsom effekt.
5. Eksempler på tilstande med kronisk smerte kan være migræne, rygsmerter, fibromyalgi og gigtsmerter.

Question 18

Symptomer på akutte smerter

Answer 18

• Symptomerne har oftest kendte årsager.
• Helbredelse forventes.
• Behandlerne har effektive behandlingsstrategier.
• Tidsforløbet er overskueligt.

Question 19

Symptomer på kroniske smerter

Answer 19

• Symptomernes årsag kan muligvis ikke findes.
• Der er muligvis ikke udsigt til helbredelse.
• Der er muligvis intet behandlingstilbud.
• Tidsforløbet er ubestemt.

Question 20

Mål for patienter med akut smerte

Answer 20

1. Ved akut smerte er målet at fjerne smerten og reducere patientens angst, lidelse og ubehag.
2. Et realistisk mål er, at patienten oplever acceptable smerter svarende til en numerisk rangskala (NRS) score mellem 0 og 3, når patienten er i hvile, og smerter svarende til NRS-score på 5, når patienten er fysisk aktiv

Question 21

Mål for patienter med kronisk smerte

Answer 21

1. Hos patienten med kroniske smerter vil en intention om at fjerne smerten ofte være urealistisk eller meget vanskelig.
2. Målet vil være at tilstræbe en så optimal smertelindring som muligt, samt at hjælpe patienten med at mindske funktionstabet og styrke patientens egne ressourcer til at leve med smerterne.
3. Derudover vil målet være at rehabilitere patienten med kroniske smerter, så han kan leve et meningsfuldt og værdigt liv på trods af de tilbagevendende eller vedvarende smerter
4. Til patienter med kroniske smerter skal den farmakologiske behandling ses som et evt. brugbart og måske midlertidigt hjælpemiddel sammen med den støtte og hjælp, som patienten skal have for bedre at kunne leve med sine smerter.

Question 22

Smertereducerende aktiviteter

Answer 22

• Sygeplejersken har i samarbejde med patienten, lægen og andre relevante faggrupper en bred vifte af muligheder for smertereducerende aktiviteter. Smertereducerende aktiviteter virker ved central eller perifer modulering af smerten og kan både være nonfarmakologiske og farmakologiske interventioner

Question 23

Basal farmakologisk smertebehandling

Answer 23

Farmakologisk smertebehandling skal altid ordineres af lægen.
1. Den optimale smertebehandling indebærer ofte en farmakologisk intervention med nonopioider, fx paracetamol eller NSAID-præparater.
* Det kan også være disse præparater i kombination med opioider, dvs. morfin eller morfinlignende præparater.
2. Hvis patienten oplever relativt svage smerter, giver man nonopioide analgetika i en fast døgndækkende intervaldosis som tablet peroralt.
3. Ved stigende smerteintensitet (trin 2) suppleres behandlingen med peroral behandling med opioider ligeledes i faste, døgndækkende intervaldoser.
4. Når dette ikke er tilstrækkeligt, bliver smertebehandlingen på trin 3 og 4 mere avanceret.
* Behandlingen ændres til en anden dispenseringsform, da smerterne nu er så stærke, eller patientens tilstand er forværret, så peroral indgift ikke er hensigtsmæssig eller mulig

Question 24

Hvad bruger man den analgetiske smertetrappe til?

Answer 24

Den analgetiske smertetrappe giver anvisning på at kombinere forskellige analgetika og forskellige smertelindrende teknikker, og målet er at opnå effektiv smertebehandling, men med brug
af færrest mulige opoider og med færrest mulige bivirkninger.

Question 25

Non farmakologiske interventioner

Answer 25

1. Den perifere modulation kan fremmes ved bl.a. massage,
   berøring og varme- eller kuldepåvirkning af det smertefulde sted.
   * Derved hæmmes transmissionen, og smerteoplevelsen reduceres i intensitet.
2. Ved central smertemodulering kan samtale, trøst og støtte lindre. * Sygeplejerskens empatiske tilgang kan hjælpe patienten, så han føler sig mødt og forstået med de oplevelser, han har af smerten.
   * Afledning, visualisering, afspænding og velværeskabende oplevelser kan ligeledes mindske smerten.
3. Undersøgelser viser, at bl.a. musik kan give patienten en oplevelse af velvære og ro og aflede patientens opmærksomhed fra smerterne
4. Forskning har påvist, at kognitiv terapi, fx i form af mindfulness og fysisk træning, kan have en positiv effekt på uforklarlige smerter