Blodsukker og væskebalance

Question 1

Af alle fødens bestanddele er vand det kroppen dårligst kan undvære.

Vand udgør en stor del af vores kropsvægt, hvor meget?

Answer 1

60% hos voksne og 70% hos børn

Question 2

Hvad er vands funktioner i kroppen?

Answer 2

Opløsningsmiddel:
Vand bruges i kroppen som opløsningsmiddel for diverse stoffer i kroppen, og er en betingelse for at kemiske processer kan foregår.

Temperaturregulering:
Vand er en vigtig faktor i forbindelse med vores temperaturregulering.

Vigtig for fordøjelsen:
Vand spiller også en vigtig rolle for fordøjelsen, i det mange af fordøjelsesprocesserne er afhængig af vand.

Question 3

Hvor meget væske indtager vi på en normal dag?

Answer 3

2200ml via mad og drikke, og under forbrænding af føden dannes der 350ml vand. Så i alt: 2550ml vand.

Question 4

Hvor meget væske bruger kroppen på en normal dag?

Answer 4

I alt: 2550ml vand. Herunder går 900ml tabt gennem hud og lunger, 50ml gennem sved, 100ml gennem afføring og 1500ml gennem urin.

Question 5

Hvor stort et væskeindtag har vi behov for pr. dag?

Answer 5

Vi mennesker har behov for mellem 2 og 6 liter væske pr. dag, afhængig af vores tempera-tur, aktivitetsniveau og svedproduktion.

Vi har et øget behov ved feber, diarre og opkast samt ved fysisk aktivitet.

Question 6

Dehydrering / væskeunderskud, hvordan forekommer det?

Answer 6

Raske mennesker føler tørst ved væskeunderskud og kan derved kompensere ved at drik-ke noget. En risiko for dehydrering kan dog forekomme, ved f.eks. ældre mennesker der kan have en nedsat tørstregulering og derved have let ved at dehydrere. Sportsudøvere har også en øget risiko for at dehydrere og skal derfor være opmærksom på at drikke rigeligt både før, under og efter sportsaktiviteten.

Når kroppen er i væskeunderskud vil vores krop begynde at reagere. Alle de vandkrævende processer forsinkes.

Question 7

Svedtab, hvor meget?

Answer 7

Svedtab afhænger af træningstilstand, varighed og intensitet, klimatiske forhold og på-klædning, væskeindtagelse. Under ekstreme forhold kan man komme op på flere liter svedtab i timen. Det er vigtigt at man erstatter den tabte væske. Ved hårdt arbejde eller træning, kan man kontrollere sit svedtab, ved at veje sig uden tøj for og efter aktiviteten.

Question 8

Test din væskebalance, hvordan?

Answer 8

Man kan teste sin væskebalance, ved at se på farven af sin urin:

Lys-gul = fin væskebalance
Mørk-gul = væskeunderskud
Helt klar = rigeligt med væske

Question 9

Hvad påvirker blodsukkeret?

Answer 9

Når vi indtager kulhydrater påvirker det blodsukkerniveauet, og når vi forbrænder energi, eksempelvis ved at tænke eller dyrke sport, påvirker det også blodsukkerniveauet.

Question 10

Hvordan reagerer blodsukkeret på hurtige kulhydrater?

Answer 10

De hurtige kulhydrater, som vi typisk finder i slik, sodavand og andre søde sager, giver en hurtig stigning i blodsukkeret, som dog bliver efterfulgt af et hurtigt fald i blodsukkeret, som kan give sult igen og medføre utilpashed og træthed. At spise hurtige kulhydrater, svarer til at kaste sprit på et bål - det giver hurtig energi, men effekten er kortvarig.

Question 11

Hvordan reagerer blodsukkeret på langsomme kulhydrater?

Answer 11

De langsomme kulhydrater som vi typisk finder i groft brød og grove grøntsager, giver en jævn og langsom stigning i blodsukkeret, hvilket betyder at blodsukkeret bliver langt mere stabilt, og at man opnår større mæthedsfornemmelse. Det at indtage langsomme kulhydrater, svarer til at ligge massere at brænde på bålet, da det giver en stabil energi i lang tid.

Question 12

(Blodsukker og væskebalance)

Skal vi indtage flere hurtige end langsomme kulhydrater? Eller omvendt?

Answer 12

Hver ting til sin tid. Det er vigtigt at huske på, at vi har behov for både hurtige og lang-somme kulhydrater. I det daglige skal vi dog have flest af de langsomme kulhydrater, hvor vi i forbindelse med eksempelvis sport, har brug for de hurtige kulhydrater.

Eksempel i praksis: En cykelrytters behov for kulhydrater
Cykelryttere spiser masser af pasta før et løb, så de kan holde længere tid. Pasta hører til den type kulhydrater der har et lavt GI. Så ved at spise pasta opnår de at fylde glykogen-depoterne før cykelløbet. Mens de cykler drikker til sukkeropløsninger - det giver dem hurtig energi her og nu, da GI er høj.

Question 13

Nævn eksempler for henholdsvis de hurtige og langsomme kulhydrater:

Answer 13

Hurtige kulhydrater: Hvidt brød, cornflakes, hvide ris, sodavand

Langsomme kulhydrater: Grøntsager og grove kornprodukter

Question 14

Hvad er GI? Herunder højt og lavt GI.

Answer 14

GI = Glykæmisk indeks, hvilket angiver hvor hurtigt en given type kulhydrat påvirker blodsukkerniveauet.

En fødevare kan have et højt GI (= hurtige kulhydrater) eller et lavt GI (= langsomme kulhydrater).

Hvis man indtager en fødevare med højt GI, vil blodsukkeret stige hurtigt fordi kroppen hurtigt og nemt fordøjer og optager disse kulhydrater.

Hvis man derimod indtager en fødevare med lavt GI, vil blodsukkeret stige mere jævnt og fordel-agtigt og vil ydermere give en længere mæthedsfornemmelse.

Question 15

GI blev oprindeligt udarbejdet til hvem og hvorfor?

Answer 15

Det glykæmiske indeks blev oprindeligt udarbejdet til diabetespatienter, så de nemmere kunne styre deres blodsukker ved at skelne mellem de hurtige og de langsomme kulhydrater. Det glykæmiske indeks kan dog bruges af alle.

Question 16

Hvilken fødevare er blevet valgt som referencefødevare i GI og hvilken værdi er det sat til?

Answer 16

I det glykæmiske indeks er ren glukose valgt som referencefødevare og er sat til værdien 100. Det vil sige at man sammenligner alle fødevarer med glukose.

Question 17

Hvordan værdisætter man andre fødevarer i GI?

Answer 17

For at bestemme hver fødevares GI sammenholdes blodsukkerstigningen, forårsaget af fødevaren, med en valgt referencefødevare, nemlig hvidt brød eller ren glukose. Glukose er den mest benyttede og har som udgangspunkt den højeste indeksværdi, nemlig 100.

Hvis en fødevare får blodsukkeret til at stige med 40% i forhold til glukose, tilskrives værdien 40.

Question 18

Hvad er GL?

Answer 18

GL = Glykæmisk Load, hvilket er en anden måde at forholde sig til en fødevares påvirkning på blodsukkeret.

GL fortæller noget om hvordan kulhydraterne i maden påvirker blodsuk-keret i forhold til hvor meget der er spist af fødevaren – man tager altså højde for hvor meget man reelt spiser.

Question 19

(GL)

Hvorfor har det betydning for påvirkningen af blodsukkeret, hvor meget man reelt spiser af en fødevare?

Answer 19

Med udgangspunkt i GI kunne man foranledes til at tro, at alle fødevarer der har et højt GI er usunde. Det forholder sig dog ikke altid sådan. Visse fødevarer som eksempelvis kartofler har en høj GI-værdi, men må alligevel betragtes som sunde. Dette giver det Glykæmiske Load udtryk for.

Ligeså bør man ikke spise ukritisk af alle fødevarer med lavt GI, eksempelvis chokolade og æblejuice. Det gælder derfor om at bruge sin sunde fornuft, og vælge fødevarer der er fiberholdige og fedtfattige, samt holde sig fra fødevarer med et højt sukker og saltindhold.

Question 20

Hvordan udregner man GL?

Answer 20

Glykæmisk load udregnes ved at gange den givne GI-værdi for en fødevare med de antal gram kulhydrater der er i fødevaren og dividere dette med 100.

GL = (GI*gram kulhydrat i en fødevare)/100

Question 21

Er der fordele og ulemper ved GI og GL?

Answer 21

Der findes en række metodemæssige problemer omkring måling af GI og GL. Faktorer såsom:

− måltidets indhold af fedt, protein og fiber
− tilberedning
− modningsgrad
− personrelaterede faktorer som overvægt og fysisk aktivitet

Ovenstående faktorer påvirker GI. Undersøgelser tyder dog på, at en kost med et lavt GI kan medvirke til at reducere risikoen for udviklingen af hjertekarsygdom, type 2-diabetes, samt visse former for kræft.