Pulverkure Flashcards
Hvad kan pulverkure grundlæggende opdeles i?
Grundlæggende kan pulverkure opdeles i:
VLCD (very low calorie diet) = mindre en 800 kcal pr. dag
LCD (low calorie diet) = mellem 800 kcal og 1200 kcal pr. dag
Tager pulverkure individuelle hensyn?
Det er vigtigt at bemærke, at pulverkure ikke tager individuelle hensyn, men skærer alle over én kam. Man tager altså ikke hensyn til aktivitetsniveau m.m.
Hvad er kendetegnende ved pulverkure?
Pulverkure er kendetegnede ved at man får et lavt kalorieindtag, og med så lavt et kalorie-indtag, kan man forvente træthed, uoplagthed, humørsvingninger og ikke mindst en risiko for overspisning, når man falder i.
Kunden lærer heller ikke noget om kost på en pulverkur – så der er stor chance for at man tager det hele på igen når man er færdig på pulverkur, da man falder tilbage i sine gamle spisevaner.
Så hvorfor skal man vælge pulverkure, når man kan sammensætte et fornuftigt vægttabsforløb med almindelig mad, hvor man også kan lære hvad der er godt at spise og få gode vaner?
Der er særlige tilfælde hvor en pulverkur kan foretrækkes, hvis man f.eks. af sygdoms-mæssige årsager skal tabe sig hurtigt.
Mange vælger en pulverkur frem for et kostforløb, da de ikke skal tage stilling til noget, de skal bare drikke deres pulver 5-6 gange om dagen. Derfor er det vigtigt at vi slankekonsulenter kan fortælle vores klienter om fordelene ved at vælge et kostforløb; sunde vaner, læring omkring kost, mere udholdeligt og mere stabilt.
Skal man dog ned og have en diæt på 600-800 kcal, så skal man vælge en pulver-kur, da man er sikret den optimale energifordeling, hvilket man ikke kan opnå med almindeligt mad ved så lavt et energiindtag.