Sukkersyge / Diabetes Flashcards
Er der større risiko for at udvikle diabetes, hvis man er i fedme kategorien?
Overvægtige har 5-7 gange så stor risiko for at udvikle type 2 diabetes, det er således en sygdom der i høj grad er forbundet med overvægt. Diabetes er ligesom fedme, et stigende problem i Danmark.
Hvorfor er det vigtigt at lære om diabetes?
Man kan lide af diabetes uden selv at være klar over det, da symptomerne ofte er uspeci-fikke og udvikles over flere år. I og med at sygdommen i den grad er associeret med fedme kan sygdommen i mange tilfælde forebygges. Det er derfor vigtigt at lære om diabetes og dens forstadier, så man har muligheden for at forebygge eller opdage sygdommen i tide og komme i behandling. Behandling mindsker risikoen for følgesygdomme.
Der findes to typer diabetes, hvilke?
Den første type, type 1 diabetes, opstår når en person ikke længere kan danne insulin. Den opstår oftest hos unge og årsagen er endnu ukendt, men man ved, at mange faktorer, også arvelige, spiller ind. Sygdommen er ikke livstilsudløst og er altså ikke forbundet med fed-me.
Den anden type diabetes, er type 2 diabets (tidligere kaldt ‘gammel-mands-sukkersyge’). Type 2 diabetes er også arvelig, men i den grad også udløst af livsstil, underforstået af fedme og manglende motion, således er 80% af dem der har type 2 diabets overvægtige. Risikoen for at få diabetes stiger med alderen, og sygdommen ses hyppigst hos mænd.
Hvad er sammenhængen mellem diabetes og fedme?
Overvægtiges fedt på maven producerer hormoner og stoffer der blandt andet bevirker at insulinens virkning nedsættes, man siger at der er nedsat insulinfølsomhed.
Hormonerne og signalstofferne skaber desuden en slags irritationstilstand i kroppen der er skadelig og øger risikoen for sukkersyge, men også hjertekarsygdom. Det er især fedtet på maven der skaber denne tilstand, derfor er det ikke godt at være æbleformet.
Når kroppens celler er mindre følsomme overfor insulin opstår der derfor et øget insulin-behov, dette øgede behov kan insulinproducerende celler i bugspytkirtlen ikke altid dæk-ke. Dette misforhold resulterer i diabetes.
Overvægt på 35-40% er associeret med 30-40% nedsat insulin følsomhed.
Hvad er forstadiet til Type 2 Diabetes?
Diabetes er ikke noget der udvikler sig fra den ene dag til den anden. Ofte vil den nedsatte insulinfølsomhed udvikles langsomt.
Det at insulinfølsomheden er nedsat, betyder at kroppen har svært ved at håndtere glukose (sukker) fordi insulinen ikke er til stede og ikke virker på rette måde til at få sukkeret ind i cellerne. Man taler derfor om sukkerintolerence. Mange der udvikler sukkerintolerence vil senere udvikle type 2 diabetes.
Sukkerintolerence er oftest at finde hos personer med:
- Æblefedme, dvs. at fedtet sikker omkring maven
- BMI over 30
- Forhøjet fedt i blodet
- Forhøjet fasteblodsukker
Hvad er symptomerne på Type 2 Diabetes?
− Træthed og uoplagthed − Øget tørst og vandladning − Infektioner (blærebetændelse, sårinfektioner etc.) − Sår der ikke vil hele − Kløe (svamp) ved kønsorganer − Synsforstyrrelser
Hvad er følgesygdomme til Type 2 Diabetes?
− Svær åreforkalkning i de mindste og lidt større blodkar
− Nedsat nyrefunktion og nyresvigt
− Kranspulsårene bliver forkalkede til
− Blodpropper i hjertet og hjernen
− Nervebetændelse der bevirker nedsat følesans i fødderne
− Nedsat syn og blindhed
Hvordan behandler man Type 2 Diabetes?
I behandlingen af diabetes forsøger man at opnå stabilt og normalt blodsukker.
- Målet forsøger man at nå ved hjælp at vægttab til normalt niveau.
- Kosten skal reguleres så den indeholder begrænset mængder at fedt og sukker.
- Det er vigtigt at motionere, da det bedrer insulinfølsomheden.
• Endeligt bliver de fleste diabetespatienter nødt til at tage medicin.
o Mange kan nøjes med tabletter der hjælper på insulinfølsomheden og insulin-produktionen, andre bliver nødt til at tage insulin som medicin. Insulin skal ta-ges som injektion, da insulin er et proteinhormon, som vil blive nedbrudt i mavetarmkanalen hvis man indtager det som piller.
• Endeligt forsøger man at forebygge følgesygdomme ved hjælp af blodtryksnedsætten-de medicin og kolesterolnedsættende medicin.